Årsskriftet Critique XV er udkommet. Du kan læse om indholdet her. Årsskriftet Critique er vores flagskib. Det er Danmarks førende tidsskrift for borgerlig kultur- og id´édebat. Det kommer på tryk og koster kun 199 kr. i abonnement – og vi sender direkte til din postkasse.
Bestil her.
Årsskriftet Critiques 15. årgang indledes af dr.phil. og lektor emeritus Michael Böss. Hans artikel Den venstrekonservative traditions tilbagekomst – uden for Danmark beskæftiger sig med en af tidens afgørende ideologiske udviklingslinjer.
Som politologen Eric Kaufmann har vist, er der måske ved at opstå en venstrekonservativ position, der forener en konservativ værdipolitik med en centristisk eller måske endda socialdemokratisk økonomisk politik. Böss viser, hvordan denne udvikling har styrket konservative i andre vestlige lande – og hvordan den alligevel er gået uden om Danmark.
I hvert fald hvad angår de borgerlige partier, for måske er det i Socialdemokratiet, man skal lede efter en venstrekonservativ position. Nationalsocialdemokratisme kaldte Berlingske Tidendes chefredaktør Tom Jensen det.
Dette spørgsmål kan siges at være udgangspunkt for forfatter og filosof Rune Selsings Hvorfor Mette Frederiksen er en bedre statsminister end de borgerlige alternativer. De borgerlige gør først og fremmest skade, hævder Rune Selsing, og hver reform, de gennemfører, har vist sigt at være et lille nederlag for Danmark.
Helt anderledes forholder økonom og ph.d. Stefan Kirkegaard Sløk-Madsen sig til Mette Frederiksen i sin artikel Tribalismen truer den borgerlige orden og ungdommen.
Her er analysen, at Mette Frederiksen splitter samfundets indre sammenhæng ved at spille den ene gruppe ud mod den anden. Bag den socialdemokratiske fællesskabsretorik gemmer dens modsætning sig – og den kommer ikke mindst til udtryk i en negativ holdning til ungdommen.
I artiklen Common law – en borgerlig orden argumenterer cand.jur. Anders Toft-Hansen for, at den britiske common law-tradition konstituerer en orden, der både er borgerlig og konservativ.
Denne særlige britiske retstradition står i et modsætningsforhold til den måde, vi tænker lov og lovgivning på i en kontinentaleuropæisk tradition. Dermed ligger skellet også til grund for Brexit, for i kraft af den britiske tilknytning til EU blev landets common law-tradition gradvist undergravet.
Sognepræst Henrik Gade Jensen sætter i Blameringer og paranoia og andre besjælinger og midlet mod dem spaden dybt ned i den åndhistoriske muld. Vores verdenssyn hænger nøje sammen med vores teorier om dens udvikling.
Henrik Gade Jensen viser, hvordan forskellige teorier om verdens udvikling har indvirket på opblomstringen af konspirationsteorier og identitetspolitik. Det er endt i gensidige beskyldninger og angst for hinanden. Hvordan kommer vi videre derfra, hvor samtalen allerede er brudt sammen?
Herefter vender vi blikket mod udlandet. Nærmere bestemt Rusland og Amerika. I forbindelse med Putins invasion af Ukraine har der været et skarpt fokus på rødderne til hans politiske tænkning.
En del af opmærksomheden har rettet sig mod tænkeren Aleksandr Dugin, der er af nogen beskrives som Putins chefideolog. Dugin er emnet for artiklen Kampen om verdensøen af stud scient.pol. Frederik Ambjørn, der fremhæver Dugins geopolitiske tænkning, der fastlåser Rusland i en opposition til Vesten.
Forfatter Frederik Thomsen bidrager til dette års udgave af Årsskriftet Critique med en dyster, men fascinerende rejseberetning fra et Amerika, der hænger stadig dårligere sammen.
Scener fra Amerika fører os dybt ind i de glemte egne af USA, hvor populismens vrede mod kystbyernes eliter vokser. Fra Louisiana over Pennsylvania til den mytologiske hovedvej Route 66 i Arizonas endeløse goldhed.
Fra nutiden vender vi os mod historien med redaktør og ph.d. Christian Egander Skovs artikel Drachmann og imperialismens tidsalder.
Skov skriver om den glemte konservative forfatter og toldpolitiker Povl Drachmann, der var søn af Holger Drachmann og drømte store drømme om industrialiseringen af Danmark som et led i opgøret med åndsradikalismen. Det handlede om at skabe en ny form for modernitet, snarere end at vende moderniteten ryggen.
Vi afslutter dette års udgave af Årsskriftet Critique med en artikel af Søren Peter Hansen, direktør for Folkeligt Oplysningsforbund i Aarhus og initiativtager til en ny tænketank, Prospekt, der vil have fokus på kulturkonservative mærkesager som civilsamfund, dannelse og etik. Søren Peter Hansen præsenterer grundideerne for tænketanken, som endnu er i sin vorden, men som vi håber kan blive et væsentligt bidrag til den danske samfundsdebat.
