Gælder Grundloven også for islam?

1. oktober 2017
4 minutters læsetid

På flere områder lader islam til at være på kant med det vestlige demokrati, konstaterer Poul Højlund i månedens kronik, og det rejser en række spørgsmål. For er det i det hele taget muligt at forene islam med demokrati, og er vores demokrati stærkt nok til at lade Grundloven gælde for alle, inklusive muslimer?

Af Poul Højlund

Hvorfor befinder vi os anno 2004 i en situation, hvor terror, antisemitisme, meningstyranni og dødstrusler mod danske politikere hører til dagens orden? Hvorfor skal vi frygte for vore europæiske hovedstæder og for de mennesker, der lever i dem?

Hvorfor skal vi i vore byer se mænd og kvinder klædt i tøj, der hører hjemme i Niebuhrs rejseskildringer fra Arabien for 400 år siden? Hvorfor skal svømmehaller indrettes med særlige åbningstider? Hvorfor skal børnehaverne servere religiøs mad?

Er Allah større end demokratiet?

Allah er stor, og helt åbenbart større end det vestlige demokrati, som alt for let og alt for tolerant har givet efter for dette religiøse vanvid. For det er nøjagtigt, hvad det er: religiøst vanvid. Hardcore muslimer har formået at sætte dagsordenen overalt i den demokratiske verden, og i den grad også i det lille og pæne Danmark.

 

Hvor ellers i samfundet accepterer vi religiøse begrundelser? Hvis jøder vil spise kosher, finder de selv ud af det. Hvis buddhister vil meditere, tilpasser de tid og teknik til lejligheden. Hvis kristne vil bede bordbøn i ukristeligt selskab, sker det ganske diskret og uden gnist af demonstrativ provokation.

Men Allah er større. Allahs disciple – eller Allahs krigere, for det er de nemlig også – maser sig på, og forlanger opmærksomhed, respekt, plads og tilpasning. Vel at mærke tilpasning fra vores side, fra det demokratiske og alt for tolerante samfunds side.

Vi har i vore samfund brugt århundreder på at placere religionen som en del af samfundet. Islam gør det omvendt: samfundet er en del af religionen, og samfundet indrettes efter islams krav.

Gør oprør!

Nej, siger moderne muslimer, naturligvis er vi demokrater. Men så bevis det, muslimske landsmænd. Gør oprør imod det wahhabistiske Mekka, mod imamernes og ayatollahernes forældede islam, mod den lille og den store terrors islam. Bevis over for os, at der ikke er gnist af risiko for en islamisering af det åbne, danske samfund.

Bevis, at Danmark ikke skal kæmpe for sin frihed på samme måde som Algier, Ægypten, Tyrkiet, Pakistan og alle de andre muslimske lande, hvor myndighederne slås med ryggen mod muren for at forhindre islamismens pest i at brede sig.

Muslim først, menneske så

Anno 2004 lever i Danmark hundredtusindvis af mennesker, som ikke er omfattet af Grundlovens ord om trosfrihed. Muslimer kan ikke selv vælge, om de vil tro.

At fornægte sin tro medfører forstødelse og en ikke afklaret risiko for dødsstraf. Den enkeltes ret til selv at vælge sin tro, herunder også ikke at tro på noget som helst, gælder ganske enkelt ikke for de muslimske medborgere. Grundloven kan ikke beskytte dem; Allah er stærkere.

Muslimer i Danmark er først og fremmest muslimer, og derefter borgere i Danmark. Grundtvig sagde menneske først, kristen siden. Muslimerne gør det omvendt. De muslimske borgere er tilsyneladende først mennesker i anden række.

Retten til at tro på hvad som helst, herunder absolut ingenting, skal forsvares for enhver pris. Det er selve kernen i vores demokrati. Og jeg er ikke i tvivl om, at mange muslimer i Danmark ønsker det samme. Men får de lov af deres tros vogtere?

I England har det muslimske fællesråd udsendt en opfordring til alle muslimer om at melde terrormistænkte trosfæller med den begrundelse, at Allah ikke støtter mord på uskyldige. Altså en religiøs begrundelse for noget så enkelt som at udføre sin borgerpligt. Skal landets kristne præster så også bestemme, om de kristne skal overholde loven, – eller skal loven bare overholdes uanset religiøst ståsted?

I de muslimske kredse i Danmark færdes terrorister og mennesker med tilknytning til terror. Alle ved det, men har så meget som en eneste dansk muslim nogensinde meldt en anden muslim til myndighederne på terrormistanke? Og kommer det til at ske? Eller skal vi også her i landet opleve, at den selvfølgelige pligt for alle til at bekæmpe terroren først skal sanktioneres af religiøse autoriteter?

De danske myndigheder har allerede mistet magt til Allahs krigere. Vi kan ikke opretholde Grundlovens regler for alle, og vi kan kun vanskeligt få de muslimske borgere til at støtte os i kampen mod terror. To fundamentale eksempler på magttabet til Allah i det gennemdemokratiske Danmark.

Trosfrihed

Det hører til god tone ikke at diskutere religion eller at give karakterer til andres tro. Vi er jo moderne mennesker, der forstår, at vi ikke nødvendigvis selv vælger at være kristne eller muslimer, buddhister eller hinduer, men at langt hovedparten af os helt enkelt er født ind i en religion på samme måde, som vi fødes ind i et sprog og en kultur.

Vi har ikke frit valg på religionshylden, og dog har nogle mere frit valg end andre. Enhver jøde, buddhist, hindu eller kristen kan frit sige fra, fornægte sin tro, bekende sig til noget andet eller til ingenting. Men ikke muslimerne. Som muslim er du dømt til at leve og dø som muslim. Man kan ikke melde sig ud. En muslim har ikke frihed til selv at vælge sin tro.

For nu at stille sagen på spidsen: Jeg vil stifte en forening til fremme af Storhedens Åbenbaring. Alle kan blive medlem ved blot at bekende sig til Storhedens Åbenbaring. Udmeldelse er ikke mulig, og frafald straffes måske med døden – lidt afhængigt af omstændighederne.

En sådan forening vil være at opløse ved dom jf. Grundlovens paragraf 78, stk. 2: ”Foreninger, der søger at nå deres mål ved vold, anstiftelse af vold eller lignende strafbar påvirkning af anderledes tænkende, forbliver at opløses ved dom”.

Gælder Grundloven for islam?

Er islam sådan en forening, der søger at nå sit mål ved vold, ved anstiftelse af vold eller lignende strafbar påvirkning af anderledes tænkende? Kan islam med sine forældede magtstrukturer accepteres som en lovlig forening i dette land? Gælder Grundloven ikke for islam?

Vi er et land med trosfrihed, og det værner vi højt om. Retten til at tro på hvad som helst, herunder absolut ingenting, skal forsvares for enhver pris. Det er selve kernen i vores demokrati. Og jeg er ikke i tvivl om, at mange muslimer i Danmark ønsker det samme. Men får de lov af deres tros vogtere, eller har jeg ret, når jeg hævder, at vores demokrati ikke er stærkt nok til at lade Grundloven gælde også for alle vore muslimske medborgere?

Den forkætrede 24-årsregel støttes både åbent og i det skjulte af utallige med muslimsk baggrund, fordi den giver både børn og forældre en kærkommen lejlighed til at sige fra overfor familietraditioner og familietvang. Det er på tide, at vi lovgivningsmæssigt giver vore muslimske medborgere et tilsvarende juridisk håndtag til at støtte dem i den nødvendige tilpasning af islam til et moderne, demokratisk samfund.

Målet er ikke at forbyde islam – vi har som sagt religionsfrihed. Målet er at give de danske muslimer samme ret som alle andre danskere til frit at kunne vælge tro, – endda at vælge den fra, hvis det er ønsket.

Poul Højlund er cand.mag. i historie og musik og folketingskandidat for Nye Borgerlige i Vestjyllands Storkreds.

Tegn abonnement på Årsskriftet Critique for kun 199,-

Få Årsskriftet Critique

Tegn abonnement i dag for 199 krTegn abonnement i dag for 199 kr