Politikerne elsker love, der kun gælder for befolkningen – men naturligvis ikke for politikerne

Christiansborg politik

Af Stig Høgh Rasmussen

Den 2. august 2022 trådte de nye regler om øremærket barsel i kraft. En lovændring, der medførte forskellige reaktioner. Man kunne både læse reaktioner, der hyldede et vigtigt skridt for ligestilling og reaktioner, der erklærede familiens autonomi for stendød.

Hvad der døde hen ret hurtigt i debatten om øremærket barsel til mænd, er at den herskende klasse på Christiansborg ikke kommer til at mærke effekten.

For det EU-direktivet, loven byggede på, vedrører kun lønmodtagere. Derfor rammes de folkevalgte på Slotsholmen ikke af de regler, de tilsyneladende mener er god latin for den jævne dansker. Som svar på en henvendelse fra Ekstra Bladet, udtalte Det Radikale Venstres Rasmus Helveg: ”Der er ingen planer om at ændre på forretningsordenen på vej gennem Præsidiet. Jeg synes heller ikke, det er en god ide.”

Så alt imens et flertal i Europa-Parlamentet og Folketinget mener de er bedst egnede til at afgøre hvordan barslen skal fordeles i de små hjem, kan MF’erne fortsat tage et års barselsorlov med fuld løn – uagtet situationen for deres bedre halvdel.

Til trods for skåltalerne om ligestilling mellem kønnene m/k, er det alligevel ikke så vigtigt for partierne, at de ligefrem ønsker samme vilkår indført for MF’erne. Og det er ikke en enlig svale fra den politiske klasse.

”Vi er ikke ansatte”

Siden årtusindskiftet har der været utallige eksempler på, at politikerne belejligt får undtaget sig selv for det regeltyranni, der alligevel er godt nok til skatteyderne, der har valgt dem ind:

  • Der var jo rygekabinerne, og den dertilhørende debat om, hvorvidt det fortsat var i orden, at folketingsmedlemmerne røg på deres kontorer. Et privilegium, der med rygeloven var fortid for offentligt ansatte. Bertel Haarder forsvarede privilegiet med ordene: ”Vi er voksne mennesker herinde. Vi er ikke ansatte.”
  • Ak ja, flere år med ”provokationer” om at hæve folkepensionsalderen, til trods for egne særregler, der betyder, at kun udvalgte medlemmer af Tinget skal leve under samme vilkår som skatteyderne.
  • Et forslag, der dog ikke blev til noget, havde for øje at gøre kantinerne på statslige arbejdspladser kødfrie 2 dage om ugen. Forslaget ville dog ikke have gældt Snapstinget.
  • Folketingsmedlemmerne får dækket udgifter til offentlig transport, medens resten af befolkningen bliver spist af med at skulle udregne deres kørselsfradrag i den helvedescirkel, der er det danske skattesystem – Efter et år med den elendige service, som offentlig transport tilbyder her i landet.
  • Apropos skattesystemet; mens Danmark har verdens højeste skattetryk, og skatteyderne skal betale en alt for stor del af deres surt tjente penge, modtager et folketingsmedlem næsten 66.000 årligt i skattefrit omkostningstillæg. Altså oven i lønnen.
  • Forholdene omkring sygeorlov fortjener også en plads på listen. Først sidste år blev det gjort til et krav, at folketingsmedlemmer skulle dokumentere sygdom ved sygeorlov – som indtil det tidspunkt var blevet brugt i akutte tilfælde af partihop, #MeToo anklager, seksuelle overgreb på andre til private fester og tiltaler om dokumentfalsk. Modsat den menige borger, der skal igennem en kamp mod systemet for at kunne sygemeldes.

Og således kunne listen faktisk fortsætte derudaf med flere eksempler.

Lad folket få en varmecheck

Ifølge de snakkende hoveder, der lader til at have et flair for dansk politik, kommer der et folketingsvalg lige om snart.

Det bliver spændende at se, hvad valgets store emner bliver. Det bliver interessant at se, om Inger Støjberg og Lars Løkke kan gøre comeback med deres selviske egoprojekter. Det bliver rart at se et folketing uden Uffe Elbæk. Og det bliver schadenfreude for alle pengene, hvis Sofie Carsten Nielsen må kravle ned fra træet – helt som sin tidligere partifælle med de stålsatte øjne.

Men i en tid, hvor den menige dansker mærker presset fra inflationen og de stigende priser, bliver det særligt spændende, om det kommende, nye folketing kan forstå den økonomiske klemme, deres vælgere sidder i.

Eller om de fortsat blot vil nyde de medfølgende privilegier, der følger med medlemsskabet og i øvrigt kendetegner det folkevalgte pampersvin. Når de ellers ikke af og til føler for at udbetale en varmecheck til partiets kernevælgere.


Stig Høgh Rasmussen er jurist fra Aarhus Universitet. Han er aktiv i Konservativ Ungdom og har bl.a. skrevet for tidsskriftet Paragraf. Derudover er han altid krænket af krænkelseskulturen. På aarsskriftet-critique.dk skriver han om bl.a. retsstaten, udlændingepolitik, de postfaktuelle indspark i debatten og naturligvis krænkelseskulturen.