Mennesket og dets opløsning
Det er 25 år siden, at pædagogisk filosofi blev en disciplin i Danmark. De sidste mange år har den været under belejring af konkurrencestatens tænkere. Thomas Aastrup Rømer skriver ved et jubilæum.
idédebat og kulturkamp
Du skal!: Søren Krarups »Loven«
Søren Krarups forfatterskab er omfattende, værdifuldt og varieret. Hvor skal man begynde eller slå ned? Cand.mag. Jacob Aarslev har tidligere anmeldt det væsentlige værk Dansen om menneskerettighederne i Replique og ser nu på et andet af hovedværkerne, Loven fra 1980. I anmeldelsesgenren er det populært at bemærke det, hvis en bog egner sig godt som en indgang til det øvrige forfatterskab; hvis den kan bibringe læseren uden forhåndskend skab noget særligt. Det skal også gøres her og måske med større patos end ellers. Loven var nemlig den første bog af Søren Krarup, som denne anmelder fik i hænderne. Det er
Alt-Right: Et politisk og religiøst alternativ?
Foranlediget af Simon Hesselager Johansens udmærkede introducerende artikel til alt-right bevægelsen i USA føler jeg mig forpligtet til at bidrage til diskussionen med et par kommentarer til dette voksende og stærkt heterogene fænomen. Hvor Johansens artikel opridser udviklingen i de konservative strømninger i og omkring det Republikanske Parti, har dette indlæg i højere grad fokus på de ideologiske rødder uden for mainstream-konservatismen, som har påvirket og medvirket til fremvæksten af et alternativt højre. Det er korrekt, at man med en vis rimelighed kan etablere en modstilling i amerikansk højre-konservatisme mellem et ’Old Right’, der er Kristent og palæo-konservativt, og et
Alt-Right: USA’s nye radikale højre
Selvom Donald Trump måske taber præsidentvalget, har han forandret amerikansk politik. En af de største forandringer er fremvæksten af et nyt radikalt højre i opposition til konservatismen. Alt-Right har længe levet en hengemt tilværelse på obskure debatfora, men med valget i år er de trådt ud af skyggen. Simon Hesselager Johansen giver den første indføring på dansk til Alt-Right. Det mest bemærkelsesværdige ved dette års amerikanske præsidentvalg er en ny højrefløjs opkomst, der har sat det Republikanske Partis etablissement i skak på en måde, som ikke er set siden hardlineren Barry Goldwater vippede den moderate Nelson Rockefeller af pinden i
På vej mod en national socialkonservatisme i UK?
Der er opbrud i britisk konservatisme efter Brexit. Partiets nye leder Theresa May fører tilsyneladende De Konservative væk fra Thatcherismen og i retning af en klassisk one-nation-konservatisme skriver Christian Egander Skov. Det konservative Parti i Storbritannien er efter Brexit-afstemningen trådt ind i en ny epoke. Flere iagttagere går så langt som til at tale om et opgør med arven efter Thatchers neoliberale konservatisme fra 1980’erne og en tilbagevenden til en klassisk One-nation-Conservatism, en form for national socialkonservatisme, der siden Benjamin Disraeli har været partiets dominerende ideologiske linje. Konturerne til den nye linje tegner sig efter partiets nyligt overståede landsmøde,
Uddrag: Konservatisme i mellemkrigstiden
Min bog bog Konservatisme i mellemkrigstiden er netop udkommet på Aarhus Universitetsforlag. Det er en undersøgelse af samspillet og konflikterne mellem perioden moderate og yderligtgående konservative strømninger. Her følger efter en kort introduktion et længere, let omskrevet uddrag fra bogen. Bogen er 350 sider og kan købes mange steder. Introduktion Mellemkrigstiden var en brydningstid for samfundet såvel som for konservatismen. Tilsyneladende havde demokratiet spillet fallit, og ekstreme ideologier som nazisme, facisme og kommunisme stormede frem i et hjemsøgt Europa. Krisen slog direkte ned i dansk konservatisme, der måtte kæmpe for at finde en ny stemme. Konservatisme i mellemkrigstiden er historien
Hvem er dansk? – eller »Folkets vandring i historien«
Af Christian Egander Skov Hvem er dansk? Og hvornår er man dansk? Sådan lyder tidens store spørgsmål. Og de fleste svar, der er givet, vidner om den samme forvirring, der overhovedet har rejst spørgsmålet. For er danskhed nogle særlige værdier, man må tilslutte sig? Er Danmark et værdifællesskab, hvor vi bindes sammen af et fælles tilværelsessyn, som vi nøje kan identificere og hvis enkeltpunkter vi kan liste op? Måske, det er jo i hvert fald ikke ualmindeligt, at vi netop sætter værdier som kriteriet, tærsklen mellem dem og os. At være dansk er at være for demokrati, ligestilling og –
Det nye anti-liberale højre: En introduktion
Et spøgelse går gennem verden: en ny national højrefløjs spøgelse. I EU springer bevægelser op som Dansk Folkeparti herhjemme, Front National i Frankrig og UK Independence Party – der ikke kun modsætter sig venstrefløjens multikulturalisme og egalitarisme men også mainstream-højrefløjens fundament i klassisk liberalisme. I Østeuropa har den tilmed sat sig på regeringsposterne i flere lande som repræsenteret i Polen af Jaroslaw Kaczynskis Lov og Retfærdighed, Vladimir Putins Forenet Rusland og i Ungarn af Viktor Orbáns Fidesz. Selv i Asien kan bølgen mærkes, hvor Japan og Filippinerne har valgt henholdsvis Shinzô Abe og Rodrigo Duterte til deres statsoverhoveder. I USA
Tre samtaler til tiden: Murray, Levin og Krauthammer
For den, der har tid til at lede, findes der en masse gode indgange til konservativ politik og tænkning på nettet. En af de absolut bedste er interviewserien Conversations with Bill Kristol, der både kan fås som podcast og ses som video på Youtube. Bill Kristol er redaktør for det konservative tidsskrift The Weekly Standard og gjorde sig i 00’erne særligt bemærket som stærk fortaler for den vestlige koalitions invasion af Irak. Uanset hvordan man her mange år senere forholder sig til den idé, er det værd at stifte bekendtskab med de mange gode interviews eller rettere samtaler, som Kristol
Sofisme for de let øvede
En nyudgivet antologi ser nærmere på ytringsfrihedens begrænsninger. Men er antologien selv styret af begrænsninger, f.eks. af evnen til at forstå begreber og til at ræsonnere sammenhængende, dvs. intellektuelle begrænsninger? Det ser en anmelder nærmere på. Ytringsfriheden til forhandling er en antologi om ytringsfrihed. Den har – som titlen antyder – til formål at nytænke ytringsfrihedens problemstillinger og få rusket op i en faglig diskussion af ytringsfriheden. En diskussion af ytringsfriheden kan aldrig stoppe ved blot at konstatere, at ytringsfriheden er hellig og dermed skal være ubegrænset, for der findes altid grænser for ytringsfriheden. Formuleringen kommer fra indledningen, hvor
Opgør med narcissismen
Præst og debattør Sørine Gotfredsen er aktuel med bogen Løft blikket. Udgivelsen er en diagnosticering af og et opgør med tidens narcissistiske tendenser, hvor mennesket i sin selvoptagethed glemmer at rette blikket ud imod sin næste og op imod Gud. Begrebet narcissisme har dets oprindelse i den græske mytologis legende om Narcissus. En gudesøn så opslugt i benovelse over sig selv, at han bliver dømt til for evigt at elske sit eget spejlbillede. Løft blikket er en bog om tidens selvkredsende narcissisme og faren ved at leve i en verden, hvor bundetheden til en højere autoritet og hensynet til næsten er blevet erstattet til
At være europæer
I forbindelse med mit arbejde på Grønlands Universitet har jeg kunnet notere mig, at man på de britiske øer har fundet en vis interesse for Grønland i forbindelse med den forestående afstemning om fortsat medlemskab af EU. I denne forbindelse blev jeg bedt om at skrive en såkaldt »opinion piece« til det britiske tidsskrift History and Policy om den grønlandske beslutning om at melde sig ud af det daværende EF i 1982, og hvilke lektier briterne kunne drage deraf. Arbejdet med og konklusionerne i denne artikel fik mig til at tænke på et indlæg, jeg i sommeren 2012 fik bragt i det konservative
Frihed i fællesskab
Kulturminister Bertel Haarders ønske om at udvikle en Danmarkskanon bør nyde bred politisk opbakning, fordi en sådan vil tydeliggøre den værdipluralisme, som er afgørende i et multikulturelt samfund. Kun således kan vi opnå den rette balance imellem statens sikring af den enkeltes rettigheder og statens forpligtigelser overfor fællesskabet. Jeg betragter processen omkring Danmarkskanonen for at være et folkeoplysningsprojekt. Derved ligger det i forlængelse af en 150 år gammel dansk tradition for, at samfundets borgere gennem oplysende aktiviteter og fællesskaber udvikler og tilegner sig de evner og kundskaber, som gør dem i stand til at deltage i demokratiet og samfundslivet.
Et alvorligt troværdighedsproblem: Den angivelige »verdensklasse« på Aarhus Universitet
På danske universiteter taler man om verdensklasse, men sandheden er en anden. Niveauet er lavt, fagligheden undergravet af postmodernistisk kritik af fagtraditioner. Og endelig er det universitære miljø uimodtagelig for kritik. Vi bringer her tidl. professor Linda Maria Koldaus artikel fra Årsskriftet Critique V (2012) Aarhus Universitet har et alvorligt troværdighedsproblem. På websiden og i sine dyre reklamebrochurer annoncerer universitetet stolt sin »verdensklasse« – både i forskning og i de uddannelser, som universitetet udbyder. Man fremfører sine to nobelprismodtagere, nogle studerende, der modtog priser, og internationale forskere, der blev trukket til universitetet. Sjovt nok sidder de alle på naturvidenskab –
Mand med egne meninger
Dansk åndsliv er domineret af en kulturradikalisme, der ikke søger sandheden, men de ”rigtige meninger”. Det var Harald Nielsens diagnose da han første gang skrev om »Systemet Politiken« i 1907, men holder diagnosen stadig stik? Nina Bjørneboes biografi af Harald Nielsen beskriver manden, der var en af sin tids mest fremragende litteraturkritikere, men med tiden blev “konspiratorisk antisemit”. Bogen anmeldes her af Martin Ravn. Biografien »Manden, der overlevede sin skæbne« kan bestilles her. Da Nina Bjørneboes Manden, der overlevede sin skæbne: Harald Nielsen 1879-1957 udkom første gang i 1981 blev den genstand for en del opmærksomhed i form af anmeldelser
Venstrefløjens ypperstepræster
Venstrefløjens filosoffer dekonstruerer sproget og gør det ulæseligt for at undgå sin værste fjende: virkeligheden. Dette er udgangspunktet for Roger Scrutons bog Fools, Frauds and Firebrands, hvori Scruton grundigt udstiller tomheden i venstrefløjens filosofi og formulerer et positivt alternativ. Morten Torm Nielsen anmelder bogen. En af de allerstørste nulevende konservative filosoffer, Roger Scruton, gæster for første gang København til april. Og så er han bogaktuel med en fornyet udgave af Fools, Frauds and Firebrands. Her foretager han en dissekering af venstrefløjens tænkning, og han kan konstatere, at der ikke er noget indeni. For dem der, ligesom mig, har været tvunget
Rapport fra demokratiets slagmark
Trykkefrihedsselskabet fejrede sidste år sit 10-års jubilæum med udgivelsen af antologien Først med det værste. Bogen giver ifølge vores anmelder et billede af ytringsfrihedens fjender og er et vidnesbyrd om kampen for det frie ord og den vestlige civilisation som helhed. I 1835 blev Danmarks første forening ved navn Trykkefrihedsselskabet stiftet, dengang imod enevældens censur. Med indførelsen af Grundloven i 1849 blev Trykkefrihedsselskabet imidlertid – og heldigvis, kunne man indskyde – overflødiggjort, fordi den daværende Grundlovs §91 var ganske klar i mælet: ”Enhver er berettiget til ved Trykken at offentliggjøre sine Tanker, dog under Ansvar for Domstolene. Censur og andre
Tidehverv: Konservatismens hedenske surdej
Jeg havde i sommers æren af at holde et foredrag på Tidehvervs sommermøde om forholdet mellem konservatismen og kristendommen – vel at mærke ikke forholdet mellem kristendommen og konservatismen – Udgangspunktet var den verserende ideologiske debat om konservatismens forhold til hhv. partikularisme og universalisme. Som jeg kort har redegjort for her. Nu er mit foredrag i omarbejdet form blevet trykt i Tidehverv, og jeg bringer her et par uddrag af den ret lange artikel. (Jeg kan naturligvis kun anbefale, at man enten køber bladet eller tegner abonnement på Tidehverv) Uddraget er fra artiklens afslutning og omhandler en central pointe om
Konservatismens fallit og fortidsmuligheder
Den 22. februar bliver Det Konservative Folkeparti 100 år, i hvert fald hvis man regner fra det stiftende Landsråd i 1916. I den forbindelse har jeg fået bragt en kronik i Kristeligt Dagblad, hvor jeg har spurgt til partiets situation og muligheder. Her et par uddrag. »Det Konservative Folkeparti fylder 100 år, og som de fleste, der når den alder, føler partiet dødens ånde i nakken. Under alle omstændigheder er partiet fra en uhildet betragtning en skygge af sig selv. Vælgerne er flygtet i enhver tænkelig retning, medlemmerne har meldt sig ud eller er slet og ret døde, og den
TEMP: Tilbage til normaliteten!
Hvordan kan en konservativ parlamentarismekritik tage sig ud? Hvordan kan liberale positioner udvikle sig til konservative? Det er et par af de ting, som denne artikel af undertegnede fra Temp – Tidsskrift for historie søger at besvare. Den skildrer en særlig konservativ position i mellemkrigstiden, et forsvar for verden af i går midt i en situation præget af brud og rivende udvikling. Forsvaret for verden af igår måtte i den situation blive forsvaret for en økonomisk liberal orden, et indigneret angreb på den interventionistiske stat. Denne højrekonservative position undersøges her med udgangspunkt i foreningen »Skatteborgerforeningen«, der særligt under formand professor,
Johannes Horstmann og kirkens borgerlige ord
af Jacob Aarslev Artiklen er en introduktion til den store danske teolog Johannes Horstmann, der især er kendt for sine arbejder om dogmatik. Centralt i denne læsning af Horstmann står hans samfunds- og samtidskritik, som den blandt andet kom til udtryk i skriftet Den socialistiske æras dødskamp, hvor han som teolog bevægede sig ud over de grænser for teologien, som sekulariseringen havde sat, samt spørgsmålet om, hvorfor det ifølge Horstmann var afgørende, at kirken netop foretog denne bevægelse. »Jeg vil her nævne en anden hovedskikkelse i Tidehvervs senere periode, Johannes Horstmann, der blev K. Olesen Larsens efterfølger som præst ved
Lars Christiansen: Historiens nytte
Ph.d. Lars Christiansen leverer et opgør med det indflydelsesrige subversive historiesyn, som den franske filosof mm. Michel Foucault har formuleret. Ifølge Foucault er det historiens opgave at undergrave det, vi kender for sikkert ved at historisere det. Lars Christiansen undersøger i denne artikel Foucaults afhængighed af Nietzsche, men peger på, at netop Nietzsche åbner for et andet historiesyn end Foucaults subversive: den monumentaliske historie, hvor historieskrivning får en opbyggelig og inspirerende rolle at spille for det menneske, der stilles over for historien. Netop gennem Nietzsche kan der formuleres et opgør med Foucault. I sin indflydelsesrige traktat Nietzsche, genealogien og historien
Tusindårsriget
Jon Eirik Lundberg skriver i sin artikel »Tusindårsriget« om det fænomen, man kunne kalde politisk millenarisme, som vi kender fra såvel islamistiske terrorister som sekulære totalitarister i vesten. Jon Eirik Lundberg undersøger den stærke strømning, der ikke mindst har præget dele af europæisk idéhistorie, hvor mennesket har villet sætte sig udover syndefaldet og skabe gudsriget på jord. I denne bestræbelse, er pointen, finder vi kimen til den moderne totalitarisme. Lige uden for Europas grænser raser religiøst og ideologisk motiverede krige med en intensitet, verden ikke har set siden Anden Verdenskrig. Endnu en gang trækker karismatiske ledere folkemasser til sig med
Kai Sørlander: Universalisme kontra relativisme
Kai Sørlander, der har et stort forfatterskab bag sig inden for filosofi og politisk filosofi forsvarer i denne artikel idéen om universelle, rationelle idéer som et udgangspunkt for konservatismen. Vesten er ikke bare anderledes end andre civilisationer, den er også nået længere i at realisere de universelle værdier. Derfor giver det netop i vesten mening at være konservativ, mens det samme ikke gør sig gældende i f.eks. Saudi Arabien. Artiklen er et indlæg i debatten med Søren Hviid Pedersen og Jon A.P. Gissel i regi af Årsskriftet Critique. Huntingtons dilemma Spørgsmålet, om der findes universelle værdier, kan i dag specielt
Den konservative myte
Søren Hviid Pedersens artikel er et indlæg i den lange debat om konservatismens forhold til kultur, rationalitet og religion. Som sådan kan den læses som en kraftig understregning af, at det altid er kulturen, eller rettere den kulturkonstituerende myte, som er selve udgangspunktet for konservativ tænkning. Myten går forud for det rationelle og forud for det religiøse, der alene taler ud fra myten. Søren Hviid Pedersen viser bl.a. gennem filosoffen Roger Scruton, hvordan dette viser hen til en konservativ nationalisme, hvor det politiskes opgave sættes af det nationale – og altså ikke af transcendente kategorier som menneskerettigheder, Gud eller rationalitet.
Intellektuelle og den totalitære fristelse – tilfældet Slavoj Žižek
Den slovenske filosof Slavoj Žižek er den måske mest fremtrædende venstreintellektuelle idag. Han læses bl.a. flittigt på universiteter verden over og har medvirket til en revitalisering af universitetsmarxismen. Men ifølge den norsk-polske professor Nina Witoszek er Žižek grundlæggende en totalitær tænker og en moderne apokalyptiker, der inspireret af Lenin forherliger den politiske volds forløsende potentiale. I begyndelsen af det 21. århundrede har vi været vidne til, at nyt søgelys er blevet rettet mod intellektuelles civilisatoriske rolle i samfundslivet. Det er kommet en række Kassandra-studier – Richard Posners Public Intellectuals: A Study of Decline (2001), André Glucksmanns Dostoievski à Manhattan (2002),
Hvad er konservatisme?
Konservatismen ansås ofte for den af de klassiske ideologier, det er sværest at få hold på. Ikke mindst er det her et problem, at mange konservative vil afvise, at konservatismen overhovedet er en ideologi: Konservatismen er derimod forsvaret for den givne virkelighed imod utopierne, et forsvar for det konkrete over for det abstrakte og for livet over for teorien. Således anskuet kan alene tanken om en specifik konservativ, politisk teori forekomme uforenlig med konservatismen. Men konservatismen er en politisk ideologi, så vidt som vi derved bl.a. forstår et sæt af idéer, værdier og overbevisninger, der deles af signifikante grupper og
Russell Kirk og det konservative sind
Russell Kirks The Conservative Mind har formet amerikansk konservatisme siden 1953. Bogen giver en gennemgang af den konservative tradition, og forsøger på at udpege det essentielle ved konservatismen. Hvad er det, og hvad kan det fortælle os i en europæisk kontekst? The conservative is concerned, first of all, with the regeneration of the spirit and character—with the perennial problem of the inner order of the soul, the restoration of the ethical understanding, and the religious sanction upon which any life worth living is founded. This is conservatism at its highest.« Således beskrev den amerikanske forfatter Russell Kirk (1918-1994) konservatismens fremmeste mål.
Er der en modsætning mellem religion og videnskab?
Det er næppe gået manges næse forbi, at der efter udnævnelsen af Esben Lunde Larsen som ny videnskabsminister har fulgt en særdeles forvirret debat, der som sit konfuse højdepunkt havde et interview med to religionshistorikere i Politiken, velsagtens fordi en journalist mente de to måtte tælle som en form for eksperter i denne sammenhæng. En af de to udtalte, at det at sætte en kreationist – som vedkommende mente, ELL må være – til at være videnskabsminister, er som at sætte en pyroman til at være brandmand. Når vi er i gang med at svinge os op i analogiernes svimlende
Ufornuftens ideologi?
Konservatismen betegnes ofte som en mere irrationel form for politisk tænkning end eksempelvis socialisme eller liberalisme, fordi den ikke anerkender mennesket som et rendyrket fornuftsvæsen og dermed forkaster en række argumenter. Ifølge Rasmus Pedersen, redaktør på Årsskriftet Critique, er dette dog ikke ensbetydende med at konservatismen er irrationel, men snarere at konservatismen har en bredere forståelse af rationalitet. Det hævdes ofte, at konservatisme – i modsætning til fx socialisme og liberalisme – har større forståelse for, at mennesket ikke blot er et fornuftsvæsen, eller snarere, at mennesket essentielt overhovedet ikke er et fornuftsvæsen. Dette tages indimellem som en god grund
Kultur, fornuft og kristendom som konservative problemer
Der er sket en konservativ opblomstring i Danmark, både politisk, kulturelt og ideologisk, som har affødt en indre ideologisk debat. I hvor høj grad skal den konservative betone partikularismen, rationaliteten og kristendommen, lyder det centrale spørgsmål. Redaktør på Årsskriftet Critique, Christian E. Skov, behandler kultur, fornuft og kristendom som konservative problemer i Replique. Jeg havde i februar den store glæde at skulle introducere en konference i regi af Årsskriftet Critique på Aarhus Universitet. Konferencen omhandlede forholdet mellem kultur, fornuft og kristendom inden for rammerne af konservatismen og bød på foredrag af en række fremtrædende konservative intellektuelle, herunder lektor i statskundskab
Tegn abonnement på Årsskriftet Critique for kun 199,-