Politik & Samfund- side 11

Krystalbørn i ingenmandsland

22. september 2026

Gennem mange år er der sket en psykologisering af skolevæsenet, som ikke mindst knytter sig til begrebet relationskompetence. Denne psykologisering har i vidt omfang fortrængt pædagogikkens normative dimension med vægt på bl.a. opdragelse og autoritet. Dette undersøger lektor ved DPU, ph.d. Frederik Pio i artiklen »Krystalbørn i ingenmandsland« i Årsskriftet Critique 2026. Tegn abonnement her. Denne artikel placerer sig inden for en almenpædagogisk tradition, der forstår pædagogik som en normativ praksis med et samfundsmæssigt mandat. Artiklen undersøger, hvordan diskursen om relationskompetence – som formuleret hos Louise Klinge (2022) – kan forstås i relation til klassisk pædagogiks begreb om opdragelse, med

21. maj 2019

Litteratur: Det ville klæde de frelste at se indad

Af Anne-Marie Vestergaard Der afholdes en stor bogmesse i Paris hvert år, og den har ofte haft et land og dets litteratur som æresgæst og tema. I år var det derimod Europa som var æresgæst, og mange arrangementer havde Europa og dets udfordringer som tema. I messeprogrammets introduktion talte man om Europas problemer med populisme, nationalisme og racisme. Europas værdier hævdes at udgå fra et fundament af pluralisme og tolerance, og derfor var programmet og arrangementerne tænkt ind i den ramme. Det handlede åbenbart om at bekæmpe ondet, som jo i den optik var ”det antieuropæiske”. Præmissen bag syntes at

Alternativet
15. maj 2019

Den kreative klasses tyranni

Den kreative klasse ser sig selv som moralsk overlegen, hvorfor den helt underkender legitimiteten af sine modstanderes synspunkter og dermed er hævet over enhver diskussion, imens den bevirker centralisering og akademisering. Dermed er den ikke blot en trussel imod venstrefløjen, men også imod Danmark. De Lærdes Tyranni af Kaare Dybvad Bek er et pragteksemplar af en debatbog fyldt med analytisk sans, klargørende anekdoter og sproglig klarhed. Da jeg læste bogen lavede jeg æselører hver gang der var en analyse, der fortjente opmærksomhed. Men da bogen var færdiglæst, var der så mange æselører, at jeg ikke selv kunne holde styr på

14. maj 2019

En opgivende vælgers guide til Europa-Parlamentsvalget

Af Morten Jarlbæk Pedersen Så er festen i gang! Dobbelt valgkamp – hvad mere kan man ønske sig? Jo, lidt hjælp til at finde ud af, hvor man skal sætte sit kryds, når det skal være. Dertil findes der et utal af valgtest (se f.eks. DR’s folketingsvalgtest her og europaparlamentsvalgtest her, Altingets her hhv. her og Informations måske lidt mere interessante test, der bygger på den faktiske stemmeafgivelse i den forgangne folketingsperiode her og Informations valgtest til Europa-Parlamentet her). Alle disse valgtest skal selvsagt gennemføres med en vis varsomhed, så derfor kommer her et kort supplement i form af en

13. maj 2019

Begrebet dialektik

af Anders Orris Følgende forhold er givne, set fra et konservativt perspektiv: Materialismen forstået som filosofisk udgangspunkt kan ikke stå alene. Menneskers levevilkår – tag over hovedet, tøj på kroppen, mad i munden – virker ikke determinerende for deres handlinger. Armod udelukker ikke værdighed, men fremmer den til gengæld heller ikke. Rigdom beskytter ikke i sig selv de forudsætninger, der har skabt den. Idealismen forstået som filosofisk udgangspunkt kan ikke stå alene. Menneskers tankekraft – dertil deres ord – skaber ikke det nævnte. Idéer skal finde resonans i en foreliggende virkelighed og om muligt realiseres af behørig magt – og

6. maj 2019

Solomødre er det post-moralske samfunds hellige køer

Debatten om solomødre er blusset op igen, efter folketingskandidat Simon Simonsen (S) har rettet en harsk kritik mod fænomenet, at kvinder i stigende grad får børn alene gennem kunstig befrugtning. Udgangspunktet for Simonsens kritik af solomødrene var, at Roskildes Borgmester, 38-årige Joy Mogensen, der også er socialdemokrat vel at mærke, stillede sig frem i offentligheden og bekendtgjorde at hun skal være solomor. Simonsens udtalelser lød sådan her: »Ulykkeligt at vi er blevet så selvcentrerede og egoistiske. At blive aleneforældre er et blevet personligt frigørelsesprojekt, der handler om selvrealisering frem for at forsøge at komme hinanden mere ved, satse mere på

30. april 2019

Ingen fjende til højre? Spørgsmålet om Stram Kurs

I gamle dage lød venstrefløjens mantra: ”Ingen fjende til venstre”. Med Rasmus Paludan og Stram Kurs’ indtog på den politiske scene, og en højrefløj ude af stand til at tage afstand herfra, kunne noget tyde på, at mantraet i dag gælder på højrefløjen. Har højrefløjen mistet sit moralske kompas? Det jeg elsker allermest ved 1. maj er dets karakter af ideologisk gedemarked. I det daglige er Socialdemokrater en ting, gammelkommunister noget andet – og pisstinkende anarkister noget helt tredje. Men en gang om året finder venstrefløjen sammen og fejrer i nogenlunde samdrægtighed et fælles (forestillet) udgangspunkt i marxismen og arbejderbevægelsen.

24. april 2019

De gule veste og den skamløse luksus i Paris

Et Frankrig på vej eller et Frankrig som sidder fast? De gule veste og deres blinde trang til ødelæggelse vidner om et splittet Frankrig, men man må alligevel spørge: Hvor kommer volden fra? Anne-Marie Vestergaard rapporterer fra et Frankrig i oprør. Af Anne-Marie Vestergaard Den franske forfatter Edouard Louis (født 1992) udgav i 2014 den selvbiografiske roman En finir avec Eddy Bellegueule. Det blev en skandalesucces der fik franskmændene til at diskutere fattigdom og stigmatisering. Bogen er siden blevet oversat til en række sprog, heriblandt dansk (Færdig med Eddy Bellegueule). Edouard Louis fortæller ubønhørligt og insisterende om en barndom i

8. april 2019

Video: Hvad ved vi om ghettoer, integration og ikke-vestlige personer

Vi kan nu bringe foredraget med Hjarn von Zernichow Borberg fra Årsskriftet Critiques årskonference 2019 om status på integrationen lige nu. Ifølge den tidligere kontorchef i integrationsministeriet ser det bedre ud, end vi går rundt og tror. Om sit foredrag skrev han. Er de forskellige etniske grupper i Danmark virkelig så forskellige, når vi ser på f.eks. kriminalitet, uddannelse og økonomi? En stor del af debatten i aviserne og på de sociale medier tager som oftest udgangspunkt i beskrivelser af nogle – ofte ret små – minoritetsgrupper blandt ikke-vestlige personer. Men er ikke-vestlige indvandrere og deres efterkommere virkelig så forskellige

25. marts 2019

Vi kan ikke undvære karakterer

Man kan udmærket sammenligne karaktergivning med måling af bruttonationalproduktet. BNP er på mange måder en fejlbarlig opgørelse af et lands rigdom, men er alligevel ret uundværlig, hvis vi skal diskutere hvordan lande klarer sig økonomisk. På helt samme måde er karakterer og uddeling af karakterer en både fejlfuldt og svær proces, der ikke desto mindre er helt umulig at undvære. Karaktergivning hører ikke hjemme i Folkeskolens lavere klasser, men fra udskolingen og op gennem ungdomsuddannelserne og på de videregående uddannelser er bedømmelse med karaktergivning en af de bærende søjler i vores uddannelsessystem. Det er det, fordi eleverne har brug for,

Nikolaj Bøgh, konservativ
23. marts 2019

Hvad skal valget handle om – kulturel sammenhængskraft og beskyttelse af Danmark

Hvad skal valgkampen handle om? Sådan spørger mange i disse uger, hvor valget snart må ligge lige om hjørnet, hvis Grundloven skal overholdes. Og svarene er ofte ret forudsigelige: Udlændinge, velfærd og klima. Det er bestemt vigtige temaer, men i grunden også lidt ”trætte”. De regeringsbærende partier ønsker stram udlændingepolitik Der er over de seneste år skabt en bred politisk enighed om en stram udlændingepolitik, hvis grundelementer næppe kommer til at ændre sig meget. Der er også en bred opfattelse i de store partier af, at det kan være nødvendigt at reformere den danske asylpolitik og sikre bedre muligheder for

18. marts 2019

Brenton Tarrant: Når memes dræber

“Well Lads, it’s time to stop shitposting and time to make a real life effort post” Således indledte Brenton Tarrant sit sidste indlæg på det berygtede 8chan, inden han med skræmmende præcision og på brutal vis overfaldte og dræbte uskyldige mennesker i byen Christchurch. Mange har siden forbundet Tarrants afskyelige handling med den højreekstreme terrorisme, der også viste sit grimme ansigt på Utøya d. 22. juli for 8 år siden. Han har endda uploadet et 70 sider manifest, der skulle forklare det uforklarlige. Manifestet giver fuld bingoplade i ekstremistisk, konspiratorisk sludder – en blanding af rejsebeskrivelser, poesi, anklager mod det

13. marts 2019

Klima-apokalypsen og socialismens genkomst: Hvis jorden går under, er alt andet politik jo ligegyldig

Klima- og miljøpolitikken er pludselig sprunget op øverst på vælgernes politiske dagsorden, og alt tyder på, at det bliver et helt centralt spørgsmål til folketingsvalget i år. Og det er klart, at hvis jorden går under, så er kulturpolitik, EU-politik og selv indvandringspolitik mindre vigtigt. Og skolen. For et par uger siden strejkede folkeskole- og gymnasieelever for klimaet, efter anbefaling af et par politikere fra Alternativet. ”Hvorfor gå i skole, når vi ingen fremtid har”, som en elev sagde. ”Hvis vi bliver ved sådan her, så har vi brug for flere planeter, og det har vi altså ikke”, sagde en

13. marts 2019

Lektor: Hvorfor ødelægger vi ungdomsuddannelserne i udkantsdanmark?

Den store historie i den forløbne weekend har været undervisningsministerens skandaløse besøg og efterfølgende retræte fra Ørestad Gymnasium. En episode der i den grad har fået det borgerlige Danmark op af stolen, med krav om bedre ledelse og mere disciplin og opdragelse af Ørestadens unge. I det lys kunne man jo tænke sig at den borgerlige regering havde en særlig kærlighed til provinsens gymnasier som f.eks. i Vestjylland, hvor karaktererne er gode, fraværet er lavt, mange læser videre, og hvor et optrin som det på Ørestad Gymnasium ville være utænkeligt. Desværre viser en ny analyse fra Danske Regioner at provinsens

Nikolaj Bøgh, konservativ
11. marts 2019

Om at høre til et sted

Jeppe Aakjærs sang, »Der dukker af disen min fædrene jord« er en stærk kærlighedserklæring til hjemstavnen som en fast forankring i verden, hvor man altid kan finde tryghed. Hjemstavnen er for Aakjær et sted, man altid kan vende tilbage til og hvor man kan føle sig tryg i det velkendte og hjemlige, også selvom man har forladt den for at kæmpe sine kampe ude i den store verden. Selvom ”hjemløs jeg kvitted min stavn” for at opleve ”verdens fortærende tant”, så står hjemstavnen med dens mange minder og dybe fortrolighed der for Aakjær stadig med »en dal og lidt siv,

10. marts 2019

Det er porøsiteten, der gør Paris sårbar

Af Anne-Marie Vestergaard Jeg er på studieophold i Paris og genfinder den by som jeg boede i for mange år siden. Jeg er jævnligt vendt tilbage, og hver gang genfinder man “sit Paris”. Kvarterer kan være blevet gentrificeret, og nye bygninger er dukket op rundt omkring. Alt er det samme og dog forandret, for selvfølgelig udvikler Paris sig, men der er alligevel en form for konstans. Byen er kendt for spektakulære moderne bygninger, og lige siden det obskønt moderne Pompidoucenter blev opført midt i det gamle traditionsrige fødevarekvarter har der været kontroverser. Siden kom Spreckelsens bue i La Défense, glaspyramiden

8. marts 2019

»Arbeit macht frei« er feministernes nye slagord

På Kvindernes Internationale Kampdag står organisationer og politikere i kø for at stille det ene umoralske forslag efter det andet for at komme ikke-eksisterende problemer til livs. Senest har Ledernes Hovedorganisation, der har 110.000 medlemmer, foreslået, at der skal øremærkes 16 ugers barselsdagpenge til faderen, og at pengene ikke kan overføres til moderen Det betyder, at hvis faderen ikke tager de 16 ugers barsel, så vil familien som helhed miste barselsdagpengene for de 16 uger. Årsagen til forslaget fra Ledernes Hovedorganisation lyder: ”Barsel lægger en alvorlig dæmper på kvinders lønudvikling og karrieremuligheder. Derfor er vi nødt til at gøre noget

6. marts 2019

Når nu Danmark ikke kunne tage sig sammen…

Over en kirsebærøl faldt jeg i snak med en liberal føderalist. Spørg mig ikke, hvordan de to ting hænger sammen. Altså ikke kirsebær og øl, for det gik egentlig overraskende godt, men liberalisme og føderalisme. For mig at se er det umuligt både at gå ind for frihed og selvbestemmelse, mens man samtidig støtter dybt unødvendig centralisering af magt i Bruxelles. Nå, men den liberale føderalist begyndte at rose EU’s forslag om øremærket barsel. Det havde jeg ikke frygteligt meget pænt at sige om, og så faldt ordene: “Når nu Danmark ikke kunne tage sig sammen, var det godt, at

18. februar 2019

Nationalmuseet på gammelnye eventyr

Nationalmuseets direktør har masser af jern i ilden. Rane Willerslev er knap nok kommet ud af #VikingeGate, før han lancerer et nyt projekt: et medieeventyr, der, med forbillede i Linse Kesslers succes, skal hjælpe til, at museet ikke ender med, at uddø som fænomen. Det er tilsyneladende en nødvendighed, da det ”danske medielandskab” gennemgår radikale forandringer for tiden, hvor gud og hver mand opretter ”medieplatforme”. For folk, der er konservative af temperament og måske endda nærer følelser for den nationale kulturarv, kan fænomenet Willerslev og dennes virke forekomme skrækindjagende. Særligt når man tænker direktøren som den naturlige kulmination på en

6. februar 2019

Er nutidens forbruger blevet en nomade, i evig rastløs bevægelse?

Af Anne-Marie Vestergaard Forleden var jeg i Magasin du Nord for at bytte en gave, jeg havde ikke sat mine ben i et stormagasin i flere år. Det bliver hurtigt for varmt, man kan ikke finde hvad man skal bruge, og er specialforretninger ikke mere charmerende? Men etagerne er smukt indrettet, alt er overskueligt og betjeningen både venlig og kyndig. Musikken fra højttalerne er lidt høj, men selve musikvalget er okay. ”Underlægningsmusik” er efterhånden blevet et must, i butikker, på caféer, hos frisøren og sågar i lægens venteværelse. Der er en lækkerhed over det hele i Magasin, og jeg tænker

Ytringsfrihed
4. februar 2019

Glem gini: Retfærdighed er vigtigere end lighed

En kollega i gymnasielærerbranchen bemærkede forleden at ulighed er et godt emne til samfundsfagsundervisningen i gymnasiet, fordi det rummer så mange tvetydigheder og nuancer: Man kan ganske enkelt sige meget lidt med sikkerhed om ulighed, uden at det, man påstår nødvendiggør et ”på den anden side…”. Dermed har man måske også antydet, at det er et emne, der hurtigt kan forplumres i den offentlige politiske debat, der sjældent er præget af nuancer eller tvetydigheder. Jeg vil derfor i denne tekst foreslå, at man fjerner blikket fra ginikoefficientens forskellige bevægelser, og i stedet koncentrerer sig om at diskutere hvilke principper der

1. februar 2019

Joachim B. Olsen har ret: Navnet betyder noget

Mens vi står på tærsklen til et hurtigt forårsvalg, er det spørgsmål, der optager de krigende fløje i den danske værdidebat: »hvad betyder navne?«. Mere præcist, hvad siger det om integrationen, at så få 3. generationsindvandrere fra 3. verdens lande navngiver deres bog efter danske navneskikke? Det var Liberal Alliances Joachim B. Olsen – der aldrig har været bange for at støde til kuglerne i den danske integrationsdebat – som rejste spørgsmålet, da han for nyligt skrev på Twitter: »Hvorfor er der ikke flere ikke-vestlige 3 generations indvandere, som hedder Ida, Emma, Oliver og Victor? Man må kalde sine børn,

Familie
29. januar 2019

EU bestemmer over dine børn: det står allerede i traktaten!

Af Morten Jarlbæk Pedersen I sidste uge kunne man i en række medier blive oplyst om, at ”EU godkender to måneders øremærket barsel til hver forælder”. Som altid, når det kommer til sager fra Bryssel, er mediedækningen lidt overfladisk, og faktisk viser det sig, at EU ikke endnu har godkendt noget som helst. Ikke desto mindre er EU-systemets arbejde for at regulere barselsforholdene i medlemslandene et yderst illustrativt eksempel på, hvordan dette system tænker, arbejder og fungerer, og nedenfor vil jeg derfor – i bedste public service-ånd – forsøge at besvare et par spørgsmål om op og ned denne sag.

24. januar 2019

Mai Mercado er stadig Den Store Bastian

Børn fylder meget. For meget. Også i dagens debat. Curlingforældres ulidelige brok, gentagne dårlige undskyldninger for dårlig opdragelse, klynk over fraværsregler og diagnoser ala popular demand er blot et uddrag af, hvordan børn dominerer samfundsdebatten. Men selv med en rigtig diagnose, kan kuren være forkert. Kort sagt: Staten griber alt for ofte ind. De uegnede forældre I sit seneste udspil har social- og børneminister Mai Mercado (K) åbnet for, at personer dømt for visse forbrydelser skal kunne miste adgangen til delt forældremyndighed. Mere specifikt skal forældre kunne erklæres uegnede, hvis de er dømt for drab, grov vold, incest, omskæring og

15. januar 2019

Analyse: Derfor bliver det nye skeptikerparti i EU ikke en succes

Af Morten Jarlbæk Pedersen Ja, nu skriver vi 2019, og det betyder – som den altid oplyste læser af aarsskriftet-critique.dk naturligvis allerede ved – at vi går ind i et år med valg til Europa-Parlamentet. Det betyder, at du endnu en gang har chancen for at vælge hvem, der skal definere returreglerne for varer, du via internettet handler i Rumænien og andre dig sikkert sindspåliggende sager. Valg til Europa-Parlamentet er både en yderst forsimplet og yderst kompliceret affære. Simpel, fordi hele Danmark ved dette valg er at betragte som én stor valgkreds, hvorved man undgår alt for uforståelig valgmatematik. Kompliceret,

11. januar 2019

Religiøse politikere og politiske præster

Juleaften bød for mit vedkommende på gudstjeneste i en italiensk bjerglandsby. Her kunne man høre præsten fortælle, at Josef og Marias overnatning i en stald ikke hang sammen med den sydlandske gæstfrihed, og at de formentlig bare var blevet inviteret ind til nogen, som boede under samme tag som dyrene. Denne gæstfrihed skulle vi ikke glemme i dag, hvor vi ellers har fået en tendens til at lukke os om os selv. Politik eller evangelium Sådan forvandler man juleevangeliet til en politisk debat om indvandringspolitikken. Julen, der jo ellers burde handle om Jesu indflydelse på menneskelivet, kom pludselig til at

9. januar 2019

Japansk højreradikalisme fra Yamagata til Abe

I Årsskriftet Critique XI introducerer Simon Hesselager Johansen til det nye japanske højre og viser, hvordan det ligger i naturlig forlængelse af Japans omskiftelige historie, og hvordan dette nye højre med premierminister Shinzo Abe er kommet til magten. Bestil abonnement på Årsskriftet Critique her for kun 150 kr. Den 22. oktober 2017 blev Japans premierminister Shinzô Abe med et jordskredsvalg genvalgt til sin fjerde periode. Dette gør ham til den tredjelængst siddende premierminister i sit land efter 2. verdenskrig. Dette på trods af, at hans mere og mere sarkastisk navngivne det Liberale Demokratiske Parti på grund af massive korruptionsskandaler har set

19. december 2018

Om krænkelsers ophav

af Anders Orris I disse dage bliver det genbekræftet, at Danmark fortsat er en brugsforening og genstand for Livets gang i Lidenlund i overstørrelse. Efter brugsforeninger og købstæder er de såkaldt sociale medier kommet til: et uheldigt tilkoblingsmodul til den for en overfladisk betragtning så nære samhørighed, vi hævder at have her i landet. Det med tillidskultur, finurlige sociale koder, spontan forståelse og deslige. Måske har vi snarere en stramt reguleret mistillidskultur? Nå, alle render dog efter det samme. Vi laver historier om og med os selv; stille-og-roligt-danskere, der sjældent magter lange, seje træk eller hårde afgørelser – dem skal vi altid

17. december 2018

»Den voltairiske Oplysning er afskyelig!« – Grundtvig anmelder Candide i Critique

I disse nypuritanske tider, hvor det overleverede må måles og vejes for at kontrollere, om det er politisk korrekt, er det på tide, at vi vender os mod den herlige verdenslitteratur. Denne tusindårige litterære, filosofiske og åndelige tradition må nu endelig konfronteres med sin banemand: den hysteriske og åndsforladte identitetspolitik. Verdenslitteraturen er simpelthen for hvid og kedelig (!). Et medlem af foreningen FRONT udtalte for nylig, at der var flere i rækken af store (hvide!) tænkere så som Platon, Aristoteles (er vi sikker på hudfarven her?), Kant og Voltaire hun end ikke gad at læse. Det er sandt, det kan

17. december 2018

Requiem for provinsens kulturborgerskab

I november udkom Årsskriftet Critique 2018, der bringer 200 siders borgerlig idé- og samfundsdebat. Vi bringer her et uddrag fra forfatter, cand.scient.pol. og byrådsmedlem Nikolaj Bøgh om debatten om udkantsdanmark og den kulturelle foramelse af provinsbyerne. Bestil abonnement på Årsskriftet Critique her. Vi vil alle have fremskridt. Men fremskridt betyder at komme nærmere det sted, du gerne vil være. Og hvis du er drejet af et forkert sted, så kommer du ikke nærmere ved at fortsætte. Hvis du er på den forkerte vej, så vend om og gå tilbage til den rette vej. I så fald er den mand, der

4. december 2018

Anmeldelse: Et tiltrængt oprør for fremtiden og mod IT-giganterne

Ja, nu er tiden oprunden, hvor vi alle skal trodse enhver rationel tankegang og kaste os ud i kampen med de frådende horder om den stakkels, midlertidigt ansatte gaveindpakkende teenagers sparsomme opmærksomhed, efter vi har brugt alt for meget tid og alt for lidt overvejelse på i panik at indkøbe de sidste julegaver. Et evigt hit under juletræet er naturligvis en boggave, og så melder uvægerligt sig spørgsmålet: Hvilken bog skal man købe? Og da mere venstresnoede dele af det danske, politiske parnas er betydeligt mere produktive udi bogskriveriets kunst i disse dage, må man – som samfundsinteresseret borger –

1 … 9 10 11 12 13 … 23

Tegn abonnement på Årsskriftet Critique for kun 199,-

Få Årsskriftet Critique

Tegn abonnement i dag for 199 kr

×
Hilsen fra Bryssel: Irriterende advarsel om cookies!
Også her anvender vi cookies og skal derfor give dig mulighed for at fravælge dem. Det er dog ret begrænset, hvad vi indsamler og hvad det bliver brugt til. Vi videresælger ikke dine data - det ved vi faktisk slet ikke, hvordan man gør.Vi vil egentligt bare gerne at siden virker efter hensigten og at vi har en nogenlunde idé om, hvor meget vi bliver læst. Vi håber at du har forståelse for dette.
Tjoooh, jeg vil gerne lige se,
hvad jeg kan vælge fra først Så lad gå da...
Stik mig de cookies.
Hilsen fra Bryssel: Irriterende advarsel om cookies!
Her skal du vælge, hvilke typer cookies, du vil byde inden for på dit EDB-apparat. Din store gæstfrihed vil blive prøvet i et år - med mindre du smider dem ud inden - det er trods alt din ejendom.
Nu har jeg iført mig en
digital balaklava og er glad. Så lad gå da...
Stik mig de cookies.