Der er i de seneste år blevet talt meget om den. De siger, at man får lyst til at blive cowboy, når man har set den, og at den har været med til at gøre countrymusik populært på ny.

Komikeren Casper Christensen har blandt andet fortalt, hvordan han har omlagt hele sit liv og købt en gård i Nordsjælland på grund af den. Og Hartland festival på Fyn, der ellers er for storbyeliten, har annonceret, at de i år laver en ny scene for country-, blues-, americana- og folkmusik.

Derfor var jeg naturligvis også nødt til at se, hvad alt den palaver omkring den amerikanske hit-serie Yellowstone handler om.

Efter at have købt et abonnement til streamingtjenesten Skyshowtime, som jeg ellers aldrig har været på før, og have set de første fem sæsoner, forstår jeg fascinationen. Det handler ikke bare om intenst drama, højspændt action, vilde heste, flotte landskaber og cowboyhatte, det handler også om noget, som mange moderne mennesker higer efter: familie, troskab og et sted at kalde hjem.

Familiedelen

Familie er naturligvis ikke et nyt tema inden for film og serier, og serien er da også tydeligt inspireret af store succeser som The Sopranos, Game of Thrones og Succession. Og instruktøren Taylor Sheridan har i et interview selv sammenlignet serien med filmtrilogien The Godfather.

Yellowstone skiller sig dog ud fra mængden af moderne Hollywood-familiedramaer på flere afgørende områder.

Hvor nyere serier eller film ofte handler om familier, hvor alle i familierne bekæmper hinanden, og hvor den traditionelle familie og de traditionelle værdier fremstilles som negative og forældede, er historien om familien Dutton i Yellowstone tværtimod historien om en familie, som kun består og overlever alle de interne konflikter og udefrakommende fare de møder, fordi de holder fast i en meget stærk loyalitet overfor ideen om familien og familieprojektet. Det er med andre ord en modfortælling til den moderne verden og de progressive opbrudstendenser.

Serien starter godt nok ud med at vise en familie i splittelse. Moderen er død, favoritsønnen er rejst bort i vrede, og to af de andre søskende (Beth og Jamie) slås indbyrdes, som ville de dræbe hinanden.

Men trods alt dette, så vender alle familiemedlemmerne gennem første sæson hjem til ranchen, da den ældste søn (Lee) dør og udefrakommende kræfter presser sig på og begynder at true faderen (John) og deres familiehjem. Og trods deres uenigheder hjælpes de derefter gennem de mange sæsoner med at skyde fjenderne og beskytte hjemmet.

Gennem serien nævner karaktererne gentagende gange, hvordan det vigtigste er at ofre sig for familien, faderen og ranchen, og det er næsten som om, at det har været en pointe fra skaberens side af at lade ideen om, at narcissisme og egoisme er roden til alt ondt, være den centrale morale for serien.

Selv stedsønnen Jamie, som i serien fremstilles som lidt af en outsider, der, fordi han er adopteret (og ikke fuldblods Dutton), har svært ved at identificere sig hundred procent med det meget traditionelle familiehus, som han er vokset op i, ønsker i bund og grund også bare at beskytte det eneste sted, som han kan kalde hjem.

Troskab og et sted at kalde hjem

Med en sådan fremstilling af familien er det klart, at troskab eller loyalitet er en kerneværdi i denne serie. Men skaberne sikrer, at alle seere forstår dette budskab ved at slå det fast med syvtommersøm.

Det bedste eksempel er, at Yellowstone-ranchen i serien bliver fremstillet som et refugium, hvor forældreløse, kriminelle og andre ofre for det moderne samfund kan få en ny chance og udvikle sig til sunde og stærke individer. Igen er omverdenen modstanderen, og ranchen og det område på størrelse med Fyn, som den dækker, står for det ægte og sunde.

Det bliver sagt flere gange, at det er det, at personerne får et hjem for livet, som gør, at de finder ro og bliver renset for deres fejl og mangler. Ranchen og menneskerne som bor der smelter sammen. Menneskerne er ranchen, og ranchen er menneskerne. Hvorfor flere af både familiemedlemmerne og de ansatte er brændemærket med samme mærke som ranchens kvæg.

Natur vs. industri

Naturen og nærheden til naturen er en vigtig del af det, som gør ranchen og livet på den til noget særligt. Serien er fyldt med flotte landskabsscener, hvor familien rider rundt i det bjergrige Montana, og det er en af de få serier, som formår at gøre fyldscenerne til noget værdifuldt.

Gennem serien fremmes pointen om den særlige kontakt til naturen, som familien har, ved at det vises, at familien længe har delt blod med de oprindelige indianere. Som sønnen Kayces kone Monica siger til faderen (John Dutton) på et tidspunkt, så er familien på ranchen de nye indianere, som civilisationen og dens umættelige vækst og industri forsøger at ødelægge.

Af samme grund er alle skurke i serien boligspekulanter, store firmaer eller rige storbymennesker, som ikke forstår naturen og landskaberne som andet end en ressource, som de på den ene eller anden måde kan tjene penge på. En konflikt, som tematiseres i introen med store maskiner, der graver i jorden, mens heste og køer springer vildt og livligt omkring.

En konservativ serie?

Der har været megen diskussion om, hvorvidt serien kan anses som værende udtryk for konservative værdier eller ej. Det amerikanske medie Vulture har eksempelvis kaldt showet for ”det mest (hvide, mandlige) amerikanske show på tv”, og TV Guide har kaldt det for ”prestige-tv for konservative”, mens skaberen Taylor Sheridan ikke har villet fortælle, hvor han står.

Ser man serien, er det, som beskrevet, også svært at overse, at der opstilles en klar dikotomi mellem familien og liberale pengefolk og venstreorienterede tilflyttere. Og hver gang familien støder på en klimaaktivist eller dyreforkæmper, bliver disse brugt til på komisk vis at vise, hvor latterlig vegetarisme eller dyrebeskyttelse kan være.

Heltene i serien er altid stærke traditionelle mænd og kvinder, som ikke bruger tid på at diskutere og bruge store ord, men som kan slå en proper næve og bruge et haglgevær.

Og da faderen John Dutten stiller op til valget som guvernør i Montana, holder han en valgtale, hvor hans slogan er, at han er modsætningen til fremgang og den mur, som fremskridtet vil komme til at stå og banke op ad, hvilket giver det mest klare eksempel på, hvad det er for politiske værdier, serien fremstiller.

Man behøver ikke at være skør for at sige, at det lyder lidt som en serie for Trump og hans tilhængere, og det er det til dels også. Men det er også en serie, hvor de konservative værdier er sundere og mere ærlige og ærefulde end det, som man hører fra det virkelige republikanske parti.

Familien i serien står for et alternativ til den moderne, fremskridtsorienterede og identitetsbefippede bevægelse. De står for stabilitet, sammenhold, retfærdighed og et ønske om at leve i og med naturen, som mennesket har gjort det i århundreder.

Samtidig er serien ikke racistisk eller uden sans for tidens fokus på diversitet og minoriteter. Ifølge datahjemmesiden Samba TV er der godt nok kun tre amerikanske serier, som har lavere diversitet, men der er flere sorte skuespillere med i fremtrædende roller, og indianerne og spørgsmålet om, hvem jorden omkring Yellowstone virkelig tilhører, fylder mindst en tredjedel af serien. Den ene søn, Kayces, kone er ligefrem med i flere afsnit, hvor hun arbejder på det lokale universitet og underviser om indianernes historie og rettigheder.

Serien lever måske ikke helt op til tidens woke-idealer, men den er således heller aldrig reaktionær på en negativ måde, hvor alle moderne politiske spørgsmål bare affejes som irrelevante. Serien viser en side af Amerika, som ikke har meget plads i Hollywood længere, og som ofte bliver talt ned i pressen. Og den viser, at denne side af Amerika også indeholder værdier og tanker, som er gode og opbyggelige.

Se den og drøm dig væk

Yellowstone er på den måde en af de få serier, som rammer noget, som vi alle higer efter, hvis vi mærker efter. Og derfor skal du se den og drømme dig væk. Du er ikke den eneste. Den kan i Danmark ses i sin fulde længde på Skyshowtime og TV2 og i en begrænset udgave på Netflix.

Selvom serien i 2018 startede med at blive sendt på det oldnordiske flow-tv på kanalen Paramount Network hver søndag klokken otte, er serien nu den mest populære serie i Amerika og bliver stadig mere populær uden for landets grænser. Men når man ved, hvor mange dårlige serier, der bliver produceret i dag, så er det måske ikke så overraskende.