Kasper Thissenius Haunstrup Rathjen

Kasper Thissenius Haunstrup Rathjen

Kasper Thissenius Haunstrup er ph.d i historie og bondsk vestjyde, der er blevet rørt af den grundtvigianske ånd.  Han er storforbruger af alt, hvad der kaldes populærkultur. På aarsskriftet-critique.dk skriver han bl.a. om politiseringen af denne populærkultur, om historien og den grundtvigianske arv.

The Rise of Skywalker: derfor halvsover vi i biografen

Lyset fra den røde klinge svæver gennem det mørke rum, den mekaniske vejrtrækning afslører ondskabens kappeklædte ridder, der søger efter sit bytte. Luke Skywalker, vores helt, skjuler sig i det mørkeblå skær – skræmt og desillusioneret. Hans fortabte øjne afslører konflikten, der raser i ham. Overgiv dig til mørket, eller dine venner dør lyder faderens dybe stemme. Ideal eller menneske – Luke må vælge. Hans følelser afslører ham, for det har aldrig handlet om Luke Skywalker selv. Det har aldrig handlet om, at netop han skulle finde sin plads i universet, men derimod lysets kamp mod mørket, håbet om noget

Museumsfolk i alle lande, foren eder!

Museer skal påtage sig en aktivistisk rolle i kampen for menneskerettigheder, social retfærdighed og klimapolitik. Til september skal medlemmerne af ICOM (International Council of Museums) stemme om at ændre definitionen på, hvad et museum er. Det nyt internationalt forslag om at ændre ”museumsbegrebet” ignorerer ikke blot geografiske, kulturelle og historiske forskelle, men truer med en omkalfatring af institutionens virke og formål. Siden 1946 har ICOM, med minimale justeringer, arbejdet med følgende, koncise definition: »A museum is a non-profit, permanent institution in the service of society and its development, open to the public, which acquires, conserves, researches, communicates and exhibits the

Kylo Ren

Hvem er Kylo Ren?

Repræsentation forfladiger, fordummer og dræber populærkultur. En af vores tids unoder er den evige higen efter den fuldstændige spejling af vores egne sølle eksistenser i fiktionen. Populærkulturen mister derved sit udtryk og sin appel. Intet må overraske, intet må overskride – kultur skal være noget for de fleste, men ender i stedet med at blive intet for alle. Tomme symboler, meningsløse narrativer og på forhånd bestemte konklusioner, som vi slæber fra biograferne ind i vores ideologiske diskussioner. Hvad der før var rekreation, eventyr, udfordring og perspektiv skal nu være tydelige partsindlæg. Dysfunktionelt ægteskab Den amatøragtige politisering er i sig selv

Brenton Tarrant: Når memes dræber

“Well Lads, it’s time to stop shitposting and time to make a real life effort post” Således indledte Brenton Tarrant sit sidste indlæg på det berygtede 8chan, inden han med skræmmende præcision og på brutal vis overfaldte og dræbte uskyldige mennesker i byen Christchurch. Mange har siden forbundet Tarrants afskyelige handling med den højreekstreme terrorisme, der også viste sit grimme ansigt på Utøya d. 22. juli for 8 år siden. Han har endda uploadet et 70 sider manifest, der skulle forklare det uforklarlige. Manifestet giver fuld bingoplade i ekstremistisk, konspiratorisk sludder – en blanding af rejsebeskrivelser, poesi, anklager mod det

Computerspilindustriens pagt med djævelen

Believe in something – even if it means sacrificing everything Det frembringer som regel rynker på næsen, når ’Kapitalen’ påtager sig den sociale indignation, og leger det progressive intetkøn i klassen. Hvad end det måtte være Gillettes seneste reklame, Nike i fællesskab med Colin Kaepernick, H&M’s Hijabkollektion eller Danske Banks ”a new normal demands new standards”. Ikke så meget fordi firmaet på den måde personificeres som den klodsede onkel, der vil være ung med de unge, men pga. den efterfølgende debat, der tager det alvorligt. Firmaerne ved udmærket, hvad de laver. At spille hasard på de identitetspolitiske tangenter og konfliktpotentialer,

Nationalmuseet på gammelnye eventyr

Nationalmuseets direktør har masser af jern i ilden. Rane Willerslev er knap nok kommet ud af #VikingeGate, før han lancerer et nyt projekt: et medieeventyr, der, med forbillede i Linse Kesslers succes, skal hjælpe til, at museet ikke ender med, at uddø som fænomen. Det er tilsyneladende en nødvendighed, da det ”danske medielandskab” gennemgår radikale forandringer for tiden, hvor gud og hver mand opretter ”medieplatforme”. For folk, der er konservative af temperament og måske endda nærer følelser for den nationale kulturarv, kan fænomenet Willerslev og dennes virke forekomme skrækindjagende. Særligt når man tænker direktøren som den naturlige kulmination på en

»Den voltairiske Oplysning er afskyelig!« – Grundtvig anmelder Candide i Critique

I disse nypuritanske tider, hvor det overleverede må måles og vejes for at kontrollere, om det er politisk korrekt, er det på tide, at vi vender os mod den herlige verdenslitteratur. Denne tusindårige litterære, filosofiske og åndelige tradition må nu endelig konfronteres med sin banemand: den hysteriske og åndsforladte identitetspolitik. Verdenslitteraturen er simpelthen for hvid og kedelig (!). Et medlem af foreningen FRONT udtalte for nylig, at der var flere i rækken af store (hvide!) tænkere så som Platon, Aristoteles (er vi sikker på hudfarven her?), Kant og Voltaire hun end ikke gad at læse. Det er sandt, det kan

Den gyldne middelvej: Pierre-Simon Ballanche og den franske revolution

Frihedstræet skal vandes med kongeblod for at vokse. Sådan prædikede Den franske Revolution. Resultatet blev ufrihed. Men revolution førte også til modreaktioner. Nogle radikale, andre moderate. En af disse var Pierre-Simon Ballanche, som ph.d.-stipendiat introducerer til i Replique. I frihedsåret 1776 blev Pierre-Simon Ballanche født ind i en borgerlig, katolsk købmandsfamilie i Lyon. Byen havde nydt godt af den store statsmand Jean-Baptiste Colberts økonomiske reformer og investeringer i slutningen af 1600-tallet og havde siden da genereret overskud, med sin sprudlende handel og bankvirksomhed, til absolutismens storhed. Lyon nød godt af enevældens økonomiske tiltag, men måtte stadig bukke sig i støvet for

Blicher: populærkulturens konservative far

På Elers Kollegium overværede Steen Steensen Blicher i 1802-3 Henrik Steffens forelæsninger, der sidenhen er blevet kendt for at markere den danske guldalder. I salen sad Blicher side om side med alle de, der senere skulle blive Danmarks førende kulturpersoner. Oehlenschläger, Ørstedbrødrene og Steffens egen fætter Grundtvig. De fleste af forelæsningernes tilhører blev tryllebundet af denne ”Lynildsmand”, som Grundtvig efterfølgende beskrev ham. I salen sad dog et fåtal, som ikke lod sig imponere af den tyske romantik. Blandt disse var Grundtvig, der stadig flirtede med den oplyste teologi og rationalismen (hvilket vi i kraft af hans senere virke sætter i

Derfor er gyserfilm konservative: De viser menneskets iboende mørke

I 1991 tog Silence of the Lambs Oscarprisen som bedste film. Indtil dette års Oscars, hvor Get Out vandt prisen for bedste originale manuskript, synes gysergenren at have ligget i dvale. Enkelte ikke-engelsksprogede film gjorde sig bemærket, som f.eks. det mørke drama om den spanske borgerkrigs efterspil, El laberinto del fauno (Pans labyrint), hvorimod film som El orfanato (Børnehjemmet) fuldstændig blev overset af Oscarkomiteen. De sidste tre årtier synes at have begravet den klassiske gyserfilm til fordel for ’Thrillers’, der til gengæld henter inspiration i gysergenrens æstetiske udtryk og spænding. David Finchers Seven tjener måske som det bedste eksempel herpå.

Er popkulturen den næste kampfront?

Vi byder velkommen til vores nye faste skribent ph.d.-stipendiat i historie Kasper Haunstrup Madsen, der vil specialisere sig i populærkultur og hvad han ellers har lyst til. I den danske ordbog defineret som ”kultur eller livsstil som deles og dyrkes af brede dele af en befolkning, udbredes gennem massemedierne og er præget af anonyme, masseproducerede varer eller kulturelle værker, fx popmusik, tegneserier og populære tv-udsendelser” Enhver dannet person, som læserne af dette kulturskrift naturligvis er, vil med en skræk i livet se billederne af generiske ’remakes’ om dinosaurer, romantiske komedier, lyssværdssvingende munke i rummet og regnbuefarvede superhelte, der årligt pumpes

Star Wars – The Last Jedi: Tåkrummende pinlig og ildevarslende for sagaens fremtid. 

En flot og storslået oplevelse, der dog kommer alt for nær vores egen samtid. Julen er hjerternes fest, og de sidste tre år har denne fest været beriget med en vækkelse af barndommens nostalgi i form af hele tre nye Star Wars film. Sidste skud på stammen fra universet langt borte med lyssværdssvingende munke og onde imperier er Star Wars: The Last Jedi. En storslået oplevelse, der til tider udfordrer de gamle fortællinger i serien på formidabel vis, men som desværre også skraber bunden i et forsøg på at være mangfoldig og uden stand til at løsrive sig fra sin

Twin Peaks: Vil ondskaben sejre?

TV-serien Twin Peaks er i 2017 vendt tilbage med en tredje sæson. Kasper Haunstrup Madsen anmelder her den nye sæson, som fortsat har den klassiske kamp mellem det gode og det onde som centralt tema, men som samtidig byder på overraskelser og guf for den nørdede fjernsynsseer. »What year is this?!« efterfulgt af Carrie Pages hjerteskærende skrig. Sceneskift til Laura Palmer, der hvisker Cooper noget i ørene, hvorefter rulleteksterne kører. Twin Peaks: The Return leverede en tour de force igennem Lynchs metafysiske univers, hvor den omtrent 18 timer lange rejse leverede en tryllebindende oplevelse, man sent vil glemme. I

Batman vs. Superman: Lys i mørket?

Batman v Superman er en af mange udskældt film, men hvorfor egentlig? Ifølge Kasper Haunstrup Madsen skildrer filmen på rammende og nådesløs vis vores samtid, og Batman repræsenterer en desperat reaktion herpå. Det er dystert – men et lys skinner i mørket. Nu er det over et år siden, at Batman v Superman: Dawn of Justice kørte i de danske biografer. Filmen fik en noget blandet modtagelse. Filmkritikkere kritiserede især Zack Snyders manglende evner til et skabe et nogenlunde sammenhængende plot og overdrevne hang til bombastiske »slow motion«-scener. Jeg er på ingen måder skolet i medievidenskaben og kan genkende meget

Tegn abonnement på Årsskriftet Critique for kun 199,-

Få Årsskriftet Critique

Tegn abonnement i dag for 199 kr