Alt-Right: Et politisk og religiøst alternativ?
Foranlediget af Simon Hesselager Johansens udmærkede introducerende artikel til alt-right bevægelsen i USA føler jeg mig forpligtet til at bidrage til diskussionen med et par kommentarer til dette voksende og stærkt heterogene fænomen. Hvor Johansens artikel opridser udviklingen i de konservative strømninger i og omkring det Republikanske Parti, har dette indlæg i højere grad fokus på de ideologiske rødder uden for mainstream-konservatismen, som har påvirket og medvirket til fremvæksten af et alternativt højre. Det er korrekt, at man med en vis rimelighed kan etablere en modstilling i amerikansk højre-konservatisme mellem et ’Old Right’, der er Kristent og palæo-konservativt, og et
