Politik & Samfund- side 16

Krystalbørn i ingenmandsland

22. september 2026

Gennem mange år er der sket en psykologisering af skolevæsenet, som ikke mindst knytter sig til begrebet relationskompetence. Denne psykologisering har i vidt omfang fortrængt pædagogikkens normative dimension med vægt på bl.a. opdragelse og autoritet. Dette undersøger lektor ved DPU, ph.d. Frederik Pio i artiklen »Krystalbørn i ingenmandsland« i Årsskriftet Critique 2026. Tegn abonnement her. Denne artikel placerer sig inden for en almenpædagogisk tradition, der forstår pædagogik som en normativ praksis med et samfundsmæssigt mandat. Artiklen undersøger, hvordan diskursen om relationskompetence – som formuleret hos Louise Klinge (2022) – kan forstås i relation til klassisk pædagogiks begreb om opdragelse, med

Nikolaj Bøgh, konservativ
10. august 2017

Monarkiets genfortryllelse

Bag den triste personhistorie om den aldrende Prins Henrik og hans opsigtsvækkende modvilje mod at blive begravet sammen med sin hustru i Roskilde Domkirke gemmer der sig fortællingen om et stærkt og levedygtigt monarki, der i Dronning Margrethe II’s 45-årige regeringstid markant har styrket sin samfundsmæssige position og på mange måder genskabt fortidens forherligelse af monarken og hendes slægt – med netop begravelsesskikkene som et af de markante eksempler. Den 14. januar 1972 døde kong Frederik IX på Kommunehospitalet i København. Umiddelbart efter blev en række personer, der havde forsamlet sig på Amalienborg Slotsplads, interviewet af Danmarks Radio om deres

10. august 2017

Kernefamiliens venner bør ikke mætte sig med frugtesløse provokationer

I sit indlæg ”Singlemødre – et forfærdeligt moderne fænomen”, der blev bragt den 23. juli i Berlingske Tidende, prikkede Rasmus Ulstrup Larsen til en af de afgørende bylder i tidens vesteuropæiske menneskesyn. Han anfægtede individets suveræne ret til eget liv og deraf følgende ret til at få skabt liv i sig. Det affødte de forventelige reaktioner – begejstring fra konservativ stue og forargelse fra feministisk fælleskor. Eller kort sagt: Ulstrup Larsen fik afleveret sit indstik, og de snakkende klasser fik bekræftet billedet af en provokationslysten reaktionær ungdom, der ikke frygter at støde individuelle skæbner. Så vidt, så godt, kunne man

4. august 2017

Er solomødre virkeligt så forfærdelige?

Efter at have skrevet et oplæg til debat i Berlingske om solomødre er den danske sommer for mig blevet forvandlet til et stort virvar af debatter om alt fra ligestilling til rugemødre, og om hvorvidt man som solomor egentligt er et forfærdeligt menneske. Ingen af delene havde dog det fjerneste at gøre med mit indlæg. Det kan undre, at der er en udbredt mangel på evne til at læse en tekst. Det gør som gymnasielærer ondt, for jeg synes nu ellers, at mine kollegaer gør et fremragende dagligt arbejde for at lære eleverne at læse tekster. Derfor mener jeg også,

28. juli 2017

Opgøret med Sessions: Lægger Trump #MAGA i graven?

Midt i sommerens store gør-det-selv projekter har jeg forsøgt at følge med i det kaos, der synes at kendetegne Trump-regerings første halvår. Endnu udstår vedtagelsen af nogen væsentlige reformer, og talrige af Trumps udnævnelser venter stadig på senatets godkendelse. Senest er initiativet om en sundhedsreform faldet til jorden. Samtidig synes Trump-regeringen at være lammet af Ruslands-undersøgelsen, hvor magtfulde aktører oppisker en paranoid stemning blandt journalister og i Washington-kredse. Utilfredsheden med de daglige og ustandselige angreb og anklager og sammensværgelse med russerne har nu fået Trump til at rette skytset mod sin egne, herunder sin mest trofaste støtter. Striden om ruslandsundersøgelsen

27. juli 2017

Europahæren er på vej

Det sker fra tid til anden at debatten om hvorvidt EU har behov for sit eget forsvar genoptages. Konceptet om et fælles europæisk forsvar er lige så meget et mareridt for skeptikerne, som det er en våd drøm for føderalisterne. For hver en føderalist som mener, at et fælles europæisk forsvar er præcis hvad EU mangler for at øge sin indflydelse i verden, er der dem i London, Washington og andre steder, som mener, at konceptet er en unødvendig rival til det allerede eksisterende NATO-samarbejde.  Problemet for føderalisterne er imidlertid at man på EU-plan ikke kan blive enige om projektets

Ildmagiker
19. juli 2017

Et samfund dør, når det behandler sine fjender som venner

Følgende tekst blev indsendt til Berlingske Tidende som gensvar til Niels Jespersens indlæg “Kongemærkehipsternes ubehagelige krigsretorik”, der blev trykt som modsvar til min kommentar ”Hvorfor lader vi vores fjender vade rundt iblandt os”. Berlingske havde ikke plads til et gensvar fra min side, så derfor bringes teksten her. Berlingske bragte den 19. juli kommentaren ”Kongemærkehipsterens ubehagelige krigsretorik”, hvori Niels Jespersen gav et modsvar til min kommentar ”Hvorfor lader vi vores fjender vade rundt iblandt os” fra 12. juli. Hans grundindvending er, at jeg og andre – med hans venlige benævnelse – ”begavede unge kulturkonservative” er på farligt farvand med vores

12. juli 2017

Naser Khader: Vesten må være verdens gode gårdvagt

»Vi er (måske) indtrådt i en ny verdensorden, men vestens værdier har ikke ændret sig. Vi er stadigvæk demokratiets og frihedsrettighedernes forkæmpere. Vi er ikke verdens politibetjent. Men vi skal være den gode globale gårdvagt. At være konservativ og stor tilhænger af det liberale demokrati fordrer udbredelse af de demokratiske frihedsrettigheder, som vi mener skaber frie samfund.« Med disse ord præsenterede Naser Khader sit foredrag om behovet for en aktiv og – om nødvendigt interventionistisk – vestlig udenrigspolitik også i fremtiden. Det var på vores konference i februar på Aarhus Universitet. Vi bringer her første del af foredraget, der på

8. juli 2017

Trumps store tale og anti-trumpismens faldgruber

»In his speech in Poland on Thursday, Donald Trump referred 10 times to »the West« and five times to »our civilization.« His white nationalist supporters will understand exactly what he means.« Den er næsten for forudsigelig, den refleksbetingede anti-trumpisme, der er udbredt i hele det politiske spektrum. På det punkt ligner den højrefløjens ligeså automatiske #MAGA-kult, der i hvert Trump-tweet hører en rislen fra den livgivende kilde, som skal vederkvæge et Vesten, som enten er på vej i graven eller i hvert fald balancerer på kanten. I begge tilfælde vidner det om en kedelig politisk tribalisme. I det estimerede tidsskrift

3. juli 2017

Find tre fejl – en KU-formand på afveje

Et interview med KU’s landsformand Andreas Weidinger i Politiken har medført megen debat i konservative kredse. Især Weidingers holdning til flygtningekrisen og Danmarks forhold til internationale konventioner har kastet en del debatter af sig på de sociale medier. Andreas Weidinger gør sig i Politiken til talsmand for, at Danmark skal modtage flere kvoteflygtninge på baggrund af FN-konventioner, at vi ikke bør udtræde af nogen internationale konventioner, og at vi ikke skal udvise kriminelle uden dansk statsborgerskab, såfremt dette måtte stride mod internationale konventioner. Denne holdning har fået mange konservative til at tage til genmæle. Vi lever i en brydningstid, hvor

2. juli 2017

Det kreative spøgelse

Det er tid til et opgør med den kreative ideologi, som har præget den politiske dagsorden siden 00’erne med krav om flere og længere akademiske uddannelser, skriver månedens kronikør. Den er ude af trit med virkeligheden, og konsekvensen er arbejdsløse akademikere og et skævt uddannelsessystem. Siden årtusindeskiftet er et spøgelse gået gennem Europa: Det kreative spøgelse. En ideologi, der hylder det abstrakte over det konkrete, som ser storbyliv som fremtiden og lokalsamfund som fortiden, som underkender traditionsrige danske erhverv og som ønsker sig stadig længere og mere teoretiske uddannelser. Utopiske forestillinger Allerede i starten af 00’erne konstaterede Kulturministeriet, at vi

21. juni 2017

Om kristen mission blandt muslimske medborgere

For ikke så længe siden stillede Marie Krarup (DF) på ny forslag om øget kristen mission blandt herboende muslimer. Debatten har været oppe mange gange før, og i sig selv er den ikke så interessant. Selvfølgelig må kristne præsentere deres religion for andre troende, og selvfølgelig er de i deres gode ret til at mene, at praktiserende muslimer ville være godt tjent med at konvertere. Vi lever i et frit land, hvor kristendommen endda er den foretrukne religion. Jeg vil med det samme medgive, at vi skal gøre alt, hvad vi kan for at muslimer, der ønsker det, kan konvertere

21. juni 2017

Indvandrere skal føle for Danmark

Den oldgræske filosof Aristoteles skal angiveligt have sagt: »Tolerance og apati er de sidste dyder i et døende samfund«. Dette citat er både skræmmende og meget rammende nu, hvor mængden af indvandring fra især ikke- vestlige lande har gjort Zenia Stampes naive stokrose-idyl til et mareridt og integrationspolitik (assimilationspolitik) reelt har været fraværende til fordel for naiv godtroenhed og lallende idioti. En stor mængde, som er blevet realiteten,  er sikkert og med skræmmende hast i gang med at erodere og ændre vores samfund, som vi kender det i dag. Den radikale tanke er naiv på en charmerende måde, hvor man

8. juni 2017

Er det stuerent at ønske en hård udlændingepolitik?

Gennem de sidste årtier har vi været vidne til en større og større polarisering i dansk politik. En polarisering mellem de partier, der er bange for at italesætte (og ikke mindst handle på) de massive indvandrings- og integrationsproblemer, vi står over for. Under Folketingets åbningsdebat i 1999 udtalte Nyrup, at Danske Folkeparti aldrig bliver stuerene. Han tog heldigvis fejl – men jeg oplever desværre stadig, at det ikke er stuerent i manges øjne at have en hård udlændingeretorik. Man bliver nedgjort af den »tolerante« venstrefløj. De af os, der tillader sig at irettesætte det politisk korrekte Danmark, skal finde os

6. juni 2017

Hvad jeg taler om, når jeg taler om konservatisme

Der er en unik impuls i konservatismen til hele tiden at søge tilbage til sit grundlag og stille spørgsmålet: hvad er konservatismens kerne? Unik, siger jeg, for selvom liberalister, socialdemokrater, kristendemokrater, socialister og nationalister, alle har deres chefideologer, så møder man ikke her samme insisteren på at finde ind til eksempelvis ”socialdemokratismens kerne”. Årsagen hertil er delvist, at konservatismen er uhyre kompleks og derfor til tider truer med at blive et anliggende for en lille gruppe studentikose nostalgikere eller værre endnu, en tom ideologi uden nogen intellektuel substans, der derfor kan bruges til nærved hvad som helst. Hvad jeg vil

2. juni 2017

Censur mod Konservative Studenter på Aarhus Universitet?

Det er hårde tider på universiteterne. Her tænker jeg ikke så meget på de ansattes vilkår og engentlig heller ikke de studerendes. (Der er ellers nok at sige). Nej, det er hårde tider for ytringsfriheden, i hvert fald hvis man løfter blikket og ser på udlandet. Med ønsket om at skabe »safe spaces«, kræve »trigger warnings« og så videre er det ikke mindst i  USA lykkedes stærke venstreorienterede studenterorganisationer at lukke ned for den frie debat. Værtøjerne i den kamp er både almindelige studenterprotester og politisk motiveret vold på modstandere. Mest omtalt er overfaldet på den kendte, konservative sociolog Charles

31. maj 2017

Mere rod i forfatningssagen – nu med dansk deltagelse

Statsminister Lars Løkke Rasmussen fik i en forespørgselsdebat i Folketinget om det grønlandske forfatningsspørgsmål tirsdag i sidste uge sagt, at hvis der vedtages en forfatning for et selvstændigt Grønland, så betragter den danske regering det som en effektuering af Selvstyrelovens § 1, stk. 1: »Beslutning om Grønlands selvstændighed træffes af det grønlandske folk« og dermed en de facto udtræden af Rigsfællesskabet. Det er ikke svært at se, hvor han har det fra. Det har man sagt flere gange til færingerne, hvilket statsministeren også henviste til. Dette kan sikkert fint være rigtigt i det færøske tilfælde, eftersom den færøske selvstændighedsproces ikke er lige

30. maj 2017

Taber vi Grønland?

Det danske rigsfællesskab er under pres indefra, og det er et spørgsmål, om det vil bestå i fremtiden. I Grønland har en politisk klasse, der kæmper for stadig mere selvstændighed vind i sejlene. For nyligt har det grøndlandske Landsstyre nedsat en forfatningskommission, der er et udtryk for selvstændighedsønsket. Men situationen i Grønland er også præget af meget stor forvirring. I dagens podcast taler ved med Jens Wendel-Hansen, der er redaktør på Årsskriftet Critique og adjunkt i historie på Grønlands Universitet. Jens Wendel-Hansen har bidraget til diskussionen med flere artikel om Grønlands historie og aktuelle situation, bl.a. Den nationale samling, der

Nikolaj Bøgh, konservativ
29. maj 2017

Tilbage til statens rødder

Fra tidernes morgen har staten været udstyret med visse grundlæggende opgaver. Den skulle kunne forsvare rigets grænser, sørge for borgernes sikkerhed og opkræve skat på et legalt og gennemskueligt grundlag. Alle uenigheder mellem politiske filosoffer, ideologier og partier til trods, så har der gennem århundrederne altid været konsensus om, at disse ting i hvert fald skulle være på plads. Det er derfor ganske utroligt at være vidne til, at den danske stat – en af verdens mest veludbyggede og omfangsrige – i stigende grad fejler på disse helt grundlæggende parametre. Det danske forsvar er skåret ned til sokkeholderne i en

24. maj 2017

Ny podcast: »Redaktionsmøde« – Denne gang om terror, indvandring, Tidehverv og Matador

Medlemmerne af redaktionerne ved Årsskriftet Critique og Replique debatterer i vores nye podcastrække »Redaktionmøde« aktuelle og uaktuelle emner. I dette første program diskuterer redaktørerne terrorangrebet i Manchester og hvad det betyder for vores sikkerhed. Dernæst kommer diskuterer vi redaktør Christian Egander Skovs artikel om indvandringen »Nej til alarmisme, ja til realisme!«. I anden del af dette første program diskuterer redaktørerne balladen i Tidehverv og forholdet mellem kristendom og moral. Afslutningsvis kommer vi naturligvis ind på TV-serien Matador, som vi har anmeldt løbede på aarsskriftet-critique.dk. Deltagere: Anders Orris, Mikael Brorson og Christian Egander Skov Du kan følge vores podcasts her på

24. maj 2017

Navngiv de nye gader efter vores helte

Mange danske soldater har i de seneste 25 år måtte lade livet i krig for deres fædreland. Men vi lever i en heltefattig tid, og derfor mindes disse helte ikke med den respekt, som de har fortjent, skriver Alexander Søndergaard, som med et pragmatisk forslag opfordrer landets politikere til at navngive nye gader og byområder efter faldne soldater. Som Søren Kierkegaard skrev, så er den mest fuldendte kærlighed, som vi mennesker kan føle for hinanden, den der føles af de levende for de døde, da den per definition er uegennyttig – den kan intet forvente til gengæld. Kærligheden til dem

19. maj 2017

Trumpistisk internationale og fiaskofrelseren fra Queens – opdateret

Som så mange andre før os lever vi en politisk opbrudstid. De politiske og ideologiske skillelinjer har siden afslutningen af Den kolde krig været under forandring. Globaliseringen er vores tids udfordring og mulighed. Globalisme og anti-globalisme er de overordnede principper for politisk mobilisering. Alt det kender vi og alt det har vi hørt mange gange. Konservative skal finde deres plads i et spektrum, der går fra den ene yderlighed til den anden, og her er det en væsentlig pointe, at vi hverken skal vælge globalisme eller anti-globalisme. Denne balancegang er måske ikke heroisk. Men den er realistisk. Og konservatisme er

15. maj 2017

Status på den grønlandske forfatningssag: Den nationale samling, der begyndte med splittelse

I Lov om Grønlands Selvstyre fra 2008 blev det indskrevet, at den grønlandske befolkning tager beslutning om, hvorvidt Grønland skal være selvstændigt. Samtidig blev det fastslået, at det grønlandske folk er et folk i henhold til folkeretten. Skønt dette næppe havde den store reelle betydning for Grønlands muligheder, havde dette en stor identitetsmæssig betydning for mange i den grønlandske befolkning. I efteråret 2011 vedtoges i Landstinget at igangsætte en forfatningsforberedende proces. Dette skal også ses i den sammenhæng, at Færøerne siden 1999 netop havde arbejdet på et sådant projekt, og at rigsdelen netop i 2010 og 2011 havde vedtaget to

10. maj 2017

Tyskland – landet, der blev væk

I søndags var der valg i Europa. Det gik formodentlig ikke hen over hovedet på nogen, at der i Frankrig endnu engang stod et slag mellem dem med siddesår og dem, der gerne vil have dem. Men der var også valg i Slesvig-Holsten. Var der virkelig, spørger De sikkert, kære læser? Ja, det var der, men det kan ikke undre, at De ikke lagde mærke til det, da dækningen mest af alt skildrede landdagsvalget som en meningsmåling forud for det kommende forbundsvalg. Men lad mig nu tage Dem med på en rejse, kære læser. Jeg er opvokset i en generation,

9. maj 2017

Krarup og fordommenes herredømme

En mand kommer for skade – er lige ved at snuble over ordet, da han tager det i munden – at sige ‘bøssedreng’ i en TV-debat. »- Var jeg lige ved at sige«, modificeres udtrykket lige bagefter, og så 10 sekunder senere: »Det er også forkert. Det er også forkert, men du ved, jeg ville have fundet et lidt pænere udtryk […] jeg ville have sagt lille artig skoledreng.« Og resten kender de fleste, der har haft det uheld at besøge en avishjemmeside eller værre endnu, sin Facebookprofil, er man den uheldige ejer af en sådan. For nu at slå

8. maj 2017

Vi mindes stille de tapre døde – prædiken til 3. søndag efter påske

Men du, som styrter de stoltes riger og løser fangne af bolt og bånd, dig flyver hjerternes tak i møde, vor skæbne er i din stærke hånd! Inden søndagens gudstjeneste modtager præsten sin opgave. Han bærer selv ansvaret for, hvordan han vil tale, men han vælger ikke selv, hvad han skal tale om. Han modtager sin opgave. Det er naturligvis tydeligst ved selve den grundomstændighed, at søndagens tekster ikke er blevet valgt af præsten, men forelagt ham som de stykker fra den Hellige Skrift, der nu kalder på oplysning, så de kan hjælpe dem, der lytter, med at blive levende.

5. maj 2017

Indvandring: Nej til alarmisme, ja til realisme!

Af Christian Egander Skov 20 procent af Danmarks befolkning vil i 2060 være af fremmed herkomst. Dette lidt ubekvemme faktum, har været genstand for meget debat de sidste dage, efter at tal fra Danmarks Statistik har slået fast, at det er udsigten. Tallene vækker ikke uden grund en vis bekymring. For indvandringen har store, negative konsekvenser for Danmark. Både økonomisk, sikkerhedsmæssigt og kulturelt. Men måske er det alligevel værd at mane til en grad af besindighed og overveje, hvad udsigterne faktisk er. Når vi taler om fremtiden, er alt usikkert. Men noget kan vi dog sige. Og det skal jeg så

3. maj 2017

Efter 100 dage: Trump svigter sit projekt

Det er 100 dage siden, at Trump blev indsat som præsident i den måske mest sensationelle politiske sejr nogensinde. Trods forbløffende ringe debat- og formuleringsevner (der fik mig til at tro, at han ville tabe) lykkedes det Trump at vinde en uhørt stor sejr målt i valgmandsstemmer. Ikke bare over Hillary Clinton men også hele det politiske etablissement samt langt de fleste meningsdannere, der enstemmigt forudså og håbede på en Clinton-sejr. Dét er vigtigt at erindre i disse dage, nu hvor Trump i sine politiske prioriteringer mere og mere ligner en typisk neokonservativ republikaner, især mht. skatte og forsvarspolitikken. De

3. maj 2017

Når Gud systematiseres væk

Den 27. april skrev Jacob Munk et blogindlæg på denne hjemmeside med 4 bibelske principper for økonomien. Intentionen var utvivlsomt god: at tale en forløjet kristendom imod, som ikke vil kendes ved Gud som andet end en behagelig fornemmelse i maveregionen eller et abstrakt diskussionsobjekt i en uforpligtende snik-snak over en kop kaffe. Der er nemlig “intet aspekt af menneskets tilværelse, der ikke er underlagt Kristi herredømme”, som Munk skriver, og det forstår jeg derhen, at Guds tiltale ikke kan undslippes eller reserveres til særlige lejligheder. Menneskets skal holdes fast på, at Guds fordring lyder i ethvert aspekt af tilværelsen.

2. maj 2017

Teknologi: Et økosystem af distraktioner

Det moderne digitale liv synes at være en daglig udfordring, som består i at undgå at drukne sig selv i en sump af ligegyldige distraktioner på internettet. Fællesskab og fordybelse har trange tider mener denne måneds kronikør. I desperation over egen manglende selvdisciplin er jeg tyet til at betale penge for en applikation, hvis eneste funktion er, at den kan blokere for internettet. Med ét klik befinder jeg mig pludselig i en analog verden, afskåret fra hurtige sociale og underholdningsmæssige fix. Da jeg var teenager og spillede for meget computer, kunne mine forældre finde på at befale mig at tage en

2. maj 2017

Kære verdensborger

”Jeg er verdensborger” skrev en ubekendt gut i en facebookdiskussion, som jeg deltog i forleden dag. ”Ahvafornoe er du?!”, tænkte jeg oppe i mit hoved, mens jeg forsøgte at formulere et nogenlunde sammenhængende svar til ham. Men den var god nok. Verdensborger! Intet mindre kunne gøre det! Jeg måtte forlade diskussionen med uforrettet sag. Men hvad i alverden er en verdensborger egentlig? Dér har jeg rod Når man er borger i et land, medfører det en lang række ting. Det medfører noget basalt kendskab til landet. Det medfører en særlig og dybest set irrationel følelse over for dit land. Det

1 … 14 15 16 17 18 … 23

Tegn abonnement på Årsskriftet Critique for kun 199,-

Få Årsskriftet Critique

Tegn abonnement i dag for 199 kr

×
Hilsen fra Bryssel: Irriterende advarsel om cookies!
Også her anvender vi cookies og skal derfor give dig mulighed for at fravælge dem. Det er dog ret begrænset, hvad vi indsamler og hvad det bliver brugt til. Vi videresælger ikke dine data - det ved vi faktisk slet ikke, hvordan man gør.Vi vil egentligt bare gerne at siden virker efter hensigten og at vi har en nogenlunde idé om, hvor meget vi bliver læst. Vi håber at du har forståelse for dette.
Tjoooh, jeg vil gerne lige se,
hvad jeg kan vælge fra først Så lad gå da...
Stik mig de cookies.
Hilsen fra Bryssel: Irriterende advarsel om cookies!
Her skal du vælge, hvilke typer cookies, du vil byde inden for på dit EDB-apparat. Din store gæstfrihed vil blive prøvet i et år - med mindre du smider dem ud inden - det er trods alt din ejendom.
Nu har jeg iført mig en
digital balaklava og er glad. Så lad gå da...
Stik mig de cookies.