Danmark og slavespørgsmålet

Danmarks fortid som kolonimagt er et næsten ufortalt kapitel i historien. I en periode på næsten 200 år – fra 1666 til 1847 – havde Danmark slaver i kolonierne, hvis vigtigste råstof var sukker. Sine Jensen Smed beskriver her den politiske debat omkring slaveriets afskaffelse, hvor argumenter fra både oplysningstænkere og kristne var afgørende.

 

Loven, der gjaldt i Vestindien, var Christian d. V’s Danske Lov fra 1683, men slaverne var kun indirekte omfattet af denne lov, i og med at de retsligt blev betragtet som plantageejerens private ejendom. Dermed var de kun omfattet af de love, der beskyttede den private ejendomsret. […] Slaverne var socialt og samfundsmæssigt “døde”. De blev ikke anerkendt en egen, selvstændig eksistens; f.eks. stod de opført i protokoller sammen med plantagens øvrige dyr.

Det var foreningen af dannelse, oplysning og kristendom, der lå bag den forestilling, der var i Danmark om en speciel dansk humanisme ift. slaverne og slavespørgsmålet, og som skulle blive det egentligt afgørende skub mod slaveriets afskaffelse.

Støt kulturkampen!

Tak fordi du læser vores artikler. Hos Årsskriftet Critique ønsker vi at udfordre samfundsdebatten og særligt udvikle den borgerlige og konservative samfundskritik. Derfor kræver vi heller ikke betaling for vores online-stof og har ikke tænkt os at gøre det.

Men vi har ingen reklameindtægter, ingen rige onkler og ingen adgang til offentlig støtte. Derfor er vi afhængige af dit økonomiske bidrag for at holde gryden i gang. Vi tager med glæde imod bidrag af alle størrelser.

Ved at støtte os, støtter du en fremtid for en velfunderet, nuanceret borgerlig idé- og samfundsdebat og er med til at brede den borgerlige samfundskritik ud til flere. Ved brug af Paypal kan du sågar oprette en fast månedlig donation. Vi takker for dit bidrag.

Støt Årsskriftet Critique via MobilePay!