Den identitetspolitiske vækkelse, kaldet woke, der griber Vesten i disse år har dels historiske rødder, dels rummer den berøringsflader mellem det politiske venstre og højre. Månedens kronikør ridser baggrunden op, peger på foreningen af det libertære ved venstre og højre og er ikke alt for optimistisk.  Wokeismen (eller slet og ret woke) er et nyt fænomen, som alle taler om, men som tilsyneladende er svært at få hold på. Det er svært for debattørerne at nå til enighed om, hvad bevægelsens væsentligste karaktertræk er, og om den overhovedet er vigtig – er det ikke bare ungdommeligt vrøvl fra nogle navlepillende humaniorastuderende? Woke er blevet