Politik & Samfund- side 14

Krystalbørn i ingenmandsland

22. september 2026

Gennem mange år er der sket en psykologisering af skolevæsenet, som ikke mindst knytter sig til begrebet relationskompetence. Denne psykologisering har i vidt omfang fortrængt pædagogikkens normative dimension med vægt på bl.a. opdragelse og autoritet. Dette undersøger lektor ved DPU, ph.d. Frederik Pio i artiklen »Krystalbørn i ingenmandsland« i Årsskriftet Critique 2026. Tegn abonnement her. Denne artikel placerer sig inden for en almenpædagogisk tradition, der forstår pædagogik som en normativ praksis med et samfundsmæssigt mandat. Artiklen undersøger, hvordan diskursen om relationskompetence – som formuleret hos Louise Klinge (2022) – kan forstås i relation til klassisk pædagogiks begreb om opdragelse, med

20. februar 2018

Lyt ikke til centralisternes jammer: udflytning er ikke populisme

Herude i Udkantsdanmark, eller Indkantsdanmark eller hvad avisen »Danmark« nu kalder os i et krampagtigt forsøg på at vende diskursen – og held og lykke – , herude er der langt til toget. Det gælder nok de fleste steder, men det gælder i særdeleshed i Sønderjylland, hvor tyskerne i sin tid var ansvarlige for at pløje spor igennem det danske landskab. Det gjorde de effektivt, idet de tegnede en lige linje ned gennem landet. Så kom toget hurtigt frem. Til gengæld kører det ikke til Haderslev men til Vojens. Til gengæld kører det ikke til Aabenraa men til Rødekro. Så der

12. februar 2018

EU’s splittelse og ineffektivitet: svar til Louise Lindhagen

Af Morten Jarlbæk Pedersen ”EU [står] ved en skillevej. Enten fortsætter magten med at sive, indtil systemet er blevet så ineffektivt, at det politiske system kollapser. Eller også skabes reformer af det politiske system. Reformerne skal skabe et politisk manøvrerum for et europæisk fællesskab, der på en smidig og effektiv måde håndterer fælles problemer. Manøvrerummet skal gensidigt respekteres af små og store stater, men sikre en mere effektiv løsning af de politiske problemer.” Sådan skrev den konservative folketingskandidat Louise Lindhagen i januar måneds kronik i Replique. Louise Lindhagens karakteristik af visse af EU’s udfordringer er åbenlys korrekt – at der

8. februar 2018

Grønland: Ofre for dansk assimilationspolitik – en cirkelslutning

Nedenstående blev skrevet som statusopdatering på Facebook d. 8. februar 2018 ved 15-tiden som reaktion på disse to KNR-historier: »Forsker vil have kolonitidens ofre til orde« og »Danskere ved for lidt om kolonitiden«. Af til tider også bitter erfaring har jeg lært, at man skal overveje det grundigt, inden man begynder at blande sig i grønlandshistoriske emner offentligt. Derfor var jeg også lige ved at lade være, men det blev alligevel for meget. Jeg placerer altså nu røven i klaskehøjde. Kort sagt: Jeg har meget meget svært ved at forestille mig, at der kommer noget som helst egentlig videnskabeligt resultat

8. februar 2018

Leve folkedomstolen!

Har I hørt om Jakob Engel-Schmidt? Et ungt håb for Venstre. Ja, Selvom han var ung, havde han etableret sig som virkelig skarp debattør, der gjorde sig godt i de hurtige formater, som dyrkes af medierne i dag. Som vi nu alle ved, er det måske gået lidt for hurtigt for den unge Venstre-løve, der for et halvt års tid siden var gået på orlov fra Folketinget for at sætte sig til rette i et lukrativt direktørjob på den store københavnske uddannelsesinstitution Niels Brock. Tilsyneladende opstod denne fantastiske mulighed i kølvandet på, at Engel-Schmidt var blevet standset af politiet for

8. februar 2018

De Konservative har brug for en ny skolepolitik

På Det Konservative Folkepartis – mit partis – hjemmeside kan man finde partiets gældende uddannelsespolitik. Det er en blandet landhandel. På den ene side husker man de åbenlyse konservative dyder om dannelse, karakter og faglighed. På den anden side er teksten inficeret af den skoletænkning der hærgede nullerne, og som var dybt forbundet med ideen om konkurrencestaten. Den tænkning hvor eleverne var en slags soldater i den produktive og altomfavnende stats tjeneste, og hvor skolen helst skulle minde om en industrivirksomhed, hvad angår ledelsesfilosofi og målbarhed. ”Et uddannelsessystem i verdensklasse”, hedder det afgørende slagnummer i overskriften. Som om skolens anliggende

2. februar 2018

Danske skolebøger: »Farvel til fædrelandet«

Forleden stødte jeg på noget, der undrede mig, i en historiebog til 4. klasse. I bogen kunne man læse, at man i starten af 1900-tallet havde historiebøger med titler som »Vort fædrelands historie« og »Fædrelands historie fortalt for mindre børn«. Bogen skitserede brugen af ordet Fædreland, og det at man stolt fortalte om det nationale fællesskab på en måde, der tydeligt bar vidnesbyrd om, at dette ikke længere var noget, man brugte i en moderne historieundervisning. Vi lærer kort sagt vores børn, at fædrelandet hører fortiden til. Men hvorfor egentlig det, spørger jeg så? Danmark er et gammelt land. Siden

1. februar 2018

Mai Mercado som Den store Bastian

Børn er umulige. Det har vi altid vidst. Heldigvis er de også meget andet. Selv har jeg to styks og kan skrive under på begge dele. Hannah Arendt skulle engang have udtryk det rammende: at vores kultur hver generation angribes af barbarer. Vi kalder dem børn. Meningen med dette citat, som jeg ikke har fra hestens egen mund men fra Irving Kristol, der nød at bruge det, er ikke, at vi skal strække våben, åbne byportene og lade barbarerne brænde byen ned til grunden. Nok ligger der i ordet en erkendelse af det grundforhold, at den verden, der er vores,

31. januar 2018

Fra europæisk magt til EU’s afmagt

EU står ved en skillevej. Flygtningekrisen har udstillet unionens tiltagende afmagt og ineffektivitet, og medlemsstaterne må nu vælge mellem at lade stå til og se det politiske system kollapse, eller lave gennemgribende reformer, skriver månedens kronikør. »Enormt splittende« og »ineffektiv«. Det var ordene, som de europæiske statsledere kunne tage med hjem efter det sidste topmøde i Bruxelles i 2017. Ordene kunne have været en klar karakteristik af unionens tilstand, men de faldt fra EU-formanden Donald Tusk i en kontant beskrivelse af EU’s tvungne omfordeling af flygtninge mellem medlemsstaterne.  Selvom mange andre sager var på statsledernes dagsorden, var det reformen

Nikolaj Bøgh, konservativ
24. januar 2018

Requiem for provinsens kulturborgerskab

I Jacob Paludans store udviklingsroman ”Jørgen Stein” bliver scenen sat i den lille provinsby Havnstrup ved Limfjorden, hvis offentlige liv domineres af en række honoratiores, der selvbevidst og omhyggeligt rangordnet mødes med hinanden til selskabelighed og hver især håndterer de dele af livet i byen, de hver især er sat til at varetage, sådan som det i grunden altid havde været. Det er en smuk, men også meget kritisk skildring af verden af i går, som Paludan benytter som afsæt for beskrivelsen af hovedpersonen Jørgens vanskeligheder med at finde sig selv i den opløsning og rodløshed, som fulgte i årene

23. januar 2018

Omskæring: »Mennesker skal de blive«

Så kom der gang i omskæringsdebatten igen. I humanismens navn vil nogle gøre op med, hvad de betragter som et barbarisk og uciviliseret ritual, der i Danmark har været praktiseret formodentlig hen imod 400 år. Det er i Danmark ikke udelukkende jøder, der lader deres børn omskære, men det er den befolkningsgruppe, der mest entydigt er knyttet til ritualet, og dermed også dem, et forbud mod omskæring mest udtalt vil ramme. De fleste af jer, kære læsere, har uden tvivl stiftet bekendtskab med Henri Nathansens teaterstykke Indenfor Murene – om ikke andet så i tv-teatrets fine opsætning med Poul Reumert

19. januar 2018

Den amerikanske konservatismes fremtid

Trump har betydet store forandringer i amerikansk politisk tænkning, ikke mindst på højrefløjen. I denne artikel af Samuel Goldman spørges der til, om konservatismen har en fremtid og i så fald hvilken. Dette er et uddrag. Tegn abonnement og læs hele artiklen. F. Scott Fitzgerald foreslog i sit essay The Crack-Up fra 1936, at »testen for en førsterangs intelligens er dens evne til at holde to modsatrettede idéer i sin bevidsthed på samme tidspunkt, og stadig bevare evnen til at fungere. En sådan intelligens burde, for eksempel, have evnen til at se, at tingenes tilstand er håbløs og alligevel ville

17. januar 2018

Det muslimske tørklæde har ingen plads i skolen

Det er en kerneværdi i det danske samfund, at vi forholder os pragmatisk til religion. Gennem forestillinger om frisind og tolerance accepterer vi at andre mennesker har andre former og grader af tro end vi selv, og de fleste danskere opfatter ikke religion som noget man skal skilte med, eller bruge som argumentation i sekulære sammenhænge. Det lyder lidt paradoksalt, men skal vi bevare netop dette frisind i et samfund med stigende etnisk og kulturel diversitet, så bør vi gøre som Frankrig og forbyde muslimske tørklæder i Folkeskolen og på ungdomsuddannelserne. Lad mig prøve at forklare. De lave forventninger Det

16. januar 2018

Omskæring og pluralisme

I en tid så begivenhedsrig som vores er der noget næsten lindrende i det faktum, at det store debatemne herhjemme er »forhud« eller rettere manglende forhud. Og så alligevel ikke. For den ophidsede debat vidner om noget grundlæggende usundt i Danmark anno 2018. Efter den tidligere folkesocialistiske politiker Özlem Cekic forleden bød hele Danmark på dialogkaffe med udgivelsen af en børnebog, der mere eller mindre vellykket forsøgte at forklare danske børn konteksten for den muslimske tradition med omskæring, brød helvede løs. Den kaffe var alligevel for stærk. Cekic kunne forleden rapportere på Facebook, at hun havde modtaget tusindevis af reaktioner,

15. januar 2018

At blive målt og vejet

Tidens digitale plager – såkaldt sociale medier og smarttelefoner – hævdes at individualisere og frigøre os. Det er måske rigtigt. De synes i hvert fald at frigøre en masse mennesker fra forpligtende socialt samvær. Altid kan der krydsklippes til et andet sted, man hellere vil være. Frigørelsen består i den evige mulighed for at være fraværende. Selv øjensynligt velopdragne mennesker fra middelklassen telefonerer – på alle måder – ved kaffebordet, når de er til familiefødselsdag sammen med femten andre. Billeder mig her og billeder mig der, alt sammen ikonografi på altrene for selvdyrkelsen. For nylig fik gruppen af teenagere blandt

14. januar 2018

En stemme fra den multikulturelle virkelighed

Hvordan kan vi diskutere den multikulturelle virkelighed, som særligt den danske underklasse til daglig lever i, hvis vi udelukker de selvsamme fra den offentlige debat, fordi de ikke er tilpas velartikulerede eller uddannede? Det spørgsmål stiller Jonas Zuschke med en personlig beretning, og kritiserer, at vi alt for ofte lader disse folk i stikken, selvom de strider den gode strid. Jeg har en ven, som er blevet voksen på fronten. Opvokset, modnet og blevet en mand blandt brag og brøl, i en konfliktzone så intens, at de færreste af os kan forestille os det. Vi mødtes for første gang langt

Nikolaj Bøgh, konservativ
9. januar 2018

The Crown. Et storslået portræt af et monarki i det 20. århundrede

(Obs: Har man endnu ikke set serien, kan nedenstående afsløre centrale pointer i den) Med The Crown har den succesfulde streamingtjeneste Netflix produceret en meget underholdende og angiveligt sin dyreste tv-serie til dato. Men seriens foreløbig to sæsoner er langt mere end det; den er på mange måder et komplekst og dybt fascinerende portræt af et monarki i det 20. århundrede og bæres af en elegant balance mellem en skildring af hovedpersonernes personlige udvikling og håndtering af deres vanskelige offentlige roller i et hastigt udviklende samfund. I den forbindelse rejser den både spørgsmålet om, hvorvidt det er muligt for ”moderne”

8. januar 2018

Nytårstalen: en kongelig støvle i fjæset

Otte idage inde i det nye år er jeg så småt kommet mig over chokket. Hvilket chok tænker De? jo, det chok, at Hendes Majestæt dronningen holdt den værste nytårstale i al den tid, jeg kan huske. Der er mange ting, en Dronning skal sige i en nytårstale. Der skal være noget om familien, lidt om Grønland (Der er flot), lidt om Færøerne (Huhej hvor det går), stundom lidt om de danske i tysk Sønderjylland (I skal stadig ikke blive glemt), noget om de udstationerede soldater (I klarer det flot, drenge!). Ja, alt det og mere til skal være der,

4. januar 2018

Anmeldelse: Gud, Livet og Menneskene

Jyllands-Posten bragte 31. december en stor og positiv anmeldelse af Jon A.P. Gissels bog Gud, Livet og Menneskene begået af Henrik Jensen, der blandt andet er begejstret for det grundige arbejde og belysningen af et vigtigt emnefel Henrik Jensen giver bogen 4 ud af 6 stjerner: »Hatten af for det grundige arbejde mod tidens trend, for den gode og vigtige intention bag arbejdet og for en god indføring i konservatisme, hvor Edmund Burkes tanker beskrives og løbende refereres til, selv om ingen af forfatterne nævner ham ved navn. Det er et stille, møjsommeligt og sympatisk stykke arbejde.« Køb bogen her

28. december 2017

Gid feministerne kunne tale dansk

Fjerdebølgefeminismen har været et af de helt store samtaler i det år, som nu går på hæld. Her er vi nået til det punkt i artiklen, hvor skribenten kort bør gøre rede for, hvad denne fjerde bølge er for en størrelse. Dette må læseren dog se sig snydt for i denne omgang, da jeres skribent selv har svært ved at sætte ord på det. Diskussionen om denne fjerde bølge er nemlig foregået så langt fra det danske sprog, som jeg blev præsenteret for, da jeg flyttede her til landet som 5-årig. Et udpluk af nonsens Lad mig byde på et

14. december 2017

Borgerlige mål helliger ikke totalitære midler

Tidligere har konservative og liberale stået side om side i et fælles værn imod formynderstaten; ikke alene imod dens omfordelings- og lighedsidealer, men i lige så høj grad imod dens forbudsbegejstring og reguleringshysteri. Højrefløjens værdier har alle dage stået i stærk kontrast til kommunismen og været et opgør med dens totalitære regimer og tænkemåder. Nu er den borgerlige fløj imidlertid i færd med at sælge ud af en af de mest grundlæggende værdier for enhver vestlig civilisation: frihedsrettighederne. Disse demokratibærende rettigheder vil konservative kræfter knægte i deres iver efter at bevare dansk kulturarv. Og liberale fyrtårne ser passivt til og

13. december 2017

Uanset om man er kristen eller ej, bør man lære kirken og kristendommen at kende

For tiden raser der en heftig debat om Gribskolen i Græsted, der har aflyst den traditionelle juleafslutning i den lokale kirke. Nogle er kritiske over, at det er et knæfald for multikulturalismen, mens andre synes, at det i første omgang var forkert at blande kirken og skolen sammen. Dertil er det nogle, der er blevet stødt af bl.a. Skolelederforeningens formand, der har sagt, at en juleafslutning i kirken ikke behøver at være forkyndende. Således er der et væld af synspunkter på spil, og selv landets statsminister har blandet sig i striden. Kirkens hovedopgave er at forkynde Guds ord, ingen tvivl

13. december 2017

Frygten for julen

Af Morten Jarlbæk Pedersen Vi lever i en mørk tid. December måned er både kold og klam, og lyset lader sig sjældent bryde gennem. Det har vi i umindelige tider brugt som anledning til at rykke os lidt tættere sammen, finde ind til fællesskabets inderste rod og ikke mindst til at hylde lyset, der var og vil komme. Men december måned bliver koldere og klammere og mørkere nærmest for hvert år, der går – og det skyldes hverken klimaforandringer eller de tiltagende skingre julebelysninger rundt omkring i landets parcelhuskvarterer. Nej, det skyldes, at ønsket om at rykke os fra hinanden,

12. december 2017

En borgerlig redningsplan for skolen

Forleden blev en undersøgelse offentliggjort, der viste et markant fald i læseevnerne hos danske børn. Undersøgelsen er en såkaldt PIRLS-undersøgelse og laves i en række lande hvert femte år. Danmark har deltaget i undersøgelsen i 2006, 2011 og 2016, og resultaterne af den seneste undersøgelse viste altså et markant fald i læseevnerne hos danske børn siden 2011. Det dårlige resultat føjer sig til en række andre tegn på, at Danmarks Folkeskole ikke har det så godt, som den burde: stressniveauet hos lærerne er for højt, uro præger alt for mange timer, eleverne og forældrene flygter til friskolerne og privatskolerne, og

10. december 2017

Fortielsens dilemma

I Europas hovedgader pyntes der i disse dage op med terrorbeskyttelse forklædt som julepynt. Ideen er ikke at skræmme offentligheden, ved at lade som om én ting er noget helt andet. Men da alle jo ved, at julepynten eller blomsterjorden er ”falsk”, og at der ind under den befinder sig en armeret betonklods, der skal forhindre massedrab ved hjælp af køretøjer, efterlades man med en klar fornemmelse af, at ”de voksne”, i betydningen myndighederne, ikke har tillid til én. De tror, at hvis de siger sandheden, så vil situationen løbe ud af kontrol. Ved at fortie sandheden kan man bevare

4. december 2017

En moderne reaktionær fylder 80

I går fyldte Søren Krarup 80 år. Der er ingen tvivl om, at han i mere end en menneskealder har været en af Danmarks vigtigste og mest markante konservative stemmer. Han har igennem et forfatterskab, der begyndte helt tilbage i 1960’erne, været en moderne reaktionær – et udtryk, der er blevet brugt om Chesterton – og hans indflydelse på mange af os yngre konservative har været markant. Her på Årsskriftet Critique og i Replique har vi ofte beskæftiget os med Søren Krarup og hans forfatterskab. Og vi har samlet nogle af de artikler af og om Søren Krarup. Vi starter med

30. november 2017

Liberalismen er bureaukratiets ven

Det er en udbredt liberal position at kritisere bureaukratiet. Men dermed angriber liberalismen paradoksalt nok sit eget moralske fundament, påpeger månedens kronikør. Det er en af Liberal Alliances mærkesager at formindske bureaukratiet i den offentlige sektor for at frigive flere midler til effektiv kernevelfærd og service. »Mindre bureaukrati, færre regler og mere tillid til hinanden«, skriver Liberal Alliance under deres mærkesag om effektivisering (https://www.liberalalliance.dk/emne/effektiviseringer/). Ikke så sjældent hører vi også fra fremtrædende folketingsmedlemmer, at bureaukratiet skal formindskes. Det har sin rigtighed, at bureaukrati er en hindring for effektivitet og service, fordi bureaukratiets formål ikke er resultatorienteret, men procesorienteret. Det

29. november 2017

Kaare Dybvad: Udkanten er selvskabt

”Der gives i Danmark ingen provinser”, konkluderede den liberale politiker Orla Lehmann under diskussionerne i årene op til den danske grundlovs vedtagelse i 1849. Som Ejder-forkæmper havde budskabet selvfølgelig en særlig adresse til slesvigerne, som Lehmann ønskede skulle tale dansk i stedet for tysk. Men budskabet var også bredere: Danmark er et land – uanset tyskergrænsens dragning – der er for geografisk småt til at omfatte egentlige provinser. Der er ingen landsdele i det nuværende Danmark, der rimeligvis kan sammenlignes med eksempelvis provinsen Andalusien i Spanien eller provinsen Norrland i Sverige, som har en selvstændig kultur, et sprog, en erhvervsstruktur

25. november 2017

De politisk hjemløse

Lad mig begynde med to anskueliggørende eksempler. Beboerne i en jysk landsby, der i hovedsagen består af rødvinsgenerationen med særdeles gode indkomster og solide formuer, vil gerne sætte såkaldte nabohjælp-skilte op, men får det ikke gjort, fordi ”kommunen ikke vil bevilge støtte”. På tv-skærmen ses der i anden sammenhæng en mand med sommerhus i et område, der plages af oversvømmelser. Han interviewes foran sommerhuset, efter en oversvømmelse, og adspørges hvad han forventer. ”Jeg forventer at kommunen påtager sig sit ansvar”, lyder svaret. Deler man tv- og radioavisens strøm af indslag op i to, meget simple kategorier, hhv. historier, der vinkles

22. november 2017

Kommunalvalg: Venstre i krise, DF i krise, Konservative i krise

Vælgerne har talt. Nu begynder kampen om, hvad de har sagt. Det åbenlyse er, at Socialdemokratiet har vundet borgermesterkæder, mens Venstre har tabt dem. Det er også blevet noteret, at Dansk Folkeparti har fået et dårligt valg. De Konservative virker derimod til at være godt tilfredse med resultatet. Liberal Alliance har endnu ikke etableret sig som kommunalt parti. Nye Borgerlige fik en enkelt mand – eller nærmere bestemt en enkelt kvinde – indvalgt. Vores egen Mette Thiesen, der blev valgt i Hillerød. Mit bud er, at valget vidner om, at det borgerlige Danmark som helhed er i krise. Nogle dele

21. november 2017

Skulle vi ikke prøve at tage valget alvorligt?

Så drog den lille familie af sted og fik sat krydserne. Dermed endte en lang kommunal og regional valgkamp, som de nationale medier i høj grad har sjoflet. Flere gange har der været henvist til valget som en slags meningsmåling eller et midtvejsvalg for den siddende regering, og i den ene kommunale partidebat, der nåede at være (hvor var i øvrigt den regionale?), var kriteriet for deltagelse tilsyneladende, at man var repræsenteret i Folketinget – tænk lige lidt over, hvor latterligt og irrelevant et kriterium, det er. Det er ganske enkelt for dårligt og desuden en – forhåbentlig ureflekteret –

1 … 12 13 14 15 16 … 23

Tegn abonnement på Årsskriftet Critique for kun 199,-

Få Årsskriftet Critique

Tegn abonnement i dag for 199 kr

×
Hilsen fra Bryssel: Irriterende advarsel om cookies!
Også her anvender vi cookies og skal derfor give dig mulighed for at fravælge dem. Det er dog ret begrænset, hvad vi indsamler og hvad det bliver brugt til. Vi videresælger ikke dine data - det ved vi faktisk slet ikke, hvordan man gør.Vi vil egentligt bare gerne at siden virker efter hensigten og at vi har en nogenlunde idé om, hvor meget vi bliver læst. Vi håber at du har forståelse for dette.
Tjoooh, jeg vil gerne lige se,
hvad jeg kan vælge fra først Så lad gå da...
Stik mig de cookies.
Hilsen fra Bryssel: Irriterende advarsel om cookies!
Her skal du vælge, hvilke typer cookies, du vil byde inden for på dit EDB-apparat. Din store gæstfrihed vil blive prøvet i et år - med mindre du smider dem ud inden - det er trods alt din ejendom.
Nu har jeg iført mig en
digital balaklava og er glad. Så lad gå da...
Stik mig de cookies.