Jon Eirik Lundberg, skribent på Critique

30. april 2020

Den store tavshed

Tale er sølv men tavshed er guld. Sådan lyder et klassisk bonmot. Det er rigtigt i dobbelt forstand. Tavshed koster. Og tavshed koster dyrt. Vi bringer her Jon Eiriks Lundbergs illustrerede essay om Corona og den store tavshed. Læs også hans prosadigt »Karantæne«. Den første læge, der advarede om Covid-19, Li Wenliang, døde i februar. Hans kollega, Ai Fen, er forsvundet. Den mest prominente kineser der har kritiseret de kinesiske myndigheders ageren op til krisen, Ren Zhiqiang, er også sporløst væk. Juraprofessor Xu Zhangrun er afsondret fra omverdenen efter han postede kritik af myndighedernes censur i den kritiske, indledende fase.

13. april 2020

Jon Eirik Lundberg

Karantæne

En kinesisk rokke folder sine drømme ud Over en verden af indespærrede mennesker Den rydder op i byerne Den rydder op i naturen Den sætter fly på bakken Den får lasteskibe til at kaste anker Bilerne holder stille Togene er tomme Millioner er fyret Der er ingen smog mere Himalaya kommer til syne efter 30 år Der er heller ingen der taler om klimaet eller jordens undergang Men luften er alligevel giftig Skyerne mørke af død Og vinden har svært ved at få vejret Den har lukket værtshusene og bordellerne Den har sendt forældre og børn tilbage til familierne Spillerborde

4. februar 2020

Jon Eirik Lundberg

Eika: Liberal-Demokratiet slår tilbage

Før jul talte Redaktør Rasmus Ulstrup Larsen og cand.mag. Anne-Marie Vestergaard i Årsskriftet Critiques podcast sammen for at finde forklaringen på forfattere som Jonas Eikas grove verbale overfald på meningsmodstandere. Circa midtvejs i programmet nærmer de sig et godt bud: Kunstnere begår en kategorifejl og forveksler kunstens grænseløshed med en tilsvarende grænseløshed i verden. De er så meget indlejret i kunstens vilkår, at de taber sociale og sproglige normer af syne. Liberal-Demokratiet Den polske filosof, Ryszard Legutko giver i sin bog ”Dæmonen i demokratiet; totalitære fristelser i frie samfund” (min oversættelse) en præcisering af dette synspunkt. Ifølge ham kan adfærden forklares

10. december 2017

Jon Eirik Lundberg

Fortielsens dilemma

I Europas hovedgader pyntes der i disse dage op med terrorbeskyttelse forklædt som julepynt. Ideen er ikke at skræmme offentligheden, ved at lade som om én ting er noget helt andet. Men da alle jo ved, at julepynten eller blomsterjorden er ”falsk”, og at der ind under den befinder sig en armeret betonklods, der skal forhindre massedrab ved hjælp af køretøjer, efterlades man med en klar fornemmelse af, at ”de voksne”, i betydningen myndighederne, ikke har tillid til én. De tror, at hvis de siger sandheden, så vil situationen løbe ud af kontrol. Ved at fortie sandheden kan man bevare

16. oktober 2017

Jon Eirik Lundberg

Frihed til at sidde i fængsel

Blandt borgerlige er der opstået en splittelse i synet på det såkaldte ”burkaforbud”. Liberale stemmer mener man med et forbud ”ofrer frihedens principper” og ”begrænser friheden til at ytre sig”. Det er en mystisk vinkel på problemstillingen, alt den tid formålet med burkaen jo er at forhindre nogen i at ytre sig. Det liberale standpunkt er, at enhver må klæde sig som de vil, og at forbuddet forhindrer dette. Men faktisk er det jo sådan at burkaen dækker over personens beklædning, og annullerer den frihed de liberale mener er truet af forbuddet. Så hvis man betragter beklædning som en ytring,

28. marts 2017

Jon Eirik Lundberg

Hjælp til undertrykkelse

Ved Critiques nylige årsmøde talte professor emeritus Georg Sørensen om den tættere forbindelse der er opstået mellem verdens demokratier og diktaturer. Verdenshandlen og de overnationale fora binder de to størrelser tættere på hinanden. Men det samme gør så sandelig internettet. For diktaturerne er dette et eksistentielt problem. Nærværet af en demokratisk offentlighed indvarsler et diktatorisk regimes undergang. Befolkningens adgang til Twitter og Facebook indebærer at den rådende censur bliver ophævet. Og lige så snart dét sker, begynder folk at lege med magtens symboler. Den sidste rest af autoritet, hvis der nogensinde var tale om en, forvitrer. I de seneste femten

10. marts 2017

Jon Eirik Lundberg

Farvel til Fukuyama

Årsskriftet Critique afviklede for nylig sin årskonference på Aarhus Universitet. En af deltagerne sammenfatter og perspektiverer det skete. Hvordan ser det ud med den nye verdensorden? Berlinmurens fald i 1989 fik i 1992 den amerikanske politolog Francis Fukuyama til at konkludere, at »historien var slut«, og det liberale demokrati var det sidste og højeste stadium i menneskesamfundenes udvikling. Vesten havde vundet det lange seje træk over Sovjetunionen. Man kunne læne sig tilbage. Før eller siden ville alle verdens lande være liberale demokratier. Denne forestilling varede i næsten præcis 11 år. Den kollapsede sammen med tvillingetårnene den 11. september 2001,

29. januar 2017

Jon Eirik Lundberg

Revolutionsfantasier

Den amerikanske forfatter og kommentator, Paul Berman, skriver i Weekendavisen # 03 ouverturen til Donald Trumps første periode som præsident. Teksten er en gravskrift. Det der går i graven er det liberale demokrati, intet mindre. Befolkninger hjernevasket af blogger og sociale medier, kort sagt fake news, er blevet forelskede i Vladimir Putins diktatur, og smider hele den borgerlige samfundsorden på porten for dette fatamorgana. Berman begynder den ikke helt intuitive tese med at slå fast, at ingen af Trumps empiriske påstande har noget på sig. Amerikanske arbejdspladser er ikke truet af udflytning, lønningerne stiger, ledigheden falder, der er ingen krise,

7. november 2016

Jon Eirik Lundberg

Kunst og politik

Rune Selsing skriver i Jyllands-Posten at moderne kunst ”i sin essens er venstreorienteret”. Med ’venstreorienteret’ mener han ’progressiv’. I Selsings læsning af kunst efter naturalismen bruges kunsten som et redskab til at påvirke opinionen i progressiv retning. Denne form for kunst er subversiv, set fra et borgerligt-konservativt synspunkt; den vender værdierne på hovedet, udskifter skønhed med hæslighed, mening med meningsløshed, og så videre. Opfatter man kunst som et udtryk for politik er dette sikkert en legitim udlægning. Men hvor effektivt er det at bruge kunst til at fremføre politiske budskaber? Hvordan spiller de to ting sammen? Kunst og politik har

21. oktober 2016

Jon Eirik Lundberg

Frihed og censur i terrorens tid

Kan man forsvare demokratiet ved hjælp af censur? Når det der udgør demokratiets essens er den frie samtale? Ifølge justitsminister Søren Pind er svaret ja. Regeringens pakke af 22 tiltag mod radikalisering vil gøre det sværere at agitere for bevægelser, der søger at destruere den demokratiske samfundsorden. Jacob Mchangama, direktør for tænketanken Justitia, mener denne tilgang går for vidt, og sigter formentlig til tiltag nr. 2, 3 og 4. Der vil ikke være noget problem med Grundloven, indrømmer han. Men ”man kan forestille sig, at der kan være nogle problemer i forhold til ytringsfriheden i den europæiske menneskerettighedskonvention”. Mchangama antager,

20. september 2016

Jon Eirik Lundberg

Hvad liberalister ikke kan se

Blandt liberalister florerer der historier om, at den offentlige sektor er for stor og dyr, og bør, af hensyn til samfundets bedste, reduceres mest muligt. Den private sektor er så effektiv, at den bør håndtere flest mulige opgaver, og i øvrigt, af samme grund, stå som model for den offentlige. Des større den offentlige sektor er, siger disse historier, des dårligere går det med økonomien i et land. Kreativiteten hæmmes, væksten stagnerer, derouten er et faktum. Næste stop er statsbankerot og kaos. I Berlingske Tidende den 1. september giver Asger Aamund en variant af denne fortælling. Han indleder med at

12. oktober 2015

Jon Eirik Lundberg

Tusindårsriget

Jon Eirik Lundberg skriver i sin artikel »Tusindårsriget« om det fænomen, man kunne kalde politisk millenarisme, som vi kender fra såvel islamistiske terrorister som sekulære totalitarister i vesten. Jon Eirik Lundberg undersøger den stærke strømning, der ikke mindst har præget dele af europæisk idéhistorie, hvor mennesket har villet sætte sig udover syndefaldet og skabe gudsriget på jord. I denne bestræbelse, er pointen, finder vi kimen til den moderne totalitarisme. Lige uden for Europas grænser raser religiøst og ideologisk motiverede krige med en intensitet, verden ikke har set siden Anden Verdenskrig. Endnu en gang trækker karismatiske ledere folkemasser til sig med

25. marts 2014

Jon Eirik Lundberg

Holocaust og den moderne eskatologi

Det tyvende århundredes totalitære strømninger opstod på baggrund af en anti-kristen tilgang til politik, der satte diktatorer og systemer som den absolutte sandhed, fortæller den tyske filosof Eric Voegelin os. Kendskabet til den østrigsk-amerikanske filosof, Eric Voegelin (1901 – 1985) er i disse år støt stigende. Det hænger måske sammen med en aktualisering af ”det ideologiske problem” i tiden efter 9/11, tegningerne og hele det globale problemkompleks, der symboliseres ved fatwaen mod Salman Rushdies Sataniske Vers (1989). Samtidig er der siden Sovjetunionens opløsning åbnet op for forskning i totalitarisme igen, efter dette emne blev lagt lidt til side under Den

Jon Eirik Lundberg

Tegn abonnement på Årsskriftet Critique for kun 199,-

Få Årsskriftet Critique