Politik & Samfund- side 10

Krystalbørn i ingenmandsland

22. september 2026

Gennem mange år er der sket en psykologisering af skolevæsenet, som ikke mindst knytter sig til begrebet relationskompetence. Denne psykologisering har i vidt omfang fortrængt pædagogikkens normative dimension med vægt på bl.a. opdragelse og autoritet. Dette undersøger lektor ved DPU, ph.d. Frederik Pio i artiklen »Krystalbørn i ingenmandsland« i Årsskriftet Critique 2026. Tegn abonnement her. Denne artikel placerer sig inden for en almenpædagogisk tradition, der forstår pædagogik som en normativ praksis med et samfundsmæssigt mandat. Artiklen undersøger, hvordan diskursen om relationskompetence – som formuleret hos Louise Klinge (2022) – kan forstås i relation til klassisk pædagogiks begreb om opdragelse, med

Integration ghetto
15. marts 2020

Opskriften på forfejlet integration

Det danske integrationsområde er i Ali Aminalis fremstilling domineret af offerdyrkende indvandrere og et blødsødent og inkompetent system af socialrådgivere. Dét er opskriften på forfejlet integration, og resultatet er derefter: Et kæntret integrationssystem. Den konservative politikerspire, socialrådgiver og nu medie- og meningsmenneske Ali Aminali har med sin bog Alis Danmarkshistorie forsøgt at fortælle to væsentlige og vigtige historier på én gang: På den ene side historien om en meget succesfuld opskrift på integration. På den anden side historien om en borgerligt sindet systemkritiker i det socialfaglige offentlige velfærdssystem. Overordnet set er det en fin bog, der lykkedes på sine egne

9. marts 2020

Corona og Apokalypsens første rytter

Corona-virusset – COVID-19 – trænger frem overalt. Og den driver angsten foran sig som en dunkel herold, der træder ind i vores liv først som vantro, så som en snigende anelse og siden… ja hvem ved? Alle forsøg på at inddæmme det er slået fejl. Vores afmagt er blevet blottet. Udsigterne herfra er uhyggelige. Vi vil alle få den ad åre udtalte en overlæge for nyligt. 70 pct. ville blive ramt, hed det hos Harvard professor Marc Lipsitch. Dengang rystede vi – eller i hvert fald jeg – endnu på hovedet. Rystede det af os. Den luksus har vi ikke

Nikolaj Bøgh, konservativ
25. februar 2020

Du er, hvad du spiser – måltidets fællesskab er i forfald

Det fælles måltid er traditionelt et af de allermest grundlæggende udtryk for fællesskab mellem mennesker. At sidde om det samme bord og nyde et måltid sammen har siden de ældste tider skabt stærke bånd mellem mennesker. I krig og kærlighed besegler måltidet alliancer og fælles følelser, og næppe en konference, et officielt besøg endsige en fejring af noget som helst løber af stabelen, uden at kulminere i et fælles måltid. I selv de mest fortravlede familier bestræber man sig oftest på at mødes til måltiderne, helst et par gange om dagen, og at lære børn at spise det, der bliver

Familie
24. februar 2020

Isabella Arendt: Kristendemokratisme i nye gevandter

Kristendemokraterne er endelig kommet ud af fordommenes kulde og ind i varmen i dansk politik, skriver partiets nye formand, Isabella Arendt. Hun fortæller her, hvad ’det nye KD’ er, nemlig klassisk kristendemokratisme i nye gevandter. Af Isabella Arendt Kristendemokraterne har meldt sig på banen som borgerligt parti på en måde, som partiet ikke har været tidligere. Jeg bliver af og til spurgt om ’det nye KD’. Der er da også meget, som er nyt i partiet for tiden med mange nye medlemmer, ny ledelse og nyvalgt formand. Det eneste, som ikke er nyt er faktisk partiets politik. At den opleves

14. februar 2020

I sandhed skandinavisk

af Anders Orris Hvad er i sandhed skandinavisk? spørger reklamen og hører sig selv svare, med en tidstypisk sprogforbistring fra ellers højtlønnet personale, absolut intet. Dermed dementerer reklamen sit eget udgangspunkt, for den er selv i sandhed skandinavisk og så ”absolut ikke” kopieret. Det er nemlig i sandhed skandinavisk at tænke sådan som den iscenesatte forestillingsverden i reklamen. Det er i sandhed skandinavisk at påstå, at intet i sandhed er skandinavisk. Ingen kan som skandinavere påstå, at intet i sandhed er skandinavisk. At påstå at intet i sandhed er skandinavisk kræver ubetinget af én, at man er skandinav. Den forudgående

11. februar 2020

Det liberale demokratis sejr, kulmination og forvitring

Forleden dag ville jeg gerne arbejde med en ny rapport om demokratiets tilstand i min undervisning på Lemvig Gymnasium. Rapporten er fra Cambridge University og bærer titlen ”Global Satisfaction with Democracy 2020”. Den viser ikke overraskende for os, der følger lidt for meget med i verdens gang, at tilfredsheden med demokratiet generelt falder, bortset fra i små, rige lande i Europa. Vi havde inden da beskæftiget os med demokrati fra forskellige faglige og teoretiske synsvinkler i nogle uger, men for at forstå og arbejde med demokratiets tilstand og fremtid på en måde hvorpå det giver mening, så skal man jo

Demografi
31. januar 2020

Skælvende demografi og gældskrise truer Vestens overlevelse

Alt for sjældent tages tidens dybereliggende og alvorlige problemstillinger under kærlig behandling, skriver månedens kronikør og giver svar på tiltale: Voldsomme demografiske forskydninger og en lurende gældskrise udgør eksistenstrusler for de vestlige samfund – og de er langt mere aktuelle, end vi vil være ved.  Forudsætningerne for at kunne træffe brugbare politiske beslutninger er blandt andre, at man har forstået fortiden, analyseret nutiden og planlagt fremtiden. Det afsættes der givetvis for få menneskelige resurser til. Politikere i al almindelighed viger uden om alvorlige problemer, enten fordi de ikke har brugbare løsninger parate eller ikke tør præsentere dem. Man forlader sig

24. januar 2020

Klimapolitik: meget mere end varm luft. Især for de borgerlige

Af Morten Jarlbæk Pedersen Der kan ikke herske nogen som helst tvivl om, at den grønne politik efterhånden fylder så meget på den politiske dagsorden og hos vælgerne (og disse to ting behøver jo i øvrigt ikke have særlig meget med hinanden at gøre…), at ethvert politisk tænkende væsen må gøre sig nogle overvejelser herom. Det er politisk veletableret og bredt accepteret, at der skal ”gøres noget” for at reducere den menneskelige civilisations miljø- og klimaaftryk. Derfor skal jeg her heller ikke bruge tid eller plads på at diskutere hverken det konkrete indhold af eller målet med den grønne politik.

Trump
7. januar 2020

Måske handler Trump uklogt, men hvad gør vi selv?

Det er næppe gået nogens næse forbi, at USA har slået den iranske general Qassem Soleimani ihjel i et droneangreb på irakisk jord. Mange i hele Vesten har forholdt sig kritisk til den beslutning, og måske med god grund. Man kan i hvert fald ikke sige, at vi har haft stor succes med vores aktivistiske udenrigspolitik. Det er faldne soldater i Irak og Afghanistan det tydeligste eksempel på. Trump gambler, og kun fremtiden kan fortælle os om konsekvensen af beslutningen. Hvad har vi selv gjort? Men når man kritiserer Trumps beslutning og advokerer for fred i Verden, skylder man sig

21. december 2019

Kravlenissen er et slag i ansigtet på vores triste puritanisme

For et par dage siden satte vi kravlenisser op i hjemmet. Jeg elsker… nej det er for stærkt… men jeg kan godt lide disse små umulige krabater, der nu kravler rundt i mine bogreoler og hvor end de i øvrigt kan sidde fast. Børn kan også godt lide kravlenisser. Men mit indtryk er, at voksne, i hvert fald yngre voksne på min egen alder, ikke bryder sig om dem. Kravlenisser er jo ellers en af de få rigtige danske tilføjelser til julen. De blev opfundet af tegneren Frederik Bramming så sent som i 1947, og hans meget tegneserieagtige serie er

Mette Thiesen
4. december 2019

Mette Thiesen: Problemer skal ikke tvangsfordeles

Kan vi løse integrationsproblemer med ikke-vestlige indvandrere ved at sprede dem, f.eks. til forskellige boligområder og rundt på forskellige gymnasier? Månedens kronikør svarer nej: Problemerne er kulturelle, og løses de ikke fra bunden bliver resultatet blot, at problemerne tvangsfordeles til resten af befolkningen. De fleste, der interesserer sig for udlændingedebatten, husker tydeligt, da daværende statsminister, Lars Løkke Rasmussen (LLR), i sin nytårstale den 1. januar 2018 varslede et opgør med ghettoerne. Talen blev fremført med seriøs mine og hård retorik. Der blev ikke lagt fingre imellem: boligblokke skulle rives ned, beboerne skulle genhuses og Danmark skulle igen blive et samlet

19. november 2019

Hvis vi forfølger »selvrealisering« bliver alt til spændetrøjer

Familiepolitikken ser ud til at spille en stadig vigtigere rolle i det politiske landskab: Forældre kræver minimumsnormeringer, og hos både Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige har der været forskellige politiske udspil til at sikre mere tid til familielivet, for dem der ønsker at gå hjemme mens børnene er små. Begge udspil blev dog afvist fra venstrefløjen med argumentet om, at det vil være dårligt for kvinderne, da de vil komme bagud i karrieren. Denne begrundelse er værd at bide mærke i, for hvis man analyserer hvad der egentligt menes med det, så afsløres en dybt fejlagtig opfattelse af, hvad selvrealisering

10. november 2019

Jonas Eikas konformitet og forudsigelighed

Forfatteren Jonas Eikas takketale 29. oktober ved uddelingen af Nordisk Råds litteraturpris har skabt en del debat, og det kan man kun glæde sig over i et demokrati. Det har sikkert været oplysende for den brede befolkning at opleve hvordan en ung forfatter kan ytre sig – og te sig. Men for dem der som undertegnede kender til debatten i forfatter- og kunstnerkredse, er hans analyse af Danmarks (og Skandinaviens) tilstand ingenlunde enestående eller speciel. Hans teori om samfundets beskaffenhed i en tid med stigende flygtningepres er en såre velkendt kombination af kapitalismekritik og ingredienser fra den allestedsnærværende identitetspolitiks overskudslager.

21. oktober 2019

Fangelejrens frie halvdel

Velfærdsstaten risikerer altid at ende i behandlersamfund og omklamrende godhed, og velfærdsutopi kan hurtigt blive til velfærdsdystopi. Herom minder Henrik Stangerups Manden der ville være skyldig, som ifølge Repliques anmelder er tidløs velfærdsstatskritik, her anmeldt i retrospekt fra velfærdssamfundet anno 2019. Henrik Stangerup (1937-98) slumrer i vor tids erindring om det 20. århundredes litteratur. Dengang var han meget til stede, nærmest alle vegne, han skrev og skrev og snakkede og talte. Korrespondent og kommentator, romanforfatter, offentlig intellektuel og filmmand. Henrik Stangerup fyldte og dét i konkret forstand, hvilket overleveringen om ham enstemmigt meddeler: han sled på sig selv og sine

8. oktober 2019

Lad os erobre sproget tilbage fra identitetspolitikkens kommissærer!

Nutidens identitetspolitikere, multikulturalister og klimafanatikere bruger sproget som magtinstrument, ganske som George Orwell profeterede, skriver Anne-Marie Vestergaard. Virkeligheden omskabes med newspeak, og en ny ortodoksi stempler enhver dissens som kættersk. »Ortodoksi er ikke-bevidsthed«. Citatet er fra George Orwells berømte roman 1984 fra 1949. Diktaturets sprogeksperter har travlt med at udarbejde en ny ordbog for det engelske sprog, og det gælder om at fjerne alle de ord som ikke afspejler styrets entydige virkelighedsbillede. Sproget skaber virkeligheden. Jo færre ord, jo bedre, og med tiden bliver alle det gamle sprogs gloser forvansket eller fjernet. Til sidst vil det være umuligt at tænke

30. september 2019

Hør Sofie Carsten Nielsen, det er altså ikke en straf at passe sine egne børn

I medio september kom Dansk Folkeparti med et udspil, der ville give et økonomisk tilskud på 18.866 kr. månedligt til forældre, der passer deres børn hjemme. Dog under visse betingelser. Herunder krav om, at forældrene har opholdt sig i Danmark de sidste 20 år; at begge forældre har været i beskæftigelse i tre ud af de seneste fire år inden de modtager ydelsen; og at de ikke er bosat i et ghettoområde. Forslaget er ikke perfekt: Det er idéen om at betale forældre en statslig ydelse for at passe deres egne børn. Det er endnu en ydelse i en alt

12. september 2019

Den nye Europa-Kommission er mere af det samme

Af Morten Jarlbæk Pedersen Margrethe Vestager. Hende har De hørt om, ikke sandt? Det må De have, for de danske medier har de seneste dage svælget i historier om den radikale politikers nye og meget betydningsfulde post i den kommende Europa-Kommission. Men nu er Margrethe Vestager jo langt fra den eneste kommissær. Ja, der er faktisk hele 27 af dem (hvor der førhen var 28, men man har af logiske årsager ikke udpeget en kommende kommissær fra Storbritannien). Og man kan mene meget om de kommende kommissærer (hvis altså Europa-Parlamentet accepterer den foreslåede holdopstilling), men da langt de fleste kommissærer

9. september 2019

Borgerligheden er stendød; vi må selv stå for genopstandelsen

Det borgerlige Danmark er i krise. Krisen er en idékrise. Krisen omfatter også det konservative Danmark. Men debatten har hidtil fokuseret på liberale problemer. Vi tror konservatismen er en del af løsningen. Derfor har vi spurgt en række tænkende konservative i kredsen om Årsskriftet Critique, hvad der skal til for at genrejse det borgerlige Danmark. Denne gang direktør og doktorand i filosofi David Munk Bogballe. (Følg og støt den borgerlige idedebat ved at abonnere på Årsskriftet Critique det koster kun 150 kr. om året.) Når et dansk spædbarn kommer til verden, får det som noget af det første taget en

5. september 2019

Velfærdsstaten ødelægger familier og ægteskaber – vi må ødelægge den

Det borgerlige Danmark er i krise. Krisen er en idékrise. Krisen omfatter også det konservative Danmark. Men debatten har hidtil fokuseret på liberale problemer. Vi tror konservatismen er en del af løsningen. Derfor har vi spurgt en række tænkende konservative i kredsen om Årsskriftet Critique, hvad der skal til for at genrejse det borgerlige Danmark. Denne gang redaktør Rasmus Ulstrup Larsen om velfærdsstatskritikken. (Følg og støt den borgerlige idedebat ved at abonnere på Årsskriftet Critique det koster kun 150 kr. om året.) Det borgerlige Danmark tabte 5. juni. Mens Venstre og Det Konservative Folkeparti gik frem, led Dansk Folkeparti et

4. september 2019

Jungleliberalismen på de københavnske cykelstier

Det hænder at jeg cykler i København. Fordelen er at man får lidt motion, og man slipper for overfyldte busser på hæsblæsende slingrekurs, eller for at lede efter en dyr parkeringsplads hvis man formaster sig til at tage egen bil. København er jo en smuk grøn by fyldt med gode cykelstier, så what’s not to like?… Det ville også være skønt at cykle mere inde i byen, men jeg er ikke sikker på at mine nerver holder til det. Bilisterne er i det store og hele meget hensynsfulde, ja ofte lister de afsted, så det er ikke dem der er

2. september 2019

De borgerlige må forstå politik som en relation mellem ven og fjende og revitalisere konservatismen

Det borgerlige Danmark er i krise. Krisen er en idékrise. Krisen omfatter også det konservative Danmark. Men debatten har hidtil fokuseret på liberale problemer. Vi tror konservatismen er en del af løsningen. Derfor har vi spurgt en række tænkende konservative i kredsen om Årsskriftet Critique, hvad der skal til for at genrejse det borgerlige Danmark. Denne gang Kasper Støvring om indvandring, integration og forholdet mellem liberalisme og konservatisme. Sidste år var jeg i Budapest med nogle venner for at tale med en historiker, der tilhørte oppositionen; en hæderlig mand, der vel nærmest kan betegnes som en nationalkonservativ, kristen katolik, en

29. august 2019

De borgerlige skal kæmpe for provinsens liv og livsform

Det borgerlige Danmark er i krise. Krisen er en idékrise. Krisen omfatter også det konservative Danmark. Men debatten har hidtil fokuseret på liberale problemer. Vi tror konservatismen er en del af løsningen. Derfor har vi spurgt en række tænkende konservative i kredsen om Årsskriftet Critique, hvad der skal til for at genrejse det borgerlige Danmark. Denne gang lektor Stefan Agger om borgerlig politik for det lokale Danmark. (Følg og støt den borgerlige idedebat ved at abonnere på Årsskriftet Critique det koster kun 150 kr. om året.) Det eneste umiddelbart gode ved det borgerlige valgnederlag og tabet af magten, er at

25. august 2019

Mange borgerlige fremmer anti-borgerlige tiltag i EU

Det borgerlige Danmark er i krise. Krisen er en idékrise. Krisen omfatter også det konservative Danmark. Men debatten har hidtil fokuseret på liberale problemer. Vi tror konservatismen er en del af løsningen. Derfor har vi spurgt en række tænkende konservative i kredsen om Årsskriftet Critique, hvad der skal til for at genrejse det borgerlige Danmark. Denne gang ph.d. Morten Jarlbæk Pedersen. (Følg og støt den borgerlige idedebat ved at abonnere på Årsskriftet Critique det koster kun 150 kr. om året.) Af Morten Jarlbæk Pedersen I de gode gamle dage var en EU-skeptiker en venstreorienteret type med striksweater, underviserjob og

23. august 2019

Familiens ødelæggelse og behovet for borgerlig familiepolitik

Det borgerlige Danmark er i krise. Krisen er en idékrise. Krisen omfatter også det konservative Danmark. Men debatten har hidtil fokuseret på liberale problemer. Vi tror konservatismen er en del af løsningen. Derfor har vi spurgt en række tænkende konservative i kredsen om Årsskriftet Critique, hvad der skal til for at genrejse det borgerlige Danmark. Denne gang Jacob Munk, forfatter til bogen En langt bedre vej om borgerlig familiepolitik. Da Marx og Engels udgav Det Kommunistiske Manifest tilbage i 1848, skete der en samling og oprustning af den internationale arbejderbevægelse. Her, i dette lille skrift, havde bevægelsen endelig fået retning,

21. august 2019

Fri os fra Enhedslistens ulidelige hykleri

Den folkevalgte befinder sig i kraft af sit tillidshverv i en svær balancegang. Han skal være velklædt, men må ikke se for dyr ud. Han skal være færdiguddannet, men må alligevel ikke være højtuddannet. Han skal have erfaring fra arbejdsmarkedet, men hvis han har arbejdet med politik, regnes det ikke for noget alligevel. Og han skal kunne udvikle sig og være fleksibel, men må endelig ikke rende fra valgløfterne. Politikerne i Danmark møder meget kritik, heraf en pæn mængde usaglig og uberettiget af slagsen. Men når hykleriet jævnligt gentager sig, fortjener det en bredside. For nylig kom det frem, at

20. august 2019

Noget at leve for: pejlemærker for en borgerlig uddannelsespolitik.

Det borgerlige Danmark er i krise. Krisen er en idékrise. Krisen omfatter også det konservative Danmark. Men debatten har hidtil fokuseret på liberale problemer. Vi tror konservatismen er en del af løsningen. Derfor har vi spurgt en række tænkende konservative i kredsen om Årsskriftet Critique, hvad der skal til for at genrejse det borgerlige Danmark. Denne gang filosof og forfatter Brian Degn Mårtensson. Følg og støt den borgerlige idedebat ved at abonnere på Årsskriftet Critique. Lidt forenklet udtrykt findes der i Danmark to borgerligheder i det politiske landskab. Mest synlig i dag er købmandsborgerligheden, hvor man er særligt optaget af økonomi,

15. august 2019

Portræt: Vanopslagh er den rette mand for det borgerlige Danmark

Den dovne rad! Han får da aldrig læst sådan en mursten.« Det var det første, der faldt mig ind, da jeg i sommeren 2013 stødte på et billede af bogen Free Market Fairness, som Alex Vanopslagh – nyudnævnt politisk leder af Liberal Alliance – havde lagt på Facebook. Følgeteksten antydede, at Vanopslagh, dengang medlem af Liberal Alliances Ungdom, var i fuld færd med at blive klogere på lyksalighederne ved det frie marked. »Som om,« tænkte jeg. Et stk. halvstuderet ungdomspolitiker? Nogle måneder forinden havde jeg lært Vanopslagh at kende på CEPOS Universitet. I dag er navnet CEPOS Akademi, men konceptet

Nikolaj Bøgh, konservativ
12. august 2019

Fællesskab, dannelse og ansvar er vejen til borgerlig genrejsning

Det borgerlige Danmark er i krise. Krisen er en idékrise. Krisen omfatter også det konservative Danmark. Men debatten har hidtil fokuseret på liberale problemer. Vi tror konservatismen er en del af løsningen. Derfor har vi spurgt en række tænkende konservative i kredsen om Årsskriftet Critique, hvad der skal til for at genrejse det borgerlige Danmark. Vi indleder serien med Rådmand og forfatter Nikolaj Bøgh. At den borgerlige regering faldt ved valget den 5. juni var ikke overraskende, og kun i lyset af en rød regerings mange utvivlsomt uheldige egenskaber var det en begivenhed, man i virkeligheden bør begræde. Samarbejdet mellem

24. juni 2019

Skriftens mysterium – tanker i en eksamenstid

Niveauet for skriftlig formidling i det danske uddannelsessystem er faldende, på trods af et intensiveret fokus på netop skriftlighed. Ifølge Anne-Marie Vestergaard skyldes problemerne nypædagogiske teorier, som mener, at viden kan skrives frem, fordi læring kommer indefra. Hermed skabes imidlertid en kløft imellem folk fra bogligt stærke og svage hjem. Af Anne-Marie Vestergaard  I disse dage er landets censorer ved at bedømme årets studentereksamensstile i dansk. Jeg har selv undervist rundt omkring i skole- og uddannelsessystemet i en årrække og kan som mange andre bevidne at niveauet for skriftlig formidling ikke er særlig højt. Fra tid til anden klager videregående

28. maj 2019

Vi har brug for dansk EU-modstand

af Mikael Brorson Valget til europaparlamentsvalget er overstået, og det er tid til at gøre status. Danskerne har belønnet de EU-positive og klima-alarmistiske partier: Både Socialdemokratiet og Venstre er gået frem, men også De Radikale og SF har oplevet stor fremgang, imens Dansk Folkeparti fik et katastrofevalg og gik fra 4 mandater til blot 1 og Folkebevægelsen mod EU helt blev forbigået. Hvor blev EU-modstanden af? Der er således ikke meget EU-modstand, endsige skepsis, at spore i vælgerhavet (hvilket også understreges af den store opslutning om EU blandt danskerne). En oplagt grund hertil er selvfølgelig Brexit og det kaos, som

1 … 8 9 10 11 12 … 23

Tegn abonnement på Årsskriftet Critique for kun 199,-

Få Årsskriftet Critique

Tegn abonnement i dag for 199 kr

×
Hilsen fra Bryssel: Irriterende advarsel om cookies!
Også her anvender vi cookies og skal derfor give dig mulighed for at fravælge dem. Det er dog ret begrænset, hvad vi indsamler og hvad det bliver brugt til. Vi videresælger ikke dine data - det ved vi faktisk slet ikke, hvordan man gør.Vi vil egentligt bare gerne at siden virker efter hensigten og at vi har en nogenlunde idé om, hvor meget vi bliver læst. Vi håber at du har forståelse for dette.
Tjoooh, jeg vil gerne lige se,
hvad jeg kan vælge fra først Så lad gå da...
Stik mig de cookies.
Hilsen fra Bryssel: Irriterende advarsel om cookies!
Her skal du vælge, hvilke typer cookies, du vil byde inden for på dit EDB-apparat. Din store gæstfrihed vil blive prøvet i et år - med mindre du smider dem ud inden - det er trods alt din ejendom.
Nu har jeg iført mig en
digital balaklava og er glad. Så lad gå da...
Stik mig de cookies.