Anders Orris

Anders Orris

Anders Orris er cand.mag. i historie og litteraturvidenskab og i årene 2011-2025 redaktør ved Replique

24. oktober 2022

Venstres politiske kamæleoner

Har Anders Fogh Rasmussen glemt at spørge, om han nu også fik ændret det land, han ledte, i den retning han gerne ville? Anmeldelse af første bind af Anders Fogh Rasmussens selvbiografi. Hendes Majestæt Dronningen har sagt – ganske vist for et par af slagsens siden – at man ikke bliver statsminister i Danmark uden at være et ordentligt menneske. Lad det være klart med det samme: det gør sig også gældende for Anders Fogh Rasmussens vedkommende, vort lands statsminister mellem 2001 og 2009. Fogh Rasmussen har skrevet erindringer, og det er der en speciel omstændighed ved. Der er tale

20. august 2022

Plader flere burde lytte til V

Her fortsættes en serie af klummer om plader fra tresserne, halvfjerdserne og firserne, flere burde lytte til. Når man taler om tressernes kulturelle revolution, hænder det af og til at man sætter en milepæl mellem 1967 og 1968. 1967 var skæv, farverig og munter, 1968 – og tiden derefter – blev til Ho Chi Minh-råben, politiske kommissærer og gadekampe. I den henseende er det meget sigende at gruppen Love’s plade Forever Changes udkom i 1967, lige i vadestedet til afsporingen. Pladen er tidstypisk, men dog imponerende tidløs i sin udprægede musikalitet – og velgørende præget af gruppens interesse for de tekniske

18. juli 2022

Hvad der skal siges II

Lad mig begynde med at fremmane et billede. Omkring den 1. september bekendtgøres det, at Statsministeriet har indkaldt til pressemøde. Det gælder coronasituationen. Bekendtgørelsen vil – endnu mere muligvis – ske på baggrund af skriverier om svagt stigende smittetal og tilsvarende antal sygehusindlagte, hvis definition og afgrænsning ingen i den brede befolkning i øvrigt gider slå efter. Der vil muligvis også pågå skriverier om en ny coronavariant, ingen kan udtale navnet på. I Tyskland, der på coronaområdet som på så mange andre er Europas ”syge mand”, har man på dette tidspunkt sikkert allerede genindført diverse coronarestriktioner. Muligvis blot mundbindskrav i

P.C. Jersild
15. juni 2022

En frihedsorienteret kommunitarist

For en dansk læserskare er P.C. Jersild et relativt ukendt navn – og det er en skam, hævder Repliques anmelder. Her møder vi noget så sjældent som en individ- og frihedsorienteret kommunitarist. Anders Orris introducerer Jersilds forfatterskab. Han ser oftest noget streng ud på billeder. Han ligner det, han nok nødigst vil ses som: en pligttro svensk bureaukrat, en afdelingschef i en statslig forvaltningsmyndighed eller, allerværst, en administrerende overlæge. P.C. Jersild (f. 1935) læses nok ikke så meget mere, på trods af han – vistnok – stadig skriver. Det kan han næppe lade være med. En hurtigt optalt bibliografi tæller

Multikulturalisme
2. juni 2022

Vedrørende demografi og indvandring

Demografi er en videnskab på linje med så mange andre. Eller er den? Dens relevans for spørgsmål om indvandring og de dertilhørende ændringer af befolkningssammensætningen gør den til en i manges øjne kontroversiel disciplin. Den opfattelse deler nærværende tidsskrift ikke. Beskrivelse af (ændringer i) befolkningers størrelse, sammensætning og fordeling inden for et bestemt geografisk område« står der i en ordbog, når man slår ordet ‘demografi’ op. Man satte fokus på de fem måske mest centrale menneskelige adfærdsformer, nemlig fødsel, død, vandring, vielse og skilsmisse. Hver af disse såkaldte demografiske komponenter blev kvantificeret ved hjælp af særlige demografiske metoder, hvorefter de blev

7. januar 2022

Praktiske konsekvenser af den såkaldt grønne omstilling

Der tales meget om stigende energipriser for tiden. De giver anledning til utilfredshed – og meget sigende politiske løfter om kompensation ved at omfordele allerede opkrævede skatteydermidler. Ikke ved at undlade at opkræve afgifter af energiforbrug, det vil sige: sørge for kontante lempelser ved kilden. I den nuværende situation ville det være oplagt at sænke afgifterne på elektricitet, naturgas og brændstof. De stigende energipriser skyldes en række årsager. Men det er ganske sikkert, at de også er ophobede følger af en politisk diskurs, der hævder et behov for reduceret energiforbrug eller ændring af kilderne til frembringelse af energi. I klart

Integration ghetto
8. december 2021

Fra foregangsland til skræk og advarsel: om Sverige i tiden

Vi bringer et uddrag fra redaktør og historiker Anders Orris’ artikel Fra foregangsland til skræk og advarsel om vor svenske brødres deroute over de seneste mange år, i takt med landets idealistiske favntag med multikulturalismen. Men Sveriges fald handler ifølge Anders Orris ikke alene om indvandring, men nok så meget om de sociale og kulturelle udviklingslinjer, der ledte til den svenske virkelighed anno 2021. Tegn abonnement her. Ved siden af Danmark ligger Sverige. Her bor vort broderfolk – og en hel del andre. Sverige er stort, arealmæssigt omtrent ti gange større end Danmark, og afstanden fra den dansk-tyske grænse til Skagen modsvarer blot

24. november 2021

Tre argumenter mod skærpede coronarestriktioner

Det forlyder i skrivende stund, onsdag først på aftenen, at der er skærpede restriktioner i vente. Det er ikke en god idé. Der findes mindst tre argumenter mod disse, og de følger her: For det første er der pr. dags dato indlagt 49 med corona på danske sygehuses intensivafdelinger. Antallet har været i dette leje, plus/minus ti, den seneste uge og må tages som udtryk for de, der er alvorligt syge af corona. Det er altså det egentlige grundlag, det danske samfund destabiliseres ud fra: 49 indlagte på danske sygehuses intensivafdelinger. Udtrykket ”destabilisere” kan forekomme stærkt, men det er ikke

25. oktober 2021

Om løsningen af vilde problemer – eller: hvad erhvervslivet øjensynlig har brug for

Hvorfor er det så svært at få lavet noget om i Danmark? Sådan spørger Sigge Winther Nielsen, der gerne vil løse vilde problemer, men ender med konventionelle løsninger: Flere bureaukrater. Sigge Winther Nielsen er end ikke fyldt fyrre, men har prøvet en del. Det er nemmest at gengive den sigende flaptekst fra hans nyudgivne bog Entreprenørstaten, genstanden for nærværende anmeldelse, for at få en præsentation: [SWN] er uddannet cand.scient.pol. og ph.d. i statskundskab. Han har boet flere år i USA som gæsteforsker på Berkeley, University of California og som Fulbright Scholar på Columbia University, New York. Sigge [sic] har skrevet

18. oktober 2021

Verden af i går – hovedlinjer i Anders Bodelsens forfatterskab 

I anledning af forfatteren Anders Bodelsens død, bringer vi redaktør Anders Orris’ store artikel om Bodelsen fra Årsskriftet Critique 2016. En indledende strøtanke ved nærværende artikel var, hvordan Anders Bodelsen vil have det med, at hans forfatterskab og liv og levned, efter en del år med begrænset interesse, nu bliver genstand for en nærmere undersøgelse, tilmed i en artikel i et borgerligt-konservativt årsskrift. Bodelsen hører nemlig til de ”glemte” forfattere – danskerne har det med at glemme deres meget læste forfattere – og derudover var han hverken politisk eller stilistisk synderligt konservativ. Tværtimod var han i hele sit udtryk mådeholdent

5. juni 2021

Hvad der skal siges

Det begyndte med forvirrende meldinger, anbragte til sidst i nyhederne, før vejrudsigten. Det er mere end et år siden. Sygdom, vejrtrækningsbesvær, smitsom, skiferier og Italien. Senere blev det – nok – mere alvorligt. Ordet nedlukning blev præsenteret – og en sådan indfandt sig i marts 2020. Den var med stor sikkerhed rigtig. Meget om sygdommen stod uklart. Sommeren 2020 forekom dog relativt normal. Det står måske ikke klart i erindringen, mange glemmer så hurtigt, men det var muligt dengang at besøge museer, restauranter, hoteller og mange andre steder, uden testkrav, mundbind eller andet. Verden gik videre trods dette, sygdommen kom ikke

28. maj 2021

»Store P« – ved Poul Schlüters død

Poul Schlüter er død i en alder af 92 år. I den anledning bringer vi redaktør Anders Orris store artikel om Poul Schlüters politiske betydning fra Årsskriftet Critique III under titlen »Poul Schlüter og hans tid« Poul Schlüter var Danmarks statsminister i knapt 10½ år, i en periode fra september 1982 til januar 1993. I det tyvende århundredes Danmark sad kun Thorvald Stauning længere, langt de fleste betydeligt kortere. Schlüter var tilmed borgerlig, hvilket i sig selv var noget af et særsyn. I al den tid statsministerposten havde eksisteret, det vil sige fra 1918 og fremefter, havde ingen borgerlig statsminister

26. januar 2021

Vedr. statsgælden og den økonomiske situation efter coronakrisen

af Anders Orris Det meddeles nu, at en såkaldt kompensationsordning til minkavlere er blevet vedtaget. Omkostningerne til denne ventes at blive 15 – 18 milliarder. Finansieringen er uvis, men der bliver formentlig tale om at udgiften finansieres ved yderligere optagelse af statsgæld. Statsgæld er i det hele taget til debat for tiden. Det er ligeledes blevet meddelt for nylig, at coronakrisen har medført optagelse af statsgæld for 115 milliarder yderligere fra 2019 til 2020. Krisen kan ikke just siges at være overstået, så dermed må der forventes et behov for at optage yderligere statsgæld. Forskellige medier har bragt emnet til

16. november 2020

Betragtninger om vind og vejr

Hvordan er et folk påvirket af dets natur og omgivelser? I Dansk natur undersøger Kasper Støvring i tolv essays dansk naturs indvirkning på det danske sindelag. Desværre truer glæden over og betagelsen af naturen ifølge Repliques anmelder med at slå over i sværmeri.  Litteraten Kasper Støvring har udgivet en bog med tolv essays, ”indlejre[de] i personlige fortællinger, erindringer, stemninger og refleksioner”, som det hedder i forordet, omhandlende emnet dansk natur. Undertitlen – [f]ortællinger om vejr og sind – sætter perspektivet. Bogen er perspektiv-forivret fra begyndelsen, og hermed grundlægges nogle alvorlige problemer ved den. Det er en skam, idéen er ellers

7. september 2020

Bilbeskatningens elendighed II

En kommission har d.d. fremlagt nogle anbefalinger, der skal forsøge at forøge antallet af elbiler på vejene. Det har været dens bundne opgave, og det er der jo ikke noget at gøre ved. Det er åbenbart en politisk ambition, uanset hvor tåbelig den er. Bilers drivmiddel bør ikke være et politisk virkefelt, og (resterne af) befolkningens frie forbrugsvalg bør ikke antastes (yderligere) af grådige skatteopkrævere. Kommissionens anbefalinger er dog til fri drøftelse, og de er ikke gode. Kommissionen foreslår såkaldte vejafgifter, som alle bilister, både danske og udenlandske skal betale. De eksisterer såmænd allerede i form af brændstofafgifterne. De færreste

11. juli 2020

Overvindelsen af en verdenskrig

Som katastrofe kastede 2. verdenskrig lange sproglige skygger. En række forhold, politiske, videnskabelige, diskursive, prægedes dybt af krigen. Man talte ganske enkelt på en anden måde bagefter, og der afsøgtes og defineredes nye grænser for, hvad man kunne sige politisk, videnskabeligt og diskursivt. Det skete, og derfor kan det ske igen skal den prominente Auschwitz-overlever Primo Levi have sagt engang. Dette løsen er lige så letfatteligt som den forargelse, den tyske forfatter Martin Walser udløste, da han i en i øvrigt besindig tale i 1998 advarede mod en kontinuerlig instrumentalisering af Holocaust. Walser fremhævede blandt andet, at Auschwitz var uegnet

13. juni 2020

Sverige, Sverige

Du vidtstrakte svenske land. Det mistede land i syd, det ligner også vores til forveksling. Smukt i midten, kalk og vand bliver til granit; slugter, søer og skove som vi ikke har dem. Et hovedstadshjerte med de kloge hoveder, de mange med mange penge og deraf følgende mange planer, alle de gode hensigter. Så følsomt som noget for de der er uden hjertebånd, men prægede af en råhed i sindet, der er landets børn fremmed. Nordpå det store og ukendte, lange, lange land, det altid har knebet for nogen at holde interessen for fangen over længere tid. Tyndt befolket, Europas

22. maj 2020

Plader flere burde lytte til IV

Her fortsættes en serie af klummer om plader fra tresserne, halvfjerdserne og firserne, flere burde lytte til. Man skulle ikke tro Cornelis Vresswijk ikke var rendyrket svensk. Til trods for sit hollandske ophav blev han dog så svensk som nogen. Visesanger, højt fortjent Bellman-fortolker. Utilpasset svirebror og skatteefterladen, dog med gehalt i den sociale samvittighed. Det er dog med Vreeswijk som med så mange andre musikere: nogle få velkendte numre overstråler (måske) et bredt og varieret bagkatalog. Den der vil stifte bekendtskab med det bedste ved Bellman-fortolkeren anbefales at lytte til pladen Movitz! Movitz! Vreeswijk var dog så meget andet

Scandinavian Star
22. marts 2020

Et politisk babelstårn

Bogaktuelle Asta Olivia Nordenhof har skrevet om Scandinavian Star-katastrofen. Eller rettere, hvis man spørger Repliques anmelder, brugt katastrofen som redskab til at formulere en kapitalismekritik og opbygge et politisk babelstårn. Læs Anders Orris’ anmeldelse her. Asta Olivia Nordenhof er en af vore førende yngre digtere. Tilpas eksperimenterende, tilpas nær nogens virkelighedsopfattelse, tilpas i politisk og tematisk henseende, venstresnoet, naturligvis, og derfor estimeret og prisbelønnet. Det er vist koncentratet af hvad ”man” mener, for i vore dage er redaktørerne ofte sparede væk, det skal jeg vende tilbage til, og med dem røg også år- og håndbøgerne og dermed de afmålte fremstillinger

14. februar 2020

I sandhed skandinavisk

af Anders Orris Hvad er i sandhed skandinavisk? spørger reklamen og hører sig selv svare, med en tidstypisk sprogforbistring fra ellers højtlønnet personale, absolut intet. Dermed dementerer reklamen sit eget udgangspunkt, for den er selv i sandhed skandinavisk og så ”absolut ikke” kopieret. Det er nemlig i sandhed skandinavisk at tænke sådan som den iscenesatte forestillingsverden i reklamen. Det er i sandhed skandinavisk at påstå, at intet i sandhed er skandinavisk. Ingen kan som skandinavere påstå, at intet i sandhed er skandinavisk. At påstå at intet i sandhed er skandinavisk kræver ubetinget af én, at man er skandinav. Den forudgående

Demografi
31. januar 2020

Skælvende demografi og gældskrise truer Vestens overlevelse

Alt for sjældent tages tidens dybereliggende og alvorlige problemstillinger under kærlig behandling, skriver månedens kronikør og giver svar på tiltale: Voldsomme demografiske forskydninger og en lurende gældskrise udgør eksistenstrusler for de vestlige samfund – og de er langt mere aktuelle, end vi vil være ved.  Forudsætningerne for at kunne træffe brugbare politiske beslutninger er blandt andre, at man har forstået fortiden, analyseret nutiden og planlagt fremtiden. Det afsættes der givetvis for få menneskelige resurser til. Politikere i al almindelighed viger uden om alvorlige problemer, enten fordi de ikke har brugbare løsninger parate eller ikke tør præsentere dem. Man forlader sig

16. december 2019

Plader flere burde lytte til III

Her fortsættes en serie af klummer om plader fra tresserne, halvfjerdserne og firserne, flere burde lytte til. Van Morrison er altid gået sine egne veje. Han blev træt af at være ensom i gruppen Them, dem med blandt andet den stærke fortolkning af Bob Dylans It’s All Over Now, Baby Blue, i midten af tresserne og søgte så sine egne veje. Anslaget blev pladen Astral Weeks, den geniale eners triumf – en indtagende forening af tænksom poesi og et unikt klangbillede, begge båret af Van Morrisons unikke stemme. Noget fortærsket kaldes pladen ofte for meditativ, men det er misvisende, for

21. oktober 2019

Fangelejrens frie halvdel

Velfærdsstaten risikerer altid at ende i behandlersamfund og omklamrende godhed, og velfærdsutopi kan hurtigt blive til velfærdsdystopi. Herom minder Henrik Stangerups Manden der ville være skyldig, som ifølge Repliques anmelder er tidløs velfærdsstatskritik, her anmeldt i retrospekt fra velfærdssamfundet anno 2019. Henrik Stangerup (1937-98) slumrer i vor tids erindring om det 20. århundredes litteratur. Dengang var han meget til stede, nærmest alle vegne, han skrev og skrev og snakkede og talte. Korrespondent og kommentator, romanforfatter, offentlig intellektuel og filmmand. Henrik Stangerup fyldte og dét i konkret forstand, hvilket overleveringen om ham enstemmigt meddeler: han sled på sig selv og sine

10. september 2019

Plader flere burde lytte til II

Her fortsættes en serie af klummer om plader fra tresserne, halvfjerdserne og firserne, flere burde lytte til. Bob Dylan er en egensindig rad. Han kan trætte med sin eksperimenteren og suffisante attitude. Han kan imponere med sine følelsesfulde tekster og sin sans for timing. Visse afskriver ham som en totempæl for overvintrede 68’ere. Det er at gøre regning uden vært, men et frit valg. Hvor bør man begynde henne i den lange række af plader fra Dylans hånd? I begyndelsen var han en musikalsk, Chaplin’sk vagabond, senere hen mut talsmand for en generation, og omtrent da det var forbi, indspillede

31. juli 2019

Plader flere burde lytte til I

Det er muligt og nødvendigt at skelne mellem de store værker og personligheder, der afgørende præger vores selvforståelse, og det lette og overfladiske, der vil blive glemt stod der i forordet til 1. årgang af tidsskriftet Replique. Bortset fra et introducerende essay om rockbandet U2 i 3. årgang, i øvrigt fra undertegnedes hånd, er det ikke blevet til meget andet stof om rytmisk musik, om noget. Ansvaret er hovedsagelig undertegnedes. Relevanskriteriet er givet, og der vil blive lavet om på manglen i en serie af klummer om plader fra tresserne, halvfjerdserne og firserne, flere burde lytte til. Mand og kvinde,

13. maj 2019

Begrebet dialektik

af Anders Orris Følgende forhold er givne, set fra et konservativt perspektiv: Materialismen forstået som filosofisk udgangspunkt kan ikke stå alene. Menneskers levevilkår – tag over hovedet, tøj på kroppen, mad i munden – virker ikke determinerende for deres handlinger. Armod udelukker ikke værdighed, men fremmer den til gengæld heller ikke. Rigdom beskytter ikke i sig selv de forudsætninger, der har skabt den. Idealismen forstået som filosofisk udgangspunkt kan ikke stå alene. Menneskers tankekraft – dertil deres ord – skaber ikke det nævnte. Idéer skal finde resonans i en foreliggende virkelighed og om muligt realiseres af behørig magt – og

15. april 2019

Den svære toer

Poul Schlüter fyldte for nylig 90 år, men hvilken betydning fik Schlüter for eftertiden – manden, som på den ene side ikke var så konservativ, at det gjorde noget, men som på den anden side stod bag et afgørende borgerligt nybrud i dansk politik? Ny bog giver solidt indblik i Poul Schlüters regeringstid. Den 3. april 2019 fyldte Poul Schlüter halvfems år. Det glædede ham givetvis på fødselsdagen, den vedholdende mand vi har meget at takke for, at han fortsat er genstand for opmærksomhed. Bestemt ikke glemt. ”Der er ikke noget danskere holder så meget af som forhenværende statsministre”, som

14. februar 2019

På mester Ankers tid

Hvad er arven fra Anker Jørgensen? En ny bog fremstiller den i et positivt lys, men Repliquesanmelder gør opmærksom på, at der måske er god grund til at sætte spørgsmålstegn ved venstrefløjens narrativ: Var den stadige udvidelse af det offentliges foretagsomhed en god ting, de økonomiske – men også de menneskelige og kulturelle – følger taget i betragtning? Og er dette narrativ frit for blinde pletter? Det er formentlig en særlig dansk foreteelse så gerne at ville fortælle historien om os selv. Hvem er vi?Panduros tv-spil, Matador, En by i provinsen, Landsbyen, Krøniken. Samtidsromaner; af og til den store, der

19. december 2018

Om krænkelsers ophav

af Anders Orris I disse dage bliver det genbekræftet, at Danmark fortsat er en brugsforening og genstand for Livets gang i Lidenlund i overstørrelse. Efter brugsforeninger og købstæder er de såkaldt sociale medier kommet til: et uheldigt tilkoblingsmodul til den for en overfladisk betragtning så nære samhørighed, vi hævder at have her i landet. Det med tillidskultur, finurlige sociale koder, spontan forståelse og deslige. Måske har vi snarere en stramt reguleret mistillidskultur? Nå, alle render dog efter det samme. Vi laver historier om og med os selv; stille-og-roligt-danskere, der sjældent magter lange, seje træk eller hårde afgørelser – dem skal vi altid

Eliternes oprør
16. september 2018

Den herskende klasse

Nok er Eliternes oprør en 25 år gammel bog, men det gør den så sandelig ikke irrelevant. Tværtimod, bogens forfatter Christopher Lasch beskrev ifølge vores anmelder et kulturelt forfald i Vesten, som afspejler sig i den erosion af det levedygtige demokratis forudsætninger, vi ser i dag. af Anders Orris På forhånd vil mangt en læser nok spørge sig selv, hvorfor der skal bruges spalteplads på at anmelde en henved 25 år gammel bog. Hvad er der at hente? Her må læseren indtil videre – men nu også i al almindelighed – stole på den redaktionelle afvejning. Udgiverkredsen bag nærværende tidsskrift

Tegn abonnement på Årsskriftet Critique for kun 199,-

Få Årsskriftet Critique

Tegn abonnement i dag for 199 kr