Rasmus Volthers Pedersen

Rasmus Pedersen er cand.mag. i filosofi og litteraturhistorie fra Aarhus Universitet med speciale inden for analytisk filosofi. Han har blandt andet udgivet artikler om modernismens litteratur og litteraturkritik. Til daglig arbejder han som konsulent med strategirådgivning. Rasmus Pedersen er forlagsredaktør ved Munch & Lorenzen, redaktør ved Årsskriftet Critique samt redaktør ved tidsskriftet Replique.

Savoir-vivre
1. juni 2025
ogog

Sommertid med Savoir-vivre

Hvad skal du mon opleve, hvor bør du rejse hen, hvor kan du indtage et godt måltid? Udprægede sommerferietids-overvejelser, og Savoir-vivre-redaktionen har lykkeligvis gode anbefalinger parat. Redaktionen ønsker en glædelig sommer, der, uanset om det regner eller er stegende varmt, er garanteret et DR- og TV 2-bombardement af besværgende påstande
Bjarne Corydon
14. april 2021

Corydon: Teknokratiets mand

Bjarne Corydon var teknokratiets mand i teknokratiets årti. Det kunne der både være kommet en god debatbog og et spændende portræt ud af. Desværre er Mikael Busch ifølge Repliques anmelder ikke lykkedes med nogen af delene i Bjarne Corydon og nødvendighedens politik. Skal 2010’erne i dansk politik opsummeres i et
21. marts 2019

Pontoppidan på Trolddomsbjerget

Henrik Pontoppidan er traditionelt blevet forstået som et barn af det moderne gennembrud. Den opfattelse er imidlertid blevet problematiseret i de seneste år, og det samme gør Rasmus Vangshardt i Livets febrile hemmeligheder, idet han sammenstiller Pontoppidan med Thomas Mann. Henrik Pontoppidan har den seneste tid fyldt usædvanligt meget i
21. august 2018

Den konservative modernisme?

Er modernitet og modernisme to sider af samme sag? I Kasper Støvrings seneste bog, Mytisk modernisme, kommer de to størrelser ifølge vores anmelder snarere til at stå i modsætning til hinanden, idet Støvring maler en konservativ livsverden frem ved hjælp af modernismens litteratur og dens mytiske elementer. Mytisk modernisme. Det
4. juni 2018

Er der brug for mere videnskab i politik?

Undertegnede har grundlæggende en sikkert grænsende til det naive tiltro til forskere og forskningsresultater. Omtrent er det vel mit verdenssyn, at ‘viden’ er identisk med ‘videnskab’. Ud over det, vi erkender med vores umiddelbare erfaring og følgeslutninger, omfatter vores viden kun det, videnskaben fortæller os. Resten er tro. (Det siger
23. oktober 2017

Hvem er ytringsfrihedens helte?

Frederik Stjernfelt og Jacob Mchangamas nye bog om ytringsfrihedens historie er et vigtigt stykke danmarkshistorie, der optegner synet på ytringsfriheden i Danmark fra Reformationen og helt op til i dag. Det er både interessant og relevant, omend historien ifølge vores anmelder til tider fortælles en smule for stereotypt. Der er
9. maj 2017

Krarup og fordommenes herredømme

En mand kommer for skade – er lige ved at snuble over ordet, da han tager det i munden – at sige ‘bøssedreng’ i en TV-debat. »- Var jeg lige ved at sige«, modificeres udtrykket lige bagefter, og så 10 sekunder senere: »Det er også forkert. Det er også forkert,
3. april 2017

Fremragende historieformidling på DR

For de fleste læsere af denne blog giver det vel anledning til nervøsitet – og måske en smule skadefryd, nu viser DR sig endnu engang som røde lejesvende – når der er udsigt til, at DR1 forsøger sig med en Danmarkshistorie over 10 afsnit. Det er risikabelt materiale, og bliver
2. januar 2017

Film: Torn Curtain

Der var ellers mange muligheder for godt fjernsyn nytårsdag; både DR’s seneste dramasatsning, hvor vi følger den kulturelle elites kvaler i Arvingerne og TV2’s såkaldte familieunderholdningsprogram »Fuld plade« (beskrivelse: »Mikkel, Kasper og Søren laver i aften masser af vilde eksperimenter, hvor de maser, klemmer og pakker al juleriet ned, mens
27. september 2016

Skal kunst provokere?

At kunst skal provokere (eller eksperimentere, eller afprøve grænser) er den kulturpolitiske kliché over dem alle. Selvom den i sin essens er et progressivt og kulturradikalt mantra, er den så bredt accepteret, at mainstream-politikere gerne erklærer sig enige. Carina Christensen (idet jeg her tillader mig at plukke lavthængende frugter) gjorde
21. juni 2016

Sofisme for de let øvede

En nyudgivet antologi ser nærmere på ytringsfrihedens begrænsninger. Men er antologien selv styret af begrænsninger, f.eks. af evnen til at forstå begreber og til at ræsonnere sammenhængende, dvs. intellektuelle begrænsninger? Det ser en anmelder nærmere på.   Ytringsfriheden til forhandling er en antologi om ytringsfrihed. Den har – som titlen
21. januar 2016

Brandes: Litterat eller stridsmand?

»Bogen indeholder en række glimrende artikler, der giver et gennemgående nuanceret og kritisk, men samtidig også sagligt blik på Brandes’ indflydelse. Samlet viser den, at hvis et opgør med romantikken havde sin berettigelse var det som andre litterære opgør: En overgang mellem former i takt med at samfund forandres, men ikke
7. juli 2015

Er der en modsætning mellem religion og videnskab?

Det er næppe gået manges næse forbi, at der efter udnævnelsen af Esben Lunde Larsen som ny videnskabsminister har fulgt en særdeles forvirret debat, der som sit konfuse højdepunkt havde et interview med to religionshistorikere i Politiken, velsagtens fordi en journalist mente de to måtte tælle som en form for
24. juni 2015

Ufornuftens ideologi?

Konservatismen betegnes ofte som en mere irrationel form for politisk tænkning end eksempelvis socialisme eller liberalisme, fordi den ikke anerkender mennesket som et rendyrket fornuftsvæsen og dermed forkaster en række argumenter. Ifølge Rasmus Pedersen, redaktør på Årsskriftet Critique, er dette dog ikke ensbetydende med at konservatismen er irrationel, men snarere
29. oktober 2014

Da postmodernismen blev til alvor

For godt fem år siden døde den vel nok største danske digter i sidste halvdel af det 20. århundrede, Inger Christensen. På mange måder var hendes forfatterskab præget af nogle ukonventionelle sammensætninger: både alvorligt og legende, klassisk og eksperimenterende, formalistisk og sanseligt. I omfang er det relativt småt; nogle digtsamlinger,
16. april 2014

Mennesket som fortælling

»After Virtue« er titlen på Alasdair MacIntyres hovedværk, der genoplivede dydsetikken med sit fokus på det hele menneskeliv frem for den enkelte handling. Der er altid nogle filosofiske positioner, der betragtes som stendøde. Langt op i det tyvende århundrede var dydsetik sådan en position. Etik havde siden Bentham og Kant
16. oktober 2013

Stat eller utopi?

Hvor stor kan staten være uden at være uretfærdig? Ikke større end en minimalstat, hævdede den amerikanske filosof Robert Nozick i sit hovedværk Anarchy, State, and Utopia, der er en kritik af Rawls’ teori om distributiv – omfordelende – retfærdighed. Her bringer vi en kritisk gennemgang af de væsentligste argumenter
6. maj 2013

På kanten af modernismen

En række af litteraturhistoriens største navne havde som en afgørende del af deres forfatterskab et opgør med modernitetens fortælling om sig selv. Dette er udgangspunktet i redaktør Rasmus Pedersens analyse af forfatterne Dostojevskij, Knut Hamsun og Thomas Mann. Disse forfattere gjorde op med det, i deres øjne, naivt optimistiske og overfladiske
25. marts 2013

I begyndelsen var teksten

Kulturpolitikken har siden 2001 været en af de væsentligste kamppladser i dansk politik. Spørgsmålet om hvorvidt vi skulle have en kulturel kanon har delt vandene, fordi både politikere og borgere har fornemmet noget principielt i spørgsmålet, der hvad angår det umiddelbart ydre ser perifært ud. Det skyldes måske, at kanonspørgsmålet
9. december 2012
og

Den tredje vej

Den danske litterat Kasper Støvring har i de sidste år været en af de mest fremtrædende debattører inden for det, han selv kalder en kulturkonservativ retning. Han har skrevet bøger med både et samfundsmæssigt og et mere akademisk sigte. Han har netop udgivet sin anden bog om Villy Sørensen, og
9. december 2012
og

Familien er ikke en bekvemmelighed

Den danske historiker Henrik Jensen har i flere omgange beskæftiget sig med institutionerne og pligtens betydning for det moderne menneske, blandt andet i bøgerne Det faderløse samfund og Ofrets århundrede. Her skriver han en diagnose af familiens plads i den moderne verden, der ikke bare som så meget andet kan
9. december 2012
og

Kampen om kvinden

Har kvindekampen en bagside? Det spørgsmål stiller teolog Katrine Winkel Holm sig i sin bog Rend mig i kødgryderne, hvor hun bl.a. skriver tabet af den klassiske kvinderolle. Da Winkel Holm selv efter endt universitetsuddannelse valgte at blive hjemmegående husmor, mødte hun modstand og undren – et valg, der for
9. december 2012
og

Nutidens konservatisme

Hvordan ser fremtiden ud for dansk konservatisme? Rune Kristensen skriver her om liberalkonservatismens visioner for Danmark; en markant mindre offentlig sektor, færre forbud og afskaffelse af statsstøtte til kultur og kirke er blandt andet på programmet. Hvis konservatismen i Danmark skal overleve, er det ifølge Rune Kristensen afgørende, at man
1 2

Tegn abonnement på Årsskriftet Critique for kun 199,-

Få Årsskriftet Critique

Tegn abonnement i dag for 199 krTegn abonnement i dag for 199 kr

×
Hilsen fra Bryssel: Irriterende advarsel om cookies!
Også her anvender vi cookies og skal derfor give dig mulighed for at fravælge dem. Det er dog ret begrænset, hvad vi indsamler og hvad det bliver brugt til. Vi videresælger ikke dine data - det ved vi faktisk slet ikke, hvordan man gør.Vi vil egentligt bare gerne at siden virker efter hensigten og at vi har en nogenlunde idé om, hvor meget vi bliver læst. Vi håber at du har forståelse for dette.
Tjoooh, jeg vil gerne lige se,
hvad jeg kan vælge fra først Så lad gå da...
Stik mig de cookies.
Hilsen fra Bryssel: Irriterende advarsel om cookies!
Her skal du vælge, hvilke typer cookies, du vil byde inden for på dit EDB-apparat. Din store gæstfrihed vil blive prøvet i et år - med mindre du smider dem ud inden - det er trods alt din ejendom.
Nu har jeg iført mig en
digital balaklava og er glad. Så lad gå da...
Stik mig de cookies.