Kilde: Wikimediacommons

Liberté, égalité, hijab!

27. august 2023
3 minutters læsetid

For nylig kom det frem, at forældrene til en 11-årig pige ville sagsøge Prins Henriks Skole. Årsagen var, at deres datter havde valgt at gå med tørklæde. Det stred imod skolens ordensreglement og den pigen blev bortvist fra skolen.

Prins Henriks Skole udsendte som svar en pressemeddelelse af 16. august 2023, hvor det fremgik:

” Prins Henrik French School is a Danish independent school operating under Danish law (fri grundskole og gymnasium) …… We warmly welcome students from all backgrounds and beliefs, in line with our mission to promote inclusive and open education. Our internal regulations, that are clearly communicated to all students, parents and staff members, require students to refrain from wearing conspicuous religious symbols such as veils, kippahs, and large crosses.”

Men lige så sikkert som amen i kirken, havde folk allerede opdelt sig i 2 lejre: Enten er det islamofobisk, eller også er det en sejr for danske værdier.

Pressemeddelelsen var egentlig ikke nødvendig for at forudse den offentlige opinion. Det er det sjældent i sager som denne. Blot ved at se på avisartiklernes overskrifter på sådan en hændelse, kan man allerede høre hvordan modstanderne vil reagere.

Tilsvarende sås, da biotek-virksomheden Chr. Hansen fjernede regnbueflag i forbindelse med bøsseparademåneden; man ved på forhånd hvad der efterfølgende vil blive sagt og skrevet.

Hvilket (igen, igen, igen) viste sig at holde stik. Når man ser man på omtalen på forskellige sociale medier, er der en del gengangere ift. kritikken af skolens beslutning; religionsfrihed, dansk lovgivning i Danmark, personlig frihed etc., etc.

Hvad der ikke altid fremgår, er det, der burde være åbenlyst (udover at børn ikke har godt af ubetinget frihed): At private skoler og friskoler naturligvis kan fastsætte og skal have retten til at fastsætte regler om elevernes påklædning. Og med det fremstiller modstanderne også deres selektive forargelse.

Ikke første gang

For det er ikke første gang, at påklædningsregler på privat- og friskoler har tiltrukket sig opmærksomhed i medierne:

  • I 2017 kom det frem, at en tidligere leder for DIA Privatskole(en skole, der flere gange har gjort sig uheldigt bemærket i medierne) ved en generalforsamling påpegede, at der var regler for pigernes brug af make-up og påklædning, hvilket ifølge en skoleleder betød en opfordring mod korte bukser og nedringet tøj.
  • På Selam Friskole kan man under reglement for skolebeklædning bl.a. læse, at det betragtes som et krav til påklædning at tøj skal være løstsiddende, at hængerøvsbukser og gamacher ikke accepteres, samt at eksperimenterende frisurer og sminke ikke accepteres.
  • I 2013 vedtog Skallerup Skole, at huer og kasketter ikke var tilladt længere, hverken i frikvarteret eller i timerne. Noget som skolelederen forsvarede som en kulturel tradition, til trods for indvendinger om, at skolen ikke var ’med på beatet’.

Selv visse folkeskoler har været inde omkring påklædning i skoletiden; her tænkes eks. på Firehøjskolen, der ikke tillod mavebluser, samt Hjerting Skole der ikke tillod hængerøvsbuks.

Regler om påklædning er langtfra en dårlig ide. Der er intet i vejen med, at børn i skolealderen lærer om passende påklædning til respektive lejligheder (det kommer de alligevel til senere i livet, både på arbejdspladsen og i privat regi), ligesom der heller ikke er noget i vejen med, at privat- og friskoler selv må sætte grænser for, hvad eleverne på deres skoler må møde op i, og ikke møde op i. Og således kan forældrene suverænt afgøre, om de vil lade deres børn gå i en bestemt friskole eller ej.

Forældrene skal have med krabasken

Men såfremt de, der opponerer mod bortvisningen af den 11-årige, samtidig ikke kan opponere mod andre privat- og friskolers ret til at fastsætte regler om påklædning, giver det ikke meget mening at råbe op om hverken diskrimination, retten til frihed og individualitet, såfremt samme mennesker ikke vil gøre det samme over hele linjen, uagtet baggrund for det.

Endeligt skal forældrene have en ekstra med krabasken. Til at begynde med forældrene til den 11-årige på Prins Henriks Skole.

Det fremgår af skolens ordensreglement, at dette er godkendt af bestyrelsen i 2002 og revideret i 2010, samt at det udleveres ved skolestart hvert år på fransk og dansk til alle på skolen. Der er efterfølgende sået tvivl om, hvorvidt dette først er tilføjet efter bortvisningen.

Men uagtet hvad der er op og ned i den sag, burde pågældende forældre burde få en seddel med hjem som konsekvens for enten slet ikke at have sat sig ind i skolens regler, eller alternativt ikke at have forudset fremtidige konflikter. Det øjeblik, deres datter udtrykte ønske om at gå med tørklæde, burde kontakt med skolen om dette have været noget af det første på dagsordenen.

Men det gælder også forældre i almindelighed. Hvis et forældrepar står derude og overvejer et privat alternativ til særligt sensitive Kastanje Hyldeblomst Brunhilda Christensen, så har de en ubetinget pligt til at acceptere regler og normer for pågældende privatskole. Såfremt det betyder, at Kastanje hverken må gå med hijab eller hængerøvsbuks, må forældrene enten acceptere det eller finde et alternativ.

Intet tvinger dem til det.

 

 

Stig Høgh Rasmussen

Stig Høgh Rasmussen er jurist fra Aarhus Universitet. Han er aktiv i Konservativ Ungdom og har bl.a. skrevet for tidsskriftet Paragraf. Derudover er han altid krænket af krænkelseskulturen. På aarsskriftet-critique.dk skriver han om bl.a. retsstaten, udlændingepolitik, de postfaktuelle indspark i debatten og naturligvis krænkelseskulturen.

Tegn abonnement på Årsskriftet Critique for kun 199,-

CRITIQUE 2023 - Forside

Få Årsskriftet Critique

Tegn abonnement i dag for 199 kr

CRITIQUE 2023 - Forside