Flugten fra lugten i den gamle borgerlige cigarkasse

28. september 2023
3 minutters læsetid
Marianne Wagner har tidligere skrevet for Critique. Nu byder vi hende velkommen som ny, fast skribent i vores spalter. Hun er sognepræst på Falster, inkarneret EU-modstander, forfatter til romanen Når den stærke vogter sin gård og  har i mange år deltaget i debatten om især EU og indvandring, tidligere redaktør for Nyt fra Dansk Samling.

Da Liberal Alliance i 2019 fik sit katastrofale valg, hvor ikke engang den daværende formand blev genvalgt, analyserede Simon Emil Ammitzbøll-Bille på DR2 sig frem til, at nederlaget skyldtes, at LA var faldet i ”den sure borgerlige cigarkasse” og dermed glemt sine mærkesager som frihed, åbenhed, globalt udsyn og liberalisme.

Ved hans side sad en enigt nikkende Christina Egelund, og efter nogle år i udkanten uden for den sure cigarkasse og dansk politik som sådan, har hun søgt hen i en anden cigarkasse, nemlig Moderaternes.

Spørgsmålet er, om duften dér er lifligere, eller om der i modsætning til den borgerlige cigarkasse ikke snarere står en stank af ådsler op af den.

På med åndedrætsværnet og ned i Moderaternes politik

For at kunne klare at se ned i den, er man nødt til at være iklædt åndedrætsværn: nederst ligger minksagen begravet, kalket til med emner som aktiv dødshjælp, en 18 ugers abortgrænse, underkastelse for islam, mere arbejde for staten, mindre tid til familien, øget centralisering, supersygehuse med vand i væggene og bortamputerede lemmer, skimlede kaserner uden materiel, en voksende, stedse dårligere administration, fri migration fra fjerne lande – intelligent administreret, selvfølgelig, og en voksende kriminalitetsrate fra dengang migrationen ikke blev intelligent administreret.

Friheden består således i sætte danskerne i stand til at kunne vælge livet fra

Lyd er der også, den metalliske gjalden fra EU’s højttalere, hvorfra direktiv på direktiv dikteres.

De dyder, som Egelund engang hyldede, er hun nu med til at administrere på en helt særegen måde.

Friheden består således i sætte danskerne i stand til at kunne vælge livet fra, hvad enten det er ens eget eller det, der måtte ligge under ens hjerte, til gengæld skal de trælle for en velfærd, som der bliver mindre og mindre af, åbenheden og det globale udsyn er udliciteret til EU, som forlanger, at arbejdskraften kan bevæge sig frit og gøre brug af diverse lokale, sociale ordninger, indvandringen er stadig ikke intelligent (det bliver den aldrig) og har store omkostninger for den almindelige, daglige tryghed, for befolkningssammensætningen og for retten til frit at ytre sig.

Liberalismen gælder en lille klike i erhvervslivet, hvis krav om billig arbejdskraft skal opfyldes for enhver pris.

De borgerlige tilpasser sig Moderaterne

Det anfægtende er, at den moderate cigarkasse øver en sælsomt stærk tiltrækning på så mange, både i og udenfor Christiansborg. Vælgerstrømmene går i retning af mere rødt, i den udstrækning, de bevæger sig, og dermed kommer de blot længere og ned i kassen.

De borgerlige partier, som Moderaterne gik til valg på at holde ude fra enhver indflydelse (endnu en ubehagelig lugt fra det moderate kadaver), er allerede ved at tilpasse sig de nye tider.

Liberalismen gælder en lille klike i erhvervslivet, hvis krav om billig arbejdskraft skal opfyldes for enhver pris.

Pernille Vermund vil ikke længere være sur og principfast, DF fortsætter vanen med at kaste sine principper over bord, og begge partier har derfor underkastet sig EU ved at indgå i forsvarsforliget, der vil gøre det danske forsvar til den del af det kommende EU-forsvar, og mens aktiv dødshjælp og en hævet abortgrænse er ved at blive gennemført, taler Nye Borgerlige om ejendomsvurderinger.

DF gør grin med woke, i hvert fald efter de sociale medier at dømme. ”Fly skreg de, fly som flygte kan” fra den gamle borgerlige cigarkasse.

Jeg synes, det er synd, for den er slet ikke så ringe endda, jeg vil derfor i en række indlæg synge dens svanesang, og jeg vil gøre det ud fra et kristent, nationalt perspektiv. Før ligstanken fylder det hele, vil jeg tale livets sag, for det gør Kristus, og derfor vil næste indlæg handle om spørgsmålet om abortgrænsen og aktiv dødshjælp

Marianne Wagner

Marianne Wagner (1970) er sognepræst på Falster, inkarneret EU-modstander, forfatter til romanen Når den stærke vogter sin gård. Har i mange år deltaget i debatten om især EU og indvandring, tidligere redaktør for Nyt fra Dansk Samling.

Tegn abonnement på Årsskriftet Critique for kun 199,-

CRITIQUE 2023 - Forside

Få Årsskriftet Critique

Tegn abonnement i dag for 199 kr

CRITIQUE 2023 - Forside