Christian Egander Skov

Christian Egander Skov

Christian Egander Skov er historiker og ph.d. i moderne politisk historie fra Aarhus Universitet. Han er forfatter til bogen Borgerlig Krise (2022) samt Konservatisme i Mellemkrigstiden (2016). Han forsker i efterkrigstidens centrumhøjre-tænkning og er fast bidragsyder til Berlingske Tidende og Altinget. Desuden modtager af Weekendavisens litteraturpris 2022

Trump
1. november 2020

Vi står foran det store forfald

Den vestlige verdensorden hviler på USA, men under Donald Trump er USA gået på retræte og har dermed givet plads til konkurrerende internationale stormagter, imens Trump samtidig har svækket Vestens interne sammenhold. USA’s handlen under Trump er forståelig, men skadelig, skriver månedens kronikør – som dog heller ikke har store forhåbninger til Joe Biden. Donald Trumps tid er ovre. Han vil tabe valget. Det er ingen i tvivl om, ikke engang hans mest indædte republikanske støtter. Derfor kan han naturligvis godt vinde alligevel. Men der er ikke meget, der tyder på det. Så det er på sin plads at gøre

25. maj 2020

Angrebet på Ali Aminali og etnonationalismens elendighed

Nogle gange er det desværre nødvendigt at trække en streg i sandet. Der er holdninger, man som konservativ ikke kan dele hus med. Positioner, der i hellig iver undergraver den kamp, de hævder at kæmpe. For nyligt skrev JP-bloggeren Morten Uhrskov Jensen på Facebook: »Jens Philip Yazadani og Ali Aminali havde fået en kilometer spalteplads, hvor de svinede GI til. I linket kan man læse om de to ikke-danskere (glem det for evigt, venner, vi køber den ikke, I er ikke danskere og bliver det aldrig) og det svar, som uslingeavisen Berlingske burde have bragt.« De to debattører, der repræsenter

13. maj 2020

Podcast: De desillusionerede borgerlige

Jeg havde forleden glæden af at deltage i Mikkel Anderssons rigtig gode Corona-podcast Lukket Land (som jeg vil opfordre jer til at følge). Vi deler en vis desillusion over det borgerlige Danmarks ageren under denne krise. Det virker som om, at man har truffet en beslutning om at kaste forsigtigheden over bord, så vi hurtigst muligt kan vende tilbage til normale forhold. Og dertil kommer så det næsten paranoide ævl, om at vi står på kanten til et autoritært styre. Et eller andet sted har den her krise vist, at det borgerlige Danmarks problem er, at det først og fremmest

1. maj 2020

Første maj og velstandens hittebørn

»There is no time to discuss or debate What is right, what is wrong for our people Time has run out for all those who wait With bent limbs and minds that are feeble« Det er første maj. Og hvad så? Hvad rager Valborgsdag mig, tænker læseren måske. Men det er også Arbejdernes internationale kampdag. Nu er det ikke just en højtidsdag, der fejres i borgerlige rækker. Heller ikke selvom vi lever i en tid, hvor en konservativ partiformand taler første gang på første maj. (Ja, den gode Søren Papes SoMe-stab kom så godt nok til lige at ramme en dag

22. marts 2020

Når vi alle er væk

Den nuværende krise giver både tid til at tænke, og måske kigge dybere ned i det hul, tankerne springer fra, end man burde, og lejlighed til at tænke på noget specifikt, vores civilisations forgængelighed. Ja måske i det hele taget, i hvor høj grad, at menneskelivet på denne klode er en overfladebegivenhed, der nok sætter sig spor, men langt fra så dybe, som vi tror. Denne særlige dobbelthed fik mig til at tænke tilbage på et par dokumentarudsendelser, der blev lavet for efterhånden nogle år siden. De spekulerede over, hvordan der ville se ud her på jorden, hvis mennesket pludselig forsvandt,

9. marts 2020

Corona og Apokalypsens første rytter

Corona-virusset – COVID-19 – trænger frem overalt. Og den driver angsten foran sig som en dunkel herold, der træder ind i vores liv først som vantro, så som en snigende anelse og siden… ja hvem ved? Alle forsøg på at inddæmme det er slået fejl. Vores afmagt er blevet blottet. Udsigterne herfra er uhyggelige. Vi vil alle få den ad åre udtalte en overlæge for nyligt. 70 pct. ville blive ramt, hed det hos Harvard professor Marc Lipsitch. Dengang rystede vi – eller i hvert fald jeg – endnu på hovedet. Rystede det af os. Den luksus har vi ikke

21. december 2019

Kravlenissen er et slag i ansigtet på vores triste puritanisme

For et par dage siden satte vi kravlenisser op i hjemmet. Jeg elsker… nej det er for stærkt… men jeg kan godt lide disse små umulige krabater, der nu kravler rundt i mine bogreoler og hvor end de i øvrigt kan sidde fast. Børn kan også godt lide kravlenisser. Men mit indtryk er, at voksne, i hvert fald yngre voksne på min egen alder, ikke bryder sig om dem. Kravlenisser er jo ellers en af de få rigtige danske tilføjelser til julen. De blev opfundet af tegneren Frederik Bramming så sent som i 1947, og hans meget tegneserieagtige serie er

12. november 2019

Konservatismens vej fra kulturkamp til frisind

Årsskriftet Critique 2019 udkommer i disse dage. Her bringer vi et uddrag fra ph.d. Christian Egander Skovs artikel Fra Kulturkamp til frisind, der dels beskæftiger sig med den konservative antibrandesianisme fra slutningen af 1800-tallet og frem og dels dennes afvikling mod midten af det 20. århundrede. Bestil Årsskriftet Critique i abonnement for kun 150 kr. om året. Skønlitteratur kan være en måde at diskutere og overveje livs- og tilværelsessyn i relativ fri form. Den er frie for fagfilosofiens strenge formkrav og kan veksle frit mellem tankens klarhed og uklarhed, hvis den lyster. Det er netop litteraturens evne til at finde, forme, udbrede eller stadfæste tilværelsesforståelser, der har

19. september 2019

Hakkebakkeskovens esoterik I: døden og livsløgnen

Dyrene i Hakkebakkeskoven er en af de mest interessante fabler, der findes på markedet. Dels er den, som de fleste forstår, ganske god, men dertil kommer, at den også nyder stor udbredelse. Selv har jeg den liggende i CD-udgave i min bil, så jeg altid kan høre de gode sange – eller rettere så mine børn kan høre de gode sange. Jeg skal indrømme, at jeg de første 57 gange, jeg hørte pladen – altså den for mig klassiske udgave med Ove Sprogøe som Bamsefar og C.V. Jørgensen som Mikkel ræv – ikke havde forstået dybden i fortællingen. Det var

30. april 2019

Ingen fjende til højre? Spørgsmålet om Stram Kurs

I gamle dage lød venstrefløjens mantra: ”Ingen fjende til venstre”. Med Rasmus Paludan og Stram Kurs’ indtog på den politiske scene, og en højrefløj ude af stand til at tage afstand herfra, kunne noget tyde på, at mantraet i dag gælder på højrefløjen. Har højrefløjen mistet sit moralske kompas? Det jeg elsker allermest ved 1. maj er dets karakter af ideologisk gedemarked. I det daglige er Socialdemokrater en ting, gammelkommunister noget andet – og pisstinkende anarkister noget helt tredje. Men en gang om året finder venstrefløjen sammen og fejrer i nogenlunde samdrægtighed et fælles (forestillet) udgangspunkt i marxismen og arbejderbevægelsen.

1. februar 2019

Joachim B. Olsen har ret: Navnet betyder noget

Mens vi står på tærsklen til et hurtigt forårsvalg, er det spørgsmål, der optager de krigende fløje i den danske værdidebat: »hvad betyder navne?«. Mere præcist, hvad siger det om integrationen, at så få 3. generationsindvandrere fra 3. verdens lande navngiver deres bog efter danske navneskikke? Det var Liberal Alliances Joachim B. Olsen – der aldrig har været bange for at støde til kuglerne i den danske integrationsdebat – som rejste spørgsmålet, da han for nyligt skrev på Twitter: »Hvorfor er der ikke flere ikke-vestlige 3 generations indvandere, som hedder Ida, Emma, Oliver og Victor? Man må kalde sine børn,

17. januar 2019

Det vitale centrum og postliberalismen

Christian Egander Skovs artikel Det vitale centrum og postliberalismen undersøger en samlet opfattelse af, hvordan den konservative bør forholde sig i vores opbrudstid. Han argumenterer for, at Det konservative svar skal balancere de to modpoler af individualisme og kollektivisme, og hvor opgaven for konservative historisk har været at forsvare individet, er det i dag det kollektive og fællesskabet, der er under pres. Men disse kollektiver kan – ja skal – beskyttes inden for rammerne af den liberale orden, som den konservative er forpligtet på. Hvis du vil læse hele artiklen, kan du bestille abonnement på Årsskriftet Critique her. Konservatisme og krise er

3. januar 2019

Det unge land med den oldgamle nationale identitet

Første december 2018 var det 100-året for Islands selvstændighed. Da var det nemlig 100 år siden, at landet blev et selvstændigt kongedømme i forbund med Danmark. Christian d. X var Islands konge indtil landet i 1944 blev en republik og brød forbindelsen til Danmark. Selvom den sene selvstændighed kunne tænkes at underbygge idéen om, at nationer faktisk er moderne konstruktioner og forestillede fællesskaber, er det langt fra tilfældet. I bogen National identitet i Snorre Sturlusons Heimskringla viser historikeren Arild Hald Kierkegaard (1979-2012), at der allerede i saga-litteraturen var tydelige spor af national identitet. Bogen udkom efteråret 2018, år og kan

29. oktober 2018

Nye Borgerlige og den gamle populisme

Nye Borgerlige har netop afholdt deres årsmøde, og hvor seriøse kommentatorer engang holdt sig for næsen, undertrykte en fnisen og rullede med øjnene over dette projekt, så nøjes de i dag med at holde sig for næsen. Men jeg skal i øvrigt ikke komme for godt i gang, for jeg troede heller ikke på det, da jeg for nogle år tilbage erfarede, at den tidligere konservative politiker Pernille Vermund havde sat dette projekt i søen. Vi lagde her på aarsskriftet-critique.dk spalteplads til et af Vermunds tidlige programindlæg, men jeg må indrømme, at jeg opfattede projektet som en fatal politisk fejlvurdering,

Aarhus Katedralskole
21. september 2018

En eksaminands vanskeligheder i 1938 – og faglighedens udvikling siden

Jeg var i forsommeren involveret i en debat om gymnasieskolens faglige niveau, hvor jeg med udgangspunkt i en rapport fra EVA forsøgte at sandsynliggøre, at niveauet nok trods alt var faldet. Bl.a. fordi optaget er øget drastisk, timeantallet reduceret voldsomt og fagenes genstandsområde udvidet. Jeg fik imidlertid læst og påskrevet af formanden for de danske rektorer, der mente, at alt ikke alene var godt, men faktisk meget bedre end før. Nu behøvede man ikke vide så meget, man kunne bare google. Jeg svarede hende med en vis mistro. Jeg har i øvrigt hørt meget godt om hende, og håber derfor

22. maj 2018

Duplik: Postmand Per kommer ikke tilbage, men udflytning er en del af løsningen.

Er hovedstadsbashing et problem? Jeg stillede spørgsmålet i et indlæg her på aarsskriftet-critique.dk i sidste uge som svar på en udmelding fra Brian Mikkelsen om, at nu skulle hovedstaden tilgodeses. Ja, den var åbenbart blevet forsømt. Det fik Morten Jarlbæk Pedersen – herefter jovialt kaldt Morten – til at replicere. Hovedstadsbashing er et problem, anførte han. bl.a. Ja, jysk racisme er et problem. Ligesom drager. Hvis de findes. Men før vi kommer for godt i gang. Replikken rummer en meget rigtig overvejelse om Det Konservative Folkepartis vanskeligheder, nu hvor den konservative idealvælger, den myndige borger i provinsbyen, er væk. Argumentet,

18. maj 2018

Nej Brian, hovedstadsbashing er ikke problemet

Brian Mikkelsen lover i dagens Berlingske, at det skal være slut med “hovedstadsbashing”. Oversat til økonomi: Der skal investeres massivt i infrastruktur, nye boliger, kultur og ren luft (!). Til den, som har, skal mere gives, hedder det som bekendt. Og det er tilsyneladende også Det Konservative Folkepartis mantra. Udkantsproblemet er politisk skabt Udmeldingen peger på et grundforhold for De Konservative i dag: Der er meget ringe grund til at stemme C, hvis man er borgerlig, men er bosat uden for hovedstadsområdet. Nok er det et parti, der taler meget om helheden, men reelt er det et ret snævert, regionalt

8. maj 2018

Vi er ved at miste borgerligheden til disruption

Vi er ved at miste Venstre. Så hurtigt kan man vel sammenfatte den ministerrokade, som vi stadig kan se i bagspejlet. Ja, måske er vi faktisk ved at miste borgerligheden. Partiet har taget endnu et skridt i retning af at manifestere en ny borgerlighed Det nye Venstre, hvis konturer, frygten kan tegne i horisonten, vil være globaliberalt, teknokratisk og antikonservativt. Farvel til åndsliberalismen Man behøver ikke være fan af Søren Pind for at begræde hans afgang. Hans særlige kvalitet var, at han ikke blot havde en ideologisk forankring i liberalismen, men at han mere bredt forstod idéers betydning for samfundsudviklingen.

cirkuselefant
23. marts 2018

Uden elefanter dør magien. Uden magi intet cirkus

Cirkus er noget specielt. En særegen kulturel institution, der bringer kultur og oplevelser ud i landets fjerneste afkroge: En på een gang enormt udadvendt verden, hvor mænd i farvestrålende trikot laver saltomortaler for tusindvis af måbende publikummer, og en sær lukket verden, befolket af femtegenerations dyretæmmere, slangemennesker og artister fra bulgarske cirkusfamilier. Cirkussets radikale fremmehed Med sin radikale fremmedhed var Cirkus et underholdende og pirrende indslag i en hverdag, hvor alt var og er præget af rutine. Dette var institutionens attraktion.  Men ikke alene. Samme fremmedhed gjorde cirkus til en risiko. På overfladen er og var cirkus uforpligtende og ufarlig

16. marts 2018

Det lille hus og det larmende virvar

Jeg havde næsten glemt den. Men så dukkede den op en dag, hvor vi i familien så en  Anders And tegnefilm på YouTube. I ved, at når man har set een, så skifter YouTube automatisk til den næste video, og normalt er det der, man så griber fjernbetjeningen og skynder sig at slukke. Der er så meget mærkeligt på YouTube. Nogle af tingene er gode. Det var på YouTube, at jeg fik mit lidt barbariske barndomsønske opfyldt og så en ægte kamp mellem en løve og en tiger. (Vi vil jeg alle vide, hvem der er stærkest.) I den mere

20. februar 2018

Lyt ikke til centralisternes jammer: udflytning er ikke populisme

Herude i Udkantsdanmark, eller Indkantsdanmark eller hvad avisen »Danmark« nu kalder os i et krampagtigt forsøg på at vende diskursen – og held og lykke – , herude er der langt til toget. Det gælder nok de fleste steder, men det gælder i særdeleshed i Sønderjylland, hvor tyskerne i sin tid var ansvarlige for at pløje spor igennem det danske landskab. Det gjorde de effektivt, idet de tegnede en lige linje ned gennem landet. Så kom toget hurtigt frem. Til gengæld kører det ikke til Haderslev men til Vojens. Til gengæld kører det ikke til Aabenraa men til Rødekro. Så der

8. februar 2018

Leve folkedomstolen!

Har I hørt om Jakob Engel-Schmidt? Et ungt håb for Venstre. Ja, Selvom han var ung, havde han etableret sig som virkelig skarp debattør, der gjorde sig godt i de hurtige formater, som dyrkes af medierne i dag. Som vi nu alle ved, er det måske gået lidt for hurtigt for den unge Venstre-løve, der for et halvt års tid siden var gået på orlov fra Folketinget for at sætte sig til rette i et lukrativt direktørjob på den store københavnske uddannelsesinstitution Niels Brock. Tilsyneladende opstod denne fantastiske mulighed i kølvandet på, at Engel-Schmidt var blevet standset af politiet for

1. februar 2018

Mai Mercado som Den store Bastian

Børn er umulige. Det har vi altid vidst. Heldigvis er de også meget andet. Selv har jeg to styks og kan skrive under på begge dele. Hannah Arendt skulle engang have udtryk det rammende: at vores kultur hver generation angribes af barbarer. Vi kalder dem børn. Meningen med dette citat, som jeg ikke har fra hestens egen mund men fra Irving Kristol, der nød at bruge det, er ikke, at vi skal strække våben, åbne byportene og lade barbarerne brænde byen ned til grunden. Nok ligger der i ordet en erkendelse af det grundforhold, at den verden, der er vores,

16. januar 2018

Omskæring og pluralisme

I en tid så begivenhedsrig som vores er der noget næsten lindrende i det faktum, at det store debatemne herhjemme er »forhud« eller rettere manglende forhud. Og så alligevel ikke. For den ophidsede debat vidner om noget grundlæggende usundt i Danmark anno 2018. Efter den tidligere folkesocialistiske politiker Özlem Cekic forleden bød hele Danmark på dialogkaffe med udgivelsen af en børnebog, der mere eller mindre vellykket forsøgte at forklare danske børn konteksten for den muslimske tradition med omskæring, brød helvede løs. Den kaffe var alligevel for stærk. Cekic kunne forleden rapportere på Facebook, at hun havde modtaget tusindevis af reaktioner,

8. januar 2018

Nytårstalen: en kongelig støvle i fjæset

Otte idage inde i det nye år er jeg så småt kommet mig over chokket. Hvilket chok tænker De? jo, det chok, at Hendes Majestæt dronningen holdt den værste nytårstale i al den tid, jeg kan huske. Der er mange ting, en Dronning skal sige i en nytårstale. Der skal være noget om familien, lidt om Grønland (Der er flot), lidt om Færøerne (Huhej hvor det går), stundom lidt om de danske i tysk Sønderjylland (I skal stadig ikke blive glemt), noget om de udstationerede soldater (I klarer det flot, drenge!). Ja, alt det og mere til skal være der,

19. december 2017

Er konservatismen radikal?: ”Den hedenske surdejg”

Artiklen her stammer fra Tidehverv under titlen »Den hedenske surdejg« og bygger på mit foredrag til Tidehvervs sommermøde 2015. Den er her bragt i sin fulde udstrækning med behørig tilladelse. Den her bragte udgave, er udgaven før korrekturlæseren gjorde sin gerning. Den kan – og bør – læses som en kritik af en konservatisme, der tror sig ubundet af principper, etik og moral og hævder muligheden og nødvendigheden af politisk handling uden etisk bagkant. Jeg faldt i forsommeren over en gammel artikel af den konservative nationalist, antimodernist og hjemstavnsforfatter Thorkild Gravlund. Artiklen handlede om kristendommen og var affattet i 1925,

6. december 2017

Jerusalem: Israels hovedstad nu og altid

Trump bryder med årtiers tradition om, at kun fredsforhandlinger mellem Israel og Det palæstinensiske selvstyre skal afgøre Jerusalems fremtid. Det er der mange, der har store problemer med. Ikke mindst det amerikanske centrum-venstre, der enten er modstandere af en ambassade-flytning i det hele taget, eller ønsker det koblet sammen med et forøget pres på Israel for en deling af Jerusalem. EUs udenrigsrepræsentant Federica Mogherini er også skarp i sin kritik og tager ifølge Information kraftigt afstand fra Trumps skridt: »Vi mener, at denne type handlinger absolut bør undgås. Kun gennem forhandlinger kan Jerusalems status som hovedstad for begge stater blive afgjort,« Udover

22. november 2017

Kommunalvalg: Venstre i krise, DF i krise, Konservative i krise

Vælgerne har talt. Nu begynder kampen om, hvad de har sagt. Det åbenlyse er, at Socialdemokratiet har vundet borgermesterkæder, mens Venstre har tabt dem. Det er også blevet noteret, at Dansk Folkeparti har fået et dårligt valg. De Konservative virker derimod til at være godt tilfredse med resultatet. Liberal Alliance har endnu ikke etableret sig som kommunalt parti. Nye Borgerlige fik en enkelt mand – eller nærmere bestemt en enkelt kvinde – indvalgt. Vores egen Mette Thiesen, der blev valgt i Hillerød. Mit bud er, at valget vidner om, at det borgerlige Danmark som helhed er i krise. Nogle dele

20. november 2017
ogog

Et tidsskrifts historie

Vi er nået til 10. årgang af Årsskriftet Critique. Da vi i sin tid startede, havde vi næppe turdet tro på, at vores lille eksperiment udi åndrig konservativ idédebat kunne holde så længe. På den anden side var vi vel også selvbevidste nok, eller måske bedre selvovervurderende nok, til at tro, at vi havde sat noget i søen, der faktisk havde et vist perspektiv. Vi vidste, at Årsskriftet Critique dækkede et behov, som var blevet forsømt i de kredse, hvor vi udgik fra, det vil sige det politiske miljø omkring Det Konservative Folkeparti. Så vi kastede os ud i det.

13. november 2017

So long, Luther

Luther-året går på hæld. Det er godt det samme. Nu kan vi ikke mere. Slet ikke. Selv kunne jeg ganske vist ikke drive det til mere end et besøg til luthersk folkefest i Ribe. Jeg så dog ikke meget til reformationen. Til gengæld mødte jeg sammen med min familie en finsk Laphund (hedder den det?), der vistnok bar navnet Ronja eller lignende. Ronjas far var blevet efterladt sammen med Ronja uden for Ribe Domkirke, da Ronjas mor var gået ind for at se på katedralens indre organer. Jeg havde også selv været derinde men havde forladt stedet i en mild

1 2 3 4 5

Tegn abonnement på Årsskriftet Critique for kun 199,-

Få Årsskriftet Critique

Tegn abonnement i dag for 199 kr