Hvorfor er de unge stressede?
Hvorfor stiger andelen af unge danskere, som melder om stresssymptomer? Månedens kronikør afviser venstrefløjens forklaringer og peger i stedet på samfundets tiltagende individualisme, perfektheds-kultur, overfladiskhed og rodløshed. Stress, angst og depression blandt unge mennesker er et tilbagevendende tema i den danske uddannelsesdebat. Unge svarer i højere grad end tidligere, at de føler sig stressede i hverdagen, og som politiker bliver man ikke sjældent aftvunget svar på, hvad man konkret vil gøre ved denne udfordring, der ikke lader til at gå i sig selv. Handling på området kræver dog først og fremmest, at man forstår problemernes udspring og bagvedliggende årsager, før
