Politik & Samfund- side 13

Krystalbørn i ingenmandsland

22. september 2026

Gennem mange år er der sket en psykologisering af skolevæsenet, som ikke mindst knytter sig til begrebet relationskompetence. Denne psykologisering har i vidt omfang fortrængt pædagogikkens normative dimension med vægt på bl.a. opdragelse og autoritet. Dette undersøger lektor ved DPU, ph.d. Frederik Pio i artiklen »Krystalbørn i ingenmandsland« i Årsskriftet Critique 2026. Tegn abonnement her. Denne artikel placerer sig inden for en almenpædagogisk tradition, der forstår pædagogik som en normativ praksis med et samfundsmæssigt mandat. Artiklen undersøger, hvordan diskursen om relationskompetence – som formuleret hos Louise Klinge (2022) – kan forstås i relation til klassisk pædagogiks begreb om opdragelse, med

4. juni 2018

Er der brug for mere videnskab i politik?

Undertegnede har grundlæggende en sikkert grænsende til det naive tiltro til forskere og forskningsresultater. Omtrent er det vel mit verdenssyn, at ‘viden’ er identisk med ‘videnskab’. Ud over det, vi erkender med vores umiddelbare erfaring og følgeslutninger, omfatter vores viden kun det, videnskaben fortæller os. Resten er tro. (Det siger sig selv, at videnskab her skal inkludere alle videnskaber, ikke kun kvantitative eller naturvidenskabelige). Det betyder ikke, at videnskaben ikke har sine egne, mærkelige motivationer, og at den ikke kan være ideologisk styret både individuelt og strukturelt, eller at den er ufejlbarlig. Men den er det bedste svar, vi har.

30. maj 2018

Forstår man egentlig, hvordan demokrati virker i hovedstadsområdet?

Af Morten Jarlbæk Pedersen Ja, jo – overskriften her er måske temmelig skarp, for langt de fleste voksne mennesker i Danmark er da helt på det rene med, at vi af og til stemmer på nogle folk, der så får lov at bestemme i en årrække. Ikke desto mindre så kan man da af og til få oplevelsen af, at selve demokratiets allermest centrale kernefunktion ikke til fulde er forstået af hele vælgerkorpset: At man som vælger har mulighed for at fyre de ansvarlige på gråt papir. Problemet er velkendt i hovedstadsområdet. Jeg har tidligere peget på det temmelig bizarre

28. maj 2018

»Min skjorte er indisk, mine sko italienske, min bil japansk…« – men så fandt venstrefløjen på kulturel appropriation

»Prom«. Afslutningsfesten for amerikanske gymnasieelever på deres sidste år. For mange unge amerikanere er denne gamle og højt fejrede begivenhed et vigtigt sidste overgangsritual i den afsluttende fase af barndommen, og et de sjældent glemmer hurtigt. En tradition, amerikanerne, særdeles forældrene, formår at gøre et stort nummer ud af. Ja, en magisk aften, der på alle måder skulle markere glæden ved at være ung – skulle man tro. Sådan gik det dog ikke Keziah Daum fra Utah, der dukkede op til festlighederne iført en Qipao (en traditionel kinesisk kjole), og måtte stå på mål for beskyldninger om kulturel appropriation. Den

26. maj 2018

Statsborgerskab er ikke en ret, men en gave!

Samfundsdebattør og direktør for tænketanken Justitia, Jacob Mchangama, anklager i Jyllandsposten den 22. maj Nye Borgerliges politik for at være et skæbnesvangert skridt i retning af etnonationalisme. Hvorfor? Jo, fordi det er Nye Borgerliges politik, at der i den nuværende situation ikke skal uddeles flere statsborgerskaber til ansøgere fra islamiske lande, hvorfra vi erfaringsmæssigt oplever, at særligt efterkommere er mere end dobbelt så kriminelle, og hvor beskæftigelsesfrekvensen er op mod 25% lavere end for danskere. Samtidig ved vi fra tværkulturelle undersøgelser, at omtrent 75% af europæiske muslimer mener, at der udelukkende findes én fortolkning af koranen, som alle muslimer bør

22. maj 2018

Duplik: Postmand Per kommer ikke tilbage, men udflytning er en del af løsningen.

Er hovedstadsbashing et problem? Jeg stillede spørgsmålet i et indlæg her på aarsskriftet-critique.dk i sidste uge som svar på en udmelding fra Brian Mikkelsen om, at nu skulle hovedstaden tilgodeses. Ja, den var åbenbart blevet forsømt. Det fik Morten Jarlbæk Pedersen – herefter jovialt kaldt Morten – til at replicere. Hovedstadsbashing er et problem, anførte han. bl.a. Ja, jysk racisme er et problem. Ligesom drager. Hvis de findes. Men før vi kommer for godt i gang. Replikken rummer en meget rigtig overvejelse om Det Konservative Folkepartis vanskeligheder, nu hvor den konservative idealvælger, den myndige borger i provinsbyen, er væk. Argumentet,

21. maj 2018

Replik: Hovedstadsbashing og den konservative idealvælger

Af Morten Jarlbæk Pedersen Redaktør ved Critique Christian Egander Skov har begået et endog meget kritisk indlæg om Det Konservative Folkeparti og dettes bidrag til debatten om den såkaldte udkant. Redaktørens kritik går især på, at man i regeringen – og Det Konservative Folkeparti især – slet ikke har forstået den grundlæggende årsag til en eventuel udkantsproblematik. Og endnu mere grundlæggende slår Christian Egander Skov fast, at »[n]ok er det et parti, der taler meget om helheden, men reelt er det et ret snævert, regionalt funderet parti, hvis politik udtrykker den politiske selvforståelse i et geografisk, aldersmæssigt og økonomisk afgrænset

18. maj 2018

Nej Brian, hovedstadsbashing er ikke problemet

Brian Mikkelsen lover i dagens Berlingske, at det skal være slut med “hovedstadsbashing”. Oversat til økonomi: Der skal investeres massivt i infrastruktur, nye boliger, kultur og ren luft (!). Til den, som har, skal mere gives, hedder det som bekendt. Og det er tilsyneladende også Det Konservative Folkepartis mantra. Udkantsproblemet er politisk skabt Udmeldingen peger på et grundforhold for De Konservative i dag: Der er meget ringe grund til at stemme C, hvis man er borgerlig, men er bosat uden for hovedstadsområdet. Nok er det et parti, der taler meget om helheden, men reelt er det et ret snævert, regionalt

14. maj 2018

Fra feminisme til favorisme: kønsrepræsentation inden for dansk forskning 

Fra feminisme til favorisme fra Årsskriftet Critique VII er professor, dr.phil. Hans Bondes kritik af en elitefeminisme, som er udartet til en systematisk forskelsbehandling på de danske universiteter, hvor kvindelige forskere aktivt favoriseres på bekostning af deres mandlige kolleger. Det er en doktrin, der uden videre sætter lighedstegn mellem ligestilling og positiv særbehandling og udskammer kritikere, der fastholder rent saglige kriterier for stillingsbesættelserne på landets universiteter. Ikke en eneste paragraf eller tarif må indeholde ordet mand eller kvinde. Overalt må ordet erstattes med menneske. Det er selve demokratiets ide, at man er menneske, før man er arbejder, neger, tysker eller kvinde–Poul Henningsen

13. maj 2018

Morten Jarlbæk Pedersen: Skal vi nu også til at betale EU-skat?

Af Morten Jarlbæk Pedersen ”A positive budget for a positive agenda.” Sådan indleder Europa-Kommissionen sit forslag til en budgetramme for EU i perioden 2021-2027. Og selvom det måske kan virke både tørt og måske endda kedsommeligt at dykke ned i nogle forventede økonomiske dispositioner i årene efter 2025, så er det nok alligevel værd at gøre for at finde svar på to grundlæggende spørgsmål: Hvor kommer pengene fra? Og hvad skal vi bruge flere hhv. færre penge på fremover? Europa-Kommissionens linje er klar, når det kommer til besvarelsen af netop de to spørgsmål. Hvor skal pengene komme fra? EU er

9. maj 2018

Hvad er der galt med den islamiske verden?

Hvad er der egentlig galt med den islamiske civilisation? Den tyrkisk-amerikanske professor ved Duke University Timur Kuran har sat sig for at bedrive det første studie i 20 år, der forsøger at give et svar på spørgsmålet på baggrund af empiriske studier og historisk kontinuitet. Dét er kærkomment i et forskningsfelt, hvor mange taler på baggrund af mavefornemmelser og personlige rejseoplevelser i Mellemøsten – de såkaldte »feltstudier.« Den muslimske civilisation har som helhed lav levealder, høj analfabetisme og en lav grad af økonomisk og menneskelig udvikling. Hvorfor er det gået så galt i en periode, hvor andre ikke-vestlige civilisationer har udviklet

8. maj 2018

Vi er ved at miste borgerligheden til disruption

Vi er ved at miste Venstre. Så hurtigt kan man vel sammenfatte den ministerrokade, som vi stadig kan se i bagspejlet. Ja, måske er vi faktisk ved at miste borgerligheden. Partiet har taget endnu et skridt i retning af at manifestere en ny borgerlighed Det nye Venstre, hvis konturer, frygten kan tegne i horisonten, vil være globaliberalt, teknokratisk og antikonservativt. Farvel til åndsliberalismen Man behøver ikke være fan af Søren Pind for at begræde hans afgang. Hans særlige kvalitet var, at han ikke blot havde en ideologisk forankring i liberalismen, men at han mere bredt forstod idéers betydning for samfundsudviklingen.

7. maj 2018

Tommy Ahlers viser, at Venstre savner Helge Sanders åndløshed

Da jeg normalt er skeptisk af natur var min første indskydelse, at ideen om Tommy Ahlers i spidsen for de danske universiteter er en forfærdelig ide. Da jeg også samtidig priser mig som en venlig og høflig type, så er jeg parat til at give manden Tommy Ehlers en chance for at bevise sit værd på posten. Der er dog noget han bør få det rene med det samme, så jeg håber du læser med her Tommy Ahlers. Når ideen om en iværksætter og erhvervsmand i spidsen for universiteterne er så skidt, er det fordi det spiller alt for oplagt

3. maj 2018

Ja, Sofie Hagen, de fede kan også føle – og hvad så?

»En fedtglorificerende, antikapitalistisk, feministisk, aktivistisk bevægelse». Sådan lød beskrivelsen fra komiker Sofie Hagen, da FedFront for første gang dukkede op i de danske medier. Siden da har FedFront markeret sig ad flere omgange, og her i marts i år var det en kampagne for CancerResearchUK, der måtte lægge øre til påstande om ”fatshaming”, eller fedtudskamning, som det retteligt hedder på dansk. Ja, De læste ganske rigtigt: en kampagne, der skulle oplyse den britiske befolkning om, hvad den største årsag til kræft efter tobaksrygning er, endte med beskyldninger om udskamning. Det siger sig selv, at enhver form for mobning er uacceptabelt.

Nikolaj Bøgh, konservativ
3. maj 2018

Ministeruniform: Et symbol på upartiskhed og tjenersind

Søren Pinds afgang som undervisnings- og forskningsminister og overdragelsen af posten til en iværksætter og disruptør betyder efter alt at dømme også begyndelsen til enden for Pinds fortjenstfulde engagement i en genskabelse af den klassiske dannelse i uddannelsessystemet, som bl.a. ligger bag hans initiativ til genindførelse af filosofikum på universiteterne. Pinds afgang blev imidlertid krydret med et – foreløbig sidste – meget personligt og interessant bidrag til den almene dannelse og historiebevidstheden, nemlig en genoplivning af den klassiske ministeruniform, som Pind bar ved overdragelsen af sit ministerium til efterfølgeren. Som den første danske minister i mere end 100 år har

19. april 2018

Forhudsproblemets Endlösung

Hvis man kortvarigt skimter igennem den offentlige debat, er det aldeles tydeligt, at spørgsmålet om forhud står højt på dagsordenen. Det har igennem de senere år optaget danskerne i særdeleshed, at vi har to gæstekulturer i Danmark, som har en praksis, den jævne dansker ikke forstår sig på. Dertil lyder tommelfingerreglen, at hvis moderne danskerne ikke forstår noget, så er det pr. automatik unødvendigt; og handler det om religion, så er det om muligt »mere gratis« at anfægte dette – for religion må helst ikke betyde for meget, da tilværelsen helst skal være så flad, at vi ikke behøver at

Vesten og Rusland
17. april 2018

Selvom Putin er national, bliver han aldrig vores allierede

En af mine yndlingshistorier fra barndommen er Den gode gamle rævebog, der fortæller om, hvordan kong Løve kalder Mikkel ræv til rettergang i Lemvig, fordi Mikkel har flere mord og forbrydelser på samvittigheden. Særligt Isegrim ulv er ude efter Mikkel, fordi denne har bragt ham i fedtefadet flere gange. Mikkels fætter, grævlingen, føler, at han p.g.a. slægtskabet er nødt til at forsvare Mikkel, og det gør han på den begavede måde, at han hele tiden påviser, at f.eks. Isegrim ulv ikke selv er for fin i kanten, og at Mikkel flere gange har forsøgt at hjælpe ham. Ingen har – ifølge

13. april 2018

Det nye højre: Hvorfor vi kæmper, og hvorfor vi vil vinde!

På Årsskriftet Critiques årskonference diskuteredes blandt andet det radikale højre, som har fået nyt liv med opblomstringen af det nye højre og særligt den identitære bevægelse i Europa. Udviklingen blev kritiseret af redaktør Christian Egander Skov. Vi bringer her et forsvar for det nye højre af stud.theol. Jonas Zuschke. At jeg i dag er blevet propagandist for den mest udskældte position i moderne europæisk politik, udskældt fra såvel højre som venstre, har ligget i mine kort siden jeg var knægt. Jeg er altid gået med rejst pande ind i debatter og konflikter, hvis jeg så nødvendigheden ved det, som stod

10. april 2018

Rusland er løgnens land

Som forventet blev valget i Rusland aldrig nogen gyser. Putin vandt klart. Et så højt stemmetal kunne uden noget nærmere kendskab til Rusland tyde på en udpræget tillid til politikerne. Dette er dog langt fra tilfældet Mens Putin fik 76,6% af stemmerne, har kun 58,9% af russerne tillid til Putin ifølge de nyeste tal. Det synes måske underligt at sætte et ”kun” foran et så enormt tal, men det er alligevel voldsomt, at mellem en fjerdedel og en femtedel af Putins vælgere ikke har tillid til ham som præsident. Heri skal man indregne, at sådanne meningsmålinger ofte er påvirket til

9. april 2018

Uddannelsessystemet spreder digital demens

Digitaliseringsbølgen skyller ind over os. Men den styrtsø skal have markant modspil, for børn og unge drukner i overfladisk viden og manglende historisk kendskab. Hvad jeg igennem flere år har haft en intuitiv fornemmelse af på baggrund af mine elevers, mine sønners og først og fremmest mit eget (mis)brug af de digitale medier, har jeg fået oceaner af dokumentation for i adskillige bøger som fx Sherry Turkles Alone Together: Why we expect More from Technology and Less from Each Other (2011), William Powers’ Hamlet’s Blackberry:  A Practical Philosophy for Building a Good Life in the Digital Age (2010) og Jaron Laniers: You

4. april 2018

Seismologiske undersøgelser af Sveriges undergang

Der er mange, der kloger sig på Sverige. Visse siger noget begavet, andre siger noget forbasket sludder. Nærværende forfatter tror, men ved det ikke, at påfaldende få egentlig besøger landet, særligt når der ses bort fra Malmö. Dertil – og en tand mere mistænksomt – at det, selv blandt de der udtaler sig begavet om landet, kniber med en ordentlig basisorientering om svenske forhold. Et bud på en årsag er banal og skal ubetinget renses for selvhævdelse: ganske mange synes det svenske sprog er svært. Det er det måske også, men det kan læres til udpræget gavn for én selv.

2. april 2018

Den ikke-eksisterende dækning: Overforbrug, pamperi og vennetjenester

Danmark har en af verdens absolut største offentlige sektorer, og det inviterer selvfølgelig til at efterprøve, om pengene kun bruges på kerneopgaver. Alligevel fylder undersøgende journalistik indenfor området meget lidt i mediebillet – det er der måske flere gode grunde til. »Der er ikke noget at komme efter.« Sådan lyder et klassisk svar, når jeg på vegne af Journalista.dk henvender mig til eksempelvis kommunale politikere, som er blevet fanget i et markant forbrug af skatteydernes midler. Sådan var det eksempelvis tilbage i det meget tidlige forår 2015, da jeg første gang på vegne af det på daværende tidspunkt helt nystartede Journalista.dk, kontaktede folkene

David Frum
31. marts 2018

Trump er en katastrofe for demokratiet – og for højrefløjen

Det liberale demokratis institutioner er ikke stærkere end dets mænd. Derfor udgør Donald Trump en trussel mod demokratiet i Amerika. Det er en af hovedpointerne i den konservative skribent David Frums bog Trumpocracy. Den anmeldes her af Bård Larsen fra den norske tænketank Civita. Artiklen er tidligere bragt i Minerva og genoptrykkes her med Minervas og forfatterens tilladelse. At udgive en bog om Trump er risikabelt. Vi kan sige meget om det forhold, at han er præsident, men kedeligt er det ikke. Tingene sker i et halsbrækkende tempo, og manden er patologisk uforudsigelig. Dermed kan bogen også hurtigt blive sejlet agterud. Den

29. marts 2018

Hvis uddannelse ikke betyder noget, hvorfor læser vi så ikke bare alle sammen Homer?

En af mine yndlingshistorier er historien om, hvordan nogle få tusinde Oxford- og Cambridgemænd bestyrede den halve verden gennem Det britiske imperium, baseret udelukkende på uddannelse i antikkens klassiske værker. Det er måske en smule forsimplet, men det er nu ganske vist, at rigtig mange af dem, der gjorde tjeneste i den britiske civile tjeneste ikke havde praktiske uddannelser, der var rettet mod administration eller ingeniørkunst. De havde rygsækken fuld af Ovid, Homer, Aristoteles og resten af den klassiske verdens store værker. Og det virkede tilsyneladende meget godt – kvaliteten af det britiske imperiums mænd var vigtigere, end om de

22. marts 2018

Analyse: Søren Papes ghettoudspil er en fejl

Vi byder velkommen til en ny klummeskribet på aarsskriftet-critique.dk, Stig Høgh Rasmussen. I sit seneste ghettoudspil, der ifølge regeringen skal gøre Danmark ghettofrit inden 2030, har justitsminister Søren Pape Poulsen inkluderet idéen om strafzoner. Hertil forstås, at der for visse strafbare handlinger skal kunne idømmes skærpet straf, såfremt disse begås i visse områder. Som fortaler for skærpede straffe i almindelighed, efterlader denne del af udspillet mig alligevel med en dårlig smag i munden af flere årsager. Man skal i dag være ualmindeligt dårligt begavet for ikke at kunne forstå, at der er alvorlige problemer i de danske ghettoer. De økonomiske

19. marts 2018

Bilbeskatningens elendighed

Af Anders Orris En sommerdag i 1995 gik en mand ned til en Audi-forhandler. Han ville købe sig en ny bil og havde set sig varm på en Audi 80 2.0 stationcar. En sådan havde dengang en listepris på 310.000 kroner, og manden havde udset sig ekstraudstyr fra listen for en 30.000 kroner. Samlet pris 340.000 kroner. Der skulle svares moms og en meget høj registreringsafgift, både af bilens anskaffelsespris og af det fabriksmonterede ekstraudstyr, så den danske stat tjente godt på handlen. Henved en 200.000 kroner erlagdes der til gavn for statskassen, førend manden havde bilen på gaden, et

Italiensk valg
19. marts 2018

Liberalismens rigor mortis og det italienske valg

Et par år efter den anti-liberale højrefløj har startet sin fremmarch overalt i verden, ser dens fremtid uvis ud. Dens store hvide håb, Donald Trump, har med undtagelse af nogle få mærkesager (såsom økonomisk protektionisme) fundet sig til rette med samme konservative etablissement, som han definerede sig imod under valgkampen. Den tidligere Breitbart News-chef Steve Bannon, der var ansvarlig for størstedelen af Trumps forbindelser til USA’s højreradikale miljøer, blev fyret efter at have nægtet kompromis med det Republikanske parti-etablissement én gang for meget. De senator-kandidater, som Bannon støttede i delstatsvalgene, for eksempel Roy Moore i Alabama, er blevet solidt besejret.

13. marts 2018

Grønland: Nye vinde over fjeldene

D. 12. marts indleverede Samarbejdspartiet (Suleqatigiissitsisut) godt 1.000 underskrifter på rådhuset i Nuuk, som, hvis erklæret gyldige og godkendt, skal sikre dem opstillingsberettigelse til det kommende valg til Inatsisartut (Landstinget), der bliver afholdt d. 24. april. Det vil sikkert falde visse grønlandskyndige for brystet, at jeg i denne artikel fokuserer på Samarbejdspartiet, for Samarbejdspartiet er ikke det eneste nye parti ved det kommende inatsisartutvalg. Også den tidligere naalakkersuisoq (landsstyremedlem) for udenrigsanliggender for Siumut (Fremad) Vittus Qujaukitsoq, der bl.a. skabte opmærksom om sig selv ved uden Naalakkersuisuts (Landsstyrets) tilslutning at indbringe en klage over Danmark til FN, har startet sit eget

8. marts 2018

Mangler Danmark en konservativ tænketank?

Danmark har et væld af tænketanke, og mængden er kun steget i løbet af de sidste ti år. Alligevel kunne man måske tænke sig én tænketank mere, skriver Morten Jarlbæk Pedersen og spørger, hvorfor vi endnu ikke har fået en konservativ tænketank? Morten Jarlbæk Pedersen Gennem de seneste ti år eller sådan er den offentlige debat i Danmark blevet beriget med et stadig stigende antal tænketanke. Disse organisationer præger den fælles samtale med analyser, arrangementer og andet, og ofte er tænketankene ophav til forslag eller dagsordener, der på én eller anden vis gradvist bevæger sig ind i det politisk-administrative system.

6. marts 2018

Når fordummelse radikaliseres – om dengang det danske folk besluttede sig for at ophøre med at genskabe deres kultur

Fredag den 26/1 – 2018 forsvarede lektor Keld Skovmand en ph.d.-afhandling på Aarhus Universitet. I afhandlingen viste han, hvorledes centrale elementer i de senere års skole- og uddannelsespolitik er baseret på sløseri, akademiske forsømmelser og kreativ talgymnastik. Skovmands empiriske redegørelse herfor var ifølge opponenterne særdeles holdbar, og enhver kan studere hans materiale og konstatere, at den såkaldte ”læringsmålstyrede undervisning” – et af skolereformens store slagnumre – i dagligdagssprog må betegnes som det rene fup. Værre er det, at tilgangen ifølge Skovmand er direkte skadelig for eleverne og samfundet på sigt. Efterfølgende har politikere og skolefolk på forskelligvis kommenteret på denne

Nikolaj Bøgh, konservativ
4. marts 2018

Prins Henriks død viser os den danske folkesjæl

For kort tid siden gennemgik vi danskere i fællesskab det, som Dronningen tidligere har betegnet som ”sorgens festdage”; den periode fra et dødsfald indtræffer, over de mange former for kondolencer og mindeord og frem til de store og dybt betydningsbærende ritualer i forbindelse med selve begravelsen eller bisættelsen. Afsked med afdøde er en lejlighed til at mindes og gøre status; hvad betød den afdøde, hvad var det afsluttede livs fylde, hvad vil vi savne, nu da vedkommende er borte? I langt de fleste familier er dødsfald fortsat en helt central fælles begivenhed. Går man glip af den runde fødselsdag, barnedåben

1 … 11 12 13 14 15 … 23

Tegn abonnement på Årsskriftet Critique for kun 199,-

Få Årsskriftet Critique

Tegn abonnement i dag for 199 kr

×
Hilsen fra Bryssel: Irriterende advarsel om cookies!
Også her anvender vi cookies og skal derfor give dig mulighed for at fravælge dem. Det er dog ret begrænset, hvad vi indsamler og hvad det bliver brugt til. Vi videresælger ikke dine data - det ved vi faktisk slet ikke, hvordan man gør.Vi vil egentligt bare gerne at siden virker efter hensigten og at vi har en nogenlunde idé om, hvor meget vi bliver læst. Vi håber at du har forståelse for dette.
Tjoooh, jeg vil gerne lige se,
hvad jeg kan vælge fra først Så lad gå da...
Stik mig de cookies.
Hilsen fra Bryssel: Irriterende advarsel om cookies!
Her skal du vælge, hvilke typer cookies, du vil byde inden for på dit EDB-apparat. Din store gæstfrihed vil blive prøvet i et år - med mindre du smider dem ud inden - det er trods alt din ejendom.
Nu har jeg iført mig en
digital balaklava og er glad. Så lad gå da...
Stik mig de cookies.