Replique-redaktionen

Replique-redaktionen

6. juni 2023

Få kultur-konservatisme og borgerligt nyt i din indbakke!

Kunne De ikke tænke Dem at høre mere til os? Det kunne vi tænke os, at De kunne. Desværre er det blevet stadig vanskeligere for os at trænge gennem filteret på sociale medier. Derfor håber vi, at De vil skrive dem op til vores populære nyhedsbrev. Det skal De gøre, hvis De: Interesserer Dem for borgerlig kultur- og samfundsdebat Vil dybt ned i idéernes og ideologiernes verden. Drømmer om kvalificerede artikler uden for mediernes hovedstrøm Ønsker at få vores gode skriverier direkte i indbakken Kan håndtere, at vi i virkeligheden er dus med Dem Hvis De kan svare ja til

30. januar 2023

Ny redaktør ved Replique

Det er med stor glæde, at vi kan byde velkommen til vores nye redaktør ved Replique – Årsskriftet Critques kulturelle sidevogn. Cand.mag. Jacob Aarslev. Jacob Aarslev er mangeårig skribent ved tidsskriftet og endog veteran for vores forløber »Konservativ Reaktion«. Ved samme lejlighed er det os en glæde at byde velkommen til cand.mag. Anders Orris som ansvarshavende redaktør ved samme tidsskrift. Cand mag. Rasmus v. Pedersen, der har været ansvarshavende siden Repliques start i 2011 og sidder i Årsskriftet Critiques redaktion fortsætter i redaktionen.

9. december 2012
og

Dr. Norsk ordinerer anstændighed

Det Konservative Folkeparti står i en historisk krise – for nylig viste en undersøgelse at 26 % af danskerne troede, partiet ville ryge under spærregrænsen. Dr. med. Peter Norsk har været medlem af partiet i 35 år, men meldte sig i 2010 ud som protest mod Lene Espersen og partiledelsen. Han kommer i sin bog Det konservative svigt med sin analyse af krisen. Søren Besenbacher anmelder her Peter Norsks bog, og vurderer, om nu også diagnosen er den rigtige? Peter Norsk hader Dansk Folkeparti inderligt i sådan en grad at han mener at saglige argumenter mod partiet er overflødige. I

9. december 2012
og

Den tredje vej

Den danske litterat Kasper Støvring har i de sidste år været en af de mest fremtrædende debattører inden for det, han selv kalder en kulturkonservativ retning. Han har skrevet bøger med både et samfundsmæssigt og et mere akademisk sigte. Han har netop udgivet sin anden bog om Villy Sørensen, og hævder, at Sørensen i virkeligheden er kulturkonservativ – spørgsmålet er, om Støvrings tese holder. Her præsenterer Sørensen en meget central konservativ tanke, nemlig forpligtetheden på noget fundamentalt eksistentielt, der er uafhængigt af socioøkonomiske forandringer. Vi kan ikke bare vælge, at religion pludselig er folkets opium, og herefter udrydde de metafysiske

9. december 2012
og

Familien er ikke en bekvemmelighed

Den danske historiker Henrik Jensen har i flere omgange beskæftiget sig med institutionerne og pligtens betydning for det moderne menneske, blandt andet i bøgerne Det faderløse samfund og Ofrets århundrede. Her skriver han en diagnose af familiens plads i den moderne verden, der ikke bare som så meget andet kan reduceres til et individuelt til- eller fravalg. Staten og markedet har langsomt, men sikkert suget traditionelt vigtige samfundsmæssige institutioner tomme for rationelle funktioner, og dermed også for autoritet over for individet. Blandt disse var ikke blot sognerådet og den frivillige sygekasse, men også institutioner og relationer, der tidligere sluttede tæt

9. december 2012
og

Kampen om kvinden

Har kvindekampen en bagside? Det spørgsmål stiller teolog Katrine Winkel Holm sig i sin bog Rend mig i kødgryderne, hvor hun bl.a. skriver tabet af den klassiske kvinderolle. Da Winkel Holm selv efter endt universitetsuddannelse valgte at blive hjemmegående husmor, mødte hun modstand og undren – et valg, der for mange kvinder føles naturligt og legitimt, mødes af det moderne samfund med stigmatisering. Trine Imer Kappel anmelder her Katrine Winkel Holms bog, og beskriver bl.a. de forskellige kvindesyn, der har behersket det sidste halve århundredes kamp om kvinden. Generelt er der ifølge Katrine Winkel Holm to hovedgrene indenfor ligestillingsbegrebet, hvor

9. december 2012
og

Nutidens konservatisme

Hvordan ser fremtiden ud for dansk konservatisme? Rune Kristensen skriver her om liberalkonservatismens visioner for Danmark; en markant mindre offentlig sektor, færre forbud og afskaffelse af statsstøtte til kultur og kirke er blandt andet på programmet. Hvis konservatismen i Danmark skal overleve, er det ifølge Rune Kristensen afgørende, at man anerkender globaliseringen og de nye krav den stiller til politikken, og lader forsvaret for nationalstaten træde i baggrunden. Vi mener, at socialpolitikken skal rettes mod de virkeligt svage, som ikke har mulighed for at opretholde en tålelig levestandard. Derimod bør den store middelklasse, som i dag modtager offentlige ydelser såsom

9. december 2012
og

Editionsfilologi

Udgivelseshistorie er ofte overset i nutidens humaniora, men er ikke desto mindre afgørende for forskningen. Det første værk på dansk om emnet er netop udkommet, og anmeldes her af Loránd-Levente Pálfi, som fremhæver værkets store grundighed og samtidigt beskriver nogle af de problemstillinger, der tilhører faget. Editionsfilologi er ikke alene en regulærvidenskabelig udgivelse efter alle kunstens regler, men tilmed et mønstereksempel på den klassiske europæiske håndbog forstået som »bog, der i omrids indeholder det væsentligste af et fag, en videnskab«. Jeg kunne godt have tænkt mig at få mere at vide dels om (fjendskabs?)forholdet mellem den postmoderne materialfilologi (New Philology)

9. december 2012
og

Eliternes svigt

Indvandringen har voldsomme omkostninger, der med tiden truer de vestlige samfunds selvstændighed. Dette mener i hvert fald Morten Uhrskov Jensen, der er bogaktuel med Indvandringens pris – På vej mod et fattigere Danmark, hvori han beskriver de faktiske omkostninger ved den massive ikke-vestlige indvandring, Danmark og andre vestlige stater har været udsat for. Uhrskov skriver her en kronik om indvandringens pris – og kommer med sit eget bud på løsningen på problemet. I den vestlige verden blev det i det meste af 2011 hævdet, at den arabiske verden med stormskridt nærmede sig det demokrati, vi kender hos os i Europa

9. december 2012
og

Danmark og slavespørgsmålet

Danmarks fortid som kolonimagt er et næsten ufortalt kapitel i historien. I en periode på næsten 200 år – fra 1666 til 1847 – havde Danmark slaver i kolonierne, hvis vigtigste råstof var sukker. Sine Jensen Smed beskriver her den politiske debat omkring slaveriets afskaffelse, hvor argumenter fra både oplysningstænkere og kristne var afgørende. Loven, der gjaldt i Vestindien, var Christian d. V’s Danske Lov fra 1683, men slaverne var kun indirekte omfattet af denne lov, i og med at de retsligt blev betragtet som plantageejerens private ejendom. Dermed var de kun omfattet af de love, der beskyttede den

9. december 2012
og

Fra superhelt til folkesjæl

Christopher Nolans Batman-trilogi er en af de største filmsucceser i de seneste år. Hvilken slags superhelt er Batman, og er han overhovedet en superhelt? I hvert fald ikke i konventionel forstand – han har ingen overnaturlige kræfter, og han må slås med mange af de samme problemer som andre mennesker. Først og fremmest repræsenterer han forpligtelsen på at gøre sit bedste for at forbedre samfundet som man kan, hvor man er – uden at være andet end et menneske. Jacob Hedegaard bringer her sin analyse af Batman-figuren som superhelt. Batman er et splittet menneske. Han er ikke bare motiveret af

9. december 2012

Forord til Replique 2011

Siden systemskiftet, som den borgerlige valgsejr i 2001 er blevet betegnet, har Danmark været midt i en kulturkamp, i hvert fald hvis man skal tro begge sider af det politiske spektrum. Men det er symptomatisk for den såkaldte kulturkamp, at den ikke har været effektiv netop på kulturens område; om noget synes det, at billedet af en kulturel overklasse, der definerer sig i skarp modsætning til den brede befolkning står tydeligere end nogensinde. Kulturkampen har ikke så meget være et forsøg på at forandre dette billede af en venstreorienteret kulturel overklasse som et forsøg på at gøre denne kulturelle overklasses

4. august 2012
og

Ikke til højre, ikke til venstre – men fremad

Dansk politik er præget af ligegyldig symbollovgivning og en tendens til lovgivning på baggrund af enkeltsager. Sådan lyder Mette Bocks dom over Folketinget, hvor de presserende spørgsmål om Danmarks fremtid er trængt i baggrunden af knivlov og betalte madpakker. Hvordan skaber vi varigt arbejdspladser? Hvordan sikrer vi et rigt og frit kulturliv i Danmark? Og måske vigtigst: Hvordan skaber vi igen en fornemmelse af fællesskab, et fælles projekt? De spørgsmål bør ifølge Bock stå langt højere på dagsordenen. Jeg kan ikke lade være med at tænke på den franske filosof Alexis Tocqueville (1805-1959), der efter en rejse til Amerika i

4. august 2012
og

At finde vej

I mellemkrigstiden var Europa præget af en både åndelig og materiel krise, som blev et centralt tema i mange af tidens forfatterskaber. Således også den konservative Jacob Paludan, der med et grundlæggende pessimistisk livssyn beskriver menneskets eksistentielle problemer i den moderne, retningsløse verden. Mia Egander Skov giver her en beskrivelse af Paludans hovedværk Jørgen Stein og ikke mindst dets rolle i den såkaldte livsanskuelsesdebat, hvor tilhængere af en mere åndelig tilgang til tilværelsen kritiserede den brandesianske materialisme. Jacob Paludan fortjener at blive læst igen, for selvom hans skønlitterære forfatterskab kredsede om skildringen af én bestemt epoke, hvis åndskrise han kunne

9. maj 2012
og

Selenografi og uendelighed

Vi indleder 2. årgang af Replique som vi indledte første, nemlig med en review article af en hel bogserie, igen af Loránd-Levente Pálfi, der anmelder Hvad-er-serien, bestående af 13 bøger om alt fra matematik til islam. I artiklen gives der et grundigt overblik over de enkelte værkers kvaliteter og mangler, og serien forstås ud fra et almindeligt dannelsesideal, hvor udgangspunktet er, hvad en lægmand kan få ud af læsningen af værkerne – og der er stor forskel på, hvor vellykkede bøgerne er. Kap. 5, ‘Euro-islam og islam på dansk’, burde efter min mening have været strøget eller helt omskrevet, for

9. maj 2012
og

Det politiske og tilværelsens orden

Forholdet mellem religion og politik er omdiskuteret – både den liberalistiske højrefløj og venstrefløjen er kritiske over for forbindelsen. I denne kronik skriver nyvalgt MF’er Christian Langballe om denne forbindelse mellem religion og politik, og hvorfor den er vigtig. Langballe fremhæver blandt andet, at kristendommen virker som en bremse mod revolutionære eksperimenter som vi kender dem fra totalitære styrer. Samtidig leverer Langballe en kritik af den nye regering, der netop forsøger at nedbryde dette centrale forhold mellem kristendom og Folketing. Vores væsentligste opgave er at lovgive i synderes verden og dermed værne om tilværelsens orden til gavn for Danmark og

9. maj 2012
og

Frigjort, frivillig, fri

Velfærdsstatskritikken har på det seneste været tiltagende – en af de mest markante stemmer i debatten er Henrik Gade Jensen, der i en ny bog skriver om en næstekærlighed, der ikke er institutionaliseret gennem staten, og tager udgangspunkt i spørgsmålet om, hvordan et retfærdigt samfund kunne findes før velfærdsstatens omfordeling. Jacob Hedegaard anmelder her Henrik Gade Jensens bog. Det er en rød tråd i Gade Jensens bog, at frivilligheden er forudsætningen for egentlig godgørenhed, og at friheden hertil er i harmoni med fædreland, folk og familie, men tilsidesættes af staten, hvis udgangspunkt er tvang og voldsmonopol. Statens udgangspunkt er nemlig

9. december 2011
og

Kultur og kvanter

I snart 10 år er bogserien UNIVERS udkommet på Aarhus Universitetsforlag. Serien er tiltænkt som et projekt i formidling af universitetsforskning for interesserede uden specialviden på området, og dækker områder fra kultur og æstetik til genetik og kvantemekanik. Loránd-Levente Pálfi har læst hele værket og forfattet denne grundige anmeldelse, som går til roden af den dannelsestænkning, der ligger og altid må ligge bag en bogserie som UNIVERS, der som serie spænder over mange forskellige videnskabelige discipliner og dækker alt lige fra kvantefysik til lingvistik. Da UNIVERS-serien efterhånden har eksisteret i henved 10 år, giver det god mening at samle op

Tegn abonnement på Årsskriftet Critique for kun 199,-

Få Årsskriftet Critique

Tegn abonnement i dag for 199 kr

×
Hilsen fra Bryssel: Irriterende advarsel om cookies!
Også her anvender vi cookies og skal derfor give dig mulighed for at fravælge dem. Det er dog ret begrænset, hvad vi indsamler og hvad det bliver brugt til. Vi videresælger ikke dine data - det ved vi faktisk slet ikke, hvordan man gør.Vi vil egentligt bare gerne at siden virker efter hensigten og at vi har en nogenlunde idé om, hvor meget vi bliver læst. Vi håber at du har forståelse for dette.
Tjoooh, jeg vil gerne lige se,
hvad jeg kan vælge fra først Så lad gå da...
Stik mig de cookies.
Hilsen fra Bryssel: Irriterende advarsel om cookies!
Her skal du vælge, hvilke typer cookies, du vil byde inden for på dit EDB-apparat. Din store gæstfrihed vil blive prøvet i et år - med mindre du smider dem ud inden - det er trods alt din ejendom.
Nu har jeg iført mig en
digital balaklava og er glad. Så lad gå da...
Stik mig de cookies.