Så gik der hash i liberalismen igen

Kilde: Wikicommons

Af Jonas M. Hoeck

De moderne borgerlige er som en flok kåde teenagedrenge på studietur. Hvis man ikke hele tiden er over dem, ender det hele i fest og ballade, og så står man næste dag dér alene som underviser foran de historiske monumenter mens de frie sjæle sover rosen ud.

Forleden var den gal igen. Ovre på Kontrast kunne den liberale Martin Sibast Laugesen ikke dy sig for skrive et debatindlæg og endnu engang forsøge at teste om tiden er rigtig for en legalisering af canabis.

Hans argumenter har vi hørt hundredevis af gange før. De andre lande må! Og det er jo slet ikke så farligt som eksempelvis alkohol! Og der er jo også det med banderne, som vil forvinde som dug for solen! Og glem ikke, at vi vil kunne tjene penge til statskassen på det! Himlen er blå med grønne hashskyer på!

Der er sikkert nogen, som igen igen vil syntes, at det er spændende at undersøge og diskutere, hvor farligt og ikke farligt hashrygning faktisk er. Den ene kan så finde tal som modsiger den anden. Den leg kender vi.

Men det er underordnet. For sagen er, at vi ikke vil have det skidt. Hvis man er konservativ, og jeg taler ikke om den bløde lyseblå udgave, jeg taler om the real deal, ja, så er tal og statistikker grundlæggende underordnede i spørgsmålet om alle de forskellige rusmidler.

Om det er hash, kokain, heroin eller noget fjerde, så er grunden til, at man som konservativ er imod legalisering simpelthen den, at det er unødvendigt, fordummende og forkasteligt.

Hvis man er konservativ, tror man grundlægende ikke på, at mennesket har godt af at dyrke sine laster – hverken i lav eller høj grad. Det er bare forkert, punktum. Betyder det så, at jeg gerne så, at alle mennesker i dette land opførte sig som englebørn. Nej, det gør det ikke. Jeg drikker også gerne selv en øl i festeligt lag, og nyder da også lidt tobak i ny og næ. Men der stopper legen også.

Der er stor forskel på, om noget er legaliseret eller ej. For det er ikke kun lovene og reglerne, vi ændrer. Legalisering er en moralsk normalisering af en last, som før var tabubelagt. Det gør en stor forskel.

At alkohol er lovligt har eksempelvis betydet, at vi i Danmark har en stærk og usund alkoholkultur, som influerer stort set alle sociale sammenhænge. At vi har legaliseret pornoen har betydet, at der nu er porno over alt. Om du er barn eller ej, bliver du bombaderet med pornografisk indhold fra morgen til aften.

At legalisere cannabis vil naturligvis også blot betyde, at du ikke længere ville kunne undgå hash i bybilledet. Man vil formentlig vænne sig til den grimme søde lugt, når du går en tur igennem byen. Det unormale vil blive normalt. Lasten vil blive et udtryk for frihed.

Måske skulle man spørge de liberale: Hvorfor er det i grunden så super vigtigt for jer at få legaliseret alle disse eskapistiske rusmidler? Mener I virkelig, at det er essentielt for at få gjort verden til et bedre sted? Hvorfor bruger I ikke i stedet tid og kræfter på at skrive om, hvordan de unge mænd og kvinder kan styrke dem selv og forbedre deres liv, så de slet ikke behøver at forfalde til at ryge noget, som formentlig har været transporteret i røven på en anden mand?

Når det kommer til både fysisk og psykisk velvære og håndtering af angst, depression, stress og måske bare livet generelt, er der så mange ting den enkle kan fokusere på i forhold til træning, kost, sociale og økonomiske færdigheder og generelle valg i livet. Hash og misbrug er en flugt fra at forholde sig til livet og dets vanskeligheder. Hvad siger de liberales omfavnelse af misbruget om deres politiske tro?

Jonas M. Hoeck er cand.mag. i litteraturvidenskab, tidligere linjefagsleder på Askov Højskole og nu ph.d.-studerende ved Karlstad universitet. Han skriver for diverse medier og holder foredrag på højskoler og kulturhuse. På aarsskriftet-critique.dk skriver han fra og om forskningens, litteraturens og kulturens verden.