Mikael Stæhr Brorson

Mikael Stæhr Brorson

Mikael Stæhr Brorson er ph.d. i teologi og post.doc. ved Aarhus Universitet. Mikael Brorson er fhv. redaktør ved tidsskriftet Replique.

19. oktober 2017

Nein!

I et blogindlæg på denne side fra den 15. oktober går Jacob Munk i rette med den kritik af Kristoffer Kruses apologetiske bestræbelser, som Ida Bøgh og jeg har fremført i Kristeligt Dagblad. Munk mener, at problemet er epistemologisk, altså at det omhandler menneskets mulighed for at erkende Gud og verden, og på den baggrund søger Munk at forsvare apologetikken, imens han afslutningsvis udtrykker et ønske om, at vi og Kruse kan mødes i en “nuanceret, eksistentiel og filosofisk rig diskussion af, hvad det vil sige at tro.” Dertil kan jeg kun gå planken ud – nu hvor både Munk

31. august 2017

Den danske sang er en overdimensioneret discokugle

Det var med en sindsstemning præget af en vis ambivalens, at undertegnede forleden begav sig til premiere på Aarhus Teaters nye forestilling, Lyden af de skuldre vi står på. Her har Simon Kvamm fortolket den danske sangskat og udstyret de salmer og sange, som det danske folk har sunget sammen i hundredevis af år, med elektronisk lyd, akkompagneret af koreografi og sceneshow af Marie Koldkjær Højlund. For det konservative øre lyder det umiddelbart helt forfærdeligt. Således tog jeg også plads i Aarhus Teaters smukke omgivelser med en bange anelse om, at de næste to timer skulle bruges på at høre

20. juni 2017

Til selvbesindelse

Historiker og forfatter Henrik Jensen fører et indædt forsvar for patriotisme og fædrelandskærlighed i sin nyeste bog. Hermed giver han ifølge vores anmelder et afgørende bidrag til besindelsen på vores nationale fællesskab og forsvaret for Danmark og det danske folk. Vi er i disse år vidner til en national selvbesindelse. Med den islamistiske terror, som gang på gang viser sit grimme ansigt, både i Danmark og i Vesten, følger langsomt – men sikkert – en erkendelse af den situation, som er vores. En erkendelse af virkeligheden, som vi i mange år har levet i fornægtelse af: at vi har fjender,

26. maj 2017

Prædiken: »Hvorfor står I og ser op mod himlen?«

Til sidst viste Jesus sig for de elleve selv, mens de sad til bords, og han bebrejdede dem deres vantro og hårdhjertethed, fordi de ikke havde troet dem, der havde set ham efter hans opstandelse. Så sagde han til dem: »Gå ud i alverden og prædik evangeliet for hele skabningen. Den, der tror og bliver døbt, skal frelses; men den, der ikke tror, skal dømmes. Og disse tegn skal følge dem, der tror: I mit navn skal de uddrive dæmoner, de skal tale med nye tunger, og de skal tage på slanger med deres hænder, og drikker de dødbringende gift,

Når Gud systematiseres væk

Den 27. april skrev Jacob Munk et blogindlæg på denne hjemmeside med 4 bibelske principper for økonomien. Intentionen var utvivlsomt god: at tale en forløjet kristendom imod, som ikke vil kendes ved Gud som andet end en behagelig fornemmelse i maveregionen eller et abstrakt diskussionsobjekt i en uforpligtende snik-snak over en kop kaffe. Der er nemlig “intet aspekt af menneskets tilværelse, der ikke er underlagt Kristi herredømme”, som Munk skriver, og det forstår jeg derhen, at Guds tiltale ikke kan undslippes eller reserveres til særlige lejligheder. Menneskets skal holdes fast på, at Guds fordring lyder i ethvert aspekt af tilværelsen.

2. april 2017

I kvæld blev der banket på Helvedes port

Igennem tiden har Mariæ bebudelses dag givet anledning til mange spekulationer over Marias jomfruelighed. Var hun nu også virkelig jomfru? Kan det nu også passe? Hun var jo altså trods alt gravid, og al vores viden og erfaring peger jo på, at det ikke kan lade sig gøre for en jomfru. Men hvor er denne spekulation om Marias eventuelle jomfruelighed dog et tidsspild uden lige. Det er intet andet end blændværk og falsk forargelse, og det er en problematik, som vi hurtigst muligt skal gøre os færdige med og verfe bort! Den skygger nemlig for det altafgørende budskab, som evangeliet

16. marts 2017

Religiøs politik og politisk religiøsitet

Det er nok gået de færrestes næse forbi, at Aarhus Domkirke for nylig lagde kirkerum til “arrangementet” – om det var en gudstjeneste eller et teaterstykke er det jo ikke rigtig til at blive klog på – Befri gudstjenesten. Her smed man, i anledning af at Århus er europæisk kulturhovedstad i 2017, den gamle, kedelige, treenige Gud på porten, for i stedet at lade det kulturradikale cirkus indtage kirken med en ny, moderne og gennempolitiseret udgave af ritualerne og gudstjenesten, naturligvis krydret med en imams deltagelse. Det er derfor af gode grunde, at arrangementet er blevet kritiseret, og det er ikke

31. januar 2017

Serie: True Detective

I første sæson af HBO-serien True Detective møder vi kriminaldetektiverne Rustin Cohle og Marty Hart, som skal opklare det bestialske mord på en ung kvinde fundet udenfor en landsby i staten Louisiana. Men de to betjente finder snart ud af, at mordet kun er toppen af isbjerget, og de kastes ud i en hæsblæsende efterforskning der bringer dem på kant med loven, alt imens de samtidig må bekæmpe deres egne indre dæmoner. Medgivet, plottet lyder ikke just nytænkende – snarere har vi hørt det meste før – og således kunne man frygte, at True Detective blot er endnu tv-serie, der ikke

29. november 2016

Den nye kirkeministers angreb på folkekirken

Danmark er et kristent land, og den evangelisk-­lutherske kirke indtager en særstatus som folkekirke. Denne særstatus vil regeringen bevare.« Således skriver Danmarks nye, såkaldte VLAK-regering i deres regeringsgrundlag, men den besked er øjensynligt gået kirkeministerens kontor forbi. Den nyudnævnte kirkeminister Mette Bock (LA) har nemlig meldt ud, at hun vil ændre finansieringen af folkekirken, således at staten nu ikke skal betale for aflønningen af præster, men udelukkende for kirkegårdsdrift og varetagelse af kulturarv. Samtidig skal civilregistreringen ikke længere være en opgave for folkekirken, men derimod en kommunal opgave. Om det sidste kan man nok mene hvad man vil. På den

23. oktober 2016

Opløftende nedslag

Sognepræst og litteraturanmelder Kristian Østergaard er aktuel med bogen Mirakler og milepæle. Heri præsenterer han 50 af historiens vigtigste forfattere og tænkere, og selvom bogen til tider kan mangle en smule kampgejst, indeholder den ifølge Mikael Brorson rammende, konservative stikpiller til samtiden og gode introduktioner til vigtige forfatterskaber. Sognepræst ved Sorø Klosterkirke, Kristian Østergaard, er både vidende og velskrivende. Derom kan der næppe herske tvivl, hvis man læser hans seneste udgivelse. Bogen hedder Mirakler og milepæle, og består af forskellige artikler omhandlende 50 forskellige tænkere og forfattere, som Østergaard har skrevet om i løbet af sin tid som litteraturanmelder. Han

24. juni 2016

En glædens dag

I dag er en glædens dag. Det, som alle spåede var en umulighed, er sket. Det britiske folk har sat foden ned overfor EU’s hegemoni og erklæret, at de vil forlade unionen. Døren er åbnet for, at vi kan gøre det samme: tilvælge Danmark, folkestyre og Europa, men fravælge Den Europæiske Union. Vi skal nemlig ikke vende Europa ryggen, og det er heller ikke hvad Storbritannien har stemt for at gøre. Tværtimod. Europa er et kontinent rigt på forskelligheder, og dets unikke karakter består i, at det rummer et utal af forskellige traditioner, kulturer, normer, værdier, arkitekturer og sprog, og bag alt dette gemmer sig de

15. marts 2016

Rapport fra demokratiets slagmark

Trykkefrihedsselskabet fejrede sidste år sit 10-års jubilæum med udgivelsen af antologien Først med det værste. Bogen giver ifølge vores anmelder et billede af ytringsfrihedens fjender og er et vidnesbyrd om kampen for det frie ord og den vestlige civilisation som helhed. I 1835 blev Danmarks første forening ved navn Trykkefrihedsselskabet stiftet, dengang imod enevældens censur. Med indførelsen af Grundloven i 1849 blev Trykkefrihedsselskabet imidlertid – og heldigvis, kunne man indskyde – overflødiggjort, fordi den daværende Grundlovs §91 var ganske klar i mælet: ”Enhver er berettiget til ved Trykken at offentliggjøre sine Tanker, dog under Ansvar for Domstolene. Censur og andre

16. november 2015

Virkelighedens jernnæve

Det var ikke kun et modbydeligt terrorangreb, der ramte Paris, Frankrig, Europa og hele den frie verden den 13. november. Nej, på denne aften blev Europa ramt af virkelighedens jernnæve. Dén virkelighed, som humanister og kulturradikale dagligt undsiger og forsøger at undslippe. Dén virkelighed, der kun har spot og hån til overs for menneskers idealisme. Dén virkelighed, der altid pulveriserer vores babelstårne. Konfronteret med denne virkelighed er det vores pligt at handle. Ikke blot ved at ændre vores coverbilleder på Facebook, skrive »#prayforparis« eller stimle sammen med stearinlys og synge John Lennons »Imagine«. Vi må være bevidste om situationens alvor, og

3. juli 2015

Når næstekærlighed bliver selvgodhed

Når der i den offentlige debat diskuteres spørgsmål om eksempelvis flygtninge eller velfærd, inddrages næstekærlighed eller beslægtede begreber hyppigt. Men hvor stærkt står næstekærligheden egentlig i dagens Danmark? Mikael Brorson, redaktør ved nærværende tidsskrift, søger at besvare spørgsmålet i månedens kronik. Ofte bilder vi os i Danmark ind, at vi er næstekærlige: vi har en velfærdsstat hvor vi – eftersigende på næstekærlig vis – sikrer, at selv de svageste medborgere får hjælp i de sværeste af livets øjeblikke, vi fordeler ulandsbistand til fattige afrikanere på bedste, næstekærlige vis – og så burde vi måske, for nu at have næstekærligheden helt

20. april 2015

Vestens overlegenhed

Er Vesten bedre end Resten? Ja, siger historikeren Niall Ferguson, som i Civilisation – Vesten og Resten argumenterer for, at Vestens historiske overlegenhed ikke er tilfældig, men skyldes en samfundsopbygning, der er under pres og kræver forsvar. Den vestlige civilisation er alle andre overlegen, og har været det siden vesterlændingene i 1500-tallet begyndte at frembringe en civilisation så stærk, at den omkring 400 år senere havde underlagt sig over halvdelen af verdens areal og stod for omkring 80% af verdens samlede produktion. Dette er den simple – og vel også politisk ukorrekte – præmis for den britiske historiker Niall Fergusons

3. november 2014

Ved jorden at blive, det tjener os bedst

Konservatismen, funderet i kristendommen, er det bedste værn mod totalitarismen. I 100-året for 1. verdenskrigs udbrud befinder vi os stadig i krigens skygge, om end den rå totalitarisme nu synes erstattet med emancipationens og værdiløshedens religion. Det mener månedens kronikør Mikael Brorson, der kalder til et forsvar for kristendom, tradition og pligtfølelse. Mennesket er grundlæggende en religiøs skabning med et basalt behov for noget som er større end det selv, en guddommelig og absolut transcendens som kan relativere dets beslutninger og forlene tilværelsen med sammenhæng, rodfæstethed og moral. Ovenstående er vigtigt at have in mente, når man diskuterer totalitarisme, og

Det amoralske samfund

Liberalismen og socialismen deler fælles anliggende og ansvar i det moderne samfunds tiltagende normløsning. Det hævder månedens kronikør Mikael Brorson, der i stedet peger på et konservativt perspektiv for en nødvendig normopstramning, der ikke bør vige tilbage for statslige reguleringsinstrumenter i genskabelsen af en ny ansvarlighed og sædelighed. “Legalisér hash! Legalisér narkotika!” Det er klassikere og man får tudet ørerne fulde med det: Lad anarkiet rase, ak ja, legalisér og normalisér det hele. På området er der bred konsensus på både venstre- og højrefløjen. Det maskeres som frihed igennem statens værdineutralitet, og venstreekstremister såvel som liberale og konservative (eller blandinger

Tegn abonnement på Årsskriftet Critique for kun 199,-

Få Årsskriftet Critique

Tegn abonnement i dag for 199 kr