Budapest er Ungarns stolte hovedstad – hverken mere eller mindre
Budapest er en af Europas skønneste byer, og i sommer tog redaktionen for sig af byens oplevelser.
idédebat og kulturkamp
Biskoppers fælles udtalelse rejser flere spørgsmål end svar
Hvordan skulle forholdet mellem antallet af dræbte civile og kombattanter have været, før biskopperne var tilfredse?
Fri vilje og andre eksperimenter
Da den amerikanske adfærdspsykolog B. F. Skinner påbegyndte sin utopiske idéroman Walden Two i forsommeren 1945, så det lyst ud for den vestlige civilisation.
Det amerikanske troldspejl
Savoir-vivre er tilbage med gode råd til et givende liv. Tag med på en tur på tværs af kontinenter og forestillingsverdener – og få god mad dansk mad oveni. Oplevelse: Faux Americana – et besøg i Boston Når man går rundt i Boston, er det næsten som at være i Europa. Her, blandt USA’s ældste byer, er det meste som vi kender det: kaffebarerne er indrettede som i København, byhusene ligner dem i Amsterdam, universitetskærestepar slentrer rundt i parken og skøjter på den tilfrosne sø. Politisk hersker nærmest skandinaviske tilstande i Massachusetts, hvor Kamala Harris fik 61% af stemmerne. Men
Savoir-vivre: Det offentlige rums glæder og fortrædeligheder
Med en tur i et stormarked, en forfriskning på vejen og et besøg ved en såre dansk by i et fremmed land, ønsker redaktionen læserne en god jul og et lykkebringende, men dog sikkert skrækkeligt nyt år. Savoir-vivre er tilbage i 2025 med flere anbefalinger udi livskundskab. – Redaktionen Oplevelse: Et storcenter i Danmark Den amerikanske græskarfest er bag os, og de store indkøbscentre vil adventsdagene igennem eskalere julens stress og jag. Jeg befandt mig for nylig uden for de metaforiske volde omkring Århus, i bytilvæksten, hvor Storcenter Nord har udskåret sig et domæne i det urbane billede. Efter at
Vi kan skabe en ny renæssance
Thomas Kluge og Kasper Støvring forsvarer opbyggeligheden i kunsten og dens rolle i forsvaret for det nationale og skønheden og troen.
Pinsekirken overtager verden!
Pinsekirken er på vej til at overtage verden – eller i hvert fald kristenheden, hvis gamle kirker skælver i afmagt.
Savoir-vivre: mere livsforståelse til læserne
Hermed fortsættes Repliques sektion med anbefalinger udi livskundskab og livsforståelse. Savoir-vivre-redaktionen ønsker glædelig sommer og er tilbage med flere anbefalinger til efteråret. Oplevelse: Kunsthal Aarhus Der tales og skrives gerne om de små, grønne urbane oaser, især hvis de går for at være oversete. Sådan et sted er Kunsthal Aarhus. En beskeden hvidkalket kunstbygning fra 1917, som findes i en lillebitte firkantet park, helt klemt inde mellem andre af det ældre Århus’ langt større prestigebygninger. Byretten, kreditforeningens domicil, det tidligere erhvervsarkiv og Frimurerlogens palæ. Storstad og provinsialitet i ét. Men tag ikke fejl. Intet sted i den jyske hovedstad bærer
Savoir-vivre: Så fik vi endelig et livsstilstillæg
Det er kun efter grundige overvejelser, at Replique udvider sit stofområde. Fra begyndelsen har fag- og skønlitteratur, klassisk og rytmisk musik og nye og klassiske film været i fokus. Dertil naturligvis opinionsstof – og andet, der, i tråd med udgivelseserklæringen, tager udgangspunkt i, »at kultur i sig selv har værdi, men at al kultur ikke er af samme værdi. At det er muligt og nødvendigt at skelne mellem de store værker og personligheder, der afgørende præger vores selvforståelse, og det lette og overfladiske, der vil blive glemt.« Der er dog mere til livet. De fleste af os synes om et
Telepatikeren fra Nazaret: miraklerne i Dreyers regi
Kristendommens betydning og behandling i dansk film er svær at indkredse med få ord. Stedmoderlighed eller en form for nysgerrig men komfortabel distance synes at præge billedet. Så svært det er at finde film, der åbent fælder en afvisende dom overfor den kristne tro – lige så svært er det finde film, der tager trosspørgsmålet på alvor. Mellem polerne har vi det righoldige udbud af film, som i en eller anden henseende gør brug af bibelske eller religiøse tematikker i historiefortællingen, eller som blot spiller kinematografisk bold op ad det, som den mur af en hovedstol i verdenslitteraturen, det vitterligt
Indgang til et stort forfatterskab
Søren Krarup, der gik bort den ottende november, har gjort et uudsletteligt indtryk på sin tid og sine landsmænd, hvad mindeordene og nekrologerne klart bevidner. Udover den umiddelbare ihukommelse, som de triste omstændigheder byder til, er det måske ubetimeligt at gøre status over eftermælet som sådan, men en ting synes dog allerede at stå klart: Interessen har samlet sig om hans virke i dansk politik og debatten om indvandring. Det er forståeligt og berettiget i enhver forstand. Søren Krarups og Jesper Langballes indflydelse i samfundsdebatten og i Dansk Folkeparti har haft stor betydning for Danmarks indgang i det 21. århundrede.
Bomben blev vores skæbne
Kransen med de giftige blomster, som Robert Oppenheimer rakte ud efter, var det siden så ofte citerede ”Now I am become Death”
Efter atombomben – Vilhelm Grønbechs kulturkritik
Med krigen i Ukraine er atombomben kommet tilbage i den offentlige debat som trussel og virkelighed. Vi bringer i den sammenhæng historiker Jacob Aarslevs artikel Livtag med arven – nedslag i Vilhelm Grønbechs kulturkritik fra Årsskriftet Critique 2014. En af Grønbechs centrale indsigter var måden, hvorpå atombomben forandrede vores forhold til verden. ”Hvis en mand siger at vor videnskab har forskrevet sig til fanden, kan han godt stå ved sine ord; men han glemmer sædvanligvis at fanden det er ham selv og alle os andre. Når han skælder videnskaben ud for gudløs og åndløs, har det også sin rigtighed, men
Om at ofre sig for menneskene og ofre menneskeheden
Replique fortsætter med at se nærmere på Søren Krarups righoldige og givende forfatterskab. Denne gang gælder det det tidlige hovedværk, Om at ofre sig for menneskeheden og ofre menneskene, der opridser en bred og principiel kritik af tænkere, der ville slå ring om sig selv og fremmane det bedste for menneskeheden, men ofrede menneskene. Martin Luther tager parti for de rige og magtfulde. Dette er ikke et citat fra Søren Krarups bog. Formentlig ville jeg heller ikke kunne narre ret mange til at tro det – i alle fald ikke læsere, der i forvejen kender lidt til forfatterskabet. Formuleringen findes
Afgrund og horisont
Tyvernes science fiction, ofte af dystopisk karakter, er værd at læse i dag. Vor anmelder har set på russiske Jevgenij Zemjatins klassiker We fra 1921. Et fornemt, bedsteborgerligt hus har fået lov at blive stående, uberørt i sin Biedermeierske skønhed – og for romanens personer – gennemførte absurditet. Det er en anakronistisk absolut undtagelse i udkanten af One State-metropolen, hvor så godt som alt er bygget af glas, og hvor en høj, cirkelrund mur af grønt glas indrammer de uniformerede, gennemregulerede og taknemmelige liv. Det gamle hus er et anti-panoptikon, der på skrækkeligste vis afgrænser og skærmer privatheden og familielivet
»Problemet er uimodsigeligt religiøst«
Replique fortsætter med at se nærmere på Søren Krarups forfatterskab. Denne gang gælder det hovedværket Det moderne sammenbrud, et opgør med humanismens iboende dæmoni og modsætningen mellem Søren Kierkegaard og Karl Marx; en beskrivelse af den åndhistoriske rejse fra guillotinen til Gulag. Søren Krarups bøger begynder gerne med en anekdotisk beretning af mere eller mindre selvoplevet karakter. I Det moderne sammenbrud er det en kulturel og historisk vandring i Paris. Man er med på kunstmuseum og se impressionistisk og såkaldt postimpressionistisk kunst. Manet og Toulouse-Lautrec i særdeleshed. Manets Frokost i det grønne og Lautrecs dansepiger er eksempler på en moderne kunst,
Mediekurser og kulturkristendom
”Folkekirken skal lære at svare igen” – lød overskriften, da DR sidste i måned bragte nyheden om, at præsterne i Aarhus Stift skal på mediekursus for at blive rustet til at håndtere udfordringen fra Ateistisk Selskabs mediekampagne. Nu er Danmarks Radio jo ikke den bedste kilde til oplysninger om Folkekirken. Men overskriften er alligevel sigende, også for den situation, som Folkekirken står i. For hvad er det, der skal gives gensvar på? Og hvordan? Folkekirkens demografiske grundlag skrumper. Navnlig faldende dåbstal vækker bekymring på langt sigt. Og det gjorde det naturligvis også inden Ateistisk Selskabs udmeldelses-kampagne. Allerede i 2007 var
Du skal!: Søren Krarups »Loven«
Søren Krarups forfatterskab er omfattende, værdifuldt og varieret. Hvor skal man begynde eller slå ned? Cand.mag. Jacob Aarslev har tidligere anmeldt det væsentlige værk Dansen om menneskerettighederne i Replique og ser nu på et andet af hovedværkerne, Loven fra 1980. I anmeldelsesgenren er det populært at bemærke det, hvis en bog egner sig godt som en indgang til det øvrige forfatterskab; hvis den kan bibringe læseren uden forhåndskend skab noget særligt. Det skal også gøres her og måske med større patos end ellers. Loven var nemlig den første bog af Søren Krarup, som denne anmelder fik i hænderne. Det er
Maskinens evige brummen
Science fiction vil næppe være det første, man tænker på, når talen falder på E. M. Forsters (1879-1970) forfatterskab. Kendte værker som Howards End og Where Angels Fear to Tread er humanistiske og fintfølende samtidsskildringer fra den edwardianske over- og middelklasse, hvor individuelle længsler ofte støder sammen med tidens sociale konventioner. Men den litterære produktion rummer også en lille perle af en apokalypse: The Machine Stops fra 1909 publiceredes første gang i The Oxford and Cambridge Review, men i dag er den nemmest tilgængelig i Forsters novellesamling The Eternal Moment fra 1928. The Machine Stops skildrer en fremtid, hvor maskiner
Forhærdet og ødelagt af udskejelser
Den franske forfatter Michel Houellebecqs roman Underkastelse handler om en demokratisk muslimsk overtagelse af magten i Frankrig, fortalt gennem en småapatisk intellektuel. Jacob Aarslev udlægger her i en anmeldelse en række af romanens væsentligste pointer. François er en mand, hvis liv befinder sig i en pausetilstand. Han er en anerkendt litteraturforsker og underviser ved universitetet i Paris. Han har en ung elskerinde, Myriam, som er den seneste i rækken af kvindelige studerende. Og han reflekterer over tilværelsen og omgivelserne gennem sin store litterære passion, belle époque-forfatteren Joris-Karl Huysmans. Men det er småt med den intellektuelle nysgerrighed og stræben, og ensomheden nager.
Johannes Horstmann og kirkens borgerlige ord
af Jacob Aarslev Artiklen er en introduktion til den store danske teolog Johannes Horstmann, der især er kendt for sine arbejder om dogmatik. Centralt i denne læsning af Horstmann står hans samfunds- og samtidskritik, som den blandt andet kom til udtryk i skriftet Den socialistiske æras dødskamp, hvor han som teolog bevægede sig ud over de grænser for teologien, som sekulariseringen havde sat, samt spørgsmålet om, hvorfor det ifølge Horstmann var afgørende, at kirken netop foretog denne bevægelse. »Jeg vil her nævne en anden hovedskikkelse i Tidehvervs senere periode, Johannes Horstmann, der blev K. Olesen Larsens efterfølger som præst ved
Kontinuitet og radikalisme: Om Studenterkredsen
Studenterkredsen har dannet ramme for nogle centrale diskussioner i dansk teologi. I anledning af Kredsens 125-års jubilæum udkommer et udpluk af de vigtigste debatter. Skal man i en kort anmeldelse yde en indholdsrig og bredtfavnende antologi retfærdighed, kan man dybest set gå to veje. Søge at lade anmeldelsen favne eller berøre hele mængden af indhold, eller søge at komme til klarhed over, hvad der gør netop dette valgte indhold rigt. I særdeles minimal skala en række af valg, som ikke er ulig de valg, antologiens op- havsmænd kan tænkes at have måttet træffe for at få bogen til at yde
Livtag med arven – nedslag i Vilhelm Grønbechs kulturkritik
Af BA, stud.mag. Jacob Aarslev ”Hvis en mand siger at vor videnskab har forskrevet sig til fanden, kan han godt stå ved sine ord; men han glemmer sædvanligvis at fanden det er ham selv og alle os andre. Når han skælder videnskaben ud for gudløs og åndløs, har det også sin rigtighed, men det kommer af at den gennemforsker en virkelighed der hverken kender nogen Gud eller ånd – atter den virkelighed han selv lever på, og alle vi andre med ham.” – Vilhelm Grønbech, 1946 Teologen og religionsforskeren Per Bilde skrev i 1988 en artikel i Religionsvidenskabeligt Tidsskrift med
Ansvar og ideal: Harald Nielsens parlamentarismekritik
Harald Nielsen var en fremtrædende dansk litteraturkritiker fra begyndelsen af det 20. århundrede og op til 1930′erne, hvor han gradvis blev marginaliseret. Han blev tillige en fremtrædende konservativ ideolog, og en af dem, der var med til at vække en ny generations konservatisme. Dette skete blandt andet gennem tidsskriftet Ugens Tilskuer som udkom i en længere årrække. Harald Nielsen udgav også en lang række bøger, der behandlede æstetiske og politiske emner. Harald Nielsen opfattes typisk som kritisk over for demokrati og parlamentarisme, og var da også modstander af konservatismens forvandling til en folkelig, demokratisk bevægelse. Men Harald Nielsen var ikke,
Gensyn med menneskerettighederne
I de senere år har menneskerettighederne været genstand for stort set entydig begejstring. Kun enkelte har gjort sig til talsmænd for et andet synspunkt i debatten om rettigheder; den måske mest markante er Søren Krarup, hvis bog Dansen om menneskerettighederne her anmeldes af Jacob Aarslev, der giver en sammenligning af værket med Samuel Moyns The Last Utopia. Det centrale spørgsmål er, om det overhovedet kan lade sig gøre at have abstrakte rettigheder, der slet og ret er forbundet med det at være menneske, eller om enhver rettighed må være bundet til det, Krarup kalder konkrete fællesskaber? Erasmus af Rotterdam,
Tegn abonnement på Årsskriftet Critique for kun 199,-