Koncertsæson 2020-21 i udvalg

Ludwig van Beehoven med parituret til Missa solemnis. Maleri af Joseph Karl Stieler (1781-1858). Fra Den Sorte Diamants hjemmeside.

Det er ved den her tid, at de forskellige orkestre og koncerthuse og koncertsale rundt omkring begynder at sende deres sæsonprogrammer på gaden, således netop DR Symfoniorkestret. I skrivende stund har hverken Aarhus- Odense eller Aalborg-symfoniorkester vist udsendt programmer. Det samme gælder ”Copenhagen Phil”, der tidligere var kendt som Sjællands Symfoniorkester. Så omtalen af disse kommer ikke med i den her omgang.

Det er et flot program DR Symfoniorkestret har sendt på gaden. Det ligner til forveksling noget, man kunne se fra store, internationale orkestre i Centraleuropa.

Men heri ligger også mit første kritikpunkt. Den internationale orientering har nok taget overhånd. For også i denne sæson er mængden af danske stykker til at overse. I hele sæsonen kunne jeg kun tælle mig frem til 7 værker af danske komponister i sæsonkataloget. Til sammenligning er en komponist som Gustav Mahler alene repræsenteret med 6 værker.

Ligesom med film har jeg ikke et specielt nationalt forhold til musik. Hvis musikken er god, er jeg i princippet ligeglad med, hvor den kommer fra, og med hvem, der har skrevet den. Min kritik udspringer af ren og skær nysgerrighed: Jeg vil gerne høre musik af komponister her fra landet. Her kan jeg godt tillade mig at forvente lidt mere af et nationalt symfoniorkester. Dette må også være en central, kulturpolitisk opgave, hvis man vil have nationale ensembler som DR’s. Det kan ikke forventes, at eksempelvis Wiener- eller Berlinerfilharmonikerne spiller musik af danske komponister. Hvorfor skulle de gøre det i større omfang end os selv? Omvendt må man jo på den anden side medgive, at Hans Abrahamsen efterhånden er blevet et verdensnavn, så det er ikke fordi, at danske komponister ikke spilles i udlandet fra tid til andet overhovedet, men det er begrænset.

Carl Nielsen opføres hyppigt, særligt herhjemme, men der en stor mængde værker af glimrende danske komponister, der kun sjældent opføres. Således er der efterhånden meget langt mellem, man hører opførelser af værker af eksempelvis Niels Viggo Bentzon, Hakon Børresen, August Enna, Nancy Dalberg, Niels W. Gade, Louis Glass, Pelle Gudmundsen-Holmgren, Asger Hammerik, J. P. E. Hartmann, Peter A. Heise, Vagn Holmboe, C. F. E. Horneman, Paul von Klenau, Friedrich Kuhlau, Rued Langgaard, Ludolf Nielsen, Per Nørgård, Knudåge Riisager, Poul Ruders eller C. E. F. Weyse for blot at nævne nogle, der har eller har haft deres hovedvirke eller tilknytning her i eller til landet. Danacord og Dacapo har gjort en fornem opgave for at udgive deres musik, men det bør også spilles til torsdagskoncerter, sådan at det kan komme ud i æteren til et større publikum.

Dernæst er det vigtigt, at der uropføres nye værker. Disse falder ganske vist sjældent i min smag, og sandt at sige har jeg vel heller ikke forudsætningerne for at værdsætte eller forstå dem. Men de bør stadig skrives, og de bør stadig opføres, sådan at det musikalske sprog kan udvikle sig. De færreste forstod eksempelvis at sætte pris på Beethovens sene strygekvartetter, da de kom frem.

Herudover er mit andet væsentligste kritikpunkt ved DR’s program, at musikken er helt ensidigt koncentreret omkring det høj- og senromantiske. Mozart og Haydn opføres eksempelvis stort set aldrig længere af DR Symfoniorkestret. Måske med god grund, da der findes andre glimrende ensemble i København til at tage sig af den del af repertoiret, således Danmarks Underholdningsorkester og Concerto Copenhagen.

Noget dansk er der som nævnt, naturligvis. Og den koncert jeg nok glæder mig mest til er den koncertante opførelse af Langgaards opera Antikrist torsdag den 22. januar 2021. Ligeledes er der blevet plads til en uropførelse af noget så sjældent som en harpekoncert af den danske komponist Martin Stauning. Det er henholdsvis torsdag den 4. og lørdag den 6. februar 2021, hvor der samtidig opføres blandt andet Stravinskijs Le sacre du printemps. Første danske opførelse af Bent Sørensens Matthæuspassion den 9. april 2021 bør også fremhæves.

Men som sagt står sæsonen også i år i senromantikkens tegn. Og der er blevet plads til nogle af de største orkesterværker i standardrepertoiret, således Gustav Mahlers store 2. symfoni ”Genopstandelsen” med hele tre opførelser, henholdsvis torsdag d. 3., fredag d. 4. og lørdag, den 5. september 2020. Ligeledes Richard Strauss’ enorme tonedigt, Eine Alpensinfonie, som man oven i købet får til samme koncert som Mendelssohns violinkoncert med fremragende Isabel Faust som solist. Den musikalske bjergbestigning finder sted den 5. og 6. november 2020.

Rakhmaninov er repræsenteret med sine mest kendte klaverkoncerter, nr. 2 (den 6. og 7. maj 2021) og nr. 3 (den 11. marts 2021).

De store senromantiske værker garantere næsten altid en god koncertoplevelse, så vil man prioritere, kan man bruge sine penge på noget af ovenstående.

Er man til det lidt mindre sene, bør fremhæves Schuberts skønne 9. symfoni (der vist nu er blevet dateret således, at den retteligt er den 8.), der opføres sammen med svenske Franz Berwalds 1. symfoni. Til det formål har man meget passende engageret den store svenske dirigent Herbert Blomstedt. Det er den 15. og 16. april 2021.

Ellers står sæsonen naturligvis ikke overraskende meget i Beethovens tegn i anledning af 250-årsdagen, og overalt programsættes der værker af denne helt uomgængelige personlighed i den vestlige kulturhistorie og selvforståelse. Særligt bør man notere sig opførelsen af hans store messe, Missa solemnis den 17. og 18. december 2020 samt den 5. klaverkoncert den 12. marts 2021.

Abonnementer til de forskellige koncertserie kan tagnes allerede nu. Løssalget starter 1. marts kl. 11.

 

DR Symfoniorkestret er ikke de eneste, der opfører Beethoven i år. Han er også programsat af Danmarks Underholdningsorkester, der klarer sig fint med Adam Fischer som dirigent efter at orkestret fik sparket ud i kulden af DR for nogle år tilbage. Deres samlede indspilninger af Beethovens symfonier er blevet rost til skyerne og inkasserede for nylig en International Classical Music Award. Weekenden den 12. og 13. september 2020 er der en regulær Beethoven-maraton, hvor alle de 9 symfonier opføres over 4 koncerter.

 

Hos Mogens Dahl Koncertsal er der også et flot Beethoven-program, men her ikke overraskende med kammermusikken i centrum. Således opfører Nikolaj Znaider og Rudolf Buchbinder over tre koncerter alle violinsonaterne. Her skal man nok skynde sig, for det er allerede fra her i vinterferien i næste uge, henholdsvis den 10., 11. og 13. februar 2020.

 

Også i Den Sorte Diamant er der et fornemt Beethoven-program for dem, der hellere er til kammermusik. Et fyldigt udvalg af de berømte sene strygekvartetter opføres af Poseidonkvartetten ved tre koncerter i træk henholdsvis den 11., 12. og 13. maj 2020. Henholdsvis op. 131, op. 132, og op. 135 opføres sammen med Schuberts kvartetter nr. 13, 14 ”Døden og Pigen” og 15. Er man mere til Beethovens klavermusik, kan man samme sted høre den palæstinensisk-israelske pianist Saleem Ashkar spille et udvalg af klaversonaterne ved tre koncerter, der dækker henholdsvis den tidlige, mellemste og sene periode. Den første koncert er allerede overstået, men man kan stadig nå den mellemste og sene henholdsvis den 3. marts og 31. marts 2020.

God fornøjelse!

Referencer

DR Symfoniorkestrets sæsonprogram for 2020-21 kan hentes her:

https://drkoncerthuset.dk/ny-saeson-2020-21/

Danmarks Underholdningsorkesters Beethoven-maraton 1:

https://drkoncerthuset.dk/event/beethoven-marathon-1/

Danmarks Underholdningsorkesters Beethoven-maraton 2:

https://drkoncerthuset.dk/event/beethoven-marathon-2/

Danmarks Underholdningsorkesters Beethoven-maraton 3:

https://drkoncerthuset.dk/event/beethoven-marathon-3/

Danmarks Underholdningsorkesters Beethoven-maraton 4:

https://drkoncerthuset.dk/event/beethoven-marathon-4/

Mogens Dahl Koncertsals program:

https://mogensdahl.dk/program/

Beethoven-koncerter i Den Sorte Diamant:

http://www5.kb.dk/da/dia/kalender/musik/beethoven_2020.html

Støt kulturkampen!

Tak fordi du læser vores artikler. Hos Årsskriftet Critique ønsker vi at udfordre samfundsdebatten og særligt udvikle den borgerlige og konservative samfundskritik. Derfor kræver vi heller ikke betaling for vores online-stof og har ikke tænkt os at gøre det.

Men vi har ingen reklameindtægter, ingen rige onkler og ingen adgang til offentlig støtte. Derfor er vi afhængige af dit økonomiske bidrag for at holde gryden i gang. Vi tager med glæde imod bidrag af alle størrelser.

Ved at støtte os, støtter du en fremtid for en velfunderet, nuanceret borgerlig idé- og samfundsdebat og er med til at brede den borgerlige samfundskritik ud til flere. Ved brug af Paypal kan du sågar oprette en fast månedlig donation. Vi takker for dit bidrag.

Støt Årsskriftet Critique via MobilePay!