Romanos er én af kristenhedens store salmedigtere, og alligevel er han næsten ukendt i Danmark. Nu foreligger en smuk bog med oversættelse af fire Romanos-salmer på dansk.

Emnet hører til Det byzantinske Rige, det kristne Romerrige i Middelalderen. Vi ved en del om en række personer i dette rige, men kirkedigteren Romanos er ikke en af dem. Uffe Holmsgaard Eriksen nævner side 6 den korte biografiske beskrivelse i en helgenkalender, men det havde dog været rimeligt, da der findes så lidt om ham på dansk, at omtale den danske oversættelse. Romanos levede på kejser Justinians tid; han regerede 527-65.

Nattens Sange er en smuk bog, og udvalget af hymner er godt. Oversætteren begrunder titlen med, at disse sange blev sunget om natten. Der er ikke nogen indholdsfortegnelse og en meget beskeden litteraturliste, side 111. Karl Krumbacher, en vigtig litteraturhistoriker i sammenhængen, er nævnt side 97, men ikke i litteraturlisten. Det centrale i bogen er de fire oversættelser, hvis emner er: Kristi Fødsel, Beretningen om Josef fra Det gamle Testamente, Peters fornægtelse af Kristus og Kristi Opstandelse med titlen “Korsets Triumf” med stærkt eftertryk på betydningen af Kristi Kors.

Omkvædene er markante, i Fødselshymnen, at Maria kaldes nådefuld, i hymnen om Josef, “Alene Herren, vor Frelser, er stor!” Ved Peters fornægtelse “Skynd dig, du hellige, red din flok!” I Korsets Triumf “til Paradis på ny”.

Kristi barmhjertighed

Oversætteren begrunder oversættelsen med, at det er værd at læse Romanos, “også uden for den gudstjenstelige sammenhæng, han oprindeligt skrev sine hymner til”. Ja, men det er vigtigt at være opmærksom på denne sammenhæng, både når man oversætter, og når man læser, og oversætteren er opmærksom på denne sammenhæng.

I hymnen om Josef er mådehold et stærkt og gennemgående tema som fremholdes for alle mennesker (siderne 40, 42, 45 og 57); endda to gange på een side. Side 70 sammenholdes Peter og røveren og understreger Kristi barmhjertighed. Oversætteren omtaler side 21 Peter og Jesus som venner, mens Peter på side 61 i oversættelsen kalder Jesus: Læremester, Forløser, Frelser.

I indledningen side 21 skriver han at Romanos “får flettet den tids dogmatiske udsagn om Jesus ind: Han er sandt menneske og sand Gud.” Men dette er ikke alene en bestemt tids udsagn: Det er den kristne tros udsagn til alle tider.

Dermed virker det, som om denne dimension ikke slår helt igennem i Uffe Holmsgaard Eriksens redegørelse for indholdet. “Jeg er interesseret at fremhæve Romanos’ evne til at genfortælle bibelske kernetekster.” (side 9, plus følgende), skriver han, og han er virkelig opmærksom på stoffet fra Bibelen. I indledningen side 21 skriver han at Romanos “får flettet den tids dogmatiske udsagn om Jesus ind: Han er sandt menneske og sand Gud.”

Men dette er ikke alene en bestemt tids udsagn: Det er den kristne tros udsagn til alle tider. Samme tendens antydes, når Uffe Holmsgaard Eriksen i sin egen tekst mest undgår navnet Kristus om Jesus Kristus. Men i selve oversættelsen skriver han f.eks. “Kristus , Gud” side 60 og “Kristus vor Gud” side 74, som man den dag idag gør i Den orthodoxe Kirke.

Valg og oversættelser

Uffe Holmsgaard Eriksens oversættelser er ifølge sagens natur både videnskab og kunst, og han har måttet træffe mange valg. Han fortæller, at han følger udgivernes opstilling i verslinier. Romanos’ sprog beskrives som litterært, men også med træk af talesprog. Romanos’ sange betegnes normalt som kontakier, og oversætteren har skrevet ph.d-afhandling om emnet og beskriver kontakierne som sange med dramatisk præg. De fire oversættelser retfærdiggør helt igennem denne beskrivelse.

Det virker også overbevisende, at hymnerne ikke har været opført som på en scene, men der findes dog et eksempel på et kirkeligt sangskuespil: “De tre ynglinge i Ildovnen”; dette havde Uffe Holmsgaard Eriksen kunnet inddrage. De historiske oplysninger på side 7 er ikke helt rigtige: Det var ikke jordskælv, der i 532 ødelagde Hagia Sophia, Den hellige Visdoms Kirke i Konstantinopel, men det var de uroligheder, der går under betegnelsen Nikaopstanden**. Senere i kejser Justinians regeringstid kom der et kraftigt jordskælv, som beskadigede den nye bygning. I kommentaren får vi eksempler på de valg Uffe Holmsgaard Eriksen har truffet. Således prøver han at få bogstavrim frem, når der er et sådant i originalen. Han vælger “velbeskyttet” i stedet for “ukrænkelig”, som det græske ord egentlig betyder, uden at vi får nogen forklaring på dette valg.

Sprog og detaljer

Enkelte steder i indledning og kommmentar er hans sprog præget lidt for meget af hans studiums sprogbrug og hans engelske læsning. Bedre end ordet “plotstruktur” side 11 ville det være at skrive “handling” eller opbygningen af handlingen eller et ord med længere borgerret i dansk: Intrige, og forklare, hvilken pointe man vil have frem. Indvendingen bliver lidt større, hvis tilsvarende træk findes i oversættelsen af Romanos’ tekst: Side 45 “det beskidte trick” er ikke god stil – hvorfor ikke skrive “det ufine kneb” eller lignende? Side 74, at Kristus “generøst med dit dyrebare blod”: Her ville “gavmildt” være fuldt dækkende.

De orthodoxe ikoner, herunder dem, som er fra byzantinsk tid, er billeder af tro, af hellighed, De er teologiske billeder, hvor det, der vises, har en bestemt og vigtig betydning.

På samme side viser “et underfuldt gærde”, at Uffe Holmsgaard Eriksen kan bruge ældre lag af det danske sprog på en god måde, ligesom “fluks” side 63. Hvis disse bemærkninger kan vække til eftertanke om det danske sprog, har de nået deres formål. Dette hører imidlertid til ”Afdelingen for Mindre Sager” i et vellykket hele. Derimod har jeg en mere principiel indvending:

Billedsiden

Med hensyn til Peter Brandes’ tegninger er spørgsmålet, om de passer helt godt sammen med emnet? De præger indtrykket af bogen. Derfor er det vigtigt at spørge til deres mening. Er der den fornødne samhørighed? Tegningerne er i de fleste tilfælde, måske alle, vage og skyggeagtige, i modsætning til de orthodoxe ikoners klarhed både i tema og i farve. De orthodoxe ikoner, herunder dem, som er fra byzantinsk tid, er billeder af tro, af hellighed, De er teologiske billeder, hvor det, der vises, har en bestemt og vigtig betydning.***

For eksempel at Kristus altid fremstilles med et kors i strålekransen om hans hoved, og dermed fastslås betydningen af Hans korsfæstelse. Hvad er Peter Brandes’ tegninger egentlig billeder af? Der er ingen billedtekster. Bogens første billede, lige overfor kolofonen, er ikke af ham. Der er ingen titel eller billedtekst, ligesom ikke ved tegningerne.

På bogens sidste side fortælles, at fotografiet viser Agios Nikolaos, Maza på Kreta; det tyder på, at vi her kommer ind på den orthodoxe og byzantinske sammenhæng, men nogen forklaring eller begrundelse får vi ikke. Samme side fortæller: “ Tegninger, akvareller og træsnit, 2002-2023, hvilket må betyde, at billederne hovedsagelig er blevet til før bogen, Peter Brandes kaldes side 24 Romanos-kender. Billedet overfor titlen til hymnen “Josef” kan måske forestille et sammenkrøbet menneske i et hul. Eller Jakobs gråd ved synet af kjortelen? Overfor side 40 cisternen?

Men kan det være meningen, at man skal gætte sig til, hvad det forestiller? Dette er min gennemgående indvending mod brugen af Peter Brandes’ billeder. Overfor begyndelsen af “Korsets Triumf”: Et ansigt i mørke? Hvis der er en tornekrone, er det utydeligt. Billedet overfor side 74 er mørkt som emnet, men desværre også meget utydeligt. Er der en korsform? Man må gætte sig til genstanden.

Billedet overfor side 78 antyder de tre korsfæstede i en mørkt og grumset fremstilling. Billedet overfor side 84 er ikke til at se, hvad det forestiller, men Romanos’ tekst handler om korset som livsplante. Peter Brandes takkes side 24, men uden forklaring på billederne. Man havde også kunnet bruge byzantinske ikoner, som er tematisk i forbindelse med de fire hymners emner.

Opstandelsesikonen og ikonen til Korsets Ophøjelse. Det ville passe godt sammen historisk og kulturelt, og passe godt i forhold til, at hymnerne er beregnet på Kirken, på Gudstjenesten, som Uffe Holmsgaard Eriksen netop understreger. Peter Brandes’ billeder er kilder til nutiden, både ved det, de har, og ved det, de mangler. Men det er tvivlsomt, om de øger forståelsen af hymnerne.

Denne indvending ændrer imodlertid ikke ved, at det er glædeligt, at vi nu har disse oversættelser til dansk, at der er et sted at gå hen på dansk for at stifte bekendtskab med denne store kristne digter.

* Synaxariet. Orthodoxe Helgens Levneder. Oversat til Dansk af Munken Fotius (Ole Fr. Stjernfelt), Paracletens viede Kloster, Oropos i Attica, Grækenland 2013, s. 228f. Her omtales, at han stammede fra Emesa i Syrien og blev diakon.

**Se G. Ostrogorsky: History of the Byzantine State, 1969, s. 72f.

***Se f.eks. Karin Hyldal Christensen, The Making of the New Martyrs of Russia, 2018, s. 106-132.

Romanos: Nattens Sange– fire kristne hymner. Indledning, oversættelse og kommentar af Uffe Holmsgaard Eriksen. Forord af Elof Westergaard, Billeder af Peter Brandes.