I gamle dage, da vinteren varede længere og i øvrigt var strengere, da regnedes kyndelmisse – den anden februar – for midvinter. Vinteren regnedes nemlig i almindelighed (men ikke alle steder) for at vare fra den 1. november til den 1. maj, hvor man red sommer i by.

Og tiden omkring kyndelmisse regnedes, givetvis på baggrund af erfaring, for en tid, hvor ”Vintren strænges”, som St. St. Blicher skriver i sin stemningsfulde kyndelmissesang (’Ouverture’ i »Trækfuglene« fra 1838).

Samme udtryk havde H. A. Brorson brugt i sin salme ’Her vil ties, her vil bies’ (fra hans »Svane-Sang«), der ikke udtrykkeligt er en kyndelmissesalme, men åbenlyst trækker på danske erfaringer med netop denne tid på året, når billedet på sjælens »trange Tider« skal dannes: »Dagene længes, Vinteren strænges/ Vinteren strænges.Og det er svart.« Altså den tid på året, hvor dagene bliver længere, samtidig med at kulden tager til. (I øvrigt var kyndelmisse en helligdag i Danmark-Norge indtil den rationalistiske helligdagsreform i 1770.)

Kjørmes-knud

Selvom Jeppe Aakjærs kyndelmissesang fra 1916, der egentlig handler om nordøstenvinden, er meget mere munter både i tone og indhold, er man ikke i tvivl om, at vinteren pludselig vælter ind over landet – »og nu kom Kjørmes-Knud!«, som det hedder med udråbstegn og med ordet »nu« i kursiv i den oprindelige udgave.

Og her skal det måske siges, at den »Kjørmes-Knud«, der synges om, er det, der andetsteds kaldes kyndelmisse knude, og det er netop dette fænomen, at vinteren bliver strengere i tiden omkring kyndelmisse.

Undertegnede er ikke helt sikker på, hvor gammelt udtrykket er, men det ældste eksempel, som jeg kender, er fra digtkredsen »Rijmstock« fra 1670 om årets gang, henvendt til de danske bønder, skrevet af den danske præst og frihedskæmper Henrik Gerner. Her skriver han:

Naar Kyndelmisse knude
Sin Pose ryste vil
Skal du til Qvæg oc Stude
Halff Foder Haffve stil

Det med, at kyndelmnisse knude – altså den hårde vinter ved kyndelmissetide – »Sin Pose ryste vil«, betyder, at det vil sne. Lignende udtryk er opsamlet af folkemindesamlere i løbet af 1800-tallet.

Vejrvarsler

Heldigvis var vore forfædre nok også mere hårdføre, end vi. Men de ville dog gerne vide, hvor streng den sidste del af vinteren mon blev, og kyndelmisse blev derfor, som den milepæl den var, en dag, hvor varsler kunne tages. Men først og fremmest gjaldt det, som Gerner også siger, at have i hvert fald halvdelen af sit vinterfoder tilbage til dyrene. Man var jo kun halvvejs igennem vinteren!

Et af de ældste vejrvarsler er kendt fra middelalderen og kendes i let forskellige udformninger fra forskellige steder i Europa og Norden: »Sole micante die purificante/ Nix erit major quam ante«. Altså, skinner solen på renselsesdagen (dvs. kyndelmisse), så vil der komme mere sne end tilforn. Det ville altså være et dårligt varsel, hvis solen skinnede til kyndelmisse.

Dette går igen i mange vejrvarsler kendt forskellige steder i Norden helt op til 1900-tallet. Man sagde også, at grævlingen ville komme op fra sin grav ved kyndelmisse, men hvis solen skinnede, ville grævlingen blive skræmt og gå ned igen og sove syv uger mere, idet den vidste, at så længe ville vinteren endnu vare ved! En grøn kyndelmisse ville desuden give en »spids« påske – altså en påske med frost.

Også en kraftig blæst var et godt varsel, for det betød, at vinterens magt var brudt. Jo kraftigere, des bedre. Ja, man sagde, nok lidt i spøg, at blæsten helst skulle være så kraftig, at atten kællinger ikke kunne holde den nittende ved jorden!

Så netop alle de ting, der kunne tyde på, at vinteren var på sit højeste – mørk himmel, sne og blæst – varslede i virkeligheden vårens snarlige komme, mens det modsatte – sol og grønhed – varslede streng vinter forude.

Kørmessegilde

Uanset hvad, var kyndelmisse også en festdag. Mange steder holdes kørmessegilder med god mad. På Fyn holdt skikken sig længst og her, som mange andre steder, var det skik at spise pandekager.

Og det er da en skik, der er til at forstå også for moderne mennesker; og »kan munden vi få ret på gled til andet end at spise«, ja, så kan man jo også synge en af de vidunderlige kyndelmissesange, vi har.

Vil man læse mere om kyndelmisse, kan man læse denne ældre tekst, også af mig: ’Kyndelmisse’.