Politik & Samfund- side 17

Krystalbørn i ingenmandsland

22. september 2026

Gennem mange år er der sket en psykologisering af skolevæsenet, som ikke mindst knytter sig til begrebet relationskompetence. Denne psykologisering har i vidt omfang fortrængt pædagogikkens normative dimension med vægt på bl.a. opdragelse og autoritet. Dette undersøger lektor ved DPU, ph.d. Frederik Pio i artiklen »Krystalbørn i ingenmandsland« i Årsskriftet Critique 2026. Tegn abonnement her. Denne artikel placerer sig inden for en almenpædagogisk tradition, der forstår pædagogik som en normativ praksis med et samfundsmæssigt mandat. Artiklen undersøger, hvordan diskursen om relationskompetence – som formuleret hos Louise Klinge (2022) – kan forstås i relation til klassisk pædagogiks begreb om opdragelse, med

28. april 2017

UK: konservatisme for arbejderklassen

Selvom Brexit var castet som katastrofen, der skulle tvinge Det forenede kongerige i knæ og splintre det i dets etniske bestanddele (Jeg tænker her nærmere på Skotland end på visse London-forstæder), så lader de katastrofale konsekvenser vente på sig. Indtil videre har den økonomiske ruin ikke ramt Storbritannien, og selvom de skotske nationalister i SNP forsøger at puste til ilden – og bliver behørigt gejlet op af det kontinentale Europas eurofile, som har fundet en pludselig forkærlighed for nationalisme – så er der ikke folkelig opbakning i Skotland til SNPs krav. Et hurtigt blik på britisk politik vidner mere om

27. april 2017

Podcast: Vejen til Le Pen

Det franske præsidentvalgs første runde cementerende Front National og Marine Le Pens politiske succes. Det omstridte højrenationale parti er nu stærkere end det franske centrum-højre, hvis nederlag kun blev overgået af valgkatastrofen for det regerende socialistparti. I denne uges podcast taler vi med Simon Hesselager Johansen, der er fast skribent på aarsskriftet-critique.dk og har skrevet om det radikale højre i Frankrig. Vi taler om det franske valg og mere specifikt den kontrarevolutionære og højreradikale tradition i fransk politik, som nu igen står til at spille en hovedrolle. Vi tager hele turen fra Joseph de Maiste til Alain de Benoist og ender ved

27. april 2017

Fire bibelske principper for økonomien

Vesteuropæiske kristne har ofte tilsluttet sig sekularismens parole om, at religionen er et ærinde for det enkelte menneskes hjerte og ikke for samfundet. Gud, siger vi, er velkommen til at besøge os i vort lønkammers stille bøn, men når vi indtræder på universitetet, arbejdspladsen eller i den offentlige debat, frabeder vi os venligst, at han trænger sig for meget på. Men Gud er ikke blot hjertets Gud. Han er himlens og jordens Herre, for hvem alle nationer engang skal bøje knæ. Der er intet aspekt af menneskets tilværelse, der ikke er underlagt Kristi herredømme. Heller ikke økonomien. Derfor vil jeg

Christiansborg politik
25. april 2017

Virkelige og indbildte vilkår i dansk politik

Vi lever i en verden, hvor vi er underlagt nogle vilkår. Der er ting, vi ikke kan lave om på, og vi må derfor affinde os med realiterne og handle inden for de givne rammer. Sådan er det – om vi kan lide det eller ej. Ovenstående ytring er umiskendelig sand, og hvis man ellers tilslutter sig de mest basale formallogiske regler, vil man ikke kunne sige andet. Selvfølgelig må vi handle inden for visse vilkår! Det er i grunden slet ikke interessant at diskutere tilstedeværelsen af eksterne begrænsninger og rammer, og der findes da heller ikke ret mange, der

24. april 2017

Glem fremtidens skole: Det er fortiden, det handler om!

Forleden dag på Facebook kommenterede uddannelsestænkeren Thomas Aastrup Rømer som så ofte før de tanker, der lå bag skolereformen. Han skrev om den Corydon’ske konkurrencestatsfilsofi: ” Det er det, man kalder for »normalisering«. Og nu skal børnene også »normaliseres«. Hvilken fest. Normaliseringen skal nu materialisere sig i hjernerne. Men hvad er det egentlig, der materialiserer sig i hjernene? Det er 2000’erne. Vi er i 00’erne, i 00’ernes take på fremtiden. Vi er forsinket.” I den tanke gemmer der sig en dyb sandhed om skolen og vores uddannelsessystem: Det er og bør være bygget på erfaringer – og dermed bygget på

24. april 2017

Når Europas syge mand stemmer

Af Christian Egander Skov Første runde af det franske præsidentvalg forløb uden overraskelser – og så alligevel. For det er om ikke overraskende så bemærkelsesværdigt, at de to statsbærende partier i fransk sammenhæng nemlig Socialistpartiet, der pt. sidder på præsidentembedet, og Republikanerne – det gamle UMP – ikke er gået videre til anden valgrunde. Ja, det er ikke bare bemærkelsesværdigt, men sensationelt. I stedet er den ære gået til Marine Le Pens højrenationale Front National og det lidt solipsistiske, centrum-venstre-højre-og-lige-i-midten projekt En marche, den unge Emmanuel Macrons personlige folkefront, som først er opstået for ganske nyligt. Partiet er således end

23. april 2017

Woodstock og Apollo

68’erne besejrede den vestlige civilisation, men har sidenhen spillet fallit. Den store trussel imod Vesten er nu islam, skriver Torben Bramming, og undrer sig over hvorfor folk ikke strømmer til kirkerne. Jeg forstår ikke, at folk ikke strømmer til de kristne kirker i Vesten. Med den islamiske reformation og de religiøst funderede problemer, som befolker vores forstæder og slumkvarterer, burde det være klart for enhver, at der kommer to forskellige samfundsformer ud af de to religioner. Elefanten i kosteskabet Jeg tror nemlig, at de fleste har gennemskuet, at islam er det aktuelle problem – elefanten i kosteskabet som vores toppolitikere

23. april 2017

Noblesse oblige

Den her i landsdelen nærværende avis bringer et interview med en person, der alene ved sit efternavn vækker en slumrende mistænksomhed. Der findes nemlig de efternavne, der alene ved deres fremsigelse deler folk efter anskuelser. Tænk over det. Auken? Navnet vækker hos visse afsporede en genklang af nærmest intuitiv menneskekærlighed og godhed; om Auken’er kan der laves smægtende dokumentarfilm om lige dele endeløs bekymring og velvilje. Vi kan vise storsind, miskundhed og barmhjertighed uden hensyn sagde en Auken – ham der posthumt fik sig en dokumentarfilm – da han holdt endnu en grådkvalt tale til ære for nogle af de

20. april 2017

Podcast: Lille Europa, hvad nu?

Idenne uge skal det handle om et EU i krise. Redaktør Christian Egander Skov taler med Morten Jarlbæk Pedersen, der er fast kolumnist på aarsskriftet-critique.dk og ph.d.-stipendiat i statskundskab på Københavns Universitet. Hvad betyder det, at EUs institutioner er svækkede. Er det enden for EU-føderalismen eller er bevægelsen med en stadig snævrere union stadigvæk en realitet? Og hvis EU skal overleve sin krise, hvad er det så EU skal gøre – og lige så vigtigt, hvad skal EU absolut ikke gøre? Du kan evt. læse de tre artikler, som omtales i interviewet: Tillykke EU? Quo vadis? og En social union alligevel? samt EU-lovgivningstoget afgår: Destination

18. april 2017

Suveræniteten er magten til at definere et folk

Af Morten Jarlbæk Pedersen Den 2. april 2017 kunne man på Critiques sider læse et glimrende kronik af Søren Hviid Pedersen. Indlæggets absolut bærende pointe var, at ”suverænitet” må betragtes som et aldeles uomgængeligt og centralt begreb i konservativt tankegods, og i forlængelse heraf gjorde Søren Hviid Pedersen sig i et par interessante tanker om begrebets beskaffenhed og vigtighed. Lektor Pedersens gode betragtninger til trods vil jeg i det følgende gøre et par bemærkninger til netop begrebet suverænitet. Hovedærindet er at blotlægge, at begrebet er mere komplekst end mange tror. Hvad er suverænitet? Suverænitet er som begreb tæt knyttet til

11. april 2017

Nationalitet og Frihed

Forpligtelserne vi føler over for vores landsmænd, er større, blot fordi de er vores landsmænd. Nationen vi deler er et åndsfællesskab, hvor vi ønsker at sameksistere. Den nationale identitet er indlejret i de historiske kontekster hvor vi finder nationens eksistensberettigelse i myterne om vores forfædres ofre. Det er ikke et fiktivt fællesskab. Det bidrager til samarbejde, beslutninger og resultater, det er knyttet til en bestemt geografisk placering, som vi kalder for vores hjem, og vi deler en række reelle karakteristika, som gør fællesskabet særegent. Det betyder, at vores personlige identiteter er forankret i det nationale, men også at de nationale grænser

9. april 2017
og

Interview: Kampen om skolen

Enhver der følger med i, hvad der sker bag kulisserne i den danske folkeskole, ved, at der i disse år udkæmpes en kamp om skolens sjæl: Skal vi bevare en Folkeskole, der har fokus på formål og som trækker på dansk skolehistorie fra Kold, Grundtvig over Hal Koch og til Løgstrup, eller skal vi lade os revolutionere i konkurrencestatens ånd med synlig læring, datavarehuse og evidens som de foretrukne våben. På begge sider står der pædagogiske forskere, så fagkundskaben er svær at bruge til at vælge side. På den revolutionære side står dog også Undervisningsministeriet selv, KL, DI og andre

9. april 2017

Se, din konge kommer til dig – Prædiken til Palmesøndag

Herre, fordi du ikke lod guddomsmagt smede til krone, derimod valgte hånsord og fattigdom, ved vi, hvem Gud er. Se, din konge kommer til dig, sagtmodig ridende på et æsel. Hele den kristne tros fylde kan rummes i denne ene sætning. Den er både et nedkog af hele troens fortælling og den er selve det ydmyge, men himmel-vidtrækkende afsæt for hele denne fortælling om kongen, der selv nærmer sig sine undersåtter, fordi de er for svage til at nærme sig ham. Din konge, sagtmodig, ridende på et æsel. Det er billedet af, hvem Gud er. Det billede møder vi i

8. april 2017

Efter Stockholm: Hvem er fjenden i vores midte?

Terrorangrebet i Stockholm har forfærdet os, fordi vi endnu en gang har fået lejlighed til at smage afmagten. Sandheden er, at vi intet kan stille op, når fjenden allerede er iblandt os og når han ikke behøver andre våben end fanatisme og et motorkøretøj. Ingen tweets om medfølelse, ingen skriftlige tilkendegivelser om chok og deltagelse fra den måbende Facebook-offentlighed og ingen manende ord om at stå sammen (om hvad og med hvem?) kan ændre det faktum. Men selvom afmagten over for det konkrete er en realitet, er afmagt ikke noget, vi kan tillade os at svælge i. Så bliver den

5. april 2017

Video: »Liberale dilemmaer« af Georg Sørensen

Danmarks internationalt anerkendte ekspert i international politik, professor emeritus Georg Sørensen deltog i Årsskriftet Critiques årskonference, hvor han talte om den liberale verdensorden og dens krise. Pointen er, at selvom den er i krise,  står den ikke for fald, men har gode muligheder for at bestå, hvis vi træffer de rigtige valg. Georg Sørensen beskriver sit synspunkt således »Vi hører ofte, at magtforholdene I verden er fundamentalt ændrede til fordel for opkommende, autoritære magter, og til ugunst for det liberale Vesten. Det er langt hen forkert: hvis vi ser på de faktiske forhold, er Vesten ikke på vej ned; vi er stadig stærkt

28. marts 2017

Hjælp til undertrykkelse

Ved Critiques nylige årsmøde talte professor emeritus Georg Sørensen om den tættere forbindelse der er opstået mellem verdens demokratier og diktaturer. Verdenshandlen og de overnationale fora binder de to størrelser tættere på hinanden. Men det samme gør så sandelig internettet. For diktaturerne er dette et eksistentielt problem. Nærværet af en demokratisk offentlighed indvarsler et diktatorisk regimes undergang. Befolkningens adgang til Twitter og Facebook indebærer at den rådende censur bliver ophævet. Og lige så snart dét sker, begynder folk at lege med magtens symboler. Den sidste rest af autoritet, hvis der nogensinde var tale om en, forvitrer. I de seneste femten

28. marts 2017

Tillykke EU? Quo vadis?

Af Morten Jarlbæk Pedersen Inden De læser det følgende, bedes De være opmærksom på én ganske central ting: Det følgende er ikke et føderalistisk kampskrift til hyldest af Europa-Kommissionen, Europa-Parlamentet og hvad ved jeg. Ej heller er det et smædeskrift mod verdensfjerne eurokrater. Ja, jeg vil i det følgende ikke en gang tage stilling til dansk medlemskab af unionen. I stede vil jeg kaste mig ud i et par principielle overvejelser om EU’s natur i fortid og fremtid. Så må De, kære læser, selv afgøre, hvad De måtte mene herom og om unionsprojektet i almindelighed. 25. marts 2017: Romtraktaten fylder

26. marts 2017

Globalisme eller antiglobalisme?

På vej hjem fra et foredrag på CEPOS Akademiet sad jeg i toget og læste. Da emnet for mit foredrag var Donald Trump og trumpismen som udfordring og anfægtelse for konservatismen eller mere bredt centrum-højre, var det naturligvis dette, som optog mig. Men det bredere spørgsmål er: Hvor står vi og hvor er vi på vej hen? For en del år tilbage skrev sociologen Benjamin Barber om en fremtid præget af sammenstødet mellem »jihad« og McWorld. Denne profeti, står det vel klart, er om vores tid. Han skrev bl.a: Just beyond the horizon of current events lie two possible political

25. marts 2017

EU’s umulige flygtningepolitik

Ved en tale i Polen advarede EU’s flygtningekommissær, grækeren Dimitris Avramopoulos, Polen og de øvrige EU-lande om konsekvenserne ved ikke at leve op til de flygtningekvoter, der er tvunget ned over talrige medlemslande. Dybe revner i tilliden Denne udmelding kommer på et tidspunkt, hvor en rekordstor del af EU’s indbyggere er alt lige fra skeptiske til dødsens trætte af indblanding i suveræne nationers politik. Storbritannien har netop meldt sig ud. Danmark stemte nej til afskaffelsen af retsforbeholdet. Frihedspartiet i Holland gik markant frem. En tredjedel af franskmændene vil stemme på Le Pen, der vil melde Frankrig ud af EU. Polen

16. marts 2017

Glem Wilders! Her er lektien fra Nederlandene

Af Christian Egander Skov Der er stor glæde rundt om i de små hjem. Geert Wilders har lidt forsmædeligt nederlag i Nederlandene. Skansen holdt. Marc Rutte vog den blegede greve, populismen er manet i jorden og anti-EU-kræfterne har opbrugt sig selv. Det er i hvert fald det indtryk man kunne få, hvis man opholder sig i de snakkende klassers ekkokammer på Twitter. At nederlaget for Wilders bestod i markant fremgang til hans parti, er for et øjeblik glemt. Det samme er alle andre væsentlige fakta fra det hollandske valg. Et segment af de europæiske eliter har låst sig fast i

15. marts 2017

Frankrigs yderste højres vej til magten

Det franske præsidentvalg står for døren, og Front Nationals Marine Le Pen har en reel mulighed for at vinde. Det bliver et afgørende valg, ikke bare for Frankrig, men for hele Vesten, påpeger Simon Hesselager Johansen, som her optrevler Frankrigs yderste højrefløjs vej til magten. Til forår skal Frankrig, det europæiske land hvor den nye højrepopulisme har gjort størst indhug på den politiske scene, til præsidentvalg. Den mest synlige manifestation er partiet Front National, ledet fra deres dannelse i 1972 af Le Pen-dynastiet. Både grundlæggeren Jean-Marie Le Pen og hans tilsyneladende mere moderate datter Marine[1] har med en hård linje overfor

8. marts 2017

Duplik: Iben Bjørnssons problematiske motivanalyse

Jens Wendel-Hansen svarer her på Iben Bjørnssons kritik af hans artikel Grønlandshistoriens blinde vinkler fra Replique. Iben Bjørnsson har som svar på min artikel i Replique anfægtet, at jeg tillægger hende holdninger, som hun ikke har. Jeg benægter ikke efter at have læst hendes svar, at jeg har været en smule unuanceret i mine gengivelser af hendes holdninger, men jeg vil gerne have lov til at begrunde, hvorfor jeg har gjort disse antagelser, som jeg i øvrigt finder det beklageligt, at Iben Bjørnsson finder så problematiske, at hun mener, at det blokerer for enhver diskussion af mine faglige pointer. Jeg

7. marts 2017

Replik: Fede konservative stråmænd om Grønland

Kan man skrive objektivt i et konservativt tidsskrift? Ikke ifølge historikeren Iben Bjørnsson, der har sendt redaktionen en replik til adjunkt Jens Wendel-Hansens artikel om Grønlandshistoriens blinde vinkler. Jens Wendel-Hansens duplik følger i morgen. Jens Wendel-Hansen har i tidsskriftet fremlagt nogle temmelig misforståede versioner af mine holdninger. Det vil jeg gerne have lov at svare på. Jeg foreslår svar som følger: Stråmænd Jens Wendel-Hansen er uenig med mig. Det byder jeg som udgangspunkt velkommen, det er det som gør vores fag, historievidenskaben, levende. Han fremlægger også interessante, fagligt funderede, argumenter og pointer, som det i og for sig ville have

6. marts 2017

Den russiske trussel mod Arktis

Ruslands udenrigspolitiske ageren nødvendiggør en genrustning af det danske forsvar, fastlår Louis Kevin Nordal Hansen og påpeger, at Rusland især er en trussel overfor Danmarks interesser i Arktis. Ruslands annektering af Krim og senere støttekampagne af separatistbevægelserne i den østlige del af Ukraine overraskede i første omgang et væld af eksperter i Vesten. Den russiske bjørn lå ikke længere i dvale, konkluderede man. Den næste store overraskelse forekom i Syrien, hvor Rusland udviste kapacitet til at projektere magt til Mellemøsten på trods af vedvarende sanktioner, faldende oliepriser og et forsvarsbudget som kun udgør en tiendedel af USA’s. Krig ikke er

3. marts 2017

Et par overfladiske ord om boligskat

Af Morten Jarlbæk Pedersen Diskussionen om boligbeskatning fylder på ny den politiske dagsorden, og der er langt fra en diskussion, der er ukompliceret eller ligetil. Al snak om boligbeskatning burde dog bygge på den ufravigelige præmis, at grundskylden som beskatningsform er meningsløs og pr. definition en kilde til vilkårligheder og retsusikkerhed. En politisk varm kartoffel ”Politikerne frygter det, som økonomerne elsker – boligskatten”. Sådan lød en overskrift i Berlingske for noget tid siden. Anledningen er naturligvis den, at man på Christiansborg har fået øjnene stift rettet mod boligskatten. Hvad, øjnene ser, varierer stærkt. Fra ”Det skal være billigere at være

1. marts 2017

Je Suis Jalving – en øvelse i populisme

En radiovært ser tilbage på et sommerprogram og forklarer, hvorfor populisme er blevet det nye fy-ord, der skal skal redde multikulturalismen. Da jeg begyndte mit radioprogram Je Suis Jalving på Radio24syv den 4. juli sidste år, var jeg ikke klar over, hvad det var, jeg gjorde. Forstå mig ret: Jeg vidste naturligvis udmærket, at programmet ville udløse ballade blandt erklærede »humanister«, selvudnævnte »verdensborgere« og andre »hele mennesker«, især på venstrefløjen, i whiskybæltet og Dansk Flygtningehjælp, hvor det altid udløser ballade at udfordre den vante fremstilling af islam, asylindvandring og Europas demografiske og politiske transformation i disse år. Fokus på multikulturalismens

28. februar 2017

Fra Minerva: Den radikale fristelse

Jeg har skrevet om Donald Trump, konservatisme og radikalisme i det norske konservative tidsskrift Minerva, der i øvrigt i 1964 var en væsentlig inspiration for oprettelsen af Critique. Med Minervas tilladelse bringer jeg her artiklen i dansk version. Af Christian Egander Skov Uanset hvordan det nu kommer til at gå med Donald Trumps varetagelse af sit præsidentembede, har han sat gang i debat, som jeg tror vil præge højrefløjen – i bredeste forstand – i mange år fremover. Nemlig hvordan skal man som konservativ – eller borgerlig – forholde sig til Trump. Er han indbegrebet af en ny mere tidssvarende

27. februar 2017

Det borgerlige Danmarks begejstring for et neo-kommunistisk teknokrati

I det følgende vil jeg beskrive nogle begrebslige processer, der har den konsekvens, at forholdet mellem højre og venstre i uddannelsespolitikken nærmest vendes på hovedet. Mit mål er at skabe en maksimal forvirring hos læseren, for kun en sådan tilstand vil være i overensstemmelse med sagen selv, hvilket vanskeliggør en uddannelsespolitik efter de eksisterende retningslinjer. Det er det, jeg plejer at kalde for en destruktiv kritik. Mit spørgsmål, som jeg vil begrunde nærmere nedenfor, er, som angivet i overskriften: Hvorfor er det borgerlige Danmark begejstret for et neo-kommunistisk teknokrati? En konsekvens af denne forvirring er på realniveauet, at landets pædagogiske

24. februar 2017

En social union alligevel?

Politisk har man haft travlt med at lægge idéen om en social union i Europa død; men toget ruller alligevel videre, og der er intet til at stoppe det. Af Morten Jarlbæk Pedersen ”Die EU ist keine Sozialunion.” Ordene er Angela Merkels. Også i Storbritannien er der resonans for dette synspunkt – det var faktisk et selvstændigt tema i Brexit-valgkampen sidste sommer – og herhjemme har politikere da også lystigt ytret, at EU ingenlunde er eller bør være en socialunion. Ja, i de hede dage op til valget til Europa-Parlamentet i 2014 var emnet endda genstand for en selvstændig forespørgselsdebat

21. februar 2017

Det antiliberale højres triumftog

Som det måske er læserne bekendt er jeg i øjeblikket i færd med at skrive en guide til den nye anti-liberale højrefløj, der i det 21. århundrede har gået et tilsyneladende ustoppeligt triumftog gennem Asien, Europa og Nordamerika. Dette blogindlæg vil fungere som indledning til næste. November 2016 vandt Donald Trump imod alle forventninger USA’s præsidentvalg på en platform tættere på en bizar blanding af konventionel national-populisme, anti-demokratisk teknokrati-promovering og ateistisk socialdarwinisme end den konservative konsensus i efterkrigstidens Amerika. Efterhånden som både venstrefløjens og centrum-højres reaktioner ikke kunne blive mere moralsk indignerede, udnævner den tidligere sladderpresse-baron og Trumps højre hånd

1 … 15 16 17 18 19 … 23

Tegn abonnement på Årsskriftet Critique for kun 199,-

Få Årsskriftet Critique

Tegn abonnement i dag for 199 kr

×
Hilsen fra Bryssel: Irriterende advarsel om cookies!
Også her anvender vi cookies og skal derfor give dig mulighed for at fravælge dem. Det er dog ret begrænset, hvad vi indsamler og hvad det bliver brugt til. Vi videresælger ikke dine data - det ved vi faktisk slet ikke, hvordan man gør.Vi vil egentligt bare gerne at siden virker efter hensigten og at vi har en nogenlunde idé om, hvor meget vi bliver læst. Vi håber at du har forståelse for dette.
Tjoooh, jeg vil gerne lige se,
hvad jeg kan vælge fra først Så lad gå da...
Stik mig de cookies.
Hilsen fra Bryssel: Irriterende advarsel om cookies!
Her skal du vælge, hvilke typer cookies, du vil byde inden for på dit EDB-apparat. Din store gæstfrihed vil blive prøvet i et år - med mindre du smider dem ud inden - det er trods alt din ejendom.
Nu har jeg iført mig en
digital balaklava og er glad. Så lad gå da...
Stik mig de cookies.