Christian Egander Skov

Christian Egander Skov

Christian Egander Skov er historiker og ph.d. i moderne politisk historie fra Aarhus Universitet. Han er forfatter til bogen Borgerlig Krise (2022) samt Konservatisme i Mellemkrigstiden (2016). Han forsker i efterkrigstidens centrumhøjre-tænkning og er fast bidragsyder til Berlingske Tidende og Altinget. Desuden modtager af Weekendavisens litteraturpris 2022

31. oktober 2017

Knyt sylten, græskarfjæs!

Da jeg var barn fandtes Halloween ikke. (Og så var skovsnegle sorte, overvej lige det!) Ikke herhjemme i hvert fald. I Amerika naturligvis. Men det var på samme måde, som der findes Dala-heste i Sverige og edderkopper i juletræet i Ukraine. Det var noget fremmed, næsten folkloristisk, som var med til at give Amerika sin særlige karakter. Fint med det. Vi elsker jo den brogede verden. Men så gik det galt. Jeg tror det var i starten af 00’erne, at dæmningen bristede, og først legetøjsbutikkerne og siden detailhandlen i almindelighed gav Halloween indfødsret. Dengang blev det stadig opfattet som noget

14. oktober 2017

Historien om Danmark: Hil dig, Stauning og forsoner!

Historien om Danmark nærmer sig sin afslutning – bare rolig jeg taler naturligvis om serien på Danmarks Radio og ikke Danmarks saga i det hele taget. Det næstsidste afsnit, der netop i skrivende stund er rullet over skærmen, skulle dække perioden fra systemskiftet op til midten af Anden Verdenskrig. Det gjorde det ikke uden væsentlige problemer. Som altid var der naturligvis tale om en flot fremstilling af Danmarks historie, som vi bør være Danmarks Radio taknemmelige for. Men lad det være sagt med det samme. Det var et afsnit, der næsten gabte sine kæber af led i forsøget på gabe over

11. oktober 2017

Fremtrædende konservative intellektuelle: Giv os et Europa, vi kan tro på!

Det er ikke hver dag, man hører konservative lege med idéen om flertydige tilhørsforhold. I en situation, hvor mange gennem lang tid har opfattet EU som en trussel mod deres hjemlands suverænitet samt deres egen nationale identitet, og hvor mange europæisk orienterede netop har betonet deres europæiske identitet på bekostning af deres nationale, er det nemt at glemme, at vi faktisk er europæere, og at vores skæbne er bundet til kontinentets. Hvordan skal man balancere mellem forsvaret for det nationale og forsvaret for Europa i en tid, hvor Europa er blevet synonym for overgrebet mod det nationale? Ja, hvordan skal

21. september 2017

Tysklands nye højre

Det tyske forbundsdagsvalg er lige om hjørnet, og meget tyder på, at det bliver det endelige gennembrud for Alternative für Deutschland. Men kan partiet ryste sig fri af fortidens skygger og udgrænse højreradikale elementer? Christian Egander Skov anmelder Jesper Vinds bog om Tysklands nye højre. Den 24. september går Tyskland til valg. Og skal man tro prognoserne – og hvorfor dog ikke – så er alt ved det gamle – men alt forandret. Merkel vil fortsat være Tysklands forbundskansler, den socialdemokratiske udfordrer Martin Schultz’ nederlag vil have understreget, at centrumvenstres dybe krise ikke kan løses af indfløjet arbejdskraft fra Bryssel,

6. september 2017

Konservativ Ungdom og fascismen

I anledning af det berømte 10. afsnit af Matador, hvor man ser Konservativ Ungdom marchere i uniform gennem Korsbæk, offentliggør jeg her et udklip af mit kapitel fra min afhandling Den nye Tid specifikt om KU og deres ideologiske position. Hvis man efter læsning når frem til, at det er spændende kan jeg anbefale at købe min bog om mellemkrigstidens konservatisme, der udkom sidste år.  Konservativ Ungdom havde siden stiftelsen i 1904 stået på et stærkt nationalt, men også udpræget socialkonservativt grundlag.  Foreningens organisatoriske og ideologiske konsolidering havde fundet sted under Aage Kiddes og Christmas Møllers ledelse i årene 1911-1922 og

27. august 2017

Fyrtårnet fylder 75

I dag fylder Per Stig Møller 75 år. Danmark har få konservative åndsskikkelser, og det ville være underligt, om ikke vi her fra Årsskriftet Critique skulle komme dagen i hu. Det vil vil gøre med et par udpluk af ting af og om Per Stig Møller på i vores tidsskrift. Her skal vi ikke mindst fremhæve Per Stig Møllers eget bidrag til Årsskriftet Critique V, den næsten dystopiske artikel Hvad fremtiden bringer? Hør blot disse næsten profetiske ord (de er fra 2012): »Vi står foran konflikter på tværs af Middelhavet, fordi det store, muslimske befolkningsoverskud er klemt af kombinationen af dårlig

17. august 2017

Da FDF blev for friske til Dannebrog

Først en bekendelse: Jeg er gammelt medlem af FDF, hvor jeg i min barndom og meget tidlige ungdom havde mange gode stunder. Vi brugte meget tid på at binde knob og synge. Vi snittede også hyppigt i grene og ved en enkelt lejlighed snittede vi kæppe skarpe og løb efter hinanden i noget, der i bagklogskabens lys forekommer at have været en noget uforsvarlig kamp på liv og død. Vi kæmpede om ejendomsretten til et særligt hul i jorden forstås. Såre godt alt sammen. Om morgenen blev vi vækket ved reveillen. Vi sang flaget op med ordene fra Der er

25. juli 2017

Game of Thrones versus Tolkien: mytologi og realisme

Mørke vinger bærer mørke ord. Vinteren kommer. Eller rettere den er kommet, nu hvor vi befinder os i Game of Thrones’ (GoT) syvende og næstsidste sæson. Hvad dækker disse dystre tidender over? Det skal opholde os lidt i det efterfølgende. Men lad os starte ved udgangspunktet. Serien er et fænomen, og måske er det omsonst at trække dens handling op, men alligevel, det hører sig jo til. Serien der er bygget over Fantasy-forfatteren George R. Martins bogserie A Song of Ice and Fire – indtil videre fem meget tykke bøger – skildrer i første omgang spillet om magten på kontinentet

21. juli 2017

Skønheden & Udyret: Den reaktionære helt, Gaston.

I en lille fransk landsby bor pigen Belle, hvis ynde kun overstråles af hendes videnbegærlighed. Hun er heltinden i Disneys i dag klassiske genfortælling af Skønheden og Udyret, der ramte biograferne i 1991 – ja så længe siden er det! Tegnefilmen er for nyligt blevet genfortolket som spillefilm. Det er der ingen grund til at kommentere yderligere. Vi er jo høflige. I Disneys Skønheden og Udyret er Belle den kreative, intellektuelle andengenerations outsider i bemeldte lille franske landsby. Af årsager, der er inderligt ligegyldige, ender hun på Udyrets slot. Udyret er en prins, der som straf for sit kolde hjerte har

Trumps store tale og anti-trumpismens faldgruber

»In his speech in Poland on Thursday, Donald Trump referred 10 times to »the West« and five times to »our civilization.« His white nationalist supporters will understand exactly what he means.« Den er næsten for forudsigelig, den refleksbetingede anti-trumpisme, der er udbredt i hele det politiske spektrum. På det punkt ligner den højrefløjens ligeså automatiske #MAGA-kult, der i hvert Trump-tweet hører en rislen fra den livgivende kilde, som skal vederkvæge et Vesten, som enten er på vej i graven eller i hvert fald balancerer på kanten. I begge tilfælde vidner det om en kedelig politisk tribalisme. I det estimerede tidsskrift

27. juni 2017

Cars og konservatisme

For nyligt købte vi herhjemme en bunke DVD-film. (Altså de her skiver, som engang var fremtiden, men som nu mestendels sendes til forbrænding eller opmagasinering.) En af dem var Pixar-filmen Cars eller Biler, som jeg også så dengang den kom i biografen tilbage i 2006. Så vidt jeg forstår , regnes den egentlig ikke for en af de bedre Pixar film (i hvis rækker vi blandt andet finder Toy Story I & III og den fremragende Wall-e) Men den er nu alligevel ganske underholdende. Og så rummer den ikke så få konservative elementer. Ja, det kan måske lyde lidt underligt,

13. juni 2017

Matador: De sønderjydske diger og digebruddet i Korsbæk

Vi er nået til 6. afsnit af Matador. Det er afslutningen på den oprindelige første sæson. Mads Skjern har afsluttet sit veni, vidi, vici. Albert Arnesen er død, ikke ved sin egen hånd med ved en svagelig konstitution, der nøje modsvarer hans i alle henseender ringe evner udi alt. Seriens begyndelsen 1929 afsløres nu som et digebrud. Det dige, der holdt fremskridtet ude af Korsbæk er brudt. Nu må nogle svømme, medens andre må dø. Hr. Schwanns tragedie Skildringen af Hr. Schwann er vel noget af det mest rørende, serien har budt os på hidtil. Schwann er en type. En

Censur mod Konservative Studenter på Aarhus Universitet?

Det er hårde tider på universiteterne. Her tænker jeg ikke så meget på de ansattes vilkår og engentlig heller ikke de studerendes. (Der er ellers nok at sige). Nej, det er hårde tider for ytringsfriheden, i hvert fald hvis man løfter blikket og ser på udlandet. Med ønsket om at skabe »safe spaces«, kræve »trigger warnings« og så videre er det ikke mindst i  USA lykkedes stærke venstreorienterede studenterorganisationer at lukke ned for den frie debat. Værtøjerne i den kamp er både almindelige studenterprotester og politisk motiveret vold på modstandere. Mest omtalt er overfaldet på den kendte, konservative sociolog Charles

Matador: Skyggemennesket

»Skyggetante, en. (oftest ældre) ugift tante olgn. der bor hos slægtninge og her lever en skyggetilværelse (s.d.). Cit.1930’erne.​(OrdbS.).« Elisabeth Friis er en af de gode i Matador, og dagens afsnit er hendes. Tillykke. Hun tilhører sammen med Dr. Hansen den radikale minoritet i Korsbæks borgerskab. Hun er en af dem, der afviser den døende konservative borgerligheds værdier og livssyn. Denne lille gruppe, som måske også tæller Kristen Skjern, der også træder ind på scenen i dagens afsnit, bliver ofte beskyldt for at være de egentlige helte i Matador. Sikkert er det da også, at Lise Nørregaard i højere grad sympatiserer

Matador: Mødet i Det Konservative Dødsparti

Af Christian Egander Skov ”The times they are a-changing” sang skjalden og advarede folk om at stå i døren og blokere for tidernes skifte. »Af banen, af banen her kommer bananen,« kunne han have sagt. Men så havde han vel næppe vundet en Nobelpris. Eller måske… hvem ved. Ja, og det er jo faktisk temaet i dagens afsnit af Matador. Forandringen, der først blot var antydet i kraft af det politiske skifte ude i samfundet (som det så uskønt hedder) med Staunings valg i 1929 og Mads Skjerns ankomst til byen, er nu en realitet. Damernes Magasin skranter tydeligt. Hr.

Trumpistisk internationale og fiaskofrelseren fra Queens – opdateret

Som så mange andre før os lever vi en politisk opbrudstid. De politiske og ideologiske skillelinjer har siden afslutningen af Den kolde krig været under forandring. Globaliseringen er vores tids udfordring og mulighed. Globalisme og anti-globalisme er de overordnede principper for politisk mobilisering. Alt det kender vi og alt det har vi hørt mange gange. Konservative skal finde deres plads i et spektrum, der går fra den ene yderlighed til den anden, og her er det en væsentlig pointe, at vi hverken skal vælge globalisme eller anti-globalisme. Denne balancegang er måske ikke heroisk. Men den er realistisk. Og konservatisme er

Livets lov i Korsbæk

Af Christian Egander Skov Mads Skjern er blevet landfast og har åbnet Tøjhuset, der inden længe vil dreje nøglen om på Damernes Magasin. Andet afsnit af Matador ligger i forlængelse af det første, men vi mærker her trykket af den gamle og tunge luft over Korsbæk. Mads Skjern kan ikke låne penge til at åbne sin nye butik, den gamle elite forsøger at skærme sig mod udfordringerne, men vi ved allerede, at det aldrig kan lykkes. I den nye verden, der står for at skabes, kan intet leve på gammel autoritet. Det har ingen værdi, at familier som Varnæs, Arnesen

Korsbæk i tidehvervet

En fremmed kommer til byen. Det motiv åbner ikke sjældent en historie. For det er en effektiv måde at åbne skildringen af et samfund, der står over for forandring. Og sådan er det også her i første afsnit af Matador, der i år sendes i en nydeligt restaureret udgave, der gør serien ære. Det mest udtalte i Matadors første afsnit er ikke handlingen, men skildringen af stedet. Afsnittet er båret af en åbenlys glæde ved at berette om netop dette sted og denne tid og de regler, der regerer Korsbæks stratificerede sociale liv. Denne nysgerrighed og fortælleglæde gør første afsnit

Indvandring: Nej til alarmisme, ja til realisme!

Af Christian Egander Skov 20 procent af Danmarks befolkning vil i 2060 være af fremmed herkomst. Dette lidt ubekvemme faktum, har været genstand for meget debat de sidste dage, efter at tal fra Danmarks Statistik har slået fast, at det er udsigten. Tallene vækker ikke uden grund en vis bekymring. For indvandringen har store, negative konsekvenser for Danmark. Både økonomisk, sikkerhedsmæssigt og kulturelt. Men måske er det alligevel værd at mane til en grad af besindighed og overveje, hvad udsigterne faktisk er. Når vi taler om fremtiden, er alt usikkert. Men noget kan vi dog sige. Og det skal jeg så

28. april 2017

UK: konservatisme for arbejderklassen

Selvom Brexit var castet som katastrofen, der skulle tvinge Det forenede kongerige i knæ og splintre det i dets etniske bestanddele (Jeg tænker her nærmere på Skotland end på visse London-forstæder), så lader de katastrofale konsekvenser vente på sig. Indtil videre har den økonomiske ruin ikke ramt Storbritannien, og selvom de skotske nationalister i SNP forsøger at puste til ilden – og bliver behørigt gejlet op af det kontinentale Europas eurofile, som har fundet en pludselig forkærlighed for nationalisme – så er der ikke folkelig opbakning i Skotland til SNPs krav. Et hurtigt blik på britisk politik vidner mere om

24. april 2017

Når Europas syge mand stemmer

Af Christian Egander Skov Første runde af det franske præsidentvalg forløb uden overraskelser – og så alligevel. For det er om ikke overraskende så bemærkelsesværdigt, at de to statsbærende partier i fransk sammenhæng nemlig Socialistpartiet, der pt. sidder på præsidentembedet, og Republikanerne – det gamle UMP – ikke er gået videre til anden valgrunde. Ja, det er ikke bare bemærkelsesværdigt, men sensationelt. I stedet er den ære gået til Marine Le Pens højrenationale Front National og det lidt solipsistiske, centrum-venstre-højre-og-lige-i-midten projekt En marche, den unge Emmanuel Macrons personlige folkefront, som først er opstået for ganske nyligt. Partiet er således end

22. april 2017

Et forfærdeligt, gyseligt portræt af en sjælløs tid

Direktøren for Red Barnet, den tidligere Europa-parlamentariker Helle Thorning-Schmidt, der i en periode bijobbede som statsminister i Hendes Majestæts regering, medens hun ventede på et internationalt topjob, har fået afsløret sit nye, officielle portræt, som en rum tid frem over skal pryde Christiansborg. De af os, der med rædsel husker den gyselige pastiche over Actionman, som Simone Aaberg Kværn malede af Anders Fogh Rasmussen, har med en vis frygt set frem til, hvad det ypperste af den danske kunstverden nu ville belemre os med. Og hvilken rædsel – undskyld genbruget af ord – men der er ikke andre, der dækker.

9. april 2017

Indvandring og globalisme – i bronzealderen

Andet afsnit af Danmarks Radios nye Danmarkshistorie fortsætter de gode takter fra første afsnit. Vi er stadig i de lange stræks tidsalder, selvom vi nu beskæftiger os med en langt kortere periode end i første afsnit. Ja, i virkeligheden dækkede første afsnit en længere periode end resten af afsnittene til sammen. I takt med, at vi har bevæget os fra jæger- og bondestenalder og ind i bronzealderen, er kredsen af talende hoveder skiftet ud. Borte er geologerne, med i stor stil er til gengæld arkæologerne. Som historiker må jeg stadig vente i hvert fald indtil slutningen af næste afsnit, før

8. april 2017

Efter Stockholm: Hvem er fjenden i vores midte?

Terrorangrebet i Stockholm har forfærdet os, fordi vi endnu en gang har fået lejlighed til at smage afmagten. Sandheden er, at vi intet kan stille op, når fjenden allerede er iblandt os og når han ikke behøver andre våben end fanatisme og et motorkøretøj. Ingen tweets om medfølelse, ingen skriftlige tilkendegivelser om chok og deltagelse fra den måbende Facebook-offentlighed og ingen manende ord om at stå sammen (om hvad og med hvem?) kan ændre det faktum. Men selvom afmagten over for det konkrete er en realitet, er afmagt ikke noget, vi kan tillade os at svælge i. Så bliver den

31. marts 2017

De Radikale og danmarkshistoriens største menneskehandel

I dag er det 100 år siden, at Dannebrog for sidste gang gik ned i Dansk Vestindien. Op gik Stars and Stripes og øerne blev nu til Virgin Islands. Det var resultatet af, hvad man polemisk kunne kalde danmarkshistoriens største menneskehandel. Om selve overdragelsen har historikeren Adam Wagner skrevet godt på sin blog, og det er værd at læse i sin helhed. Han skriver bl.a. Nu blev disse øer altså overdraget til USA som et led i en handel, hvor USA desuden anerkendte Danmarks overhøjhed over hele Grønland, hvilket var en ikke ubetydelig indrømmelse. Handlen var blevet fuldført, fem timer

26. marts 2017

Globalisme eller antiglobalisme?

På vej hjem fra et foredrag på CEPOS Akademiet sad jeg i toget og læste. Da emnet for mit foredrag var Donald Trump og trumpismen som udfordring og anfægtelse for konservatismen eller mere bredt centrum-højre, var det naturligvis dette, som optog mig. Men det bredere spørgsmål er: Hvor står vi og hvor er vi på vej hen? For en del år tilbage skrev sociologen Benjamin Barber om en fremtid præget af sammenstødet mellem »jihad« og McWorld. Denne profeti, står det vel klart, er om vores tid. Han skrev bl.a: Just beyond the horizon of current events lie two possible political

16. marts 2017

Glem Wilders! Her er lektien fra Nederlandene

Af Christian Egander Skov Der er stor glæde rundt om i de små hjem. Geert Wilders har lidt forsmædeligt nederlag i Nederlandene. Skansen holdt. Marc Rutte vog den blegede greve, populismen er manet i jorden og anti-EU-kræfterne har opbrugt sig selv. Det er i hvert fald det indtryk man kunne få, hvis man opholder sig i de snakkende klassers ekkokammer på Twitter. At nederlaget for Wilders bestod i markant fremgang til hans parti, er for et øjeblik glemt. Det samme er alle andre væsentlige fakta fra det hollandske valg. Et segment af de europæiske eliter har låst sig fast i

8. marts 2017

En vandring i USA’s intellektuelle historie

Amerikanske Tænkere kaster lys over en amerikansk intellektuel tradition, der er rigere end vi tror, og som med det overraskende udfald af det amerikanske præsidentvalg er sjældent aktuel. Amerika er på alles læber og i alles sind, altid og hele tiden. Særligt nu, hvor præsidentvalgets uventede resultat har taget det meste af den dannede offentlighed på sengen og givet dem noget at tænke over. Men interessen for Amerika stikker dybere end som så. Der er dem, der vil hævde, at europæisk tankegang er blevet koloniseret af amerikanisme. Indtil for nylige oplevede vi globalisering som amerikanisering. Alligevel har vi ikke taget amerikansk

28. februar 2017

Fra Minerva: Den radikale fristelse

Jeg har skrevet om Donald Trump, konservatisme og radikalisme i det norske konservative tidsskrift Minerva, der i øvrigt i 1964 var en væsentlig inspiration for oprettelsen af Critique. Med Minervas tilladelse bringer jeg her artiklen i dansk version. Af Christian Egander Skov Uanset hvordan det nu kommer til at gå med Donald Trumps varetagelse af sit præsidentembede, har han sat gang i debat, som jeg tror vil præge højrefløjen – i bredeste forstand – i mange år fremover. Nemlig hvordan skal man som konservativ – eller borgerlig – forholde sig til Trump. Er han indbegrebet af en ny mere tidssvarende

21. februar 2017

Konservative Studenter schafft sich ab?

Jeg kan ikke undlade at påtale en udvikling, der netop nu er i færd med at ødelægge den forening, Konservative Studenter, som i sin tid var reden for Årsskriftet Critique. Følgende betragtning skriver jeg naturligvis helt for egen regning og hævder ikke at tale på vegne af redaktionen for hverken Årsskriftet Critique eller Replique. Af Christian Egander Skov I 1934 begyndte fortællingen om Konservative Studenter på Aarhus Universitet. Foreningen var båret af ønsket om at sikre en ramme om de konservative studerende på landets nye, lille universitet. Det var en lille forening, der levede et usikkert liv. Og vi ved

Tegn abonnement på Årsskriftet Critique for kun 199,-

Få Årsskriftet Critique

Tegn abonnement i dag for 199 kr