Uanset om man er kristen eller ej, bør man lære kirken og kristendommen at kende

13. december 2017
2 minutters læsetid

Af Brian Degn Mårtensson

For tiden raser der en heftig debat om Gribskolen i Græsted, der har aflyst den traditionelle juleafslutning i den lokale kirke. Nogle er kritiske over, at det er et knæfald for multikulturalismen, mens andre synes, at det i første omgang var forkert at blande kirken og skolen sammen. Dertil er det nogle, der er blevet stødt af bl.a. Skolelederforeningens formand, der har sagt, at en juleafslutning i kirken ikke behøver at være forkyndende. Således er der et væld af synspunkter på spil, og selv landets statsminister har blandet sig i striden.

Kirkens hovedopgave er at forkynde Guds ord, ingen tvivl om det. Faktisk vil jeg gå så vidt, at nyansatte præster burde få sætningen tatoveret på deres overarm, så de aldrig glemmer det. Kirken må aldrig blive til et mentalt wellnesscenter, hvor man kan få lige det, der er oppe i tiden. Kirken skal først og fremmest forkynde kristendommen.

Når det er sagt, har kirken også en række sekulære og administrative funktioner i forbindelse med fødsel, dåb, vielse og begravelse, og historisk har den haft endnu flere (bl.a. skole og socialforsorg). Selve kirkebygningen er desuden et kulturhistorisk vidnesbyrd om arkitektoniske, sociale og økonomiske forandringer gennem tiden. Dertil er kirkens praksis i sig selv en levende beretning om en afgørende indflydelse på de sidste 1000 års dansk historie: Kristendommen har i den grad påvirket alt, hvad vi er: Retsfilosofisk, politisk, videnskabshistorisk, socialt og mentalt.

SÅ! Uanset om man er kristen eller ej, bør man lære kirken og kristendommen at kende. Ellers bliver man kulturel analfabet i Danmark. Folkeskolen er især vigtig i den forbindelse, og for mig er det indlysende at forlange, at alle danske børn har været inde i en kirke, og med egne øjne set, hvordan en sådan tager sig ud. I faget kristendomskundskab skal man desuden stifte bekendtskab med religionens indhold, og i musik bør man synge en masse salmer. Så har man noget at stå på.

Den offentlige skole skal ikke forsøge at få eleverne til at bekende sig til hverken kristendommen eller andre religioner, men sikre, at alle opvoksende borgere har kendskab til de afgørende drivkræfter i vores kulturs tilblivelse. Sådan er gældende lov, og grundsynet heri har i øvrigt tjent os godt: Vi har et samfund med åndsfrihed, trosfrihed, demokrati og ytringsfrihed. Det ville ikke kunne lade sig gøre, hvis staten installerede et færdig verdensanskuelse i de opvoksende borgere. Den enkelte skal opnå kendskab til vores kultur og historie – herunder religionen –, men resten er op til den enkelte selv.

På samme måde er det også vigtigt, at skolen – så længe som resten af samfundet gør det – vedbliver med at bruge betegnelserne tirsdag, onsdag, torsdag og fredag, selv om disse henviser til hedenske guder. Asatroen er en vigtig del af vores kulturhistorie, og anvendelsen af ugedagenes navne er ikke forkyndende. Det samme gælder i øvrigt en masse sted- og personnavne i vores lille land. Som med kristendommen er det rigtigt, at Asatroens hovedanliggende naturligvis var en trosbaseret verdensforståelse, men dens indhold er altså også selvstændig kulturhistorie med bl.a. sproglige levn.

Grundet de senere års udvikling er det også vigtigt, at alle får et kendskab til Islam, besøger en moske, og møder en imam – ellers bliver det svært at danne sig en kvalificeret holdning til et afgørende tema i nyere dansk historie. Igen er dette ikke forkyndende, blot ganske almindelig undervisning.

En skole kan sagtens vælge at holde en juleafslutning i en kirke, da man her forener et en række vigtige aspekter ved det at holde skole: Samværet, traditionen og dannelsen. En skole kan med god ret også vælge at gøre noget andet på årets sidste undervisningsdag – det må og skal være en lokal beslutning, hvordan man helt konkret organiserer undervisningsåret. Det eneste, vi som samfund kan forlange, er følgende:

  1. Folkeskolen skal ikke selv forkynde, omend børnene i forbindelse med undervisningen sagtens kan støde på forkyndelse.
  2. At alle danske børn kender til de trosretninger, der har formet – og former – vores kultur. Heraf er kristendommen naturligvis den mest indflydelsesrige, men andre findes også.

Brian Degn Mårtensson er pædagogisk filosof og ansat på Aarhus Universitet, hvor han især beskæftiger sig med N.F.S. Grundtvigs politiske og pædagogiske filosofi. Dertil beskæftiger Brian sig også jævnligt med både teologiske og alment historiske emner. Han har skrevet en lang række bøger om pædagogik, undervisning, videnskabsteori og filosofi. Blandt de seneste bøger er Videnskab og pædagogik, Tilblivelse og tilsynekomst og Konkurrencestatens pædagogik.

Tegn abonnement på Årsskriftet Critique for kun 199,-

Få Årsskriftet Critique

Tegn abonnement i dag for 199 krTegn abonnement i dag for 199 kr