Hanne Riishøj udgav i 2023 en lille bog ”Ribefortællinger i børnehøjde”, som er på 76 sider i et læsevenligt og fint illustreret layout. Og hvilke sider! Bogen må kandidere til en af årets vigtigste bøger, både litterært og fagligt.
Bogen indeholder 22 korte erindringsglimt fra forfatterens barndom i Ribe i slutningen af 1950’erne, hvor hun voksede op med en hjemmegående mor, en far som var jurist for biskoppen, og fire ældre søskende. Alle beretningerne er fortalt direkte til læseren/barnet, med formuleringer som ”og ved du, hvad der skete?”. Det giver en barnlig og fængende nærhed i sproget.
De små fortællinger er vidunderligt erindret og fortalt. På Tvedgade nr. 9 i Ribe var der et børneliv af den anden verden, spækket med oplevelser, erfaringer, skæve eksistenser og overraskende tildragelser. Alt sammen med kun yderst lejlighedsvis forældreinddragelse.
Man mærker, at Hanne Riishøj er uddannet pædagog fra dengang faget var båret frem af en blanding af humanisme og ny ungdom. De små historier er lutter poetisk kærlighed til barnets verden, helt uden fordømmende sociale analyser. Som hun skriver i bogens forord: ”Jeg håber, at fortællingerne om min opvækst i Ribe i en børnerig familie vil vække glæde og minder om en barndom i en anden tid før digitalisering og institutionalisering”.
I forordet skriver hun også, at ”vi måtte bare lege og bruge vores fantasi. Det var sjældent, at vores forældre kom ud og blandede sig. De kaldte på os, når vi skulle spise, eller når det begyndte at blive mørkt”.
Det er forsamlingens og opdragelsens liv under den nu ældre pædagogs kærlige og poetiske blik. En filosofisk-poetisk beskrivelse af, hvad det ”børneperspektiv” er, som faktisk nævnes i den aktuelle lov om dagtilbud.
Jeg kan ikke gengive fortællingerne uden at ødelægge dem, men jeg kan da røbe, at der både er mus, hatte, storebrødre som er ved at drukne, tyggegummiautomater, roture på Ribe å, fodbolde, mæslinger, gamle farlige damer, kiosker, drillesyge søstre, 10 ører, veninderinge, mælkemand, vilde køer, barnepiger, kedelige læsebøger, skuffede skoleelever, en taktfuld lærer, danseskoler, en au pair pige i England, julegaver og selvfølgelig – nu vi er i Ribe – naboens storkepar.
Under læsningen bliver man næsten som en 8-årig dreng igen. Man får et barns øjne.
Måske er bogens udsøgte kvaliteter ikke helt tilfældig. Hanne Riishøjs far, Axel Riishøj, var efter krigen en stærk fortaler for både demokrati og en form for kulturelt inspireret socialfilosofi, og på mødrene side, finder vi hendes morbror, digteren og teologen K.L. Aastrup, der selv var tæt på Kaj Munk.
Bogen er i den forstand et slags pædagogisk klimaks i dansk kulturhistorie.
Bogen slutter i 1963, hvor Hannes mor bliver ringet op af storesøsterens mand, Frode, som fortæller, at Hanne har fået en nevø, som var mig selv.
Uanset denne slægtsrelation vil jeg anbefale bogen til alle landets pædagoguddannelser samt til mødre og fædre, som med fordel kan læse fortællingerne højt for børnene og snakke om livets tilskikkelser, mens de selv tænker lidt. Og så må Hanne Riishøj da mindst få en slags ripenserpris for sin fornemme litterære og pædagogiske præstation?
Hanne Riishøj: ”Ribefortællinger i børnehøjde – erindringsglimt fra 50-erne”, Eget Forlag, 2023.
Bogen koster 75 kroner + porto ved henvendelse til hanne.riishoej@gmail.com
