Guldpalmefilm: Anora

12. december 2024
2 minutters læsetid

Romantiske komedier er vist ikke en genre, mange forbinder med Cannes Filmfestival; og slet ikke med vinderen af hovedpræmien, Den Gyldne Palme. Ikke desto mindre var det i 2024 netop tilfældet, at Sean Bakers romantiske komedie, Anora, vandt netop i Cannes. Den har nu fået dansk biografpremiere.

Filmplakat fra www.kino.dk

Anora er navnet på vores hovedperson, selvom hun egentlig helst vil kaldes Ani. Formentlig fordi hun synes, det lyder smartere og mere sexet i den New York-natklub, hvor hun arbejder som erotisk danser og escortpige, men måske også fordi det slører, at hun er russisk indvandrer i tredje generation.

En dag indfinder den forkælede og infantile russiske rigmandssøn Ivan sig på natklubben. Ivan nyder til daglig det søde driverliv i et kæmpehus, mens forældrene bor hjemme i Rusland. Ivan køber Ani som kæreste for en uge og lukker hende ind i en verden, som de fleste kun tør drømme om. De har det oprigtigt sjovt for Ivans forældres penge: Sex, stoffer, alkohol, vilde fester og tur med privatfly til Las Vegas, hvor de bliver de gift over hals og hoved. Han vist mest for at trodse sine forældre, der det meste af filmen er meget nærværende på trods af den store afstand; hun vist mest for pengene, men måske også netop pga. den familie der er ligeså fraværende som Ivans er nærværende. Men en vis alvor bag kådheden fornemmer vi også: De to unge kan måske rent faktisk lide hinanden.

Det spontane ægteskab og den uventede svigerdatter huer naturligvis ikke Ivans konservative forældre. De sætter fluks en lokal håndlanger på sagen, der sammen med to gorillaer, Garnick og Igor, skal forsøge at ”overtale” den trodsige ungdom til at annullere ægteskabet. Det bliver lettere sagt end gjort. Dels pga. det amerikanske retssystems forskellige faldgrupper, dels fordi Ivan stikker af, og endelig fordi Ani viser sig endog særdeles usamarbejdsvillig.

Anora er først og fremmest sjov. Man morer sig gedigent og underholdes solidt hele filmen igennem. Særligt Garnick og Igors forsøg på at spille truende over for den stærkt uregerlige Ani er en kilde til megen morskab. Ydmygelserne og øretæverne står i kø. Og de to kan ikke få sig selv til rigtigt at slå igen på en pige. Stykkets personer er i det hele velfungerende, veloplagte og udfylder fint hver deres funktion.

Historien om en escortpige, der finder sammen med en rigmand, er set før, men i modsætning til Pretty Woman (1990) lærer vi i Anora ikke, at rigmanden og escortpigen dybest set er to alen af samme stykke. I Anora tegnes de to verdener op som væsensforskellige; og drømmen om at de to verdener kan forenes synes naiv. Det starter lyst og godt, men slutter helt bogstaveligt om vinteren. Anora er ikke opbyggelig, men har et bittersødt bagtæppe, hvilket er filmens styrke. Der synes også påfaldende mange referencer til Darren Aronofskys Requiem for a Dream (2000): Udover de mange scener på Coney Island følger filmens dramaturgi nemlig også et skema, der kan beskrives efter formlen sommer, efterår og vinter. Om slutningen er lykkelig eller ej er åben for fortolkning.

Men dét sagt, så er der ikke meget i Anora, der er ikke er set før. Udover de nævnte film bør yderligere kun Per Flys Arven (2003) nævnes her, da filmens syn på overklassen minder meget om det, der præsenteres i Anora.

Men en vellykket komedie med en alvorlig kerne giver dog ingenlunde sig selv; og Anora forstår fint både de styrker og begrænsninger, der ligger i komediegenrens muligheder for at karikere og forsimple. 6/10

P.N.

P.N. er vores anmelder og polyglote kulturskribent ved aarsskriftet-critique.dk.

Tegn abonnement på Årsskriftet Critique for kun 199,-

Få Årsskriftet Critique

Tegn abonnement i dag for 199 krTegn abonnement i dag for 199 kr