Mennesket og dets opløsning
Det er 25 år siden, at pædagogisk filosofi blev en disciplin i Danmark. De sidste mange år har den været under belejring af konkurrencestatens tænkere. Thomas Aastrup Rømer skriver ved et jubilæum.
idédebat og kulturkamp
Et forsvar for friheden
Dansk konservatisme ligger – nu som før – trygt i hænderne på Det Konservative Folkeparti, trods tidens trængsler. Kun hos dette parti får konservatismens mange strømninger lov til at løbe sammen og danne en helhed, der fortsat bør appellere til vælgerne. Det mener månedens kronikør, folketingskandidat Rune Kristensen, der søger at trænge ind til kernen af de mange strømninger og præsentere en slagkraftig og fremtidsorienteret kurs for Det Konservative Folkeparti. Hvis man ser på meningsmålingerne, så er konservatismen i Danmark er under pres. Eller rettere: Det Konservative Folkeparti er under pres. For jeg vil vove den påstand, at konservatismen lever
Kapitler af industrialiseringens idéhistorie
En ny bog sætter fokus på industrialiseringens idéhistorie. De moderne tider – med dampmaskiner, arbejderproletariat og fabrikker – satte skarpe skel i udviklingshistorien og brød traditionelle fronter op. Hvordan ser perspektivet ud fra 2015? Lad os starte med to citater med hvert sit syn på industrisamfundet. Det første: »Arbeideren betragtes ikke som Menneske, men kun som den upersonlige Arbeidskraft, betragtes kun som et Værktøi, der, naar det er forbrugt og opslidt, maa afløses af nye Værktøier«. Det andet: »Gennem stigende produktion skabes basis for en voksende levestandard. Produktionen må tillige være effektiv og konkurrencedygtig. Gennem et samarbejde mellem arbejdsmarkedets partner
Konturer af en konservativ tradition
I Blivende værdier fra 2004 fører Kasper Støvring et forsvar for konservatismen som et nødvendigt korrektiv til liberalisme, socialisme og kulturradikalisme, som alle har væsentlige mangler, eksempelvis i form af en ukritisk omfavnelse af kapitalismen eller en ensidig dyrkelse af rettigheder, snarere end pligter. Den konservative tradition er et oplagt alternativ hertil. Henrik Dahlin ser tilbage på bogen, der markerede kulturkonservatismen som en ny position i dansk åndsliv. Blivende værdier fra 2004 er opbyggelig konservativ læsning, der tager mange tråde fra den konservative tradition og forsøger at samle dem. Samle dem, fordi de savner opmærksomhed. Bogens forfatter, Kasper Støvring, gør
Mindre liberalisme, mere Krarup
Der tegner sig et mønster. Et mønster og en sammenhæng mellem Dagbladet Politiken og rettighedsliberalisternes dyrkelse af det abstrakte. Der er derfor grund til at råbe vagt i gevær, når disse moderne liberalister, i en virkelighedsflugt, lader sig styre af abstrakte principper. Jeg havde i september den store fornøjelse at deltage i bogmødet om den da nyligt udkomne bog Søren Krarup og hans tid. Trods Krarups facetterede virke har hans anliggende i udstrakt grad gennem et halvt århundrede været kampen mod »Systemet Politiken« og den dertil hørende humanisme og kulturradikalisme, som tog sit indtog i dansk åndsliv med Det Moderne
Kristendemokratismen og det europæiske samarbejde
En væsentlig del af de stemmer blev sat af konservative skeptikere over for den fortsatte europæiske integration. Det Konservative Folkeparti selv fik omstændighederne taget i betragtning et hæderligt valg med et enkelt mandat, der gik til Bendt Bendtsen. I Europa-Parlamentet sidder Det Konservative Folkeparti i gruppen EPP (European People’s Party), der består af både konservative og kristendemokratiske partier. Netop de kristendemokratiske partier har spillet en afgørende hovedrolle i skabelsen af det europæiske samarbejde. Denne artikel vil forsøge at vise, hvor stor rollen har været. Artiklen vil særligt koncentrere sig om de kristendemokratiske partiers indflydelse på skabelsen af Det Europæiske Kul-
Requiem for konservatismens intellektuelle
Var konservatismen og den danske offentlighed som helhed præget af manglende internationalt udsyn og tung guldalder ind til Brandes bragte lys? Nej, siger Jon Gissel i bogen Konservatisme og kulturkamp, der her anmeldes af Nikolaj Bøgh: Gissel fortjener ros for grundigt at have dækket den glemte side af historien i en bog, der dog kunne have været skåret skarpere til. Der går således en lige linje fra Brandes’ determinisme og strukturalisme til nyere tids studenteroprør, marxistiske dominans på universiteterne, norm- og historieløshed samt stadige kristendomskritik, som i dag er kommet så vidt, at kristendom, samfundskritik og socialisme for selv biskopper
Kriger, Arbejder, Skovgænger, anark
»Letzthin geht es darum, dass etwas geglaubt, nicht dass es bewiesen wird«(E. Jünger). Stunde Null »Da jeg derefter skulle gå, viste Jünger mig ned ad trappen og ud gennem haven til min bil. Da vi var alene, sagde jeg: ‘Jeg har for nylig læst Deres roman Feuer und Blut. Jeg betragter den som et mesterværk, men den virkede samtidig meget chokerende på mig. Den ser krig som det eneste mål i det moderne liv.’ Jünger sagde: ‘Sådan er det, men den er virkelig. Den handler om noget, der er særdeles vigtigt for mig, noget af det virkeligste i mit liv.’
Store K og vores tid
Af fjender blev han betragtet som den sorteste reaktion, af venner som en modig foregangsmand. Er tiden inde til et mere nøgternt, sagligt syn på Krarups virke? Det forsøger Mikael Jalving i en ny bog, der her gives en engageret anmeldelse. Om Tidehverv findes der en sigende talemåde, som lyder sådan her: enten skriver man i Tidehverv, eller også skriver man om Tidehverv. Jeg kan ikke huske, hvor ordene kommer fra, men jeg ved godt, hvad de betyder. De betyder, at man må afgøre sig, for man kan ikke både give den som personligt anfægtet enkeltmenneske med et anliggende og
Tro, viden og den fri vilje
Konservative stemmer kæmpede imod en fremvoksende positivistisk ateisme i 1800-tallet; al viden må i sidste ende være baseret på tro, argumenterede de konservative, der også holdte på, at mennesket har en fri vilje. Hvad betyder historien for os? Har dansk åndsliv i gamle dage noget at give os? Er det frugtbart at beskæftige sig med de glemte synspunkter? Clive Staples Lewis, bedst kendt for Narniabøgerne, har skrevet om værdien af at læse gamle tekster (”Introduction” af C. S. Lewis til Athanasius: On the Incarnation). Han fremfører, at folk har lettere ved at se ensidigheder i fortidens tankegang end i deres
Mennesket som fortælling
»After Virtue« er titlen på Alasdair MacIntyres hovedværk, der genoplivede dydsetikken med sit fokus på det hele menneskeliv frem for den enkelte handling. Der er altid nogle filosofiske positioner, der betragtes som stendøde. Langt op i det tyvende århundrede var dydsetik sådan en position. Etik havde siden Bentham og Kant primært handlet om striden mellem konsekvens- og pligtetik, ind til mange analytiske filosoffer i det tyvende århundrede under indflydelse af den logiske positivisme slet og ret afviste at etikken var et meningsfuldt studieområde. Etiske domme var ikke mere eller mindre end udtryk for følelser; at sige ”x er godt” er
Holocaust og den moderne eskatologi
Det tyvende århundredes totalitære strømninger opstod på baggrund af en anti-kristen tilgang til politik, der satte diktatorer og systemer som den absolutte sandhed, fortæller den tyske filosof Eric Voegelin os. Kendskabet til den østrigsk-amerikanske filosof, Eric Voegelin (1901 – 1985) er i disse år støt stigende. Det hænger måske sammen med en aktualisering af ”det ideologiske problem” i tiden efter 9/11, tegningerne og hele det globale problemkompleks, der symboliseres ved fatwaen mod Salman Rushdies Sataniske Vers (1989). Samtidig er der siden Sovjetunionens opløsning åbnet op for forskning i totalitarisme igen, efter dette emne blev lagt lidt til side under Den
Essensen af eksistensen
200-året for Søren Kierkegaards fødsel reaktualiserede i høj grad interessen for Kierkegaards teologi og filosofi. Mag.art. Birgit Bertung, der er forfatter til en række bøger om Kierkegaard, præsenterer i månedens Replique-kronik essensen af Kierkegaards tænkning, med særlig vægt på menneskelivet i dets evindelige spædingsfelt mellem paradokser, tro og ansvar for næsten. Søren Aabye Kierkegaard (1813-1855) er ikke naturvidenskabsmand, men fokuserer på, hvad et menneske eksistentielt set er, for at finde meningen med tilværelsen – det at være til. Han kan fx skrive om mennesket som »en syntese«, en sammensætning af »legeme og sjæl«, krop og psyke, noget der er bestemt
»Det er Gelé Alt Sammen« – om postmodernismen
Hvad er postmodernisme? Som ordet siger, er det noget, der kommer efter noget andet: Det moderne. Egentlig er det moderne bare det, der er nu, men her er tale om det moderne som ideologi; sådan er udtrykket »Det moderne Gennembrud« blevet brugt. Repræsentanterne for »det moderne« eller moderniteten har som regel ment, at fremtiden tilhørte dem eller burde gøre det, fremtiden er deres territorium. Derfor er det ubekvemt for dem, at nogen kommer og gør krav på at repræsentere noget efter dem. Formålet med denne artikel er at karakterisere den postmoderne bølge, både historisk og filosofisk, på et tidspunkt, da
Kontinuitet og radikalisme: Om Studenterkredsen
Studenterkredsen har dannet ramme for nogle centrale diskussioner i dansk teologi. I anledning af Kredsens 125-års jubilæum udkommer et udpluk af de vigtigste debatter. Skal man i en kort anmeldelse yde en indholdsrig og bredtfavnende antologi retfærdighed, kan man dybest set gå to veje. Søge at lade anmeldelsen favne eller berøre hele mængden af indhold, eller søge at komme til klarhed over, hvad der gør netop dette valgte indhold rigt. I særdeles minimal skala en række af valg, som ikke er ulig de valg, antologiens op- havsmænd kan tænkes at have måttet træffe for at få bogen til at yde
Klog borgerlighed
Artiklen er i første omgang et forsøg på at finde frem til hvad begrebet ‘borgerlig’ egentlig dækker over. Henrik Gade Jensen knytter dette tæt til begrebet sædelighed, som eksempelvis giver sig udslag i særlige omgangsformer præget af høflighed og respekt. Men denne sædelighed adskiller sig fra en mere moderne opfattelse af moral, hvor moralen kommer udbrede sig ud over den private sfære og sætter sig på enhver flig af samfundslivet til skade for både sædeligheden og friheden. For den borgerlige gælder det derfor om at demoralisere samfundet, så det igen kan blive sædeligt. Mild og underholdende, artig og forekommende i
Imod det vægtløse menneske
Det omstridte tidsskrift Tidehverv har gennem sin eksistens kæmpet for det samme: Redelighed, ædruelighed, og gammeldags kristendom mod idealisme. Tidehvervs nytiltrådte redaktør giver her sin udlægning af Tidehvervs historie, ikke mindst forholdet mellem det gamle og såkaldt nye Tidehverv. Det korteste og klareste svar på, hvad Tidehverv er for noget, gav bladets første redaktør, fængselspræsten N. I. Heje på en nysgerrig persons spørgsmål herom: »Tidehverv er gammeldags kristendom«, svarede Heje. Tidehverv er ingen organisation eller kirkelig bevægelse med program og målsætninger. »Tidehverv er et blad og et årligt sommermøde«, er det svar, der ofte er blevet givet for at afvise
Den moderne myte
Du kan ikke lugte den, smage den, se den, føle den, men alligevel omgiver den dig over alt i dit liv, når du sover, spiser, arbejder, dyrker sport, dyrker sex, går i skole og i kirke. Jeg skriver her om den moderne myte, som er lige så luftig – og virkelig – som enhver anden esoterisk religion, som samfundet svømmer over med i disse tider. Den moderne myte er myten om, at alting går fremad, at nutiden er en dårlig udgave af fremtiden, at du er en dårlig udgave af, hvad du kunne blive. Den moderne myte er ikke virkeligheden,
Stat eller utopi?
Hvor stor kan staten være uden at være uretfærdig? Ikke større end en minimalstat, hævdede den amerikanske filosof Robert Nozick i sit hovedværk Anarchy, State, and Utopia, der er en kritik af Rawls’ teori om distributiv – omfordelende – retfærdighed. Her bringer vi en kritisk gennemgang af de væsentligste argumenter i Nozicks værk. Nozick viser, at ideen om social retfærdighed som lighed er inkonsistent med vores andre retfærdighedsbegreber, og viser dermed en liberalisme, der ikke bare er konsistent med, men ligger i naturlig forlængelse af mange centrale moralfilosofiske principper, såsom den kantianske idé om det enkelte menneske som mål i
Et fortrængt kapitel af antibrandesianismens historie
Der kan næppe herske nogen tvivl om, at radikalismen var den ideologi, der gik sejrende ud af det 20. århundredes Danmark. Og man skal være uvidende eller ualmindeligt blåøjet, hvis man ser det 21. århundredes første årtis såkaldte kulturkamp som andet end bølge-skvulp. Kulturkampen har ikke væltet radikalismens dominans i vort åndsliv. Tænk blot på den overmåde populære DR-tv-serie ”Borgen”, som nogenlunde er en fiktionalisering af Det radikale Venstres parti-program. Tænk på Nikolaj Arcels spillefilm En kongelig affære, hvis portræt af Struense-perioden bedst kan betegnes som en biedermeier-udgave af den radikale historietradition fra det 20. århundrede. Og overvej endelig, at
Konservatismen og Det Konservative Folkeparti
Denne artikel vil beskæftige sig med konservatisme og Det Konservative Folkeparti. Håbet, og det er ikke mere end det, er, at den kan medvirke til at anskueliggøre nogle af de udfordringer og overvejelser, som de, der tager del i arbejdet med at forme partiets fremtidige version af konservatismen, vil stå overfor i den kommende tid. Politisk befinder det konservative Danmark sig i en brydningstid blandt an-det som resultat af, at Det Konservative Folkeparti nu konfronteres med en lang række af opgør, der i det seneste tiår trods deres nødvendighed har ligget gemt bag en politisk dagligdag, hvor regerings-ansvaret har fyldt
»Det er Gelé Alt Sammen« – om postmodernismen
Hvad er postmodernisme? Som ordet siger, er det noget, der kommer efter noget andet: Det moderne. Egentlig er det moderne bare det, der er nu, men her er tale om det moderne som ideologi; sådan er udtrykket ”Det moderne Gennembrud” blevet brugt. Repræsentanterne for ”det moderne” eller moderniteten har som regel ment, at fremtiden tilhørte dem eller burde gøre det, fremtiden er deres territorium. Derfor er det ubekvemt for dem, at nogen kommer og gør krav på at re-præsentere noget efter dem. Formålet med denne artikel er at karakterisere den postmoderne bølge, både historisk og filosofisk, på et tidspunkt, da
Når tomme tønder buldrer
Liberalkonservatismen trænger til bedre repræsentanter, der ikke misforstår den som ren liberalisme, skriver Christian E. Skov i et svar på gårsdagens indlæg af Rune Kristensen og Kian Schmücker, hvor han også kommenterer den påstand, at han skulle gøre sig til talsmand for en stærkt relativistisk konservatisme. Det er med nogen undren jeg konstaterer, at jeg nu er blevet hevet ind i en polemik mellem bloggeren Kim Møller og Rune Kristensen/Kian Schmücker, da jeg aldeles ingen rolle spiller i deres indbyrdes debat. Jeg skriver da også kun her for at kommentere på et par usandheder, som artiklen uden at give den
Den liberalkonservative dunder
Kim Møllers kronik har medført reaktioner: Kian Schmücker og Rune Kristensen angriber i denne replik Møllers nationalkonservative position, der i deres optik har totalitære træk, og forsvarer liberalkonservatismen, der ifølge de to baserer sig på de liberale filosoffer og tilfører dem en konservativ moderation, for friheden kan ikke stå alene. Uriaspostens redaktør Kim Møller er erklæret nationalkonservativ blogger og har forvildet sig til at skrive et indlæg i Replique, hvori han undrer sig over den anden store konservative gren, nemlig liberalkonservatismen. Dette sker under titlen »Den liberalkonservative tomhed«, og vi tillader os hermed at replicere. Liberalkonservatismen er nemlig ikke tom,
Den liberalkonservative tomhed
Det Konservative Folkeparti – og særligt partiets liberalkonservative repræsentanter – svigter kampen for nationalstaten. Det mener månedens kronikør, historikeren og redaktør for hjemmesiden Uriasposten Kim Møller, der eftersporer årsagen til partiets stagnation og udpeger de skyldige herfor. For nylig lancerede den tidligere KU-formand, nuværende folketingskandidat Rune Kristensen, et udlændingepolitisk manifest under overskriften »Åbne grænser – lukkede kasser«. Liberal Alliance gik til valg på »åbne grænser – lukkede kasser«, og vil man forstå hvorfor de Konservative ikke har medvind i meningsmålingerne, så må man forstå Rune Kristensen og det der er blevet omtalt som »liberalkonservatisme«. Langt de fleste konservative i dette
Schmitt på dansk
Den konservative retsfilosof Carl Schmitt er en kontroversiel figur, men har for nylig oplevet fornyet interesse fra både højre- og venstrefløj. Hvad er det ved Schmitts tænkning, som mange har fundet relevant i dag? Søren Hviid Pedersen har skrevet den første danske introduktion til Carl Schmitt, der her anmeldes af Jacob C. Senholt. For Schmitt er det det politiske der gør en forskel mellem det liv, der har betydning, alvor og konsekvenser, og det liv, der blot leves, bevidstløst, ufarligt og ligegyldigt. Det politiske moment giver menneskets liv ind hold og betydning i kraft af dets alvorlighed, som består i
Konservatismen og den højreradikale terror
Den norske højreekstremist Anders Behring Breiviks terror mod det norske samfund ledte herhjemme til en voldsom debat om blandt andet forbindelsen mellem tonen i debatten og terrorangrebet og forholdet mellem kulturkonservatismen og højreradikalismen. Essayet Konservatismen og den højreradikale terror blev skrevet af ph.d.-stipendiat Christian Egander Skov umiddelbart efter angrebet og er et forsøg på at skabe klarhed over fronterne i debatten. Fredag d. 23. juli fandt en forbrydelse sted af et omfang, som vi håbede, vi aldrig skulle opleve. Anders Behring Breivik, der gennem længere tid havde fløjet under efterretningstjenestens radar, lod ikke alene bomber sprænge i Oslos regeringskvarter, men satte
Giver Grundtvig stadig mening?
N.F.S. Grundtvig nævnes ofte som en af de »store danskere«; én, hvis indflydelse og tænkning spænder og rækker vidt. Men hvilken relevans har Grundtvig og hans virke i dag? MF Esben Lunde Larsen (V) har skrevet ph.d.-afhandling om Grundtvigs frihedssyn, og skriver i månedens kronik en introduktion til Grundtvig hvor han giver et svar på spørgsmålet. N.F.S. Grundtvigs tanke om religionsfrihed som den vigtigste forudsætning for frihed er højst nødvendig at inddrage i den danske nutidige debat, så den enkelte danskers tros-, ytrings- og samvittighedsfrihed ikke bliver begrænset. Krænkes vi som individer, degenerer vores samfund indefra. Derfor skal vi ikke
Rasmus Jarlov: Drop de lange udredninger
»Problemet er ikke, at vi ikke taler nok om værdier. Problemet er desværre meget mere grundlæggende, at vi ikke har besluttet og er enig om, hvad konservative værdier overhovedet er. Før det er klart, er det fuldstændigt ligegyldigt, hvor meget vi taler om værdier. Det vil aldrig fremstå konsistent og klart og vil derfor være virkningsløst.« Rasmus Jarlov, der betragtes som en af de politiske håb for Det Konservative Folkeparti skriver om Det Konservative Folkepartis krise og dets vej ud af krisen. Partiets problem er ikke kun et kommunikationsproblem eller, at man ikke taler om værdier. Problemet er dybere, at
En tur i elfenbenstårnet
Mens partikonservatismen har været i krise, har den konservative og borgerlige idédebat de seneste år blomstret. Et af resultaterne af denne idédebat er CEPOS-antologien 11 konservative tænkere, der rummer tekster om politisk konservative som Barry Goldwater, men også i høj grad byder på fortolkninger af forfatteren Tolkien og filosoffen Arendt som konservative. Jens Wendel-Hansen anmelder her bogen, der desværre i for mange passager fjerner sig for langt fra aktuelle problemer og skriver sig ind i rent akademiske debatter. Mange ville nok mene, at de kan bruge Barry Goldwaters sondring mellem hvad der var delstaternes og den føderale regerings politiske rolle
Angående thatcherismen
I anledning af Margaret Thatchers død har Årsskriftet Critiques ene redaktør, Christian E. Skov, skrevet en artikel om Thatchers ideologiske indflydelse på konservatismen i det samtidshistoriske magasin Baggrund.com. Vi bringer med tak til baggrund.com også indlægget her. Thatcherismen 1975- Den nyligt afdøde Margaret Thatcher var det 20. århundredes længst siddende britiske premierminister, hvis politiske arv består i en række store reformer i årene 1979-1990. Ikke alle har været enige i hendes kurs, som de seneste dages anarkistoptøjer i Storbritannien har understreget. Når hun deler vandene skyldes det, at hendes indflydelse egentlig rækker ud over hendes konkrete politiske resultater. Hun forandrede
Tegn abonnement på Årsskriftet Critique for kun 199,-