Christian Egander Skov

Christian Egander Skov

Christian Egander Skov er historiker og ph.d. i moderne politisk historie fra Aarhus Universitet. Han er forfatter til bogen Borgerlig Krise (2022) samt Konservatisme i Mellemkrigstiden (2016). Han forsker i efterkrigstidens centrumhøjre-tænkning og er fast bidragsyder til Berlingske Tidende og Altinget. Desuden modtager af Weekendavisens litteraturpris 2022

11. april 2016

Dannelsesbegrebets disfiguration

Siden regeringen lancerede sit udspil til en reform af de gymnasiale uddannelser, har der været rejst en del kritik af udspillet. En væsentlig del af debatten har drejet sig om adgangskravet på 4, som naturligvis er uspiseligt for den venstrefløj, der helst ser gymnasiet omdannet til en slags udvidet 10. klasse. Men i virkeligheden er denne debat langt mindre afgørende end debatten om den almene dannelses fremtid i gymnasiet (ja, i hele vores uddannelsessystem). Eller for nu at sige det på en anden måde, hvis båden alligevel synker, så er det faktisk lige meget om billetten koster 200 eller 400

7. april 2016

Ødelæggelsen af vores gymnasier

Den liberale regering har præsenteret sit nye udspil til gymnasiereform. Udspillet indeholder godt, men mest skidt, og det dårlige er faktisk så slet, at det kaster et skident skær over selv det gode. Ulla Tørnæs’ gymnasiereform Skal vi tage det gode først, så er det godt, at der i det hele taget kommer en gymnasiereform. Det var Venstre – og Konservative – der i 00’erne gik forrest i ødelæggelsen af gymnasiet under undervisningsminister Ulla Tørnæs, og det er på høje tid, at der bliver rettet op på den skade, som den gamle reform har forvoldt. Gymnasiereformen undergravede kernefagligheden, fordi dens grundtanke

29. marts 2016

Vestens forfald er Vestens valg

Terroren har ramt Europa – igen. Vi er ovre den tid, hvor den rammer som en overraskelse. Vi forventer det og vi ved allerede nu, at det vil ske igen. Terroren rammer os, fordi terrorismen virker. Massakren på Charlie Hebdo har betydet, at ytringsfriheden er blevet indskrænket. De utallige angreb mod jøder i Europa har betydet, at jøder i tusindetal udvandret til Israel. Måske vi vender tilbage til vores dagligdag, sådan som vi får at vide, at vi skal. Men vi tager frygten med os, og vi tager vores forholdsregler. Terroren virker, fordi vi reagerer på frygt. Der er bare den hage

19. marts 2016

KU gør op med kulturkonservatismen

Konservativ Ungdom slår ned på den kulturkonservative fraktion »hvid fløj« og kaster organisationen ud i krise. Det skulle have været en festlig begivenhed i Konservativ Ungdom, da politisk interesserede fra hele landet i går stimlede sammen til ungdomsbevægelsens årlige Landsråd. Men som følgere af hashtagget #kulr16 har konstateret, er Landsrådet endt i farceagtige tilstande på grund af ledelsens pludselige beslutning om at ekskludere flere medlemmer af organisationen. På en internetafstemning på Konservativ Ungdoms lukkede gruppe på Facebook havde en del af KU’s medlemmer tilkendegivet, at de ikke ville stemme på Det Konservative Folkeparti, hvis der var valg i dag. Det skulle

14. marts 2016

Donald Trump: konservatismens banemand!

Selvom der stadig er håb, er der for mig at se ikke længere tvivl om, at Donald Trump bliver Republikanernes næste præsidentkandidat. Det er på alle måder urovækkende. En republikansk præsident vil, uanset om han som i tilfældet Trump, ingen relation har til den konservative bevægelse, blive set som selve udtrykket for amerikansk konservatisme – ikke mindst, hvis han skulle vinde præsidentvalget over demokraterne, hvad intet dog tyder på. Og den torden, der høres i Amerika, vil give genlyd i Europa. Selve forståelse af hvad det vil sige at være konservativ vil ændre sig. Rå populisme, magtbrynde, demonstrativ foragt for

7. marts 2016

Ang. Årskonferencen 2016, kulturradikalismen og Harald Nielsen

Vores store årskonference »mod kulturradikalismen« på Aarhus Universitet har fundet vej til pressen, hvor den er blevet omtalt i to store artikler i hhv. Information og Weekendavisen. Her følger et par uddrag. I Information var der sat 3 sider af til omtalen, hvor journalisten Bjarke Due Gunslev denne stemningsbeskrivelse, der afslører, at mødet med konservatismen vist har været noget eksotisk for avisens udsendte: »Det er unge mænd i tyverne, der en lørdag i februar har iklædt sig jakkesæt, stramme slipseknuder og selvbundne butterflies, guldlommeure i vestelommen og for en del af de deltagendes vedkommende en imponerende skægvækst, der både tæller cykelstyroverskæg

3. marts 2016

Tidehverv: Konservatismens hedenske surdej

Jeg havde i sommers æren af at holde et foredrag på Tidehvervs sommermøde om forholdet mellem konservatismen og kristendommen – vel at mærke ikke forholdet mellem kristendommen og konservatismen – Udgangspunktet var den verserende ideologiske debat om konservatismens forhold til hhv. partikularisme og universalisme. Som jeg kort har redegjort for her. Nu er mit foredrag i omarbejdet form blevet trykt i Tidehverv, og jeg bringer her et par uddrag af den ret lange artikel. (Jeg kan naturligvis kun anbefale, at man enten køber bladet eller tegner abonnement på Tidehverv) Uddraget er fra artiklens afslutning og omhandler en central pointe om

20. februar 2016

Konservatismens fallit og fortidsmuligheder

Den 22. februar bliver Det Konservative Folkeparti 100 år, i hvert fald hvis man regner fra det stiftende Landsråd i 1916. I den forbindelse har jeg fået bragt en kronik i Kristeligt Dagblad, hvor jeg har spurgt til partiets situation og muligheder. Her et par uddrag. »Det Konservative Folkeparti fylder 100 år, og som de fleste, der når den alder, føler partiet dødens ånde i nakken. Under alle omstændigheder er partiet fra en uhildet betragtning en skygge af sig selv. Vælgerne er flygtet i enhver tænkelig retning, medlemmerne har meldt sig ud eller er slet og ret døde, og den

3. februar 2016

TEMP: Tilbage til normaliteten!

Hvordan kan en konservativ parlamentarismekritik tage sig ud? Hvordan kan liberale positioner udvikle sig til konservative? Det er et par af de ting, som denne artikel af undertegnede fra Temp – Tidsskrift for historie søger at besvare. Den skildrer en særlig konservativ position i mellemkrigstiden, et forsvar for verden af i går midt i en situation præget af brud og rivende udvikling. Forsvaret for verden af igår måtte i den situation blive forsvaret for en økonomisk liberal orden, et indigneret angreb på den interventionistiske stat. Denne højrekonservative position undersøges her med udgangspunkt i foreningen »Skatteborgerforeningen«, der særligt under formand professor,

18. november 2015

Efterår, undergang og evighed

Af Christian Egander Skov De sidste blade slipper snart deres stædige tag i havens blodbøg;  oktober er gledet over og langt ind i november. Mørket har lagt sig. Om denne tid hedder det som bekendt: Skyerne gråne, og løvet falder, fuglene synge ej mer, vinteren truer, og natten kalder, blomsterne sukke: det sner! * Med denne, den mest udskældte af årets måneder, november, november, november, november, som Nordbrandt har ladet udstrække i gold trælsom evighed, kan man med hverdagssprogets nøgternhed konstatere, at året går på hæld. Mørkere end november er kun december, men om december ved vi, at solhvervet kommer og

3. november 2015

Ang. den gamle luft i Folkepartiet

Nej, dette er ikke et svar til David Munk Bogballes udmærkede artikel i Replique. Titlen på indlægget er udtryk for ren opportunisme samt det forhold, at jeg i det flg. faktisk behandler gamle vinde i Det Konservative Folkeparti. Artiklen er fra det netop udkomne, lettere forsinkede, Libertas #60, Februar 2015, som er et temanummer af det i øvrigt liberale tidsskrift, der omhandler konservatisme. Nederst i indlægget har jeg anført oplysninger om bestilling. Partikonservatismen i Danmark Af Christian Egander Skov, Libertas # 60 s. 17-23. Da der for et par år siden var en intens ideologisk debat mellem konservative og liberale i

12. september 2015

Hvad er konservatisme?

Konservatismen ansås ofte for den af de klassiske ideologier, det er sværest at få hold på. Ikke mindst er det her et problem, at mange konservative vil afvise, at konservatismen overhovedet er en ideologi: Konservatismen er derimod forsvaret for den givne virkelighed imod utopierne, et forsvar for det konkrete over for det abstrakte og for livet over for teorien. Således anskuet kan alene tanken om en specifik konservativ, politisk teori forekomme uforenlig med konservatismen. Men konservatismen er en politisk ideologi, så vidt som vi derved bl.a. forstår et sæt af idéer, værdier og overbevisninger, der deles af signifikante grupper og

9. september 2015

Hvad spyttemanden fortæller om immigrationskrisen

Hvorfor kan et billede af en mand, der tilsyneladende spytter på flygtninge tænde op under forargelsen i den danske offentlighed? Naturligvis fordi det først og fremmest er forargeligt og dybt forkert. Ikke alene er det forkert i det hele taget at spytte på mennesker – og man kan endog blive straffet for det – det er i de flestes – også denne skribents – øjne i særlig grad forkert at spytte på folk i en ulykkelig situation. Og at gruppen af immigranter eller flygtninge, der pludselig dukkede op i Rødby står i en ulykkelig situation, er der næppe tvivl om. Forargelsen bunder

Burke - konservatismens fader?
17. juni 2015

Kultur, fornuft og kristendom som konservative problemer

Der er sket en konservativ opblomstring i Danmark, både politisk, kulturelt og ideologisk, som har affødt en indre ideologisk debat. I hvor høj grad skal den konservative betone partikularismen, rationaliteten og kristendommen, lyder det centrale spørgsmål. Redaktør på Årsskriftet Critique, Christian E. Skov, behandler kultur, fornuft og kristendom som konservative problemer i Replique. Jeg havde i februar den store glæde at skulle introducere en konference i regi af Årsskriftet Critique på Aarhus Universitet. Konferencen omhandlede forholdet mellem kultur, fornuft og kristendom inden for rammerne af konservatismen og bød på foredrag af en række fremtrædende konservative intellektuelle, herunder lektor i statskundskab

Bent Jensen og Dragsdahl

Det er ikke gået nogens næse forbi, at der er faldet dom i sagen mellem Dragsdahl og Bent Jensen, og at denne i al væsentlighed faldt ud til Dragsdahls fordel. For selvom Højesteret slog fast, at der kunne føres bevis for, at Dragsdahl havde deltaget i konspiratoriske møder og spredt desinformation (til fordel for Sovjetunionen) så mente man altså alligevel, at man ikke på den baggrund kunne kalde Dragsdahl for sovjetisk agent. Sådan ligger sagen. Sådan faldt dommen. Og nu skal Bent Jensen så til lommerne. Inden 14 dage fra dommen skal han betale et beløb på næsten 700.000 kr.

16. februar 2015

»Mørke kræfter« og sammenholdets tomhed.

Det er egentligt ikke tilrådeligt i disse sammenholdstider, hvor gode mennesker, omvendte syndere og de sidste dages hellige stimler sammen for med gratis udleverede eller billigt indkøbte fakler at mane mørket bort, som har lagt sig over det oplyste samfund. Men netop manifestationen af sammenhold og fællesskab kan for det menneske, der lider den skavank at blive pisket frem af sin ærlighed snarere end holdt i tømmer af sin forstand, at ytre en kættersk bemærkning om det, vi nu oplever. Jeg vil ikke forklejne velviljen hos de mennesker, som har begivet sig ud for at bekæmpe det, som de selv

18. august 2014

Verdenskrigen og det moderne skvat

Første verdenskrig blev den skelsættende begivenhed, der endte al fremskridtsoptimisme, og også betød begyndelsen på et langt opgør med autoriteten; det er de væsentligste pointer i Henrik Jensens bøger. Hvis man ellers kan komme til for historiske mindedage for den perlerække af historiske nederlag og ydmygelser, der er Danmarks historie, så er 2014 også 100-året for udbruddet af Første Verdenskrig. Denne krig fylder ikke meget i vores bevidsthed herhjemme, men Danmark var på ingen måde uberørt af hverken krigen eller dens konsekvenser. Særligt sønderjyderne kom på egen krop til at mærke, hvad det egentlig betød at stå under fremmed herredømme.

6. august 2014

Ang. formandsskiftet hos De Konservative

Barfoeds afgang Lars Barfoed træder tilbage og afløses angiveligt af Viborgs borgmester Søren Pape Poulsen til partiets landsråd til september. Bliver det som spået er det på en gang en ganske overraskende handling fra en partiformand, der ellers ikke er kendt for at overraske, men samtidig nogenlunde forudsigeligt. Lad os begynde med det uforudsigelige. I de næste dage kommer vi vel til at høre mange politiske sandsigerske, der længe har hørt forlydender om både det ene og det andet, og har spået Barfoeds afgang i kaffegrumsen og Kaare R. Schous leverplettede isse. Men tro dem ikke. Havde de vidst noget,

Grundlovstale

I Få begivenheder har påkaldt sig så meget opmærksomhed som kampen for og indførelsen af junigrundloven i 1848-1849. Vi fejrer indførelsen af folkestyret i Danmark; og det er bestemt en fejring værd. Det er ellers ikke fordi folkestyret kan siges at være i god form. Vi er næppe ude af de sidste dages mediestorm, der har ramt Venstre hårdt, men folkestyret hårdere, og som har udstillet et pressekorps, der langt hen ad vejen ikke magter at udfylde rollen som den fjerde statsmagt, eller det demokratisk ansvarlige forum for den borgerlige offentlighed, som er et fundament for folkestyret. Folkestyret er nemlig

14. april 2014

Ang. den såkaldte »KU-sang«

I et interview med Konservativ Ungdoms nyvalgte formand, Mikkel Ballegaard, har journalisten Martin Krasnik søgt at antyde en ideologisk affinitet mellem KU og en højreradikal bevægelse som den franske Generation Identitaire. Kender man bare lidt til den fremherskende liberalisme i KU, vil man vide, hvor lidt hold der kan være i et sådant journalistisk udsagn. Det er muligt, at Krasnik har en kæphest omkring fænomenet Generation Identitaire, for da en af Årsskriftet Critiques redaktører 13. marts var i studiet, søgte Krasnik også her at foreslå en sådan affinitet. Uden at sige for meget, vil jeg tillade mig at tvivle på

13. september 2013

Når tomme tønder buldrer

Liberalkonservatismen trænger til bedre repræsentanter, der ikke misforstår den som ren liberalisme, skriver Christian E. Skov i et svar på gårsdagens indlæg af Rune Kristensen og Kian Schmücker, hvor han også kommenterer den påstand, at han skulle gøre sig til talsmand for en stærkt relativistisk konservatisme. Det er med nogen undren jeg konstaterer, at jeg nu er blevet hevet ind i en polemik mellem bloggeren Kim Møller og Rune Kristensen/Kian Schmücker, da jeg aldeles ingen rolle spiller i deres indbyrdes debat. Jeg skriver da også kun her for at kommentere på et par usandheder, som artiklen uden at give den

15. august 2013

Fyrtårnet og det forliste parti

Den danske partikonservatismes centrale intellektuelle har i årtier været Per Stig Møller. Da han for nylig fyldte 70, benyttede Det Konservative Folkeparti lejligheden til at udgive et festskrift til ære for ham – men gør festskriftet nu også hans værk ære, og kan det hjælpe os til at forstå den krise, partiet befinder sig i? Christian E. Skov anmelder skriftet: Lars Barfoed hævder i sit forord, at Per Stig Møller har haft en »uvurderlig betydning som filosof og forfatter«. For hvem, tør man spørge? Næppe for Lars Barfoed selv, som i sit meget korte indlæg ikke går ind i denne

24. juni 2013

Konservatismen og den højreradikale terror

Den norske højreekstremist Anders Behring Breiviks terror mod det norske samfund ledte herhjemme til en voldsom debat om blandt andet forbindelsen mellem tonen i debatten og terrorangrebet og forholdet mellem kulturkonservatismen og højreradikalismen. Essayet Konservatismen og den højreradikale terror blev skrevet af ph.d.-stipendiat Christian Egander Skov umiddelbart efter angrebet og er et forsøg på at skabe klarhed over fronterne i debatten. Fredag d. 23. juli fandt en forbrydelse sted af et omfang, som vi håbede, vi aldrig skulle opleve. Anders Behring Breivik, der gennem længere tid havde fløjet under efterretningstjenestens radar, lod ikke alene bomber sprænge i Oslos regeringskvarter, men satte

Ang. Skolepolitikken

Lars Barfoed kan være en tilfreds partileder i dag. Ikke alene har Det Konservative Folkeparti fået en mængde omtale, som de kun har kunnet drømme om, men de har dertil fået det på en sag, som med partiformandens hyppigt gentagne bemærkning er ”konservativt hjerteblod”. En række politikere fra forligskredsen strækkede sig fra SF’s Pernille Vigsø Bakke til Dansk Folkepartis Alex Ahrendtsen har kritisereret Det Konservative Folkeparti for at bruge sagen til egen fordel. Også en række medier har slået denne streng an ikke mindst Politikens lederskribent Kristian Madsen, der mener at vide, at ”i realiteten har de konservative manøvrer intet

Waugh og folkets krig

Den britiske forfatter Evelyn Waugh talte sin tid midt imod: Han var en åndsaristokratisk kritiker af det, han betragtede som en flad og meningsløs moderne verden. Ved 2. verdenskrigs udbrud så han optimistisk på krigens muligheder for at frembringe et opgør med de totalitære ideologier, men han blev siden desillusioneret over det, der blev kaldt folkets krig – en krig, der skabte en middelmådig britisk identitet, som Waugh stod i stadig stærkere kontrast til. Den britiske forfatter Evelyn Waugh er en af det 20. århundredes største britiske satirikere. Ved 2. Verdenskrigs udbrud havde han længe været en bredt anerkendt, højt

15. april 2013

Angående thatcherismen

I anledning af Margaret Thatchers død har Årsskriftet Critiques ene redaktør, Christian E. Skov, skrevet en artikel om Thatchers ideologiske indflydelse på konservatismen i det samtidshistoriske magasin Baggrund.com. Vi bringer med tak til baggrund.com også indlægget her. Thatcherismen 1975- Den nyligt afdøde Margaret Thatcher var det 20. århundredes længst siddende britiske premierminister, hvis politiske arv består i en række store reformer i årene 1979-1990. Ikke alle har været enige i hendes kurs, som de seneste dages anarkistoptøjer i Storbritannien har understreget. Når hun deler vandene skyldes det, at hendes indflydelse egentlig rækker ud over hendes konkrete politiske resultater. Hun forandrede

2. januar 2013

De sorte jakobinere

Ph.d.-stipendiat i historie Christian H. Skov skriver sin artikel De Sorte jakobinere om de yderligtgående tyske konservative, der kaldte sig revolutionære, og hvis konservatisme ikke alene var et opgør med det moderne samfunds radikalisme og atomisme, men en utopisk og æstetiserende radikalisme.Inspireret af filosoffen Nietzsche ville de en omvurdering af alle værdier. Deres konservative revolution vendte sig mod hele det borgerlige samfund, dets moral og frem for alt mod kristendommen. Når konservatismen anråbes i den politiske debat, er det oftest som et krav om pragmatisme, realisme eller modstand mod radikale, utopiske projekter. Alle disse elementer har været fundamentale bestanddele i

9. december 2011

Tusind år, der blev væk

Den kontroversielle digterpræst Kaj Munk indtog en central plads i dansk åndsliv op til og under 2. verdenskrig, men har siden været genstand for stor debat. I denne artikel af Christian H. Skov beskrives Munks virke indenfor både religion og politik – Munks forhold til højreradikalismen var kompliceret, men blev endegyldigt afgjort da nazismen viste sin stærke racisme og anti-semitisme, hvorefter Munk blev en af nazismens stærkeste kritikere, hvad der skulle føre til hans henrettelse i 1944. Selve nerven i denne samfundskritik var frontalangrebet mod danskernes i hans øjne forpjuskede nationale holdning. Det danske folk var et svagt folk, et

9. december 2011

Den amoralske liberalisme

Fra både højre og venstre skydes der i disse år med skarpt mod liberalismen; i denne artikel anmelder Christian H. Skov Against Liberalism af John Kekes, der søger at påvise liberalismens mangler fra et logisk-filosofisk udgangspunkt, med den grundlæggende påstand, at liberalismens to mål, at fremelske autonomi og begrænse ondskab, er uforenelige. Opgaven med at forstå liberalismen tages alvorligt, der gås planmæssigt frem og der henvises løbende til en bred kam af liberale politiske filosoffer, der spænder over figurer som John Locke og Robert Nozick til John Rawls og Jean-Jacques Rousseau. Det er bogens svaghed, at liberalismen findes i så

2. december 2009

Martin Luther og den verdslige øvrighed

Martin Luther er protestantismens fader. Hans tænkning og hans opgør med katolicismens forvanskning af kristendommen er en fundamental del af den danske arv. Christian H. Skov introducerer i sin artikel Martin Luthers tanker om den verdslige øvrighed og diskuterer relevansen af Luthers statsfilosofi, som kan forstås som en konservativ tænkning. ”Luthers tanker har i høj grad politisk relevans, idet de dels danner rammen for hele vores måde at tænke politisk, og dels er blevet farligt aktuelle i takt med at samfundets lutherske grundlag udfordres af kræfter, der på mærkværdig vis ligner dem, Luther i sin tid gjorde op med.” ”Udgangspunktet

1 … 3 4 5

Tegn abonnement på Årsskriftet Critique for kun 199,-

Få Årsskriftet Critique

Tegn abonnement i dag for 199 kr