Jacob Munk, skribent på Critique

23. august 2019

Familiens ødelæggelse og behovet for borgerlig familiepolitik

Det borgerlige Danmark er i krise. Krisen er en idékrise. Krisen omfatter også det konservative Danmark. Men debatten har hidtil fokuseret på liberale problemer. Vi tror konservatismen er en del af løsningen. Derfor har vi spurgt en række tænkende konservative i kredsen om Årsskriftet Critique, hvad der skal til for at genrejse det borgerlige Danmark. Denne gang Jacob Munk, forfatter til bogen En langt bedre vej om borgerlig familiepolitik. Da Marx og Engels udgav Det Kommunistiske Manifest tilbage i 1848, skete der en samling og oprustning af den internationale arbejderbevægelse. Her, i dette lille skrift, havde bevægelsen endelig fået retning,

2. juli 2018

Jacob Munk

Hvad ligestillingsparadokset lærer os om køn

Kampen for ligestilling på jobmarkedet har været en mærkesag for feminismen siden dens opståen. Overordnet fås ligestillingen i to varianter: En liberal version, der hævder, at der ikke må forekomme nogle formelle hindringer for individers frie ret til at søge de uddannelser og de jobs, de måtte ønske. En kommunitaristisk version, der hævder, at politikken aktivt må gribe ind og gøre op for de sociale, psykologiske og kulturelle faktorer, der øger afstanden mellem mænd og kvinders de facto karrieremuligheder. Sådanne tiltag vil ofte indbefatte obligatorisk barsel for mænd, kønskvoter og sikring af ligeløn uafhængigt af individuelle lønforhandlingsevner. I denne debat

14. marts 2018

Jacob Munk

Ludermanifestet: Fjerdebølgefeminismens fallit

Kritik af fænomener som hævnporno og chikanerende mandemiljøer er et godt aspekt af #MeToo-bevægelsen og fjerdebølgefeminismen. Men behøver feminisme være det samme som en kamp for promiskuitet og imod det binære kønssystem? Ikke ifølge Jacob Munk, som anmelder Ludermanifestet – og fremlægger et forslag til et kyskhedsmanifest. 2017 har været et alt andet end kedeligt år, hvis man, ligesom mig, synes, at kønsdebatten er dét vigtigste kulturelle fænomen at forholde sig til i disse år. Selvom #MeToo-bevægelsen afgjort vil stå som den mest omfattende og betydningsfulde kvindekamp i 2017, har den indholdsmæssigt ikke været et nævneværdigt nybrud. Kampen mod overgreb,

23. januar 2018

Jacob Munk

Kan ateister også være gode i sengen?

Seksualmoral bliver i vores kultur anset for en religiøs idiosynkrasi. Mens den sekulære verden langt om længe er blevet frigjort og har fået et ”naturligt” forhold til deres kroppe, har religiøse mennesker endnu alle mulige vilkårlige forbehold, der i bedste fald er livshæmmende og i værste fald diskriminerende. I det følgende vil jeg imidlertid prøve at præsentere skitsen til en seksualmoral, der ikke er betinget af religiøse overbevisninger, og som jeg derfor vil opmuntre også mine ikke-troende venner til at lade sig inspirere af. En sådan seksualmoral må være udpræget aristotelisk. Dermed mener jeg to ting: 1) Mennesket og dets

15. oktober 2017

Jacob Munk

Credo ut intelligam: et svar til Bøgh og Brorson

Hvis vi vil tale om Gud i en post-moderne tid, har vi et problem. Det problem er epistemologi. Hvordan skal jeg kunne vide noget om Gud, når der er en uoverstigelig kløft mellem dig og mig og mellem mig og verden? Enten må vi insistere på, at sandheden faktisk ikke er utilgængelig, eller også må vi alene tale om Gud som et forhold til den enkelte. Det sidste svar har været attraktivt for teologer gennem det 20. århundrede. På den måde har man kunne give store indrømmelser til bibelkritikken, socialkonstruktivismen og post-modernismen men samtidig fastholde kristendommens relevans. Gud er jo

13. august 2017

Jacob Munk

En ode til Joseph de Maistre

»Når litterære mennesker, hårdt presset af tiden, først begynder at føle behovet for at blive reaktionære, er det sandsynligt, at de tager fat på Joseph de Maistre.” Sådan skriver Edmund Wilson i slet skjult irritation over studentikose konservative, der i Joseph de Maistre finder et længe tilstræbt afløb for deres uudgrundelige harme over moderniteten. Imidlertid vil størstedelen af Critiques læsere formodentlig, ligesom jeg selv, finde sig særdeles tiltalte af Wilsons præsentation. De Maistre hører til blandt konservatismens største tænkere, men han læses i dag langt fra ligeså ofte som Burke, Kirk og Eliot. Det er i og for sig ikke

27. juli 2017

Jacob Munk

Gør liturgien høj, gør porten vid!

Tendensen er ikke til at tage fejl af: teologisk konservative kirker i dag har næsten uden undtagelse givet afkald på den traditionelle liturgi og vendt sig mod et mere frit, spontant udtryk. Gudstjenesten vil da ofte få et mere karismatisk præg med frie bønner og lovsang eller, som det ofte er tilfældet i folkekirkeligt regi, en uformel, forsamlingshusagtig stemning. Denne udvikling skyldes antageligt den danske konservative kirkes rødder i vækkelsesbevægelserne, og liturgi og vækkelse synes at være et dårligt match. Ræsonnementet er alt andet end usympatisk: hvis formen står i vejen for, at mennesker kommer til tro på Jesus og

3. juli 2017

Jacob Munk

Da lidelsen blev helliggjort

I mine øjne kulminerer kirkekunsten med Matthias Grünewalds altertavle i Isenheim fra begyndelsen af det 16. århundrede. Altertavlen portrætterer det velkendte motiv af den korsfæstede Kristus men her uden den herlighed og stoiske ro, som kendetegner store dele af kirkekunsten eksempelvis i Raphaels berømte Mond Crucifixion. Grünewalds Kristus er derimod monstrøs, deform og udmagret med grotesk udstrakte fingre omkring naglerne i hans hænder. Særligt slående er den iøjnefaldende hudsygdom, som Grünewald har påført Kristus. Værket var oprindeligt tilegnet et hospital tilhørende Antoniterordenen, som var specialiseret i patienter med den såkaldte antoniusild, og netop denne sygdom har Grünewald skænket Kristus. Man

6. juni 2017

Jacob Munk

Hvad jeg taler om, når jeg taler om konservatisme

Der er en unik impuls i konservatismen til hele tiden at søge tilbage til sit grundlag og stille spørgsmålet: hvad er konservatismens kerne? Unik, siger jeg, for selvom liberalister, socialdemokrater, kristendemokrater, socialister og nationalister, alle har deres chefideologer, så møder man ikke her samme insisteren på at finde ind til eksempelvis ”socialdemokratismens kerne”. Årsagen hertil er delvist, at konservatismen er uhyre kompleks og derfor til tider truer med at blive et anliggende for en lille gruppe studentikose nostalgikere eller værre endnu, en tom ideologi uden nogen intellektuel substans, der derfor kan bruges til nærved hvad som helst. Hvad jeg vil

27. april 2017

Jacob Munk

Fire bibelske principper for økonomien

Vesteuropæiske kristne har ofte tilsluttet sig sekularismens parole om, at religionen er et ærinde for det enkelte menneskes hjerte og ikke for samfundet. Gud, siger vi, er velkommen til at besøge os i vort lønkammers stille bøn, men når vi indtræder på universitetet, arbejdspladsen eller i den offentlige debat, frabeder vi os venligst, at han trænger sig for meget på. Men Gud er ikke blot hjertets Gud. Han er himlens og jordens Herre, for hvem alle nationer engang skal bøje knæ. Der er intet aspekt af menneskets tilværelse, der ikke er underlagt Kristi herredømme. Heller ikke økonomien. Derfor vil jeg

3. april 2017

Jacob Munk

Mod en konservativ kunstkritik

Den konservative kunstkritiks væsentligste opgave er at forsvare kunstens autonomi mod politiske, religiøse og ideologiske interesser. Allerede her fremgår dog den konservative kunstkritiks paradoks, for netop ved at erklære sig for konservativ har den jo indsat kunsten i en social og politisk ramme. Ikke uden berettigelse derfor har den marxistiske litteraturkritik gang på gang påpeget, at der ikke gives en før-politisk kunst, da selv det ”reneste” æstetiske udtryk i sin tilsyneladende neutralitet netop understøtter og bekræfter den borgerlige orden. Hvordan omgås dette problem? Ingen steder udtrykkes paradokset stærkere end hos T. S. Eliot. Som nykritiker forsvarer Eliot kunstværkets radikale autonomi,

Jacob Munk

Tegn abonnement på Årsskriftet Critique for kun 199,-

Få Årsskriftet Critique