Den tredje vej

Den danske litterat Kasper Støvring har i de sidste år været en af de mest fremtrædende debattører inden for det, han selv kalder en kulturkonservativ retning. Han har skrevet bøger med både et samfundsmæssigt og et mere akademisk sigte. Han har netop udgivet sin anden bog om Villy Sørensen, og hævder, at Sørensen i virkeligheden er kulturkonservativ – spørgsmålet er, om Støvrings tese holder.

Her præsenterer Sørensen en meget central konservativ tanke, nemlig forpligtetheden på noget fundamentalt eksistentielt, der er uafhængigt af socioøkonomiske forandringer. Vi kan ikke bare vælge, at religion pludselig er folkets opium, og herefter udrydde de metafysiske spørgsmål – på den måde har vi ikke ændret menneskets grundvilkår, men snarere skjult dem.

Sørensen fremhæver mere end noget andet følelsen af meningsløshed som det centrale ved det moderne samfund. Meningsløsheden kommer af, at vi ikke længere tænker vores liv i større rammer, hverken hvad angår samfundet eller religionen. […] Det er tabet af denne kulturelle integration, der giver det moderne menneskes liv menings-løsheden, fordi det mister fornemmelsen af at være en del af noget større. Den mening, mennesket tidligere har kunnet finde i at være en lille, fast del af en perfekt helhed, er forsvundet med helheden.