Film: Star Wars – The Rise of Skywalker “et computerspil man ikke er med i”

21. december 2019
3 minutters læsetid

De frygtløse oprørere fortsætter kampen mod den onde First Order i årets afsluttende Star Wars-film, Episode IX ”The Rise of Skywalker”. Men det ser sort ud for dem. The First Order har nemlig allieret sig med endnu mørkere kræfter for endegyldigt kunne at overtage herredømmet over galaksen og skabe, The Last Order, den sidste orden.

Sort ser det desværre også ud for den ellers så legendariske filmserie, som Disney stille og roligt, men ganske systematisk, har tømt for indhold og reduceret til et computerspil, hvor man vel og mærke ikke har mulighed for at spille med.

Den fantasi og iderigdom, der ellers var styrken, er forladt til fordel for endeløse, computeranimerede rumslag, der tager så en stor del af den ellers betragtelige spilletid på 141 minutter, at der ikke bliver meget tid tilbage til at gøre noget seriøst ud af karakterer eller mytologi.

Her gentager jeg mig selv i forhold til omtalen af henholdsvis Episode VII og Episode VIII. Ja, jeg ved det godt. Men når filmene gentager de samme fejlgreb, så bliver der naturnødvendigt også en vis lighed i kritikken af dem:

For der er ikke noget nyt under solen i forhold til Episode VII og VIII: Rey og hendes venner rejser i hæsblæsende tempo fra den ene planet til den anden i noget der mest ligner en galaktisk skattejagt efter forskellige artefakter, der kan hjælpe med at redde galaksen fra ondskaben

Ligesom i de øvrige film er det et væsentligt element – og et væsentligt plus – i historien, at Rey også denne gang skal finde sit ophav, hvilket her også vil sige finde sig selv. Men her skuffer den nye film i serien fælt ved – ligesom de to forrige – blot at genbruge centrale plotelementer fra de oprindelige film. Særligt bruges der flittigt fra Episode V (1980) og Episode VI (1983). Der tages lejlighedsvist tilløb til nogle faktisk rigtig gode ideer, navnlig i og op til det afsluttende opgør, men det ender trygt og godt ved det velkendte.

Det er nærmest en præstation i sig selv, at man kan gentage sig selv så meget, når man tænker på, hvor fantastisk rigt Star Wars-universet ellers er på vidunderligere karakterer og verdener, man kunne have udnyttet.

Også The Rise of Skywalker er det væsentligst fejlgreb, at man spænder ben for opbygning af nye karakterer ved at insistere på, at de skal passe ind i skabelonerne for seriens gamle karakterer: Rey skal være Luke Skywalker, Kylo Ren skal være Darth Wader og Poe Dameron skal være Han Solo osv.

Det duer ikke. Heller ikke denne gang. Man forsøger på en gang at skabe nogle nye karakterer, men insisterer samtidig på, at de skal være nogle gamle. Resultatet bliver halvsløjt plagiat af højdepunkterne fra de gamle film.

Der lægges desværre ikke mange lag på de forskellige personer. Kylo Ren overbeviser stadig ikke. Som skurk er karakteren noget af det mindst vellykkede, jeg mindes at have set.

Kylo Ren bygges op til at være den ondeste mand i universet, og mytologien bag karakteren er sådan set også på plads. Det sidste er vist mest fordi, at den mere eller mindre er kopieret fra Darth Vaders karakter. Men alt dette falder til jorden, når han ligner og opfører sig som en vred teenager. Han bliver heller ikke troværdigt voksen i denne film, selvom ”comming of age”-elementet ellers altid har været centralt i Star Wars-filmene; og det har været centralt, at det fungerede: Selv efter filmens ”point of no return”, opfører Kylo Ren sig i store træk som han hele tiden har gjort.

Som karakter er Kylo Ren mest sammenlignelig med Dark Helmet i Mel Brooks’ Star Wars-parodi Spaceballs (1987), der imidlertid var en vellykket karakter, fordi den frivilligt var gjort morsom. Her er jeg ikke engang polemisk. Se selv filmen – den kan købes på imusic.dk.

Rey fungerer også i Episode IX noget bedre og noget mere troværdigt. Det er også i hendes udvikling, der er tilløb til nogle gode ideer. Men de bruges ikke til noget.

De forskellige bifigurer, Poe Dameron, Finn m.fl. tilføjer ikke noget til historien udover lidt kække bemærkninger hist og her. Bedst fungerer – sjovt nok – stadig robotterne C-3PO og R2-D2.

Det er vist lovet, at denne Star Wars-film bliver den sidste. Jeg håber, at man holder hvad man lover, hvis ikke man tager sig gevaldigt sammen. Men jeg tvivler: Disneys reduktion af Star Wars til et computerspil passer måske meget godt til e-sportsgenerationen. 5/10

P.N.

P.N. er vores anmelder og polyglote kulturskribent ved aarsskriftet-critique.dk.

Tegn abonnement på Årsskriftet Critique for kun 199,-

CRITIQUE 2023 - Forside

Få Årsskriftet Critique

Tegn abonnement i dag for 199 kr

CRITIQUE 2023 - Forside