Angstens magt over sjælene
af Anders Orris Dagbladet Information interviewer (Moderne Tider, 25. august) fem forskere, der alle har det til fælles, at de bevæges voldsomt af udsigten til forandringer i jordens klima. Lad mig i første omgang dvæle ved denne voldsomme sindsbevægelse, jeg foruddiskonteret vil rubricere som angst. Vi hører ikke sjældent – ikke mindst i disse tider, hvor Amerikas præsident ohne ende og fremvæksten af en såkaldt europæisk højrepopulisme dominerer overskrifterne – at angsten er et magtfuldt mobiliserende instrument, som det gælder om at være på vagt overfor. Det hævdes, næsten altid nedsættende, at visse drevent anvender menigmands frygt, også for fremtiden,
