Anders Orris

Anders Orris er cand.mag. i historie og litteraturvidenskab og i årene 2011-2025 redaktør ved Replique

27. august 2018

Angstens magt over sjælene

af Anders Orris Dagbladet Information interviewer (Moderne Tider, 25. august) fem forskere, der alle har det til fælles, at de bevæges voldsomt af udsigten til forandringer i jordens klima. Lad mig i første omgang dvæle ved denne voldsomme sindsbevægelse, jeg foruddiskonteret vil rubricere som angst. Vi hører ikke sjældent – ikke mindst i disse tider, hvor Amerikas præsident ohne ende og fremvæksten af en såkaldt europæisk højrepopulisme dominerer overskrifterne – at angsten er et magtfuldt mobiliserende instrument, som det gælder om at være på vagt overfor. Det hævdes, næsten altid nedsættende, at visse drevent anvender menigmands frygt, også for fremtiden,

10. august 2018

Hovedlandet

af Anders Orris Turen begynder i byen ved det smalle sund, bastionen med udsigt mod den store nabo mod syd. Den har vel altid kæmpet med vekselvirkningen mellem dette – og så det at være afsondret, der i et hjørne af det engang så omstridte land. For nogle år siden kom der motorvej til hoveddøren. Som altid er en sådan tvetydig; det er blevet nemmere at komme hertil, men også nemmere at komme herfra. Motorvejen til byen er som en korridor, der leder til den nærmest mytiske E45; det mere end fem tusind kilometer lange vejstykke, som skærer Europa over

14. maj 2018

Velfærdsstatens venner og fjender

Der eksisterede aldrig en ideologisk masterplan for velfærdsstaten og dens udvikling. Hvordan blev den så til? Lasse Horne Kjældgaard har i sin seneste bog undersøgt vekselvirkningen mellem litteratur og velfærdsstat i 1950-80; en tid, hvor forfattere talte ind i samfundslivet og ikke bort fra det. Det er et snedigt træk at udgive en doktorafhandling i kondenseret form som bog. Dels i rent uselvisk form: flere læsere stifter bekendtskab med ens forskningsresultater. Dels – og mere pointeret – i den forstand, at ophavet i en doktorafhandling giver bogen et stærkt autoritativt præg. Der er tale om fagfællebedømt arbejde på allerhøjeste akademiske niveau,

4. april 2018

Seismologiske undersøgelser af Sveriges undergang

Der er mange, der kloger sig på Sverige. Visse siger noget begavet, andre siger noget forbasket sludder. Nærværende forfatter tror, men ved det ikke, at påfaldende få egentlig besøger landet, særligt når der ses bort fra Malmö. Dertil – og en tand mere mistænksomt – at det, selv blandt de der udtaler sig begavet om landet, kniber med en ordentlig basisorientering om svenske forhold. Et bud på en årsag er banal og skal ubetinget renses for selvhævdelse: ganske mange synes det svenske sprog er svært. Det er det måske også, men det kan læres til udpræget gavn for én selv.

19. marts 2018

Bilbeskatningens elendighed

Af Anders Orris En sommerdag i 1995 gik en mand ned til en Audi-forhandler. Han ville købe sig en ny bil og havde set sig varm på en Audi 80 2.0 stationcar. En sådan havde dengang en listepris på 310.000 kroner, og manden havde udset sig ekstraudstyr fra listen for en 30.000 kroner. Samlet pris 340.000 kroner. Der skulle svares moms og en meget høj registreringsafgift, både af bilens anskaffelsespris og af det fabriksmonterede ekstraudstyr, så den danske stat tjente godt på handlen. Henved en 200.000 kroner erlagdes der til gavn for statskassen, førend manden havde bilen på gaden, et

17. februar 2018

Til samling om den fri meningsdannelse

En stribe skribenter – bl.a. direktøren for et teleselskab og en konservativ folketingskandidat – har, i påfaldende synkroniserede debatindlæg i forskellige dagblade, kaldt til samling om Danmarks Radio. Essensen af budskaberne er nærmest som følger: vi har brug for DR som »samlende institution«. Uanset udgangspunkterne og eventuelle ønsker om finjusteringer er DR’s eksistensgrundlag åbenbart ikke til diskussion, slet ikke i Folketinget, hvor der – påfaldende nok – ikke findes noget parti, der ønsker DR afviklet. Det er tankevækkende, at der ikke er mere debat om selve behovet for et tvangsfinansieret elektronisk medium. Hvorfra stammer dette, åbenbart grundlæggende behov? De færreste

15. januar 2018

At blive målt og vejet

Tidens digitale plager – såkaldt sociale medier og smarttelefoner – hævdes at individualisere og frigøre os. Det er måske rigtigt. De synes i hvert fald at frigøre en masse mennesker fra forpligtende socialt samvær. Altid kan der krydsklippes til et andet sted, man hellere vil være. Frigørelsen består i den evige mulighed for at være fraværende. Selv øjensynligt velopdragne mennesker fra middelklassen telefonerer – på alle måder – ved kaffebordet, når de er til familiefødselsdag sammen med femten andre. Billeder mig her og billeder mig der, alt sammen ikonografi på altrene for selvdyrkelsen. For nylig fik gruppen af teenagere blandt

25. november 2017

De politisk hjemløse

Lad mig begynde med to anskueliggørende eksempler. Beboerne i en jysk landsby, der i hovedsagen består af rødvinsgenerationen med særdeles gode indkomster og solide formuer, vil gerne sætte såkaldte nabohjælp-skilte op, men får det ikke gjort, fordi ”kommunen ikke vil bevilge støtte”. På tv-skærmen ses der i anden sammenhæng en mand med sommerhus i et område, der plages af oversvømmelser. Han interviewes foran sommerhuset, efter en oversvømmelse, og adspørges hvad han forventer. ”Jeg forventer at kommunen påtager sig sit ansvar”, lyder svaret. Deler man tv- og radioavisens strøm af indslag op i to, meget simple kategorier, hhv. historier, der vinkles

21. november 2017

Hugget i uforgængeligt materiale

Jesper Langballes hele virke drejede sig om Ordet, og i en nyudgiven essaysamling gøres Langballes ord lettere tilgængelige. Bogen byder ifølge Repliques anmelder på ord fra fortiden såvel som ord til tiden, alt sammen fra en både skarp og morsom polemiker, omend med en til tider lidt verdensfjern tilgang. En martsdag i 2014 var redaktørkollegiet bag nærværende tidsskrift undervejs til møde i København. I bilen drøftedes den kommende tids udgivelsesplan. Professor Bent Jensens bog om den kolde krig, Ulve, får og vogtere, var da nyudkommen. Den var redaktørkollegiet enig om skulle anmeldes i spalterne. Kunne Jesper Langballe være en mulighed

22. oktober 2017

Historien om Danmark: Som man behager

Der ses en mand på fjernsynsskærmen. Han er situeret to steder: I en dramatiseret fortid og i et nu. De to situationer har mindst en ting til fælles: Der er påfaldende mange kvinder, kulturradikale og venstreorienterede til stede. På snurrig vis er manden på fjernsynsskærmen også situeret i et krydsfelt på anden vis. Han gestaltede nemlig Jens Otto Krag i dramaserien Krøniken, som selvsamme fjernsynskanal viste for omtrent et årti siden. Denne Jens Otto Krag er igen allestedsnærværende, for den historiske figur Jens Otto Krag, den nye, dramatiserede Jens Otto Krag og Jens Otto Krags ihærdige biografist er meget sigende

18. september 2017

Det socialistiske fallitbo

I et af verdens rigeste lande hører man ikke sjældent folk sige og tilføje noget med, at vi derfor har råd til flere fremmede og/eller flere skatteyderpenge til de i forvejen abnormt forslugne uddannelses-, sundheds- og forsørgelsesindustrier. Vi vil satse og/eller investere siger andre og tilføjer så noget med flere skatteyderpenge til rædselsfulde vindmøller, såkaldt grøn omstilling eller til jernbaner eller busser, som ingen alligevel gider benytte – eller hvis økonomiske blodtransfusion bortødes af inkompetente monopolforetagender med bestyrelser af typen Vejle Havn. Vi har det jo godt i Danmark hører man endnu flere sige, medens de så småt resignerer fra

17. august 2017

Historier fra den pæne stue

Lad det være sagt med det samme: nærværende tidsskrift har ikke noget imod Per Stig Møller. De indforståede og dem med god hukommelse kunne måske forledes til at tro det. Snarere tværtimod. Per Stig Møller har grundlæggende meget at støtte sin ære og værdighed på. Meriteret akademiker, flittig skribent og dertil årtiers fortjenstfuld indsats som folkevalgt og minister repræsenterende Det Konservative Folkeparti. Ældre statsmand kunne man sige lidt højstemt. Ham kunne Danmark være bekendt at sende ud i verden som en ikke voldsomt politisk interesseret, men grundfæstet borgerlig mand på omkring de halvfjerds sagde for nylig, da jeg mindede ham

10. juli 2017

Unge danske digtere

Forlaget Kronstork fremsendte i foråret 2017 en stabel udgivelser til redaktionen. Forlaget vil – iflg. sin egen hjemmeside – gerne være med til at ”foreslå en dagsorden”, litterært og i den offentlige debat. En af vore redaktører modtog forslaget og valgte tre, relativt tilfældige værker fra stablen. De tre værker fordeler sig således, at der er tale om én samling af fortællinger, det er ikke helt sikkert der er tale om noveller, og dertil to indholdsmæssigt ret forskellige digtsamlinger. To af forfatterne er omkring de tredive og akademikere, den sidste er blevet eller bliver tyve i indeværende år. De tre

7. maj 2017

On the Road

Der står to blaffere ved motorvejsnedkørslen. Der er 75 minutters kørsel sydpå, så i afvejningen mellem selskab og Slow Traing Coming på stereoen vinder det tilforladeligt udseende unge par, selvom det egentlig ikke er i tråd med chaufførens vaner. De ligner det de er, altså blafferne. De er i begyndelsen af tyverne, ti år yngre end chaufføren. Afslappet påklædte, ikke just polerede, umiddelbart snakkesalige. Den ene studerer i den anden ende af landet, den anden synes at flytte meget og noget planløst. De er et par, men den ene slår afstanden mellem dem hen med en tilsvarende afstand til forældre,

23. april 2017

Noblesse oblige

Den her i landsdelen nærværende avis bringer et interview med en person, der alene ved sit efternavn vækker en slumrende mistænksomhed. Der findes nemlig de efternavne, der alene ved deres fremsigelse deler folk efter anskuelser. Tænk over det. Auken? Navnet vækker hos visse afsporede en genklang af nærmest intuitiv menneskekærlighed og godhed; om Auken’er kan der laves smægtende dokumentarfilm om lige dele endeløs bekymring og velvilje. Vi kan vise storsind, miskundhed og barmhjertighed uden hensyn sagde en Auken – ham der posthumt fik sig en dokumentarfilm – da han holdt endnu en grådkvalt tale til ære for nogle af de

17. april 2017

Ernst Jünger: Renselse per stedfortræder

En ny antologi behandler Ernst Jüngers forfatterskab, formentlig reaktualiseret af en håndfuld ny- eller genoversatte værker fra de seneste år. Soldat, arbejder, anark – Jünger-epiteterne er mange. Hvor godt indkredses forfatterskabet og Jüngers liv og levned så i antologien? ”De har fortalt, at De er plaget af en særlig veludviklet observationsevne”, siges der antydende, og svaret falder klart og kontant: ”Ja, naturligvis. Det er nogenlunde som at være plaget af en særligt veludviklet lugtesans. Man kan lugte langt flere ubehagelige ting end behagelige.” Usvækket patriark Det er den svenske journalist og forfatter Björn Cederberg der spørger, og den der svarer

17. februar 2017

Individer og offentlige anliggender

I tilknytning til snart ethvert emne i den offentlige samtale møder man kravet om at folk mødes som »individer og mennesker«. Senest den danske udenrigsminister med en udtalelse, der helt sikkert gør sig godt i det omsiggribende twitter- og facebooksprog: Trumps gruppebeslutning om at blokere folk fra bestemte lande er uklog. Vi skal dømme og møde hinanden som individer. Den regering udenrigsministeren indgår i præsiderer som bekendt over indrejse- og visumbestemmelser. En finlandsk statsborger nyder særlige fordele i forbindelse med indrejse, ophold og beskæftigelse i Danmark. I gradueret form gør det samme sig gældende for en franskmand, en japaner, en

13. januar 2017

Vedr. undersøgende journalistik

Uppdrag Granskning er et svensk fjernsynsprogram for undersøgende journalistik. Der sendes en 30 episoder med hver en eller to reportager årligt. Programmet har to programledere og vel en tyve reportere og researchere. På dets hjemmeside redegøres der udførligt for programmets metoder, og der offentliggøres også her en hel del supplerende dokumentation til reportagerne. I løbet af de seneste par år har programmet beskæftiget sig med det omfattende jødehad i Malmö og dets årsager, alvorlige sociale problemer i udkantssverige, den massive venstreradikal voldsanvendelse mod politiske modstandere, de udbredte skyderier i Göteborg, uendelige problemer med såkaldte EU-migranter og vidtforgrenet skattetænkning i det

5. januar 2017

Verden af i går: hovedlinjer i Anders Bodelsens forfatterskab

En indledende strøtanke ved nærværende artikel var, hvordan Anders Bodelsen vil have det med, at hans forfatterskab og liv og levned, efter en del år med begrænset interesse, nu bliver genstand for en nærmere undersøgelse, tilmed i en artikel i et borgerligt-konservativt årsskrift. Bodelsen hører nemlig til de ”glemte” forfattere – danskerne har det med at glemme deres meget læste forfattere – og derudover var han hverken politisk eller stilistisk synderligt konservativ. Tværtimod var han i hele sit udtryk mådeholdent progressiv; både stilistisk og i den offentlige debat indtog han en afmålt midterposition. Man sagde om ham, at han ville

1. januar 2017

Afgørelsens år

Regnen og gråvejret hænger tungt over det lille land med de høje skatter og med de mange offentligt ansatte. Jeg ved det; jeg krydsede landet på tværs fra Kongens København til grænsen mod den store nabo mod syd her selve nytårsdag. Man gør status ved nytåret, eller rettere: man vil gerne gøre status. Hendes Majestæt, den elskelige, højtagtede nationalhelligdom, talte lidt i øst, lidt i vest. Statsministeren – hvis anseelse synes flosset som aldrig før – vil formentlig gøre det samme. Vi danskere har det med at ville begge dele på en gang og nødigst konflikten. Imødekommenhed, åbenhed, rodfæstethed, respekt

28. november 2016

Håndbog i Dansk Politik

Dansk offentlig viden om administration skal ikke eksporteres til andre lande, der bestemt ikke vil få gavn af at få indført den socialistiske danske velfærdsmodel. Partiet er mod loven om kommuners og amters samarbejde med selskaber, der indfører et socialistisk fallitbo i Danmark. At tænke sig. Det fandtes der, for enogtyve år siden, et dansk politisk parti der mente. Partiet havde ved det forudgående folketingsvalg fået 6.4 procent af stemmerne og dermed 11 mandater i Folketinget. Folketingets nuværende formand udgjorde i øvrigt et af dem. Er det længe siden? Hvem ved? For nylig havde jeg i professionel sammenhæng fornøjelsen af

5. november 2016

Falsk varebetegnelse

Af Anders Orris Uffe Elbæk havde – delvist – ret i én ting han sagde, da han var Ugens Gæst på P1 i dag (5/11). Vi nærmer os nemlig kun 40 års-jubilæet for rockgruppen The Band’s afskedskoncert, der med Martin Scorseses fremragende film om samme fik navnet The Last Waltz. Jubilæet er nemlig først den 25. november. Det er en temmelig heftig ironi at netop Elbæk skulle dvæle ved denne koncert. The Band var blandt de mytiske i tressernes musikalske revolution. Medlemmerne var uomtvisteligt musikalske renæssancemennesker, der blev rekrutteret af blandt andre Bob Dylan til at danne kreativt bagtæppe og

12. oktober 2016

Kontanthjælpsloft på tværs af tid og rum

Af Anders Orris En fagfælle har i en analyseartikel på Danmarks Radios hjemmeside hævdet, at K.K. Steincke ville være i dårligt humør, hvis han hørte om det såkaldte kontanthjælpsloft. Der er to ting at sige hertil. For det første har Steincke ligget i sin grav i mere end et halvt århundrede og kommer derfor ikke til at høre om kontanthjælpsloftet. For det andet er det dog rigtigt, at Steincke i al almindelighed formentlig ville være i dårligt humør. Han var – siges der – et gnistrende, opfarende gemyt, der sled hårdt på sine medmennesker. En af Steinckes yndlingsforeteelser gennem mange

23. september 2016

Amatørantropologer på ekspedition

Af Anders Orris Der findes en kendt skabelon: journalist undrer sig over noget og tager ud og opsøger det. Nu er det i sagens natur forskelligt, hvad journalister sådan undrer sig over og dermed opsøger. Der findes forskellige præferencer. En særdeles kendt skabelon er journalistisk forundring over såkaldte højrefløjspartier, politikere og vælgere fra samme, det være sig Dansk Folkeparti, UK Indenpedence Party, Front National og deslige. Dertil aktuelt og i særdeleshed fænomenet Donald Trump. Sligt må undersøges, belyses kritisk, afdækkes. En sag for Danmarks Radios P1, navnlig programmet (Venstre-)Orientering. Gerne med en amatørantropologisk vinkel: vi tager derud hvor de bor, det

14. september 2016

Tiltagende isolation

Klaus Rifbjerg hørte til den inderste danske kulturelite i mere end et halvt århundrede. Kort før sin død nåede han at færdiggøre sine erindringer, der udkom i januar 2016. Forventeligt måtte der være noget at komme efter, efter så langt og rigt et liv. Eller? I 2030 forventes der at udkomme en tekstkritisk og kommenteret udgave af N.F.S. Grundtvigs trykte forfatterskab. Arbejdet blev påbegyndt i 2010. Grundtvig skrev nemlig med arme og ben, der findes skønsmæssigt et tusind trykte udgivelser fra hans hånd, og angivelig en masse andre skrifter, papirer og notater, som ingen nogensinde får pløjet sig igennem. En

15. december 2015

Vedr. alternativer og kommunikation

Jeg vil gerne arbejde med kommunikation. Jeg arbejder med kommunikation. Vi arbejder målrettet med vores kommunikation. Vi søger dig, der brænder for kommunikation. Disse fire sentenser er blevet fast inventar i sproget blandt unge, yngre og dem, der, i stedet for at erkende deres egen alder, vakler eksistentielt mellem helst at ville tilhøre først- eller andennævnte. Aldrig er der blevet snakket, ikke talt, så meget om kommunikation. Folketinget har materialiseringen af en mellemstor kommunikationsafdeling i sin midte i form af partiet Alternativet. For nylig fremviste partiet stolt, at det, ved sine kontorer på Christiansborg, har en person ansat, der på

28. oktober 2015

Vedr. højrefløjens splittelse og selvovervurdering

Det var i 1970’erne man talte om fraktionering, bogstavs- eller afgrundsvenstrefløjen – vistnok efter den svenske kommunistleder C.-H. Hermanssons berømte udsagn om at der til venstre for det svenske kommunistparti kun fandtes afgrunden – og lignende etiketter. Dengang mødtes de smarte og moderigtigt klædte unge – fuldskæg, skjorter af groftvævet stof, håndbajere og King’s var fast inventar – og diskuterede, udgav tidsskrifter og dyrkede dem selv og deres sag ud på de små timer. Her besegledes fremtiden og den historiske nødvendighed. Litteraten, professor Nils Gunder Hansen har i sine fremragende erindringer Lille dreng med rejseskrivemaskine skildret, hvordan han engang i

25. september 2015

De højtærede brødre

Blandt de senere års biografier hører Nikolaj Bøghs om brødrene Aksel og Poul Møller til blandt de væsentligste om Det Konservative Folkepartis folkevalgte. I næsten fyrre år hørte de to brødre til i inderkredsen af dansk politik. Tiden er inde til et tilbageblik på bogen – og på brødrene Møllers indsats i dansk politik. Kendere af ældre danske film – lystspil fra 50’erne og 60’erne og den slags – vil huske Hass Christensen. Ulastelig klædt, ofte bag rattet i en mørk Chevrolet, talende et forbilledligt rigsdansk og med aldrig svigtende manerer. Således legemliggjorde Hass Christensen højesteretssagførere, skibsredere, kontorchefer og øvrighedspersoner

19. februar 2015

Glistrup om Glistrup

De fleste kan sikkert blive enige om, at Mogens Glistrup fortjener en god og udtømmende biografi. Få har som han sat sig spor i Danmarkshistorien og delt vandene. Men er det nu en god idé at få den forfattet af Glistrups egen datter? Og er Mogens Glistrup en efterstræbelsesværdig frihedskæmper? Historiens tale har lært os, at når en folkebevægelse vokser sig stor, sker det ofte – ja næsten altid – at der opstår indre splid, intriger og jalousi. Derfor må vi i Fremskridtspartiet på denne dag, hvor vi samles for første gang på Christiansborg, lægge os på sinde at undgå

28. august 2014

Den gode utopis undergang

Sveriges moderne historie er formet af et stærkt socialdemokrati og en særlig form for utopisk tænkning. Göran Hägg har skrevet historien om de to – og deres status i dag. Søndag den 14. september er der valg til den svenske rigsdag, og det ser ud til at blive det mest spændende valg i mange år. Siden 2006 har en borgerlig firepartikoalition haft magten, og der kan – med forskellig betoning – stilles spørgsmålstegn ved tre ud af fire koalitionspartiers overlevelse i rigsdagen. I prioriteret rækkefølge må Kristdemokraterna, Centerpartiet og Folkpartiet se frem til valget med nervøsitet. I de to sidstnævnte

Forrige 1 2 3 4 Næste