Politik & Samfund- side 15

Krystalbørn i ingenmandsland

22. september 2026

Gennem mange år er der sket en psykologisering af skolevæsenet, som ikke mindst knytter sig til begrebet relationskompetence. Denne psykologisering har i vidt omfang fortrængt pædagogikkens normative dimension med vægt på bl.a. opdragelse og autoritet. Dette undersøger lektor ved DPU, ph.d. Frederik Pio i artiklen »Krystalbørn i ingenmandsland« i Årsskriftet Critique 2026. Tegn abonnement her. Denne artikel placerer sig inden for en almenpædagogisk tradition, der forstår pædagogik som en normativ praksis med et samfundsmæssigt mandat. Artiklen undersøger, hvordan diskursen om relationskompetence – som formuleret hos Louise Klinge (2022) – kan forstås i relation til klassisk pædagogiks begreb om opdragelse, med

20. november 2017

Gider vi unge overhovedet demokratiet?

Vi har dem alle. De der kedsommelige stunder, hvor vi sidder og bladrer igennem vores Facebook, og pludselig er der et eller andet, der fanger vores opmærksomhed. Denne gang var det et råb. En eller anden tegneseriefigur besluttede sig for at råbe af mig. “Du der! Der er valg!” Du skal stemme!” råber stemmen mig ind i hovedet. Det var et fjoget og irriterende råb, som delte mit sind i to. På den ene side var det simpelthen for irriterende at spilde sin tid på, men på den anden side var det underholdende på den der måde, der bare skriger

Holdninger, viden og faglighed i læreruddannelsen

De lærerstuderendes faglighed er for ringe og de er ikke i stand til at skelne mellem fakta og holdninger. Adjunkt Andreas Mebus og ph.d.-stipendiat Brian Degn Mårtensson forklarer, hvad læreruddannelsens problem er, og hvordan det løses. Den 27. oktober kunne man i Politiken læse, at »Lærerstuderende mangler viden og faglighed«, hvilket baseres på den netop offentliggjorte årsberetning fra Censorformandskabet ved Læreruddannelsen på de danske professionshøjskoler. Videre i årsberetningen står: »Den mest udbredte forklaring på situationen er imidlertid den en censor i fysik/kemi meget kort opsummerer således: Generelt er der for lavt et fag-fagligt niveau, men det hænger sammen med få

5. november 2017

Om menneskeret og Dansk Folkeparti

Af Morten Jarlbæk Pedersen Den 26. oktober i år skete det. Uhyret smed masken og afslørede sin sande og grumme hensigt. Alle fordommene, alle formodningerne, al frygten blev med ét bekræftet, understreget og manifesteret. Og det på blot 23 ord: ”Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af indeværende år at fremsætte et lovforslag om, at den europæiske menneskerettighedskonvention bliver skrevet ud af dansk lovgivning.” Således skrev de, Dansk Folkeparti, i deres beslutningsforslag. ”Man merkt die Absicht und wird verstimmt”, som Goehte (faktisk ikke) skrev. Dette angreb på det, der i visse kredse opfattes som selveste den vestlige civilisationens fuldbyrdelse og klimaks,

31. oktober 2017

Knyt sylten, græskarfjæs!

Da jeg var barn fandtes Halloween ikke. (Og så var skovsnegle sorte, overvej lige det!) Ikke herhjemme i hvert fald. I Amerika naturligvis. Men det var på samme måde, som der findes Dala-heste i Sverige og edderkopper i juletræet i Ukraine. Det var noget fremmed, næsten folkloristisk, som var med til at give Amerika sin særlige karakter. Fint med det. Vi elsker jo den brogede verden. Men så gik det galt. Jeg tror det var i starten af 00’erne, at dæmningen bristede, og først legetøjsbutikkerne og siden detailhandlen i almindelighed gav Halloween indfødsret. Dengang blev det stadig opfattet som noget

29. oktober 2017

Fra petro-dollar til petro-yuan: Wall Street-imperiets kollaps?

Den finansielle verdensorden er under forandring. Magten glider langsomt USA af hænde som følge af årtiers afindustrialisering og Wall Streets kasinokapitalisme. I kulissen skabes der alternativer, iværksat af nationer med klare industrialiserings- og udviklingsambitioner. Månedens kronikør tegner et aktuelt perspektiv på udviklingen. Det nuværende pengevæsen har sit ud­spring i de allieredes topmøde i Bretton Woods i 1944. Det er et finansvæsen, hvor dolla­ren blev til verdens reservevaluta, idet USA kom ud af verdenskrigen som en rig industrination. Rig fordi USA i begyndelsen var neutral og guld og fordringer strømmede ind fra de krigsførende nationer – hvoraf myten om at krig

23. oktober 2017

Én gang til for Prins Knud: Migrantkrisen er ikke overstået

Af Morten Jarlbæk Pedersen Det må efterhånden være alle bekendt, at flygtningestrømmen til Danmark er aftaget. Ja, faktisk forholder det sig endda sådan, at migrantstrømmen til EU som helhed er aftaget, og det endda ganske meget siden vi i 2015 oplevede en form for klimaks i migrationen med EU-landene som mål. Det har ikke overraskende fået mange danske politikere til at finde de store smil frem, da man derved mener at være ud over – om ikke andet så da i al fald delvist – én af vor tids absolut mest væsentlige politiske udfordringer. Med en let form for overdrivelse

16. oktober 2017

Frihed til at sidde i fængsel

Blandt borgerlige er der opstået en splittelse i synet på det såkaldte ”burkaforbud”. Liberale stemmer mener man med et forbud ”ofrer frihedens principper” og ”begrænser friheden til at ytre sig”. Det er en mystisk vinkel på problemstillingen, alt den tid formålet med burkaen jo er at forhindre nogen i at ytre sig. Det liberale standpunkt er, at enhver må klæde sig som de vil, og at forbuddet forhindrer dette. Men faktisk er det jo sådan at burkaen dækker over personens beklædning, og annullerer den frihed de liberale mener er truet af forbuddet. Så hvis man betragter beklædning som en ytring,

16. oktober 2017

Om økonomi og uddannelse

For tiden diskuteres det heftigt, hvor mange penge, der skal afsættes til skoler og uddannelser. Ikke sjældent høres det argument, at enhver reduktion af bevillinger vil gå ud over kvaliteten for elever og studerende, og både elevorganisationer, fagforeninger og nogle venstrefløjspartier har aktuelt øjnene stift rettet på vejrudsigterne for næste års budgetter. Det er en sørgelig situation. Naturligvis har det en betydning, hvor mange penge, der afsættes til skole og uddannelse, men der er altså noget andet, der er vigtigere, nemlig: Hvad vil vi med disse aktiviteter? Eller rettere: Hvad skal de penge, der bevilges, reelt bruges på? Lad os

12. oktober 2017

Virker den nye gymnasiereform?

I disse uger er der godt gang i spekulationerne over fremtiden på landets gymnasier. De nye 1.g’ere nærmer sig afslutningen på det korte grundforløb og skal nu vælge sig ind på en af gymnasiets studieretninger. Det er samtidig tegn på at en ny gymnasiereform er trådt i kraft, men nok endnu ikke i karakter. Dertil er erfaringerne endnu for små, og følelsen af at asfaltere, mens vi kører, stadig for stærk hos adjunkterne og lektorerne på det almene gymnasium. Alligevel kan man  ane konturerne af det, der kommer, og så småt fornemme, hvad der ikke længere er med fra den

9. oktober 2017

Du behøver ikke lære noget i gymnasiet – du kan bare google det!

Siden 2010 har de danske gymnasier haft mulighed for – på forsøgsbasis – at give eleverne adgang til internettet ved de skriftlige eksaminer – i udvalgte fag. Argumentet dengang var, at eksamenssituationen skulle afspejle elevernes daglige arbejdsvilkår. Problemet er bare, at kløgtige unge mennesker selvfølgelig finder ud af, at de kan benytte nettet til at få adgang til gamle eksamensopgaver – og derved snyde og begå plagiat. Dermed forsvinder hele intentionen – og det grundlæggende formål – med eksamen, nemlig at eleverne skal dokumentere den viden, de har erhvervet, og også vise, at de kan anvende den uden hjælp fra

5. oktober 2017

Vil Solens Rige stråle igen?

Året er 2017. USA har en præsident, der åbenlyst beskriver højreradikale paramilitære bevægelser som »good people«. I Frankrig har Front National, der er indenfor få graders adskillelse af tidligere Vichy-kollaboratører, været tættere på at erobre præsidentposten end nogensinde før. Tyskland har lige set Alternativ für Deutschland opnå 13% af parlamentets sæder – et parti, der beskriver det tyske militærs bedrifter under begge verdenskrige som »noget at være stolt over«. Så chokerende som det virker for os vesterlændinge, har lignende tilstande i lang tid været normale i Japan – hvor højreradikale organisationer og åbenlyst Aksemagt-nostalgiske idéer har opnået en større grad

1. oktober 2017

Gælder Grundloven også for islam?

På flere områder lader islam til at være på kant med det vestlige demokrati, konstaterer Poul Højlund i månedens kronik, og det rejser en række spørgsmål. For er det i det hele taget muligt at forene islam med demokrati, og er vores demokrati stærkt nok til at lade Grundloven gælde for alle, inklusive muslimer? Hvorfor befinder vi os anno 2004 i en situation, hvor terror, antisemitisme, meningstyranni og dødstrusler mod danske politikere hører til dagens orden? Hvorfor skal vi frygte for vore europæiske hovedstæder og for de mennesker, der lever i dem? Hvorfor skal vi i vore byer se mænd

26. september 2017

Primærvalg i Alabama: Derfor har Trump mistet forbindelsen til sin base!

I løbet af i dag afholdes der i delstaten Alabama anden runde af republikanernes primærvalg, hvor der skal stemmes om hvem republikanerne vil opstille som kandidat til at overtage eks-senatoren, nu justitsminister, Jeff Sessions plads i senatet. Dagens sejrherre vil formentlig blive valgt ind i senatet til vinter. De to kandidater, hvoraf ingen fik over 50 pct. af stemmerne under første runde 15. august, hedder henholdsvis Luther Strange og Roy Moore. Hvad der har overrasket mange er, at Trump har valgt at give sin anbefaling til den af etablissementet foretrukne kandidat, Strange. Valget er spændende, fordi udfaldet kan ende med

25. september 2017

EU er ikke en afbureaukratiseringsmaskine

Af Morten Jarlbæk Pedersen Nogle gange falder man i den offentlige debat over påstande, der er så åbenlyst langt fra virkeligheden, at man bliver nødt til at svare. Den 12. september blev man på AOF’s EU-oplysningsside europa-debat.dk mødt af en sådan påstand: ”EU er en afbureaukratiseringsmaskine” lød det. Det korte indlæg – forfattet af en vis Marcus Duch, der er mig ubekendt – byggede nemlig på en eklatant fejlslutning, som jeg bestemt ikke håber er repræsentativ for den danske EU-debat. Indlægget byggede på den grundlæggende påstand, at EU sikrer, at vi skal bruge færre embedsmænd herhjemme: ”Men det EU egentlig

21. september 2017

Tysklands nye højre

Det tyske forbundsdagsvalg er lige om hjørnet, og meget tyder på, at det bliver det endelige gennembrud for Alternative für Deutschland. Men kan partiet ryste sig fri af fortidens skygger og udgrænse højreradikale elementer? Christian Egander Skov anmelder Jesper Vinds bog om Tysklands nye højre. Den 24. september går Tyskland til valg. Og skal man tro prognoserne – og hvorfor dog ikke – så er alt ved det gamle – men alt forandret. Merkel vil fortsat være Tysklands forbundskansler, den socialdemokratiske udfordrer Martin Schultz’ nederlag vil have understreget, at centrumvenstres dybe krise ikke kan løses af indfløjet arbejdskraft fra Bryssel,

19. september 2017

Skal vi bare fortsætte?

Ængstelig mand tror evig at leve, kan han for kamp sig vare, men ælde giver ham ingen fred, om også spyd ham sparer. – Hávamál Hvad var vores politikeres råd til vesterlændingene efter terrorangrebene? »Fortsæt som I plejer«, »Lad jer ikke opsluge af mørket«, »Stå fast på vores uknægtelige værdier« etc. etc. etc. De samme ord og floskler som altid udtales. Hvis bare vi fortsat hygger os, så »vinder mørket ikke over lyset«. Det er rådene til privatpersoner. Det offentlige og myndighederne skal så forebygge ved økonomisk og psykologisk hjælp. »Run, hide, tell« I forlængelse af denne tankegang lancerede det

18. september 2017

Det socialistiske fallitbo

I et af verdens rigeste lande hører man ikke sjældent folk sige og tilføje noget med, at vi derfor har råd til flere fremmede og/eller flere skatteyderpenge til de i forvejen abnormt forslugne uddannelses-, sundheds- og forsørgelsesindustrier. Vi vil satse og/eller investere siger andre og tilføjer så noget med flere skatteyderpenge til rædselsfulde vindmøller, såkaldt grøn omstilling eller til jernbaner eller busser, som ingen alligevel gider benytte – eller hvis økonomiske blodtransfusion bortødes af inkompetente monopolforetagender med bestyrelser af typen Vejle Havn. Vi har det jo godt i Danmark hører man endnu flere sige, medens de så småt resignerer fra

13. september 2017

Jeg hader at få ret: Jean-Claude Junckers drøm om et EU efter Brexit

Af Morten Jarlbæk Pedersen Jeg hader at få ret: Jean-Claude Junckers drøm om et EU efter Brexit Langt de fleste af os elsker at få ret. Ja, det er vel nærmest almenmenneskeligt at bryde sig vældig meget om følelsen af, at virkeligheden former sig, sådan som vi påstod, at den ville. Det er bare ikke altid, at det er så rar en følelse. Nogle gange kan man hade at få ret – netop fordi virkeligheden former sig, sådan som vi påstod, at den ville. Sådan en følelse kan man godt sidde med her i kølvandet på, at formanden for Europa-Kommissionen

31. august 2017

Skal vi ønske os mere Mickey Mouse og mindre parlament?

Spørger man månedens kronikør er der god grund til at fokusere mere på valget til Europa-Parlamentet. Parlamentet får nemlig mere og mere magt i EU-systemet, og det på trods af både manglende kvalitetskontrol med ny lovgivning og politikere, som risikerer at være langt mere føderalistisk anlagte end den gennemsnitlige vælger. Af Morten Jarlbæk Pedersen Hvis der er noget, man ikke bryder sig om i Bryssel og omegn, så er det åbne diskussioner om magtforholdet mellem og internt i institutionerne, nye traktater og rygter om manglende selvkontrol hos højtstående medlemmer af Europa-Kommissionen. Briternes forestående udtræden af den Europæiske Union har

27. august 2017

De nye blyår?

En af de største kulturelle venstredrejninger i flere årtier går gennem den vestlige verden, med masser af politisk kaos som følge. I én industrination indgår det konservative etablissement, ud af ren desperation, mod forventning en faustisk pagt med højreradikale bevægelser, der tæller åbenlyse fascistsympatisører i deres rækker. Konsekvenserne bliver, at højreorienterede terrorgrupper opererer med usædvanligt få hindringer, og at der opstår overraskende stor folkelig opbakning til politisk vold fra den yderste venstrefløj. Det eskalerer over en lang årrække, indtil en ledende politiker succesfuldt snigmyrdes. Der går dog endnu et årti, før den fulde dybde af myndighedernes medskyld afsløres i detaljer.

27. august 2017

Fyrtårnet fylder 75

I dag fylder Per Stig Møller 75 år. Danmark har få konservative åndsskikkelser, og det ville være underligt, om ikke vi her fra Årsskriftet Critique skulle komme dagen i hu. Det vil vil gøre med et par udpluk af ting af og om Per Stig Møller på i vores tidsskrift. Her skal vi ikke mindst fremhæve Per Stig Møllers eget bidrag til Årsskriftet Critique V, den næsten dystopiske artikel Hvad fremtiden bringer? Hør blot disse næsten profetiske ord (de er fra 2012): »Vi står foran konflikter på tværs af Middelhavet, fordi det store, muslimske befolkningsoverskud er klemt af kombinationen af dårlig

Nikolaj Bøgh, konservativ
25. august 2017

Kampen om historien

»Fremtiden, det er kun en ligegyldig tomhed, som ikke interesserer nogen, mens fortiden er fuld af liv, og dens ansigt pirrer os, tirrer os, krænker os, så vi ønsker at tilintetgøre den eller male den over. Menneskene ønsker at være herrer over fremtiden udelukkende for at ændre fortiden. De kæmper for at få adgang til de laboratorier, hvor fotografierne retoucheres, og hvor biografierne og historien skrives om.« Milan Kundera: Om latter og glemsel. 1979 Historie handler om fortiden. Eller gør den nu det? Fortiden eksisterer jo ikke længere, og det er i realiteten ikke muligt helt at vide ”wie es

24. august 2017

Styrk læreruddannelsen på seminarierne

Der tales i disse år en del om at gøre læreruddannelsen til en universitetsuddannelse. Forslaget fremføres som en reaktion på faldende faglighed og manglende prestige i lærerjobbet. Senest har Liberal Alliances Henrik Dahl foreslået at universiteterne kan udbyde en fem-årig læreruddannelse i konkurrence med de eksisterende lærerseminarier. Jeg vil i stedet foreslå, at man styrker de eksisterende seminarier – både fagligt, men også gerne lader dem udbyde en femårig uddannelse til de lærere, der gerne vil have en højere faglighed rettet mod Folkeskolens overbygning. For mig at se er der mindst tre vigtige grunde til, at en universitetsbaseret læreruddannelse risikerer

19. august 2017

Priden prædiker for koret

På vej ned efter min moralsk forkastelige, men dog så delikate morgenmad, der bestod af en burger med bernaise og en burger mere med bacon, stødte jeg ved et tilfælde ind i Priden. Uagtet ens holdninger til paraden kunne man næsten ikke undgå at komme i godt humør: glade mennesker, skæve typer og vigtige budskaber. Det er skønt, vi er kommet så langt som land, så homoseksualitet ikke længere er noget, man bør undertrykke. Vi har heldigvis for længst accepteret homoseksualitet som en ganske normal livsform på højde med enhver anden. Man fristes til at betragte dette som en selvfølge,

18. august 2017

Ny podcast om alt det, kulturradikale ikke forstår

Der er så meget kulturradikale ikke forstår, faktisk har denne indflydelsesrige ideologiske strømning i mere end 100 år konsekvent taget fejl i næsten alt. Det skrev Kuzma Pavlov på aarsskriftet-critique.dk i sommers i en artikel, der fik stor gennemslagskraft. Vi taler med Kuzma Pavlov om kulturradikalisme, menneskesyn, verdensborgersskab og får svaret på spørgsmålet: »Hvorfor tager kulturradikalismen altid fejl?« Du kan følge vores podcasts her på siden, men du kan også abonnere (gratis naturligvis) på dem via iTunes. Når du nu er derinde så smid os lige en fem-stjernet anmeldelse og et par ord på vejen. Så hjælper du andre med

18. august 2017

Europas ånd er barn af ilden: tragisk optimistiske bemærkninger til vågne venner

Endnu et islamisk angreb på en endnu europæisk storby. Endnu en mængde tilfældige europæiske mennesker, der blev forvandlede til forrevet kød, fordi fjendens længsel er at søle sig i vores blod – fordi et menneske hørte kaldet, fandt sig sin varevogn og pløjede så mange kroppe ned, som tiden tillod. Siden da fulgte endnu et angreb, og nu, hvor disse linjer skrives, tikker detaljerne fortsat ind. Hovedsagen er, at motivet af et lastbilsangreb igen er blevet mejslet ind i det fælleseuropæiske sind: Lyden af et køretøj, der accelererer; skrig og gråd fra mennesker, som forstår deres vilkår; fødder, der flygter,

17. august 2017

Historier fra den pæne stue

Lad det være sagt med det samme: nærværende tidsskrift har ikke noget imod Per Stig Møller. De indforståede og dem med god hukommelse kunne måske forledes til at tro det. Snarere tværtimod. Per Stig Møller har grundlæggende meget at støtte sin ære og værdighed på. Meriteret akademiker, flittig skribent og dertil årtiers fortjenstfuld indsats som folkevalgt og minister repræsenterende Det Konservative Folkeparti. Ældre statsmand kunne man sige lidt højstemt. Ham kunne Danmark være bekendt at sende ud i verden som en ikke voldsomt politisk interesseret, men grundfæstet borgerlig mand på omkring de halvfjerds sagde for nylig, da jeg mindede ham

17. august 2017

Da FDF blev for friske til Dannebrog

Først en bekendelse: Jeg er gammelt medlem af FDF, hvor jeg i min barndom og meget tidlige ungdom havde mange gode stunder. Vi brugte meget tid på at binde knob og synge. Vi snittede også hyppigt i grene og ved en enkelt lejlighed snittede vi kæppe skarpe og løb efter hinanden i noget, der i bagklogskabens lys forekommer at have været en noget uforsvarlig kamp på liv og død. Vi kæmpede om ejendomsretten til et særligt hul i jorden forstås. Såre godt alt sammen. Om morgenen blev vi vækket ved reveillen. Vi sang flaget op med ordene fra Der er

15. august 2017

Michael Bøss: Værdipolitisk historieløshed og behovet for en ny politik

I denne artikel fra Årsskriftet Critique V (2012), opfordrer lektor Michael Böss til en ny politik, der skal kombinere ideer fra den borgerlige og den socialdemokratiske arv, stille sig kritisk over for neoliberalismens atomisme og sigte mod at genskabe fællesskabsfølelsen blandt borgerne. Formålet med denne artikel er dels at levere en kritik af den »værdipolitik med modsat fortegn«, som kommer til udtryk i S-SF-R’s regeringsgrundlag og regeringens lovinitiativer efter valget i september 2011, dels mere generelt argumentere for, hvorfor historieløshed er et problem i et globaliseret samfund.  Artiklen indledes med nogle overvejelser om nutidens politiske historieløshed. Derefter følger en kritisk

14. august 2017

Muslimske friskoler kan være en del af løsningen

Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen har netop slået til lyd for, at man lukker alle muslimske friskoler. Bl.a. sagde hun følgende til Berlingske Tidende den 11/8-2017: »Vi ønsker at lukke alle muslimske friskoler. Det er ikke nogen god idé med lærere, der ikke spiller efter de demokratiske spilleregler.« . Logikken er rystende, og udmeldingen er på alle måder problematisk. For er man partout antidemokrat, når man er muslimsk lærer? Eller bare muslim? I så fald skal muslimer vel også udrenses fra folkeskolen, retsvæsenet, forvaltninger osv.? Allerede i dag er der fine værktøjer i friskolelovgivningen, som kan tages i anvendelse, hvis nogen

1 … 13 14 15 16 17 … 23

Tegn abonnement på Årsskriftet Critique for kun 199,-

Få Årsskriftet Critique

Tegn abonnement i dag for 199 kr