Jeg havde forleden glæden af at deltage i Mikkel Anderssons rigtig gode Corona-podcast Lukket Land (som jeg vil opfordre jer til at følge).
Vi deler en vis desillusion over det borgerlige Danmarks ageren under denne krise. Det virker som om, at man har truffet en beslutning om at kaste forsigtigheden over bord, så vi hurtigst muligt kan vende tilbage til normale forhold. Og dertil kommer så det næsten paranoide ævl, om at vi står på kanten til et autoritært styre.
Et eller andet sted har den her krise vist, at det borgerlige Danmarks problem er, at det først og fremmest er liberalt og kun sekundært konservativt i bedste fald. For mig handler borgerlighed jo netop om det ansvar vi som borgere har for en helhed, der rækker ud over os selv. Derfor er borgerlighed foruden liberal også altid konservativ og national.
Mikkel Andersson skriver om podcasten
Blå blok står historisk svagt i meningsmålingerne efter coroaen ramte landet, og det fra et udgangspunkt, der heller ikke var prangende inden krisen.
I dagens program taler to desillusionerde borgerlige om, hvad de mener gik galt. Den ene er vært Mikkel Andersson, der skarpt har kritiseret blå blok i Berlingske, og dagens gæst er redaktør for Årsskriftet Critique, postdoc og forsker i konservatisme Christian Egander Skov. I dagens program kommer de blandt andet ind på forskellen mellem borgerliges reaktion på krisen i Danmark og Norge, paralleler til Muhammedkrisen, hvorvidt liberalismen er blevet borgerlighedens fællessprog, og hvad man kunne have gjort anderledes.