Politik & Samfund- side 22

Krystalbørn i ingenmandsland

22. september 2026

Gennem mange år er der sket en psykologisering af skolevæsenet, som ikke mindst knytter sig til begrebet relationskompetence. Denne psykologisering har i vidt omfang fortrængt pædagogikkens normative dimension med vægt på bl.a. opdragelse og autoritet. Dette undersøger lektor ved DPU, ph.d. Frederik Pio i artiklen »Krystalbørn i ingenmandsland« i Årsskriftet Critique 2026. Tegn abonnement her. Denne artikel placerer sig inden for en almenpædagogisk tradition, der forstår pædagogik som en normativ praksis med et samfundsmæssigt mandat. Artiklen undersøger, hvordan diskursen om relationskompetence – som formuleret hos Louise Klinge (2022) – kan forstås i relation til klassisk pædagogiks begreb om opdragelse, med

23. oktober 2014

Viktor Orbáns Ungarn

Der står storm om Ungarns konservative ministerpræsident Viktor Orbán. Mange i vesten opfatter ham som en autoritær autokrat, der er i gang med at demontere folkestyret i Ungarn. Men hvem er han egentlig? Og bygger Vestens kritik på misforståelser og overdrivelser? For at starte med det basale: Orbán er uddannet jurist og står i spidsen for partiet Fidesz, som er det konservative parti i Ungarn. I regering har Fidesz dannet koalition med KDNP, det kristendemokratiske folkeparti, og partierne sidder til sammen med to-tredjedels-flertal i det ungarske parlament – et flertal, som gør det muligt at ændre forfatningen. Særligt det sidste er

4. september 2014

Laissez faire-kapitalismens fald

Finanskrisen raser fortsat og vil fortsætte så længe vestlige nationer ikke tør tage et opgør med den kasinokapitalisme, der har erstattet en værdiskabende industri. Det mener månedens kronikør, Bjørn Rasmussen, der i sin kronik også peger på en modreaktion hos nogle lande, som nu søger at gøre op med denne udvikling. Hvilken vej bør vi vælge? Endeløse penge Hvis Jesu fader, Josef, i året for Jesu fødsel havde sat 10 kr. i banken til 7% i rente og hvert år havde hævet og givet renterne ud, ville han over de sidste 2014 år have kunnet bruge 1410 kr. Hvis Jesu

28. august 2014

Den gode utopis undergang

Sveriges moderne historie er formet af et stærkt socialdemokrati og en særlig form for utopisk tænkning. Göran Hägg har skrevet historien om de to – og deres status i dag. Søndag den 14. september er der valg til den svenske rigsdag, og det ser ud til at blive det mest spændende valg i mange år. Siden 2006 har en borgerlig firepartikoalition haft magten, og der kan – med forskellig betoning – stilles spørgsmålstegn ved tre ud af fire koalitionspartiers overlevelse i rigsdagen. I prioriteret rækkefølge må Kristdemokraterna, Centerpartiet og Folkpartiet se frem til valget med nervøsitet. I de to sidstnævnte

6. august 2014

Ang. formandsskiftet hos De Konservative

Barfoeds afgang Lars Barfoed træder tilbage og afløses angiveligt af Viborgs borgmester Søren Pape Poulsen til partiets landsråd til september. Bliver det som spået er det på en gang en ganske overraskende handling fra en partiformand, der ellers ikke er kendt for at overraske, men samtidig nogenlunde forudsigeligt. Lad os begynde med det uforudsigelige. I de næste dage kommer vi vel til at høre mange politiske sandsigerske, der længe har hørt forlydender om både det ene og det andet, og har spået Barfoeds afgang i kaffegrumsen og Kaare R. Schous leverplettede isse. Men tro dem ikke. Havde de vidst noget,

3. juli 2014

Når venstrefløjen bliver national

Venstrefløjen har kappet sine forbindelser til nationalfølelsen. Det mener månedens kronikør, Katrine Winkel Holm, der med udgangspunkt i tre eksempler peger på, at venstrefløjen i nationale krisetider ikke selv har kunnet opretholde den antinationale linje. Pludselig er kærligheden til hjemlandet dukket frem bag fraserne og ideologien.  I mit barndomskøkken hang denne plakat over spisebordet. Den er tegnet af den kendte, oprindeligt kommunistiske, kunstner Ib Spang Olsen for Folkebevægelsen mod EF i 1972. Som det fremgår er plakaten udpræget national i sin anti-EF-agitation. Så national, at den fint passede ind køkkenet i Seem præstegård, hvor den blev placeret ved siden af

16. juni 2014

Ukraine og højrenationalismen

Samtidig med den politiske uro i Ukraine blomstrer en højrenationalisme, der har benyttet de tumultariske tilstande til at tilkæmpe sig stor politisk indflydelse. Men vil højrenationalisterne EU, Rusland eller en tredje vej? Ukraine er i øjeblikket på randen af borgerkrig og intern opløsning som følge af den sociale og politiske uro, der fulgte efter den folkelige opstand Euromaidan, der startede d. 21. november sidste år for senere at kulminere i februar i år, i det der nu benævnes den ukrainske revolution. Euromaidan-protesterne resulterede i over hundrede døde, og efterfølgende blev den siddende præsident Viktor Janukovitj afsat af parlamentet. Den 25.

2. juni 2014

Det socialkonservative kompas

Rasmus Jarlovs kronik har affødt en reaktion: Mai Mercado peger i månedens kronik på, at Jarlovs karakteristik af den socialkonservative strøming er forenklet og fordrejet. I forholdet til blandt andet EU og familiepolitikken står socialkonservatismen ikke for den bløde mellemvare, men derimod som et solidt, værdibaseret værn mod frigørelse og materialisme. Rasmus Jarlov skrev i Replique en kronik om Det Konservative Folkepartis muligheder. Her beskrev han det fænomen, at politikere enten siger noget som ikke er gennemtænkt eller ikke er konservativt. Herefter gav han ganske kort nogle bud på tre strømninger: socialkonservatisme, liberalkonservatisme og nationalkonservatisme. Jarlovs definition af socialkonservatismen reduceres

23. maj 2014

Rummeligheden, der blev væk

Hvis formålet med Folkekirkens Fællesudvalg er at sikre rummelighed og magtdeling, er udformningen mislykkedes. Udvalget vil snarere føre til at mindretal i folkekirken mister deres stemme. Der er en tid til at sprede og en tid til at samle, som der står i Bibelen. Problemet med det nye forslag til kirkeforfatning er imidlertid, at mens det erklærer at ville det sidste, er det umiddelbart svært at argumentere for andet, end at det kommer til at gøre det første. Men lad også mig – i lighed med Det Hellige Skrift – starte ved begyndelsen. I 1849 føjede grundlovsfædrene ordene ”Folkekirkens

19. maj 2014

Den udødelige utopi

Først var den de borgerlige partiers største fjende, i dag hævet over kritik. Henning Fonsmark Historien om den danske utopi skildrer, hvordan de borgerlige opgav velfærdsstatskritikken. Fra tid til anden lykkes det for en faglitterær bog at etablere sig så stærkt, at den overlever diverse mærkedage og mulige forældelsesfrister, dvs. forbliver læseværdig år efter år. Det synes at være tilfældet med Henning Fonsmarks bog Historien om den danske utopi, der til næste år har et kvart århundrede på bagen, men som stadig rummer en relevans og en analytisk soliditet, der gør at dens position og læseværdighed synes sikret en rum

6. maj 2014

Dannelsen forfra

Dannelsestabet i uddannelsesinstitutionerne har umyndiggjort borgerne og kan i yderste instans nedbryde et værn mod totalitarisme. Det mener månedens kronikør Morten Kvist, talsmand for Rønshovedgruppen, der peger på at en opprioritering af kundskaber og færdigheder, koblet til en forståelse af historisk sammenhæng, er bydende nødvendig for at genrejse idealet om myndige og dannede borgere. Der har i de senere år været talt meget om dannelse, fordi den så oplagt mangler på alle niveauer i undervisningssystemet. Manglen præger både undervisningens niveau, disciplinen og respekten for kundskaber. Kundskaber er noget, man kan hente på nettet, synes mange at mene, resten er uinteressant.

23. april 2014

Demokratiets grundlag

Det er ikke rettigheder eller forfatninger, der holder nationen sammen, men snarere end kulturel sammenhængskraft, siger Kasper Støvring – har han ret? Kasper Støvring udgav i 2010 bogen »Sammenhængskraft«, hvis centrale tese er, at mens Danmarks stærke sammenhængskraft er blevet til over flere århundreder, så kan den hurtigt gå tabt igen. Bogen er et opgør med dominerende strømninger inden for politik- og kulturvidenskaberne og inden for den offentlige debat. »Sammenhængskraft« er skrevet i 2010 og sidenhen fulgt op af bogen Fortællingen om Fredens Europa (2014), men bogens tema er stadig lige så relevant, som da den udkom. Interessen for kulturfølsomme

14. april 2014

Ang. den såkaldte »KU-sang«

I et interview med Konservativ Ungdoms nyvalgte formand, Mikkel Ballegaard, har journalisten Martin Krasnik søgt at antyde en ideologisk affinitet mellem KU og en højreradikal bevægelse som den franske Generation Identitaire. Kender man bare lidt til den fremherskende liberalisme i KU, vil man vide, hvor lidt hold der kan være i et sådant journalistisk udsagn. Det er muligt, at Krasnik har en kæphest omkring fænomenet Generation Identitaire, for da en af Årsskriftet Critiques redaktører 13. marts var i studiet, søgte Krasnik også her at foreslå en sådan affinitet. Uden at sige for meget, vil jeg tillade mig at tvivle på

1. april 2014

Når konservative udmeldinger går godt – og galt

Det kan lade sig gøre at forene de modsatrettede strømninger i Det Konservative Folkeparti. Det skriver månedens kronikør Rasmus Jarlov, der sammenfatter hvad der forener partiet og hvorfor denne forening fortsat er partiets chance for at profilere sig i det politiske landskab. Læseren har sikkert aldrig selv hørt det med egne ører. Men måske har hun hørt om, at det engang er sket. Nemlig at en af os konservative politikere i Danmark er kommet til at sige noget, som ikke var konservativt. Og selvom det naturligvis er ufatteligt sjældent, så kan man overveje, hvorfor det kan hænde. Dårlige udmeldinger kan

4. marts 2014

En vandring ad totalitarismens sti

Racismeparagraffen er både historisk og i sin nutidige praksis totalitær. Det skriver medlem af Trykkefrihedsselskabets bestyrelse Kuzma Pavlov i månedens kronik, hvor han også eftersporer paragraffens noget paradoksale tilblivelseshistorie som barn af totalitære stater. Ingen politikere eller meningsdannere vil få sig selv til at sige, at de er imod ytringsfrihed. Vi fordømmer fortidens og nutidens regimer, der har begrænset retten til at ytre sig frit, og vi er bredt enige om, at begrænsningerne intet godt har ført med sig. Få ved dog, at disse regimers forsøg på at knægte ytringsfriheden er blevet lov i Danmark, og at deres totalitære tankegods

24. februar 2014

I flæsket på EU’s fredsmyte

Det er ikke EU, men snarere de europæiske nationalstater, der har skabt fred i Europa, skriver Kasper Støvring i sin bog Fortællingen om fredens Europa, der på trods af enkelte mangler er et vigtigt bidrag til debatten om EU’s rolle. Blandt de senere års væsentligste bidrag til konservativ idédebat i Danmark finder man en række større og mindre værker fra kulturforskeren Kasper Støvrings hånd. Støvring repræsenterer en uafhængig konservativ position med stor fokus på betydningen af den kulturelt homogene nationalstat som forudsætning for et velfungerende samfund og et reelt folkeligt forankret demokrati. Såfremt man er optaget af de mere principielle

4. januar 2014

Alf Ross genudgivet – magt er ret

Som de fleste læsere af denne hjemmeside vil vide, er 2013 året, hvor Alf Ross’ retsfilosofiske klassiker ”Om ret og retfærdighed – en indførelse i den analytiske retsfilosofi” fra 1953, er blevet genudgivet. Da værket utvivlsomt har været at finde under mange juletræer, har man herfra fundet det rigtigst at kigge lidt nærmere på værket. Da kun originaludgaven fra 1953 har været mig tilgængelig, vil alle henvisninger være til denne, der indeholder færre sider (476) end genudgivelsen (510). Genudgivelsen, der ifølge forlagets hjemmeside er en 2. udgave, indeholder i øvrigt en introduktion, der ikke var med i originaludgaven fra 1953.

4. december 2013

Ensidighed i Danmarks Radio

De røde lejesvendes hegemoni i Danmarks Radio er afløst af DJØF’ernes og journalisternes, ikke mindst fordi den folkeligt-demokratiske funderede kontrol og repræsentation er afskaffet. Væsentligste konsekvens af dette er, udover politisk vanetænkning og indforståethed, et svigt af Danmarks Radios arv og forpligtelse som kulturbærende og oplysende institution, og et ensidigt fokus på underholdning, seertal og pop. Det mener månedens kronikør Ole Hyltoft, der tager Danmarks Radio under kritisk, men også kærlig behandling. For nylig viste DR et søndagsprogram om ondskaben ved den stramme indvandringspolitik. En 17-årig asylansøger var blevet udvist til Kosovo efter adskillige års ansøgning om permanent ophold i

3. december 2013

Klog borgerlighed

Artiklen er i første omgang et forsøg på at finde frem til hvad begrebet ‘borgerlig’ egentlig dækker over. Henrik Gade Jensen knytter dette tæt til begrebet sædelighed, som eksempelvis giver sig udslag i særlige omgangsformer præget af høflighed og respekt. Men denne sædelighed adskiller sig fra en mere moderne opfattelse af moral, hvor moralen kommer udbrede sig ud over den private sfære og sætter sig på enhver flig af samfundslivet til skade for både sædeligheden og friheden. For den borgerlige gælder det derfor om at demoralisere samfundet, så det igen kan blive sædeligt. Mild og underholdende, artig og forekommende i

15. november 2013

Livet på samfundets bund

Det er sværere at slippe ud af fattigdom i dagens England end det var for 60 år siden: Offertænkning og velfærdsstat fastholder mennesker i troen på, at de ikke har noget vedvarende ansvar for deres egen tilværelse, og velmenende forsøg på at bortforklare dette ansvar fastholder en stor gruppe i åndelig fattigdom. Sådan skriver den britiske Theodore Dalrymple, der baserer sine skrifter på erfaringer som bl.a. fængselslæge. Dalrymples værk Livet på samfundets bund gennemgås her af Jonatan Forsberg-Gillving. Theodore Dalrymple forklarer, at det i dagens England er langt vanskeligere at løfte sig ud af fattigdom end det var, da hans

28. oktober 2013

Folkekirken som progressiv institution

Da jeg begyndte på Svendborg Statsgymnasium i 1975, var der ansat én rektor, 30-40 adjunkter og lektorer, tre sekretærer, en pedel og pedelmedhjælper. Rektor selv havde også undervisning. I dag er der en separat ledelse med en rektor, vicerektor, administrationschef og fire uddannelsesledere. Dertil kommer en administrationsafdeling med 12 ansatte, herunder en økonomi- og administrationschef, og så en teknisk afdeling med tre ansatte. […] Klassiske statslige institutioner var flade og med et minimum af le-delse, og de ansatte brugte det meste af deres tid på undervisning. Universiteterne var ligeså. De var kollegialt styrede, oprindeligt kun af professorer og senere kom

9. oktober 2013

Den kundskabsløse ørken

Danske skoleelever er på en ørkenvandring i et skolesystem, hvor det er finere at føle end at tænke, hvor trivsel og fællesskab står før faglig og personlig succes. Men det, mange har overset, er, at de små sejre og succeser netop er det, der fører til trivsel og gode samarbejdsevner. Gennem et oprids af skolehistorien og især de seneste 50 års udvikling vil jeg i det følgende belyse, hvor nogle af årsagerne til den dan-ske folkeskoles deroute skal findes, og samtidig give mine bud på, hvilken retning skolen bør udvikle sig i for at sikre eleverne og samfundet succes. Status

3. oktober 2013

Pengenes væsen – og finanskrisens

For at begribe finanskrisen, må man begribe pengenes væsen. Det mener i hvert fald månedens kronikør, Bjørn Rasmussen, der i sin kronik eftersporer pengenes væsen, analyserer finanskrisen og peger på en mulig løsning af dens efterskælv. Økonomer taler om penge, når følgende tre forhold er til samtidig: Penge er et universelt betalings- og afregningsmiddel, som er deleligt ned i små størrelser; penge er en værdibærer, som bringer købekraft ind i fremtiden, og penge er et værdimålingsmiddel, som alle priser fastsættes i. De frie handlende har gennem historien benyttet forbløffende forskelligartede genstande som penge. Af praktiske grunde gik gældsbreve, dvs. fordringer

25. september 2013

Konservatismen og Det Konservative Folkeparti

Denne artikel vil beskæftige sig med konservatisme og Det Konservative Folkeparti. Håbet, og det er ikke mere end det, er, at den kan medvirke til at anskueliggøre nogle af de udfordringer og overvejelser, som de, der tager del i arbejdet med at forme partiets fremtidige version af konservatismen, vil stå overfor i den kommende tid. Politisk befinder det konservative Danmark sig i en brydningstid blandt an-det som resultat af, at Det Konservative Folkeparti nu konfronteres med en lang række af opgør, der i det seneste tiår trods deres nødvendighed har ligget gemt bag en politisk dagligdag, hvor regerings-ansvaret har fyldt

23. september 2013

To år i ingenmandsland

Idet jeg stiger ud af S-toget på Vårberg Station sydvest for Stockholm, mærker jeg med det samme, hvad der menes med udtrykket ”indvandrertæt forstad”. Fra alle hjørner af ankomsthallen og ved udgangen observerer spredte grupper af indvandrerdrenge mig, som var jeg en skabning ankommet fra det ydre rum. Det er jeg sådan set også. Et kvarter senere sidder jeg i privaten hos etnologen Karl-Olov Arnst-berg, der har boet i området i årevis, skrevet en lang rækker bøger om etnicitet, svenskhed og social ingeniørkunst og indtil for tre år siden var professor i etnologi på Stockholms Universitet. Sneen ligger tykt udenfor

16. september 2013

EU-domstolens undergraven af demokratiet

Det siges at være en demokratisk grundsætning, at al magt udgår fra folket. Således indledes eksempelvis den svenske grundlov i § 1 med ordene: »All offentlig makt i Sverige utgår från folket«. Princippet findes i en række europæiske forfatninger. Dog ikke ordret i den danske grundlov, som imidlertid synes at ramme det samme princip ind ved blandt andet at slå fast, at Folketingets medlemmer vælges »ved almindelige, direkte og hemmelige valg«, jf. § 31. Hensynet er altså ikke til at tage fejl af. Det er befolkningen, der har magten. Mens et sådant hovedprincip findes i varierende form i EU-medlemslandenes forfatninger,

6. september 2013

Den liberalkonservative tomhed

Det Konservative Folkeparti – og særligt partiets liberalkonservative repræsentanter – svigter kampen for nationalstaten. Det mener månedens kronikør, historikeren og redaktør for hjemmesiden Uriasposten Kim Møller, der eftersporer årsagen til partiets stagnation og udpeger de skyldige herfor. For nylig lancerede den tidligere KU-formand, nuværende folketingskandidat Rune Kristensen, et udlændingepolitisk manifest under overskriften »Åbne grænser – lukkede kasser«. Liberal Alliance gik til valg på »åbne grænser – lukkede kasser«, og vil man forstå hvorfor de Konservative ikke har medvind i meningsmålingerne, så må man forstå Rune Kristensen og det der er blevet omtalt som »liberalkonservatisme«. Langt de fleste konservative i dette

15. august 2013

Fyrtårnet og det forliste parti

Den danske partikonservatismes centrale intellektuelle har i årtier været Per Stig Møller. Da han for nylig fyldte 70, benyttede Det Konservative Folkeparti lejligheden til at udgive et festskrift til ære for ham – men gør festskriftet nu også hans værk ære, og kan det hjælpe os til at forstå den krise, partiet befinder sig i? Christian E. Skov anmelder skriftet: Lars Barfoed hævder i sit forord, at Per Stig Møller har haft en »uvurderlig betydning som filosof og forfatter«. For hvem, tør man spørge? Næppe for Lars Barfoed selv, som i sit meget korte indlæg ikke går ind i denne

24. juni 2013

Konservatismen og den højreradikale terror

Den norske højreekstremist Anders Behring Breiviks terror mod det norske samfund ledte herhjemme til en voldsom debat om blandt andet forbindelsen mellem tonen i debatten og terrorangrebet og forholdet mellem kulturkonservatismen og højreradikalismen. Essayet Konservatismen og den højreradikale terror blev skrevet af ph.d.-stipendiat Christian Egander Skov umiddelbart efter angrebet og er et forsøg på at skabe klarhed over fronterne i debatten. Fredag d. 23. juli fandt en forbrydelse sted af et omfang, som vi håbede, vi aldrig skulle opleve. Anders Behring Breivik, der gennem længere tid havde fløjet under efterretningstjenestens radar, lod ikke alene bomber sprænge i Oslos regeringskvarter, men satte

7. juni 2013

Ang. Skolepolitikken

Lars Barfoed kan være en tilfreds partileder i dag. Ikke alene har Det Konservative Folkeparti fået en mængde omtale, som de kun har kunnet drømme om, men de har dertil fået det på en sag, som med partiformandens hyppigt gentagne bemærkning er ”konservativt hjerteblod”. En række politikere fra forligskredsen strækkede sig fra SF’s Pernille Vigsø Bakke til Dansk Folkepartis Alex Ahrendtsen har kritisereret Det Konservative Folkeparti for at bruge sagen til egen fordel. Også en række medier har slået denne streng an ikke mindst Politikens lederskribent Kristian Madsen, der mener at vide, at ”i realiteten har de konservative manøvrer intet

27. maj 2013

Rasmus Jarlov: Drop de lange udredninger

»Problemet er ikke, at vi ikke taler nok om værdier. Problemet er desværre meget mere grundlæggende, at vi ikke har besluttet og er enig om, hvad konservative værdier overhovedet er. Før det er klart, er det fuldstændigt ligegyldigt, hvor meget vi taler om værdier. Det vil aldrig fremstå konsistent og klart og vil derfor være virkningsløst.« Rasmus Jarlov, der betragtes som en af de politiske håb for Det Konservative Folkeparti skriver om Det Konservative Folkepartis krise og dets vej ud af krisen. Partiets problem er ikke kun et kommunikationsproblem eller, at man ikke taler om værdier. Problemet er dybere, at

1 … 20 21 22 23

Tegn abonnement på Årsskriftet Critique for kun 199,-

Få Årsskriftet Critique

Tegn abonnement i dag for 199 kr

×
Hilsen fra Bryssel: Irriterende advarsel om cookies!
Også her anvender vi cookies og skal derfor give dig mulighed for at fravælge dem. Det er dog ret begrænset, hvad vi indsamler og hvad det bliver brugt til. Vi videresælger ikke dine data - det ved vi faktisk slet ikke, hvordan man gør.Vi vil egentligt bare gerne at siden virker efter hensigten og at vi har en nogenlunde idé om, hvor meget vi bliver læst. Vi håber at du har forståelse for dette.
Tjoooh, jeg vil gerne lige se,
hvad jeg kan vælge fra først Så lad gå da...
Stik mig de cookies.
Hilsen fra Bryssel: Irriterende advarsel om cookies!
Her skal du vælge, hvilke typer cookies, du vil byde inden for på dit EDB-apparat. Din store gæstfrihed vil blive prøvet i et år - med mindre du smider dem ud inden - det er trods alt din ejendom.
Nu har jeg iført mig en
digital balaklava og er glad. Så lad gå da...
Stik mig de cookies.