Mennesket og dets opløsning
Det er 25 år siden, at pædagogisk filosofi blev en disciplin i Danmark. De sidste mange år har den været under belejring af konkurrencestatens tænkere. Thomas Aastrup Rømer skriver ved et jubilæum.
idédebat og kulturkamp
Dobbeltanmeldelse: Kristendom og politik
Hvordan gør man kristendommen politisk gældende? Skal man overhovedet gøre forsøget? Replique bringer en dobbeltanmeldelse af Anders Gadegaards nyligt udkomne bog Tro Mod Politik, hvor Gadegaard behandler netop de spørgsmål. Guds eller Gadegaards etik? Som kristen kan man ikke undgå spørgsmålet om, hvordan kristendommen gøres politisk gældende. Derfor har Anders Gadegaard skrevet en nødvendig og modig bog om politik, kristendom og etik, men desværre i et så lukket sprog, at det ikke levner plads til det enkelte menneskes samvittighed. Af Jens Wendel-Hansen Domprovsten i København, Anders Gadegaard, har begået en bog om, hvordan man med kristendommen i hånd kan engagere
Corona og Apokalypsens første rytter
Corona-virusset – COVID-19 – trænger frem overalt. Og den driver angsten foran sig som en dunkel herold, der træder ind i vores liv først som vantro, så som en snigende anelse og siden… ja hvem ved? Alle forsøg på at inddæmme det er slået fejl. Vores afmagt er blevet blottet. Udsigterne herfra er uhyggelige. Vi vil alle få den ad åre udtalte en overlæge for nyligt. 70 pct. ville blive ramt, hed det hos Harvard professor Marc Lipsitch. Dengang rystede vi – eller i hvert fald jeg – endnu på hovedet. Rystede det af os. Den luksus har vi ikke
Ferien minder os om noget basalt menneskeligt
Anne-Marie Vestergaard Jeg er på ferie i syden sammen med min kæreste, og jeg gør som de fleste andre turister: Tager uret af, nyder solen og varmen, tømmer hovedet for tanker om arbejde og pligter. Smukke landskaber, en forreven kyst, en sol der skinner fra morgen til aften. Ikke sært at man ofte taler om ”ferieparadis”, en sproglig kliché men ikke desto mindre rammende. Det gælder om at være afkoblet fra hverdagen, og helst off line hvis man kan holde sig fra mobilen. Ferien som begreb er et levn fra industrisamfundet, det arbejdende menneskes mulighed for at hvile og restituere
Det liberale demokratis sejr, kulmination og forvitring
Forleden dag ville jeg gerne arbejde med en ny rapport om demokratiets tilstand i min undervisning på Lemvig Gymnasium. Rapporten er fra Cambridge University og bærer titlen ”Global Satisfaction with Democracy 2020”. Den viser ikke overraskende for os, der følger lidt for meget med i verdens gang, at tilfredsheden med demokratiet generelt falder, bortset fra i små, rige lande i Europa. Vi havde inden da beskæftiget os med demokrati fra forskellige faglige og teoretiske synsvinkler i nogle uger, men for at forstå og arbejde med demokratiets tilstand og fremtid på en måde hvorpå det giver mening, så skal man jo
Kristendommen som fortegn: Etiske tanker og bagtanker
Nutidens konservatisme – i hvert fald den tænkende del heraf – har påtaget sig den nødvendige opgave at tænke over samfundets moral: Gode, konservative debattører, som f.eks. dette foretagendes podcast-redaktør, Rasmus Ulstrup Larsen, diskuterer etiske problemstillinger og råber vagt i gevær over tidens kulturelle forfald og de moralske sider heraf. Problemet bliver også temaet for Critiques Årskonference 2020, på hvilken førnævnte Ulstrup Larsens nye bog, Tidens Tegn, udkommer (bogen kan allerede forudbestilles nu). Der råbes med andre ord o tempora, o mores!, men uden blusel eller frygt for at fremstå bagstræberisk. Det er tiltrængt og glædeligt. Gammel moral og ny
Eika: Liberal-Demokratiet slår tilbage
Før jul talte Redaktør Rasmus Ulstrup Larsen og cand.mag. Anne-Marie Vestergaard i Årsskriftet Critiques podcast sammen for at finde forklaringen på forfattere som Jonas Eikas grove verbale overfald på meningsmodstandere. Circa midtvejs i programmet nærmer de sig et godt bud: Kunstnere begår en kategorifejl og forveksler kunstens grænseløshed med en tilsvarende grænseløshed i verden. De er så meget indlejret i kunstens vilkår, at de taber sociale og sproglige normer af syne. Liberal-Demokratiet Den polske filosof, Ryszard Legutko giver i sin bog ”Dæmonen i demokratiet; totalitære fristelser i frie samfund” (min oversættelse) en præcisering af dette synspunkt. Ifølge ham kan adfærden forklares
Roger Scruton – et konservativt træ er faldet!
Roger Scruton er død. Meddelelsen slog undertegnede som en hammer i både hoved og mave, for nu kommer der ikke flere bøger, artikler, kommentarer og forelæsninger fra denne mand, denne mand der i årtier har beriget verden med konservative betragtninger og refleksioner over vor tids dårskab. Det var kun Scruton der kunne skrive en bog om The Uses of Pessimism med undertitlen And the Danger of false Hope! Men bag hans pessimisme, var der også et håb om, at man ikke kun kunne modarbejde udviklingen, men måske også ligefrem skabe nogle øer af konservative livsformer, der har en modstandskraft mod
Jørgen K. Bukdahl – Den glemte Aarhus-teolog
Aarhus-teologen Jørgen K. Bukdahl (1936-1979) var den teolog i sin tid, til hvem der var de største forventninger. En polyhistor med et forbløffende vid, som en kræft-sygdom satte en stopper for allerede som 43-årig. Hvad tænkte Jørgen K., og hvad kan vi lære af hans tanker i dag? Af Mikael Brorson Ud af et snævert sommerhusvindue stikker først ét ben, så det næste, og til sidst dumper en spinkel, bebrillet og lettere forpjusket herre ud, ganske uset af sine vogtere. Manden går i rask trav mod byen. Egentlig skulle han sidde i sommerhuset og arbejde på sin doktordisputats – det
Søren Krarup og Det Store Ja
Søren Krarups teologi og tænkning munder ud i hvad månedens kronikør benævner Det Store Ja: Vær din konkrete sammenhæng tro. Men det forudsætter hos Krarup en tanke om kristendommens negering af mennesket, og Frederik Lind Køppen spørger, om dette virkelig er nødvendigt? Behøver vi kristendommen som grundlag for Det Store Ja? Kristendommens egentlige aksiom er dens forkyndelse af Jesus og dennes betydning for menneskeheden. Med Jesu død på korset og efterfølgende opstandelse skete der noget nyt: Menneskene blev forsonet med Gud. Bag dette aksiom gemmer der sig dog en antagelse. For den, der har brug for forsoning, må have gjort
I totalitarismens fodspor
En rejse til den chilenske digter Pablo Nerudas forhenværende hjemby Valparaisos bliver til en rejse i totalitarismens fodspor. Frederik Thomsen belyser, med udgangspunkt i verdens- og litteraturhistoriske nedslag, farerne ved totalløsninger og idealsamfund, som undfanges bag skrivebordet frem for i historiens strøm. Klynger af farverige pælehuse klamrer sig til de stejle bakker, der udgør Valparaisos bølgede fundament, og i det fjerne flyder et tankskib som en grå hval henover Stillehavets disede vidder, hvis svovlgrønne bølger bestandigt brydes mod den historiske havnebys vertikale kyst. Jeg har netop besøgt den afdøde poet Pablo Nerudas tidligere hjem, La Sebastiana, der grundet hans status
De borgerlige må forstå politik som en relation mellem ven og fjende og revitalisere konservatismen
Det borgerlige Danmark er i krise. Krisen er en idékrise. Krisen omfatter også det konservative Danmark. Men debatten har hidtil fokuseret på liberale problemer. Vi tror konservatismen er en del af løsningen. Derfor har vi spurgt en række tænkende konservative i kredsen om Årsskriftet Critique, hvad der skal til for at genrejse det borgerlige Danmark. Denne gang Kasper Støvring om indvandring, integration og forholdet mellem liberalisme og konservatisme. Sidste år var jeg i Budapest med nogle venner for at tale med en historiker, der tilhørte oppositionen; en hæderlig mand, der vel nærmest kan betegnes som en nationalkonservativ, kristen katolik, en
Hinsides den kristne civilisation
Månedens kronikør tegner med et kunsthistorisk oprids et billede af den vestlige civilisations tab af kristendommen og efterfølgende forfald. Dette giver sig udslag i åndeligt armod og psykiske problemer, og spørgsmålet melder sig: Kan vi vende tilbage til kristendommen, eller må vi finde en anden og ny vej? Det religiøse dogme er os passé. Det er intet mindre end en illusion og falsk. Hvorfor skal vi tro på Gud? Som oplyste borgere er vi ikke længere afhængige af Guds strakte arm. Vi er ikke længere bundet til en almægtig hersker. Guddommeligheden er en anakronisme. Det er ikke længere en nødvendig
Familiens ødelæggelse og behovet for borgerlig familiepolitik
Det borgerlige Danmark er i krise. Krisen er en idékrise. Krisen omfatter også det konservative Danmark. Men debatten har hidtil fokuseret på liberale problemer. Vi tror konservatismen er en del af løsningen. Derfor har vi spurgt en række tænkende konservative i kredsen om Årsskriftet Critique, hvad der skal til for at genrejse det borgerlige Danmark. Denne gang Jacob Munk, forfatter til bogen En langt bedre vej om borgerlig familiepolitik. Da Marx og Engels udgav Det Kommunistiske Manifest tilbage i 1848, skete der en samling og oprustning af den internationale arbejderbevægelse. Her, i dette lille skrift, havde bevægelsen endelig fået retning,
Noget at leve for: pejlemærker for en borgerlig uddannelsespolitik.
Det borgerlige Danmark er i krise. Krisen er en idékrise. Krisen omfatter også det konservative Danmark. Men debatten har hidtil fokuseret på liberale problemer. Vi tror konservatismen er en del af løsningen. Derfor har vi spurgt en række tænkende konservative i kredsen om Årsskriftet Critique, hvad der skal til for at genrejse det borgerlige Danmark. Denne gang filosof og forfatter Brian Degn Mårtensson. Følg og støt den borgerlige idedebat ved at abonnere på Årsskriftet Critique. Lidt forenklet udtrykt findes der i Danmark to borgerligheder i det politiske landskab. Mest synlig i dag er købmandsborgerligheden, hvor man er særligt optaget af økonomi,
Vi har ret til at være upolitiske
”Alt er politisk”, hævdede 70’ernes marxister. I Et upolitisk menneskes betragtninger afviser Thomas Mann en sådan politisering af virkeligheden som en forfladigelse af verden og livet, der ser bort fra, at mennesket er andet og mere end et fornuftsvæsen. Jonas M. Hoeck anmelder stridsskriftet og introducerer Manns forfatterskab. Lige som med alt andet i Thomas Manns liv var forholdet til broderen Henrich præget af ambivalente følelser. På trods af, at de gennem blodet elskede hinanden, rivaliserede de to også hele livet så heftigt, at de ofte ikke kunne være i stue sammen i mere end en time ad gangen. Litteraturen
Fællesskab, dannelse og ansvar er vejen til borgerlig genrejsning
Det borgerlige Danmark er i krise. Krisen er en idékrise. Krisen omfatter også det konservative Danmark. Men debatten har hidtil fokuseret på liberale problemer. Vi tror konservatismen er en del af løsningen. Derfor har vi spurgt en række tænkende konservative i kredsen om Årsskriftet Critique, hvad der skal til for at genrejse det borgerlige Danmark. Vi indleder serien med Rådmand og forfatter Nikolaj Bøgh. At den borgerlige regering faldt ved valget den 5. juni var ikke overraskende, og kun i lyset af en rød regerings mange utvivlsomt uheldige egenskaber var det en begivenhed, man i virkeligheden bør begræde. Samarbejdet mellem
Vi har brug for dansk EU-modstand
af Mikael Brorson Valget til europaparlamentsvalget er overstået, og det er tid til at gøre status. Danskerne har belønnet de EU-positive og klima-alarmistiske partier: Både Socialdemokratiet og Venstre er gået frem, men også De Radikale og SF har oplevet stor fremgang, imens Dansk Folkeparti fik et katastrofevalg og gik fra 4 mandater til blot 1 og Folkebevægelsen mod EU helt blev forbigået. Hvor blev EU-modstanden af? Der er således ikke meget EU-modstand, endsige skepsis, at spore i vælgerhavet (hvilket også understreges af den store opslutning om EU blandt danskerne). En oplagt grund hertil er selvfølgelig Brexit og det kaos, som
H.C. Andersen og kunstens opdragende betydning
H.C. Andersens eventyr er unikke, fordi de er kristne eventyr, hvor eventyret om menneskelivet smelter sammen med Guds store eventyr, skriver Monica Papazu. Her opdrager H.C. Andersen børnene – og de voksne – ved at vække samvittigheden og vise mennesket, at det er et åndsvæsen. Få danske forfattere har som H.C. Andersen opnået ikke blot international anerkendelse, men noget langt vigtigere og dybere: at indgå i utallige landes almenkultur, og dette ikke kun i Europa, som han hører til, men næsten overalt i verden. H.C. Andersens forfatterskab er mangesidigt, det omfatter romaner, indsigtsfulde rejseskildringer, smukke levnedsbeskrivelser, hvor det personlige liv
»Jordan Peterson vs. Slavoj Zizek« eller »At lære hinanden at kende foran 3000 tilskuere«
To af verdens mest berømte og kontroversielle intellektuelle – psykologen Jordan Peterson og filosoffen Slavoj Žižek – mødtes for nylig i Toronto til det, som er blevet kaldt ’århundredets debat’. Emnet var: Lykke: Marxisme vs. kapitalisme og mere end 3000 entusiaster havde købt billetter til tårnhøje priser. Der var lagt op til det helt store brag. De to debattørers fremtoning kunne næsten ikke være mere forskellig. Žižek ligner ærligt talt noget katten har slæbt med ind – eller måske rettere noget katten har hostet op, en hårbolle med kraftig østeuropæisk accent. Peterson derimod grev Dracula, lige opstået velfriseret og ulastelig
Begrebet dialektik
af Anders Orris Følgende forhold er givne, set fra et konservativt perspektiv: Materialismen forstået som filosofisk udgangspunkt kan ikke stå alene. Menneskers levevilkår – tag over hovedet, tøj på kroppen, mad i munden – virker ikke determinerende for deres handlinger. Armod udelukker ikke værdighed, men fremmer den til gengæld heller ikke. Rigdom beskytter ikke i sig selv de forudsætninger, der har skabt den. Idealismen forstået som filosofisk udgangspunkt kan ikke stå alene. Menneskers tankekraft – dertil deres ord – skaber ikke det nævnte. Idéer skal finde resonans i en foreliggende virkelighed og om muligt realiseres af behørig magt – og
Asyl: En ret eller en gave?
Vestlig populisme er et resultat af kollisionen mellem befolkningers lokale moralperspektiv, som skelner mellem ’os’ og ’dem’, og en herskende retsorden, som er baseret på en universel menneskerettighedstænkning. Sidstnævnte anser asyl som et juridisk spørgsmål om rettigheder – men det er, ifølge Kai Sørlander, irrationelt. For tiden gøres der mange forsøg på at diagnosticere, hvad der er galt med Vesten generelt – og specielt med Europa. Hvorfor ser vi et populistisk oprør imod den herskende orden – hvad enten det giver sig udtryk i valget af Trump, i Brexit eller i Frankrigs ”gule veste”? Blandt de, der forsøger at give
Den tyske hereticaner
Hvordan gør man plads til lidenskab, poesi og åndsliv i en moderne verden, som forekommer gennemrationaliseret og mekanisk? I sin roman, Syv nætter, forsøger Botho Strauss’ søn Simon Strauss at give et svar. 25 år efter den samfundsrevsende kulturpessimist Botho Strauss undsagde halvfemsernes tyske meningselite med sine tungsindige tirader i essayet »Tiltagende bukkesang«, og med et melankolsk veto mod fornægtelsen af landets kulturelle ophav satte den genforenede nations selvforståelse til debat, splittede hans søn Simon Strauss i 2018 den tyske offentlighed med sin stridslystne debutroman Syv nætter(netop udgivet på dansk af forlaget Turbine). Men hvem er denne unge Strauss, som
Klima-apokalypsen og socialismens genkomst: Hvis jorden går under, er alt andet politik jo ligegyldig
Klima- og miljøpolitikken er pludselig sprunget op øverst på vælgernes politiske dagsorden, og alt tyder på, at det bliver et helt centralt spørgsmål til folketingsvalget i år. Og det er klart, at hvis jorden går under, så er kulturpolitik, EU-politik og selv indvandringspolitik mindre vigtigt. Og skolen. For et par uger siden strejkede folkeskole- og gymnasieelever for klimaet, efter anbefaling af et par politikere fra Alternativet. ”Hvorfor gå i skole, når vi ingen fremtid har”, som en elev sagde. ”Hvis vi bliver ved sådan her, så har vi brug for flere planeter, og det har vi altså ikke”, sagde en
Roger Scruton vs. Jordan Peterson: Transcendens på Youtube
Youtube er et mærkeligt medium. Efter at have pløjet sig igennem timevis af ligegyldigheder, falder man tilfældigvis over en samtale om det transcendente mellem den konservative filosof, Roger Scruton, og den vist nok liberale, men efter min mening ret konservative psykolog, Jordan Peterson, optaget i billedskønne omgivelser et sted på universitet i Cambridge. Jordan Peterson sidder lænet frem, ulastelig, velfriseret, opmærksom og skarp – klar til at hugge postmoderne argumenter ned, hvor de viser sig. Roger Scruton sidder særdeles tilbagelænet, en konservativ vismand, ikke så ulastelig; hans brune slips er delt i to og løber noget vilkårligt ned over den
Uden arvesynd, ingen kristendom
Af Mikael Brorson Der har i længere tid, særligt i Kristeligt Dagblads spalter, pågået en debat om folkekirkens dåbsritual, som efterhånden er nået til problemets kerne: teologien. Således spurgte Lars Sandbeck (09/10), om ikke folkekirken har brug for en ny dåbsteologi, og senest har Anders-Christian Jacobsen (12/10) foreslået, at man kaster arvesynden på møddingen som forståelseshorisont for dåben. Hvorfor så droppe arvesynden? Jo, den er simpelthen uforståelig for det moderne menneske anno 2019, hedder det, og så går det ikke, at det nyfødte barn fordømmes, fordi det simpelthen ikke svarer til et billede af Gud som kærlighed. Kristendommens forudsætning Jeg
Drag, Jesus, mig, dog efter dig!
Af Mikael Brorson Den tredje dag var der bryllup i Kana i Galilæa, og dér var Jesu mor med; også Jesus og hans disciple var indbudt til brylluppet. Men vinen slap op, og Jesu mor sagde til ham: »De har ikke mere vin.« Jesus sagde til hende: »Hvad vil du mig, kvinde? Min time er endnu ikke kommet.« Hans mor sagde til tjenerne: »Gør, hvad som helst han siger til jer.« Der var dér seks vandkar af sten; de stod der efter jødernes regler for renselse og rummede hver to til tre spande. Jesus sagde til dem: »Fyld karrene med
Hvorfor skal man drømme om en bedre verden?
Kan man drømme om et bedre samfund uden at forfalde til højtsvævende idealisme? Det spørgsmål besvarer Brian Degn Mårtensson bekræftende i bogen Ånd og ideal. Her peger han på romantikken som et korrektiv til vores evidensbaserede samfund. Af Anne-Marie Vestergaard Oplysningstiden og rationalismen er blevet beskyldt for mangt og meget – mekanisk verdenssyn, determinisme, empirisme, totalitær tænkning, gold modernitet – men det er samtidig det fundament som vi står på. Encyklopædien var (og er) det forjættende symbol på periodens udviklingsoptimisme og troen på det menneskelige fremskridt via tilegnelse af viden om verden. Jeg har selv set det originale læderindbundne værk
Religiøse politikere og politiske præster
Juleaften bød for mit vedkommende på gudstjeneste i en italiensk bjerglandsby. Her kunne man høre præsten fortælle, at Josef og Marias overnatning i en stald ikke hang sammen med den sydlandske gæstfrihed, og at de formentlig bare var blevet inviteret ind til nogen, som boede under samme tag som dyrene. Denne gæstfrihed skulle vi ikke glemme i dag, hvor vi ellers har fået en tendens til at lukke os om os selv. Politik eller evangelium Sådan forvandler man juleevangeliet til en politisk debat om indvandringspolitikken. Julen, der jo ellers burde handle om Jesu indflydelse på menneskelivet, kom pludselig til at
Det unge land med den oldgamle nationale identitet
Første december 2018 var det 100-året for Islands selvstændighed. Da var det nemlig 100 år siden, at landet blev et selvstændigt kongedømme i forbund med Danmark. Christian d. X var Islands konge indtil landet i 1944 blev en republik og brød forbindelsen til Danmark. Selvom den sene selvstændighed kunne tænkes at underbygge idéen om, at nationer faktisk er moderne konstruktioner og forestillede fællesskaber, er det langt fra tilfældet. I bogen National identitet i Snorre Sturlusons Heimskringla viser historikeren Arild Hald Kierkegaard (1979-2012), at der allerede i saga-litteraturen var tydelige spor af national identitet. Bogen udkom efteråret 2018, år og kan
Magten tilbage til professorerne!
I 2018, der som bekendt er 50-året for studenterdemokratiets fødsel, er vi blevet mindet om, hvorledes de studerende tog magten fra de såkaldt forstokkede, støvede professorer og dermed indvarslede en ny tid for universiteternes styre. De studerende, lød det, skulle gennem universitetets ledende organer selv være med til at udforme deres studier, så at uddannelserne for fremtiden ville være tidssvarende, innovative, progressive og relevante. Problemet er dog, at uddannelseskvaliteten siden er dalet markant i takt med, at de studerende har fået større medindflydelse. Ånden fra ’68 Som følge af studenteroprøret i 1968 sidder i dag ‘demokratisk’ valgte studenterrepræsentanter med omkring
Tegn abonnement på Årsskriftet Critique for kun 199,-