Maskefald i EU: På vej mod en ny traktat

15. september 2022
4 minutters læsetid

Af Morten Jarlbæk Pedersen

Torsdag den 14. september var en slags ”juleaften for EU-nørder” som én udtrykte det. Det var nemlig dér, at kommissionens præsident – Ursula von der Leyen – holdt den årlige ”State of the Union”-tale. #SOTEU, som det hedder på moderne internetlingo.

Talen er en årlig tilbagevendende begivenhed, der har sine rødder i en interinstitutionel aftale fra 2010 om samarbejdet mellem Europaparlamentet og Europa-Kommissionen. Heri slås det fast, at Kommissionens præsident ”shall deliver an address, taking stock of the current year and looking ahead to priorities for the following years”, så man i parlamentet kan debattere denne (og den medfølgende skriftlige beretning).

Men selvom der er tale om en årlig begivenhed af måske mestendels rituel karakter, bør man alligevel notere sig indholdet af Kommissionens budskaber. Og det gælder særligt i år!

Det overraskende ved årets tale er selvfølgelig ikke, at Kommissionen roser sig selv og EU for alle de opnåede resultater – på den måde adskiller denne tale sig på lige præcis ingen manér fra enhver anden af sådanne politiske statustaler uanset form, land eller sprog.

Det overraskende er heller ikke, at Kommissionen generelt plæderer for mere integration – på den måde adskiller denne tale sig på lige præcis ingen manér fra Kommissionens almindelige gøren og laden.

Det overraskende ved talen i år var, at den var så direkte. Tæppet går, maskerne falder, og en spade bliver kaldt for en spade: Kommissionen ønsker officielt, at der nedsættes et nyt konvent, der skal forberede en ny traktat. Og den udmelding er der bare rigtig meget at sige til. Derfor er det også ærgerligt, at det næppe kommer til at betyde noget som helst i den kommende – igangværende? – valgkamp.

Det begyndte her: Konferencen om Europas Fremtid

Ja, det er måske faktisk her, man bør begynde. Og det er jo langt fra sikkert, at du overhovedet har hørt om denne sag. Men den er et vigtigt element i forståelsen af både proces og – ikke mindst – hvad vi kan forvente af den traktatændring, som også Kommissionen nu vil have.

Konferencen var en række arrangementer, stablet på benene af Europaparlamentet, Ministerrådet og Europa-Kommissionen, hvor borgere i forskellige paneler både digitalt og fysisk skulle debattere EU’s fremtid. Konferencen afsluttedes med en rapport – et digert værk på over 330 sider! – med idéer og anbefalinger til mere EU, mere EU og mere EU. Også på forsvarsområdet i øvrigt.

På den baggrund vedtog Europaparlamentet ganske hurtigt – ja, faktisk samme dag, som konferencens rapport blev offentliggjort – en resolution, hvori de krævede et konvent, der skulle udarbejde et forslag til en ny og forbedret traktat.

Det er denne anbefaling, som også Kommissionen nu officielt har tilsluttet sig.

Kommissionens opbakning tæller!

Og det er faktisk ikke helt uvigtigt, at Ursula von der Leyen nu helt utilsløret støtter en traktatændring (for det er jo det, et konvent skal forberede). Ikke at man var i tvivl før, men nu er hensigten også officiel.

Kommissionen er nemlig en vigtig og væsentlig spiller i både Unionens dagligdag og dermed også dens udvikling. Det er Kommissionen, der har eneret på at fremsætte lovforslag i EU, og det er Kommissionens opgave at sikre, at EU-retten implementeres så effektivt som muligt.

Derfor har det i EU-systemet også en ikke ubetydelig vægt, når Kommissionen konstaterer, at den har et behov for en ny ramme for at kunne løse sine opgaver.

Man skal selvfølgelig væbne sig med tålmodighed. Der kommer ikke en ny traktat i morgen. Det tager tid at stable et konvent på banen. Det tager tid for konventet at arbejde. Og det tager ikke mindst tid at skaffe opbakning blandt medlemslandene til konventets foreslåede traktatændringer efterfølgende. Alt i EU tager tid.

Men når toget først ruller, så ruller det. Selvom den danske regering – og andre med den – i forbindelse med Konferencen om Europas Fremtids erklærede, at tiden ikke er til traktatændringer, så skal beslutningen om at iværksætte en traktatrevisionsprocedure (ved at nedsætte et konvent) besluttes med simpelt flertal i Det Europæiske Råd (dvs. stats- og regeringscheferne i EU). Det følger af EU-traktatens artikel 48.

Inden da skal Rådet dog høre Europa-Parlamentet og Kommissionen – og udfaldet af den høring er der nu ikke længere nogen som helst tvivl om.

Besindighed varer ikke nødvendigvis evigt

Om der er flertal i Rådet for at sætte fut i kedlerne på en traktatændring, er en åben sag. Der er modstand, og det er meget sigende, hvor den åbne modstand mod en traktatrevision er: Det er i øst og nord, man kvier sig ved tankerne om mere EU.

Landene, der underskrev den uofficielle erklæring om, at der ikke er behov for et konvent – og som altså nu står i opposition til Kommissionen og Ursula von der Leyen – var Bulgarien, Kroatien, Tjekkiet, Danmark, Estland, Finland, Letland, Litauen, Malta, Polen, Rumænien, Slovenien og Sverige.

Det er ikke til at sige, hvor dybt modstanden mod en traktatrevision reelt stikker. Mange lande kan vel på den ene eller anden måde overtales, hvis (når?) Frankrig og Tyskland og måske også flere andre store EU-lande i fællesskab udstikker en retning.

Og verden er jo gået af lave – først en finanskrise, så en sundhedskrise og nu en energikrise og endda også en europæisk krig – og er EU overhovedet rustet til at håndtere alle disse kriser?! Presset på de tøvende medlemslande er i al fald blevet mangefold større, når nu også Kommissionen har ladet maskerne falde.

Morten Jarlbæk Pedersen er cand.scient.pol., ph.d. og far til tre. Til dagligt arbejder han med politisk-strategisk rådgivning af virksomheder. Til aarsskriftet-critique.dk skriver han om rammerne for politisk handling i form af institutioner, økonomi og jura.

Morten Jarlbæk Pedersen

Morten Jarlbæk Pedersen er cand.scient.pol., ph.d. og far til tre. Til dagligt arbejder han med politisk-strategisk rådgivning af virksomheder.
Til aarsskriftet-critique.dk skriver han om rammerne for politisk handling i form af institutioner, økonomi og jura.

Tegn abonnement på Årsskriftet Critique for kun 199,-

CRITIQUE 2023 - Forside

Få Årsskriftet Critique

Tegn abonnement i dag for 199 kr

CRITIQUE 2023 - Forside