Politik & Samfund- side 21

Krystalbørn i ingenmandsland

22. september 2026

Gennem mange år er der sket en psykologisering af skolevæsenet, som ikke mindst knytter sig til begrebet relationskompetence. Denne psykologisering har i vidt omfang fortrængt pædagogikkens normative dimension med vægt på bl.a. opdragelse og autoritet. Dette undersøger lektor ved DPU, ph.d. Frederik Pio i artiklen »Krystalbørn i ingenmandsland« i Årsskriftet Critique 2026. Tegn abonnement her. Denne artikel placerer sig inden for en almenpædagogisk tradition, der forstår pædagogik som en normativ praksis med et samfundsmæssigt mandat. Artiklen undersøger, hvordan diskursen om relationskompetence – som formuleret hos Louise Klinge (2022) – kan forstås i relation til klassisk pædagogiks begreb om opdragelse, med

22. februar 2016

Monrad – det moderne danske demokratis fader?

D.G. Monrad var Danmarks regeringsleder i 1864 og gøres i ny biografi af Henrik Gade Jensen til en fremsynet demokrat – men er det en retvisende beskrivelse? Ifølge vores anmelder er billedet langt mere uklart. Med bogen Monrad – Vilje, tidsånd og tro har Henrik Gade Jensen kastet sig over den enorme opgave at skrive en biografi over et af de mest omdiskuterede mennesker i danmarkshistorien. Han var Grundlovens forfatter. Han var gennemføreren af talrige reformer, der virkede til at forme det moderne Danmark. Og han var regeringslederen under det moderne Danmarks mest katastrofale og formative periode, nemlig foråret 1864. Men

20. februar 2016

Konservatismens fallit og fortidsmuligheder

Den 22. februar bliver Det Konservative Folkeparti 100 år, i hvert fald hvis man regner fra det stiftende Landsråd i 1916. I den forbindelse har jeg fået bragt en kronik i Kristeligt Dagblad, hvor jeg har spurgt til partiets situation og muligheder. Her et par uddrag. »Det Konservative Folkeparti fylder 100 år, og som de fleste, der når den alder, føler partiet dødens ånde i nakken. Under alle omstændigheder er partiet fra en uhildet betragtning en skygge af sig selv. Vælgerne er flygtet i enhver tænkelig retning, medlemmerne har meldt sig ud eller er slet og ret døde, og den

15. februar 2016

Den korrekte ligestilling

Præges ligestillingsdebatten af hykleri og dobbeltmoral? Chris Bjerknæs Fallesen mener ja – og taler af erfaring. For nyligt blev han udsat for voldsomme personangreb efter at have skrevet et indlæg om feminisme i Politiken. Der findes elitefeminister, der kun selv kender til den korrekte ligestilling, som nok ved, hvordan man bekæmper køns- og ligestillingsudfordringer. Det er de politisk korrekte feminister, der kun vil se i en retning og står på spring for at slå hårdt ned på enhver, der formaster sig til at kigge i en anden. Når det sker glemmer de deres korrekthed og viser, hvad der gemmer siger

8. februar 2016

Søren Krarup gør status: Danmark i 73 år

Søren Krarup gør status over Danmarks udvikling i hans levetid, en udvikling, han i høj grad finder urovækkende. Den har været præget af kulturradikalismens dominans, knæfald for EU og fra 1980’erne også masseindvandringen. Artiklen er fra Årsskriftet Critique V (2012) Jeg er født i 1937, og jeg er blevet bedt om at fortælle Danmarks historie igennem de 73 år, jeg har levet. Jeg har gjort det før. I 1998 udgav jeg en bog, jeg kaldte I min Levetid. 60 års Danmarkshistorie, hvor jeg udførligt berettede om de begivenheder og den udvikling, jeg har været samtidig med. Det samme vil jeg gøre

2. februar 2016

Der er langt fra Struer til Bruxelles

Globaliseringen har negative konsekvenser for en stor del af den danske befolkning, og derfor må EU’s ekspansion begrænses både i omfang og hastighed. Dette kan EU imidlertid ikke selv gøre, og derfor må det være op til Europas nationalstater at sætte grænser for det europæiske projekt. Hvad var det dog der skete? Således lyder første verselinje i Kaj Munks smukke digt om den blå anemone. Og selvsamme spørgsmål har mange politikere, eksperter og debattører stillet sig selv oven på folkeafstemningen den 3. december. Her blev den danske befolkning bedt om at tage stilling til, hvorvidt man ønskede at erstatte retsforbeholdet

15. december 2015

Vedr. alternativer og kommunikation

Jeg vil gerne arbejde med kommunikation. Jeg arbejder med kommunikation. Vi arbejder målrettet med vores kommunikation. Vi søger dig, der brænder for kommunikation. Disse fire sentenser er blevet fast inventar i sproget blandt unge, yngre og dem, der, i stedet for at erkende deres egen alder, vakler eksistentielt mellem helst at ville tilhøre først- eller andennævnte. Aldrig er der blevet snakket, ikke talt, så meget om kommunikation. Folketinget har materialiseringen af en mellemstor kommunikationsafdeling i sin midte i form af partiet Alternativet. For nylig fremviste partiet stolt, at det, ved sine kontorer på Christiansborg, har en person ansat, der på

2. december 2015

Det kunne være Dem!

Hvert år foretages omtrent 16.000 provokerede aborter i Danmark. Alligevel er emnet ikke genstand for diskussion, og spørger man månedens kronikør, Kuzma Pavlov, er det både synd og skam, fordi disse børn fratages retten til at leve. Det var en lørdag aften og ikke en ædruelig af slagsen. Det husker jeg, fordi jeg ikke kom i kirke næste dag. Som det jo sig hør og bør, bliver der luftet megen lommefilosofi i sådanne stunder, hvoraf det meste er glemt dagen efter. Det meste lommefilosofi er naturligvis ganske ubrugeligt, men en enkelt bemærkning har jeg dog alligevel husket den dag i

16. november 2015

Virkelighedens jernnæve

Det var ikke kun et modbydeligt terrorangreb, der ramte Paris, Frankrig, Europa og hele den frie verden den 13. november. Nej, på denne aften blev Europa ramt af virkelighedens jernnæve. Dén virkelighed, som humanister og kulturradikale dagligt undsiger og forsøger at undslippe. Dén virkelighed, der kun har spot og hån til overs for menneskers idealisme. Dén virkelighed, der altid pulveriserer vores babelstårne. Konfronteret med denne virkelighed er det vores pligt at handle. Ikke blot ved at ændre vores coverbilleder på Facebook, skrive »#prayforparis« eller stimle sammen med stearinlys og synge John Lennons »Imagine«. Vi må være bevidste om situationens alvor, og

16. november 2015

Din pension er truet – og du er tilsyneladende ligeglad

Folkepensionen nyder i dag bred accept, og det er stort set politisk utænkeligt at ordningen begrænses. Men det burde ikke være sådan, for folkepensionen opløser forholdet mellem yder og nyder, og gør det umuligt for den enkelte at sikre sin egen fremtid på den mest hensigtsmæssige måde. af Morten Jarlbæk Pedersen Så godt som alle danskere elsker folkepensionen. Den betyder jo, at vi ikke skal kere os om alderdommen, mens tid er. Desværre er dette muligvis en falsk tryghed: Folkepensionen hænger i dag som en milliardtung møllesten rundt om de årlige finanslove også i dårlige tider, og samtidig fratager den danskerne

3. november 2015

Ang. den gamle luft i Folkepartiet

Nej, dette er ikke et svar til David Munk Bogballes udmærkede artikel i Replique. Titlen på indlægget er udtryk for ren opportunisme samt det forhold, at jeg i det flg. faktisk behandler gamle vinde i Det Konservative Folkeparti. Artiklen er fra det netop udkomne, lettere forsinkede, Libertas #60, Februar 2015, som er et temanummer af det i øvrigt liberale tidsskrift, der omhandler konservatisme. Nederst i indlægget har jeg anført oplysninger om bestilling. Partikonservatismen i Danmark Af Christian Egander Skov, Libertas # 60 s. 17-23. Da der for et par år siden var en intens ideologisk debat mellem konservative og liberale i

1. november 2015

Nye vinde i Det Konservative Folkeparti

Det Konservative Folkeparti har netop afholdt sit årlige landsråd, og der blæser nye vinde i partiet, der befinder sig i en brydningstid. Især de yngre generationer plæderer for en mere systematisk konservativ tænkning, i modsætning til den pragmatisme, som længe har domineret partiet. Således skriver månedens kronikør. Hvis man i de seneste år har færdes i eller omkring Det Konservative Folkeparti, vil man have haft svært ved at undgå at bemærke den diskussion, der i særlig grad har optaget dets medlemmer; nemlig diskussionen om hvad det vil sige at være konservativ. Partikonservatismen I nyere tid har partikonservative overvejende været af

28. oktober 2015

Vedr. højrefløjens splittelse og selvovervurdering

Det var i 1970’erne man talte om fraktionering, bogstavs- eller afgrundsvenstrefløjen – vistnok efter den svenske kommunistleder C.-H. Hermanssons berømte udsagn om at der til venstre for det svenske kommunistparti kun fandtes afgrunden – og lignende etiketter. Dengang mødtes de smarte og moderigtigt klædte unge – fuldskæg, skjorter af groftvævet stof, håndbajere og King’s var fast inventar – og diskuterede, udgav tidsskrifter og dyrkede dem selv og deres sag ud på de små timer. Her besegledes fremtiden og den historiske nødvendighed. Litteraten, professor Nils Gunder Hansen har i sine fremragende erindringer Lille dreng med rejseskrivemaskine skildret, hvordan han engang i

27. oktober 2015

Danmark er ikke for alle

Danmark er ikke for alle. Vi er skabt af vores kultur og historie. Vi er et fællesskab af danske, og vi skal kun give indfødsret til de, som viser vilje og evne til at assimilere sig ind i vores kultur og ophold til de, der respekterer vores love, regler og værdier. Danmark er af mennesker før os udviklet til et rigt, lykkeligt og frit samfund, hvor fælles kultur og værdier skaber bånd mellem mennesker og giver rodfæste i tilværelsen. Hvor dansken kan leve som en fri mand med ansvar for sig og sine. Og hvor vi sammen sikrer et fælles

1. oktober 2015

Alle tiders boble

Beslutningstagerne står stadig rådvilde overfor den økonomiske krise, og månedens kronikør peger på at de snart løber tør for løsningsmuligheder, i og med nulrentepolitikken og kreditudvidelserne ikke kan fortsætte. De hårdest ramte vil blive lønmodtagerne og småsparerne, når inflationen sætter ind. Findes der alternativer til det nuværende system – og hvad har vi gjort galt? Kronikken giver et bud. Var finanskrisen bare et problem, skabt af et segment af det amerikanske lånemarked, subprime-lånene, som centralbankerne succesfuldt fik inddæmmet og løst? Eller var finanskrisen bare et tillidsbrud, hvor folk først troede på økonomien, men så pludselig mistede troen, hvorved politikkerne handlekraftigt

25. september 2015

De højtærede brødre

Blandt de senere års biografier hører Nikolaj Bøghs om brødrene Aksel og Poul Møller til blandt de væsentligste om Det Konservative Folkepartis folkevalgte. I næsten fyrre år hørte de to brødre til i inderkredsen af dansk politik. Tiden er inde til et tilbageblik på bogen – og på brødrene Møllers indsats i dansk politik. Kendere af ældre danske film – lystspil fra 50’erne og 60’erne og den slags – vil huske Hass Christensen. Ulastelig klædt, ofte bag rattet i en mørk Chevrolet, talende et forbilledligt rigsdansk og med aldrig svigtende manerer. Således legemliggjorde Hass Christensen højesteretssagførere, skibsredere, kontorchefer og øvrighedspersoner

9. september 2015

Hvad spyttemanden fortæller om immigrationskrisen

Hvorfor kan et billede af en mand, der tilsyneladende spytter på flygtninge tænde op under forargelsen i den danske offentlighed? Naturligvis fordi det først og fremmest er forargeligt og dybt forkert. Ikke alene er det forkert i det hele taget at spytte på mennesker – og man kan endog blive straffet for det – det er i de flestes – også denne skribents – øjne i særlig grad forkert at spytte på folk i en ulykkelig situation. Og at gruppen af immigranter eller flygtninge, der pludselig dukkede op i Rødby står i en ulykkelig situation, er der næppe tvivl om. Forargelsen bunder

1. september 2015

Hedonisme – det menneskelige forfald?

Hedonismen og i et bredere perspektiv materialismen hører til konservatismens hovedfjender, og det er et væsentligt karakteristikum ved konservatismen, at den må og skal konstituere et menneskeligt fællesskab, der hviler på nedarvede sæder og skikke og ikke på løsagtighed. Månedens kronikør peger på, at denne konstituering i vort tidehverv må tage udgangspunkt i et håndfast opgør med en normopløsende og frivol individualisering, der truer med at opløse både familie og nation. Det er i høj grad et menneskeligt islæt, at vi undertiden deponerer både moral og anstændighed i bestræbelsen på at udfri vores umiddelbare indre lyster,   men det er i

17. august 2015

Velkommen til!

EU-domstolen har gradvist udvidet begrebet om en »arbejdstager« til at omfatte flere og flere personer, der dermed får adgang til velfærdsydelser. Det sker ikke mindst på baggrund af historiske politiske ønsker. Et par indledende betragtninger Det burde være kommet den almindeligt oplyste borger for øre, at vi både i Danmark og resten af Europa ivrigt diskuterer hvilke rettigheder, tilrejsende EU-borgere bør nyde. Dette gælder ikke mindst på det sociale område, og i Danmark har det ført til ophedede debatter om bl.a. SU og børnepenge, mens det i f.eks. Storbritannien er en af de bærende årsager til premierminister David Camerons forsøg

3. juli 2015

Når næstekærlighed bliver selvgodhed

Når der i den offentlige debat diskuteres spørgsmål om eksempelvis flygtninge eller velfærd, inddrages næstekærlighed eller beslægtede begreber hyppigt. Men hvor stærkt står næstekærligheden egentlig i dagens Danmark? Mikael Brorson, redaktør ved nærværende tidsskrift, søger at besvare spørgsmålet i månedens kronik. Ofte bilder vi os i Danmark ind, at vi er næstekærlige: vi har en velfærdsstat hvor vi – eftersigende på næstekærlig vis – sikrer, at selv de svageste medborgere får hjælp i de sværeste af livets øjeblikke, vi fordeler ulandsbistand til fattige afrikanere på bedste, næstekærlige vis – og så burde vi måske, for nu at have næstekærligheden helt

Bent Jensen og Dragsdahl

Det er ikke gået nogens næse forbi, at der er faldet dom i sagen mellem Dragsdahl og Bent Jensen, og at denne i al væsentlighed faldt ud til Dragsdahls fordel. For selvom Højesteret slog fast, at der kunne føres bevis for, at Dragsdahl havde deltaget i konspiratoriske møder og spredt desinformation (til fordel for Sovjetunionen) så mente man altså alligevel, at man ikke på den baggrund kunne kalde Dragsdahl for sovjetisk agent. Sådan ligger sagen. Sådan faldt dommen. Og nu skal Bent Jensen så til lommerne. Inden 14 dage fra dommen skal han betale et beløb på næsten 700.000 kr.

1. juni 2015

Et forsvar for friheden

Dansk konservatisme ligger – nu som før – trygt i hænderne på Det Konservative Folkeparti, trods tidens trængsler. Kun hos dette parti får konservatismens mange strømninger lov til at løbe sammen og danne en helhed, der fortsat bør appellere til vælgerne. Det mener månedens kronikør, folketingskandidat Rune Kristensen, der søger at trænge ind til kernen af de mange strømninger og præsentere en slagkraftig og fremtidsorienteret kurs for Det Konservative Folkeparti. Hvis man ser på meningsmålingerne, så er konservatismen i Danmark er under pres. Eller rettere: Det Konservative Folkeparti er under pres. For jeg vil vove den påstand, at konservatismen lever

4. maj 2015

Hvad gik galt?

Det Konservative Folkepartis virke de seneste omtrent 50 år er en perlerække af bevidste svigt. Det mener månedens kronikør, tidl. MF for partiet Frank Dahlgaard, der peger på at svigtet navnlig gælder udlændinge- og EU-politikken. Når Det Konservative Folkeparti i dag er det mindste parti i Folketinget – med udsigt til at forblive i denne position – har man kun sig selv at takke. Gennem de sidste mange årtier har partiet nemlig på tre-fire afgørende områder svigtet sine vælgere og sit naturlige ståsted. Det naturlige ståsted for Det Konservative Folkeparti er at stå vagt om Danmark som et selvstændigt, fredeligt

27. april 2015

Ungkonservatismens fald og genrejsning

Konservatismen i Konservativ Ungdom har længe været en kamp imellem socialkonservative og liberalkonservative tendenser. Det nyligt afholdte landsråd i K.U. markerede et nybrud, hvor en sammentømret nationalkonservativ fløj bl.a. fik politisk indflydelse og repræsentation i foreningens ledende organ. Jesper Holm Frederiksen skriver i Replique om hvid fløj og ungkonservatismens genkomst. Som læserne af Replique må have noteret sig, undergår den offentlige opinion i disse år en udvikling, vi ikke har oplevet her til lands i mange år. Der er nemlig masser af konservative debattører. Der udgives konservative bøger. Der diskuteres kristen teologi, dannelse, fædrelandskærlighed og andre relaterede emner og begreber.

1. april 2015

Miljøbevægelsens magtovertagelse

En af hovedelementerne i 1960’ernes kulturelle revolution var, at forurening må ses som en af hovedtruslerne mod de udviklede samfund. En veltilrettelagt kampagne, orkestreret fra fremstående bastioner i akademia og medierne, fremmanede og fremmaner billedet af en verden truet af miljø-ødelæggelser. Det mener månedens kronikør, der i et videre perspektiv peger på dels den fejlagtige historiske bedømmelse af miljøforbedringerne i det 20. århundrede, dels på motiverne bag kampagnen, der trækker tråde til vore dage. Hvad er den mest omvæltende forandring af samfundet i nyere tid? Lad det være sagt med det samme: Det er klasseskiftet i 1960’erne. Året 1968 danner

2. marts 2015

»Af sikkerhedshensyn kan vi ikke bringe alle relevante illustrationer«

Medierne bevæger sig ind på en farlig praksis, når de undlader at bringe Jyllands-Postens og Lars Vilks Muhammed-tegninger under henvisning til såkaldt redaktionelle begrundelser. Det mener månedens kronikør Kristian Tørning, der også peger på nogle dybereliggende faretendenser ved, at medierne spiller dobbeltspil omkring bevæggrundene til at undlade publiceringen. I forbindelse med det seneste terrorangreb på jøder og ytringsfriheden har den danske presse generelt set fravalgt at vise Lars Vilks’ værker. Det er besynderligt, for Lars Vilks er netop kendt for, at nogle muslimer vil dræbe ham, på grund af nogle konkrete kunstværker han har lavet. Lars Vilks er primært kendt

19. februar 2015

Glistrup om Glistrup

De fleste kan sikkert blive enige om, at Mogens Glistrup fortjener en god og udtømmende biografi. Få har som han sat sig spor i Danmarkshistorien og delt vandene. Men er det nu en god idé at få den forfattet af Glistrups egen datter? Og er Mogens Glistrup en efterstræbelsesværdig frihedskæmper? Historiens tale har lært os, at når en folkebevægelse vokser sig stor, sker det ofte – ja næsten altid – at der opstår indre splid, intriger og jalousi. Derfor må vi i Fremskridtspartiet på denne dag, hvor vi samles for første gang på Christiansborg, lægge os på sinde at undgå

16. februar 2015

»Mørke kræfter« og sammenholdets tomhed.

Det er egentligt ikke tilrådeligt i disse sammenholdstider, hvor gode mennesker, omvendte syndere og de sidste dages hellige stimler sammen for med gratis udleverede eller billigt indkøbte fakler at mane mørket bort, som har lagt sig over det oplyste samfund. Men netop manifestationen af sammenhold og fællesskab kan for det menneske, der lider den skavank at blive pisket frem af sin ærlighed snarere end holdt i tømmer af sin forstand, at ytre en kættersk bemærkning om det, vi nu oplever. Jeg vil ikke forklejne velviljen hos de mennesker, som har begivet sig ud for at bekæmpe det, som de selv

3. november 2014

Ved jorden at blive, det tjener os bedst

Konservatismen, funderet i kristendommen, er det bedste værn mod totalitarismen. I 100-året for 1. verdenskrigs udbrud befinder vi os stadig i krigens skygge, om end den rå totalitarisme nu synes erstattet med emancipationens og værdiløshedens religion. Det mener månedens kronikør Mikael Brorson, der kalder til et forsvar for kristendom, tradition og pligtfølelse. Mennesket er grundlæggende en religiøs skabning med et basalt behov for noget som er større end det selv, en guddommelig og absolut transcendens som kan relativere dets beslutninger og forlene tilværelsen med sammenhæng, rodfæstethed og moral. Ovenstående er vigtigt at have in mente, når man diskuterer totalitarisme, og

29. oktober 2014

Da postmodernismen blev til alvor

For godt fem år siden døde den vel nok største danske digter i sidste halvdel af det 20. århundrede, Inger Christensen. På mange måder var hendes forfatterskab præget af nogle ukonventionelle sammensætninger: både alvorligt og legende, klassisk og eksperimenterende, formalistisk og sanseligt. I omfang er det relativt småt; nogle digtsamlinger, enkelte kortere romaner og et par essaysamlinger. Men i litterær kvalitet manglede det intet, og dette forfatterskab var Danmarks bedste kandidat til en Nobelpris – ved Inger Christensens død begræd mange, især tyske, kritikere, at hæderen aldrig var tilfaldet Christensen. Selvom hun indtog en mindre fremtrædende rolle i bredere dansk

27. oktober 2014

Ansvar uden fri vilje?

Vi er formede af vores baggrund, opvækst og omgivelser. Men hvis alle vores handlinger skyldes vores baggrund, kan vi så overhovedet stå til ansvar for vores handlinger, eller må staten gøre hvad den kan for at få os til at træffe de rette valg? Filosoffen Harry Frankfurt udstak en vej mellem hård determinisme og filosofisk libertarianisme, hvor menneskets ansvar ikke kan opløses af, at vores handlinger er forhåndsbestemte. Er kriminelle ansvarlige for deres kriminalitet? Er overvægtige ansvarlige for deres usunde spisevaner? Er forældre ansvarlige for, at deres børn får lavet lektier? Intuitivt synes svaret på spørgsmålene at være ja. Ikke desto

Tegn abonnement på Årsskriftet Critique for kun 199,-

Få Årsskriftet Critique

Tegn abonnement i dag for 199 kr