Af sognepræst, cand.theol. Torben Bramming
Du kan ikke lugte den, smage den, se den, føle den, men alligevel omgiver den dig over alt i dit liv, når du sover, spiser, arbejder, dyrker sport, dyrker sex, går i skole og i kirke. Jeg skriver her om den moderne myte, som er lige så luftig – og virkelig – som enhver anden esoterisk religion, som samfundet svømmer over med i disse tider. Den moderne myte er myten om, at alting går fremad, at nutiden er en dårlig udgave af fremtiden, at du er en dårlig udgave af, hvad du kunne blive. Den moderne myte er ikke virkeligheden, men et højst historisk postulat, som gennem de sidste 200 år i stigende grad har præget den vestlige bevidsthed.
Den moderne mytes fødsel
Den moderne myte er et barn af oplysningstiden. Den formes i Tysk-land og resten af Europa gennem 1800-tallets første halvdel, men er anderledes end Den Franske Revolutions oplysningstanker. Den tid-lige oplysning var kritisk over for adel, kongemagt og kirke. Den kritiserede privilegier, ufrihed og ulighed og kaldte dem for fordomme næ-ret af kirken. Man greb derfor bagom kristendommen til den heden-ske antik, til Athen og Rom. Her fandt man de sande nationale og borgerlige dyder, som skulle afløse det rådne monarki. Det var en oplysning, der værdimæssigt var forankret i fortiden. Men der sker bl.a. med Hegel og hans ligesindede i 1800-tallets begyndelse en om-vurdering af alle værdier i Oplysningen. Man fæstner dem nemlig nu i fremtiden. Sandheden er ikke noget evigt, fast, man læser i antikke skrifter eller i Bibelen, men noget som gradvist åbenbarer sig, som historien skrider frem. Det man dog kan sige allerede nu, hvor man har opdaget historiens skjulte mekanismer, er, at hele menneskeheden bevæger sig mod samme mål. Det bestående var derfor hele tiden under angreb fra den intellektuelle borgerklasse, som så kirken, monarkiet og standssamfundet som anakronismer, der hindrede udviklingen. Denne moderne myte sås bryde frem i de borgerlige revolutioner i 1830 og 1848 over hele Europa. Her kæmpede Wagner, Bakunin og mange andre side om side i gaderne. Drivkraften i dette opgør er den sociale indignation over ufrihed og ulighed.
Liberalister og socialister
Fjenden var for den moderne mytes troende ufrihed, ulighed og privilegier. Målet var alle menneskers lykke. Men for liberalisterne blev dette mål nået gennem kapitalisme og den enkeltes frihed, mens det for socialisterne skete gennem kollektivet og den enkeltes underord-ning under det. Målene, det liberale demokrati og det klasseløse samfund, så altså forskellige ud, men fjenden var den samme. Derfor er den moderne myte så stærk i dag, for de to helt overvejende fortolk-ninger af politik og historie er enten liberalistiske eller socialistiske eller et eller andet midt imellem, som man ser det over hele Vesten i dag. Tager man spørgsmålene om økonomisk vækst og kampen mod ufrihed og ulighed ud af det politiske projekt er der ikke noget tilbage i Vesten. Så omfattende er den moderne myte her.
Torben Bramming (f.1969) er cand.theol. og sognepræst. Han har senest udgivet bogen Opgør med den moderne myte i 2012.