Ph.d. og adjungeret rådgiver i Tænketanken Prospekt Morten Jarlbæk fremlægger i Årsskriftet Critique 2026 med »Den borgerlige EU-skepsis« en analyse af den borgerlige kritik af den måde, EU fungerer på. Denne kritik har fået trange vilkår, og det netop i en tid, hvor den på grund af det europæiske samarbejdes voksende betydning er mere aktuel end længe. Du kan tegne abonnement her.
Når talen falder på EU, sker det ofte efter en af to meget forudsigelige formler. Føres samtalen i et mere professionelt regi, så drukner det i detaljer om dette eller hint reguleringsredskab, en kommende forordning, en ny lånemekanisme eller noget andet. En teknisk samtale.
Føres samtalen som en del af den offentlige debat, er mekanikken en anden. Næsten uanset udgangspunktet vil debatten før eller senere – enten eksplicit eller implicit – reducere sig selv til at handle om for eller imod et europæisk samarbejde som sådan. En polariseret samtale.
Begge dele er ufrugtbare veje at fare, hvis ønsket både er at forstå EU og unionens nuværende udfordringer og muligheder og at gøre sig begreb om, hvordan disse muligheder kan gribes og udfordringer håndteres.
Mellem teknikaliteterne og polariseringen drukner den, der insisterer på, at vi realistisk skal erkende udfordringerne, at vi nøgternt skal kunne kritisere de eksisterende forhold, og som åbenlyst erkender, at ethvert demokratisk projekt – herunder også et samarbejde mellem demokratiske lande – må og skal tage afsæt i en dybfølt og reelt udlevet respekt for de nationale egenarter.
Eller med andre ord: Den reflekterede EU-skepsis får nemt trange vilkår, når talen falder på EU.
Det er ellers netop i den position, at den borgerlige EU-skepsis findes. Den borgerlige kritik af udviklingen i det europæiske samarbejde er nemlig baseret på, at det i stadig højere grad flytter magten væk fra borgerne og nationalstaterne, de er organiseret i – hvorimod den venstreorienterede kritik traditionelt har været en kritik af den deregulering og frihandel/markedsfokus, som unionen historisk har fokuseret en del på.
Når en position, der tager de demokratiske grundvilkår i f.eks. sprog og kultur alvorligt, har svære vilkår, så har et borgerligt perspektiv på unionen og dens udvikling tilsvarende svære vilkår. Resultatet er en unionsudvikling, der ofte styres af andre politiske tendenser end respekten for civilsamfundet, individet, markedet og – ikke mindst – nationalstatens integritet.
Dette udgangspunkt til trods er det netop denne slags skepsis, der gennem de seneste måske 10-15 år er vokset frem og tiltaget i styrke mange steder i Europa og også i Danmark. EU-skepsis er blevet et borgerligt fænomen, og det skyldes måske netop, at EU i stadig stigende grad er blevet styret af andre politiske tendenser.
Men i skrivende stund – i 2026 – står den borgerlige EU-skepsis i en paradoksal situation. På den ene side er behovet for den borgerlige EU-skepsis større end nogensinde, og den borgerlige EU-skepsis er i højere grad definerende for EU-kritikken i dag end dens venstreorienterede modpart, hvis kritik var fokuseret på åbningen af markeder, deregulering og lignende.
Dermed står den borgerlige EU-skepsis måske stærkere i dag end nogensinde før. Men på den anden side står de europæiske lande og dermed også deres union i en geopolitisk situation, der afkræver dem at udvikle deres samarbejde i en ny retning; begrundelserne for stadig tættere føderalisme står i kø, når omverdenen viser tænder over for Europa.
Dermed står EU-skepsissen generelt – og ikke mindst den nationalt orienterede, borgerlige af slagsen – måske sværere, end den har gjort i årevis.
Det paradoks er værd at dykke ned i, så det er omdrejningspunktet i det følgende.
Vil du læse resten? Tegn abonnement på Årsskriftet Critique og få Årsskriftet Critique 2026 sendt direkte hjem til dig.
