Med en tur i et stormarked, en forfriskning på vejen og et besøg ved en såre dansk by i et fremmed land, ønsker redaktionen læserne en god jul og et lykkebringende, men dog sikkert skrækkeligt nyt år. Savoir-vire er tilbage i 2025 med flere anbefalinger udi livskundskab.
– Redaktionen
Oplevelse: Et storcenter i Danmark
Den amerikanske græskarfest er bag os, og de store indkøbscentre vil adventsdagene igennem eskalere julens stress og jag. Jeg befandt mig for nylig uden for de metaforiske volde omkring Århus, i bytilvæksten, hvor Storcenter Nord har udskåret sig et domæne i det urbane billede. Efter at have forfulgt mit egentlige ærinde i en anden butik, besluttede jeg mig for at udforske nyt land og tage centret i nærmere øjesyn.
Storcenter Nord slog dørene op i 1991, og indfandt sig dermed som en utilpasset millennial mellem de konsekvente betonkolosser fra 70’erner som Rosengårdcentret i Odense (1971) og City Vest i Brabrand (1972) på den ene side og sine yngre københavnske halvsøskende, Fisketorvet (2000) og Field’s (2004), på den anden.
Stilforvirringen ses tydeligst i indgangspartiet, som udgøres af én høj og kolossal glascylinder, som skulle bibringe en stemning af lys og åbenhed til de besøgende, men som samtidig er aldeles ude af proportioner med resten af bygningen og parkeringsarealerne, hvor alt stadig er fladt, gråt og hvidt og peger tilbage mod det oprindelige ophav i den nøgne beton.
Indenfor, mellem de godt 50 forskellige butikker, forvinder arkitekturen i menneskehavet. De fleste er endnu tiltrukket af november måneds mange tilbud snarere end juletidens forberedelser. Og den specielle kombination af forvirring og klaustrofobi, som præger mangen et indkøbsmekka, gør sig også gældende her. ”her er for meget, for her findes alt”, som Povl Dissing sang. Jeg tyer ikke til værtshuset for at finde fred og ro, som det lød i bemeldte sang, men sætter mig i stedet på en bænk og iagttager folkestrømmene.
På grund af både demografien og byplanlægningen er der mange netop her, som aldrig kommer til at fejre en kristen jul. Men det såkaldte ”Hr. og fru Danmark” findes her også i rigt mål. Gift, ugift og fraskilt leder efter en ”Dukkeseng til Emmy” eller en ”Trompet til Bob”. Bagefter skal de hjem og se Netflix.
Mens Nora vandrer forbi med Helmer i følge, er jeg vidne til den kommercielle omskiften fra Halloween til advent og jul. Kræmmeriet forbereder sit årlige indtog på kødeliggørelsen. Men netop denne ”trængsel og alarm” er mennesker og landsmænd i selvsamme kød og legeme, som julen markerer, at Gud steg ned og tager del i.
Jeg kan ikke med god samvittighed anbefale nogen at besøge Storcenter Nord. Skal jeg stå i kø for julegaver og glanspapir, må det ske under gågadens guirlander og falske stjernehimmel. Men hvis man alligevel indfinder sig i et af landets store indkøbscentre, hvad end det er øst eller vest for Storebælt, er der meget vundet ved at tage det som en oplevelse.
J.Aa.
Gastronomi: Børnenes Kontor på Bispetorvet, Århus
I hjertet af Århus, lige i smørhullet mellem byens domkirke og teater, ligger en charmerende og intim lille restauration. Jeg besøger den en novemberaften i den for tidligt tændte julebelysnings varme skær.
Det drejer sig selvfølgelig om Børnenes Kontor på Bispetorvet. Pølsevognen, som i fjor fyldte ti år, står stolt i bymidten som en bastion i det fremmede, endnu ikke forvandlet til en shawarma-bar eller deslige.
Her kan man finde læ for den kolde efterårsvind. Jeg overvejer et kort øjeblik, om jeg skal vælge bøfsandwichen, som jeg har hørt godt om, men ender dog med at optere for klassikeren over dem alle: en ristet med det hele, hertil en behørigt lunet Cocio, som man kan bruge ventetiden på at ryste og søbe lidt i.
”Som et helle midt i larmen, står det underligste hus”, tænker jeg for mig selv, ihukommende ordene fra en nyere salme, imens jeg nyder min hotdog. Sådan er det rigtignok med vognen her.
Da roen for alvor har sænket sig over mig, opdager jeg imidlertid til min store skræk, at en slange har sneget sig ind i dette mit paradis: en vegansk pølse (contradictio in adjecto?) har møvet sig ind på menukortet. O tempora, o mores!
Så går jeg ud i den mørke nat.
M.B.
Rejsemål: Frederiksstad
I Sønderjylland syd for den nuværende grænse ligger Frederiksstad. Du kan også kalde den Friedrichsstadt, men så har vi ikke mere at tale om. Den er en rejse værd, ikke mindst fordi byen er en total fiasko. Den blev i sin tid grundlagt af hertugen af Gottorp, som håbede at den kunne udfordre og udkonkurrere handelsbyen Hamborg.
I dag bor der cirka 2500 mennesker i Frederiksstad og så kan man selv gætte på om det lykkedes. Det var ellers ikke fordi, man ikke prøvede. Ligesom Dansk Erhverv i dag kaster lystne blikke på fremmed arbejdskraft for at sikre væksten, kastede hertugen sit ligeledes lystne blik på en hollandsk sekt, remonstranterne kaldet.
De var ikke i høj kurs, fordi de var en sekt, men fordi de var hollændere og alle vidste, at den slags kunne noget med penge. At de var en sekt betød kun, at de øvrige hollændere ikke gad at have dem derhjemme og så var de up for grabs som man sagde dengang. Hertug Frederik byggede dem en lille hollandsk bykerne komplet med kanaler og gavlhuse. De fleste af remonstranterne tog dog snart hjem, men nogle af dem blev. Den dag i dag har byen den største remonstrant-menighed uden for Holland. Næsten 200 sjæle. Byen blev også fyldt med mennonitter, katolikker, jøder og andre minoriteter.
Mange af dem er der endnu, selvom der ikke er mange af dem tilbage. Mennonitterkirken bruges mest af den danske menighed. Der er indgang fra byens mikroskopiske, men rare museum, hvor museumsværten er mere end ivrig til at forklare, hvad der står på plancherne.
En af de helt store begivenheder i byens historie var, da byen blev bombarderet af de slesvig-holstenske oprørere under treårskrigen. Byen var godt nok selv hidsigt slesvig-holstensk, men da den rummede en dansk garnison, fik den alligevel kærligheden at føle. Når man går rundt tænker man ofte, at den havde det store held at blive ødelagt i en periode, hvor man stadig kunne bygge smukt, og sådan en sommerdag er byen så skøn som kun en dårligt tænkt fejl kan være det.
C.S.
