9. marts 2024 udkommer historiker, dr.phil. Jon A.P. Gissels store værk om den kirkelige konservatisme i 1800-tallet. Bogen hedder De grebne og kan forudbestilles til meget nedsat pris her i et begrænset tidsrum. I nedenstående artikel præsenterer Jon A.P. Gissel historiens hovedelementer.
Nu da min bog De Grebne udkommer, den første af to bøger om den kirkelige konservatisme i Danmark 1866-1920, vil jeg gerne trække nogle vigtige temaer i den frem.
Det første tema er grebethed. Ordet “grebethed” er vigtigt for min karakteristik af den kirkelige konservatisme i Danmark ca. 1866-1920, og denne konservatisme har biskopperne Jakob Peter Mynster og Hans Lassen Martensen og professor i teologi Henrik Scharling som vigtige skikkelser. Mynster døde godt nok i 1854 men var særdeles vigtig for de kirkeligt konservative og spiller af samme grund en rolle i min bog.
Grebethed blev brugt ret almindeligt i Romantikkens tid, og det blev bragt frem af den senere biskop Bruun Iuul Fog i forbindelse med troen, som et alternativ til “lidenskab”, som Kierkegaard brugte.
Forudbestil De Grebne her
De kirkelige konservative ønskede iver og arbejdsomhed ud fra troen, men de var modstandere af lidenskab og fanatisme og af kirkelige partier. De ønskede en balance mellem det objektive og det subjektive; deri lå en mulighed for stabilitet.
Disse kirkelige konservative, som hørte til Folkekirken, var modstandere af splittelse inden for kirken. De ville arbejde inden for den. De ville også holde fast i dens dogmer. Det evangelisk-lutherske var vigtigt for dem.
Deres mål var en uddybelse af det åndelige liv inden for Folkekirken. Troen skulle for dem gerne vise sig i den daglige pligtopfyldelse. Temaet “grebethed” optræder også, hvor selve ordet ikke gør det. for eksempel når den romantiske digter Adam Oehlenschläger brugte udtrykket “sindig Opmærksomhed”.
Den romantiske bevægelse
Det andet tema er den romantiske bevægelse. som fik stor indflydelse på hele 1800-tallet, og som i udgangspunktet var i opposition til Den franske Revolution, til den tørre forstandsdyrkelse i 1700-tallet og til den fjendtlige holdning til kirke og kristendom. Siden forgrenede den sig i alle mulige retninger.
Den var et langt stræk i dansk åndsliv, den havde betydning længe efter, at modstandere erklærede den for død. Den romantiske idealisme udtrykte en åndelig helhedsopfattelse, som var vigtig for de kristne og konservative. Denne helhedsopfattelse kunne vise sig som en organisme, som billedet af et legeme, hvor de enkelte lemmer havde deres plads og deres betydning; brugen af et sådant billede, kunne i sig selv hente inspiration i Det nye Testamente.
De kirkelige konservative ønskede iver og arbejdsomhed ud fra troen, men de var modstandere af lidenskab og fanatisme og af kirkelige partier.
Skønlitteratur, billedkunst, musik og videnskab blev påvirket af den, den vakte i høj grad historisk interesse, og optog selv mange ældre traditioner i sig. I Romantikken findes der en tilnærmelse til kristendommen, og mange af romantikerne endte som mere kristne, end de begyndte, men de var også forsigtige med tydelige teologiske og dogmatiske udsagn.
Følelsen er vigtig for romantikernes opfattelse af kristendommen; med følelsens sprog italesætter de den; det gælder både Oehlenschläger og H.C. Andersen, og det gælder også en franskmand som Chateubriand. Dette kan føre til en vis slørethed i deres holdning. Her ses sammenhængen med ønsket om at beskrive troen som grebethed: Iver, men også mådehold, en modstand mod overdrivelse.
De kulturelt og kirkeligt konservative i sidste trediedel af 1800-tallet fastholdt forbindelsen med Guldalderen, den danske især litterære romantiske blomstring i århundredets første halvdel, Adam Oehlenschlägers tidsalder. Oehlenschläger gav Romantikkens opmærksomhed på historien digterisk udtryk, men den samme opmærksomhed fik megen indflydelse på historieskrivningen og på historisk dannelse, på videnskab og på formidling.
Forholdet til vækkelsesbevægelserne
De kirkeligt konservative havde dertil forbindelsen til hans samtidige biskop Mynster, der havde gjort en stor indsats for at føre sin samtid ind i en kristen tankegang, væk fra en rationalisme, der nedsatte Jesus til at være den store lærer. Mynster og; de senere kirkelige konservative ønskede en uddybet kristendom indenfor Folkekirkens rammer.
Henrik Scharling arbejdede for dette og hos ham finder man både den teologiske argumentation og det poetiske billedsprog, romantikkens arv; et stærkt udtryk for dette er den måde, han bringer emnet “Viljens Frihed” frem på. Mynster, Martensen og Scharling var samtidig modstandere af en voldsom religiøsitet.
Der var ikke så lidt forbindelse, i holdning og personligt, mellem den linie, jeg her karakteriserer, og den kirkelige og kristne del af Grundtvigianismen, den tidlige Grundtvig og hans tilhængere og deres efterfølgere, sommetider kaldet “højregrundtvigianismen” og Indre Mission, men der blev også konflikt.
De kulturelt og kirkeligt konservative i sidste trediedel af 1800-tallet fastholdt forbindelsen med Guldalderen
Man kunne mene, at de var naturlige forbundsfæller, men sådan så de ikke selv på det. Mens de kristne og konservative, som jeg ellers skildrer i De Grebne, alle hørte til Folkekirken, som et meget stort flertal af den danske befolkning gjorde, blev digteren Johannes Jørgensen katolik, men der var stadig det tilfælles mellem ham og de andre, dels at han efter sin omvendelse ville forsvare kristendommen, dels at han i sin digtning stod i forbindelse med den danske romantik.
Biblens rolle
For de kirkeligt konservative var Bibelen meget vigtig: Da Bruun Iuul Fog argumenterede for troen som grebethed, henviste han til et sted i Det nye Testamente foruden til filosoffen og forfatteren Sibbern. Den hellige Skrift var for dem et vedblivende grundlag, men der var også forskel mellem universitetsteologerne og vækkelsernes opfattelse.
Samtidig blev der i 1800-tallet rettet en række angreb på Bibelens troværdighed. En debat om dette foregik i hele Europa. Frem til Første Verdenskrig afviste den liberale teologi grundlæggende træk i den kristne tro, derefter falmede den, og andre tog føringen.
For Indre Missions leder Vilhelm Beck var Bibelen helt afgørende, og han kritiserede professor Peder Madsen, som ikke forekom ham at holde nok på dens autoritet. Også den kristne nationaløkonom og universitetsmand Harald Westergaard ønskede en undervisning i det teologiske fakultet, som var mere tro overfor Bibelen. Denne konflikt kom især frem o. 1900.
I Martensens prædikener er Bibelen et afgørende grundlag; han arbejder med det i forhold til samtidens kultur, og han citerer også f.eks. kirkefædre. I et værk som Den christelige Ethik, der henvender sig til datidens læseverden i almindelighed, er Bibelen mindre fremtrædende end i prædikenerne. Scharling ønskede et stærkere grundlag fra Den hellige Skrift for sit værk om etik, end han fandt hos Martensen; Scharling fører også Bibelen stærkere frem. Den er vejledning og rettesnor, men ikke en teoretisk lærebog.
For de kirkeligt konservative var Bibelen meget vigtig
For Mynster, Martensen og Scharling var den lutherske forståelse af Bibelen i høj grad vigtig. Kirkelige konservative gjorde i 1880’erne indvendinger mod indførelsen af ligbrænding, og heri indgik hensynet til Bibelens billedsprog. De forsvarede en sammenhæng, traditioner, der forbandt Bibelen og begravelsesskikke.
Henrik Scharling så sådan på det, at han livet igennem havde været oppe imod en kraftig subjektivisme. Han ville hævde Den hellige Skrifts vidnesbyrd som et objektivt grundlag.
Grundlinierne i den kristne lære om Den treenige Gud findes i Bibelen, men ikke en udformet lære. Det betyder ikke, at han ikke ville kunne tillade en vis subjektivitet, han syntes, den lutherske orthodoxi i 1600-tallet overdrev, men at han ville fastholde den kristne tros centrale formuleringer, dogmerne, i deres forbindelse med Bibelen.
Forholdet til den politiske konservatisme
Det gjaldt også Det gamle Testamente, hvor de kristne hovedbegreber har rødder. Men de kirkeligt konservatives situation var vanskelig, da Bibelens autoritet blev undergravet eller angrebet af liberale og radikale, og da de ikke kunne regne med støtte fra den politiske konservatisme, herunder den siddende konservative regering, snarere tværtimod.
Teologen og politikeren H.V. Sthyr er et eksempel på en skikkelse, der i sidste trediedel af 1800-tallet repræsenterede både en kirkelig og en politisk konservatisme, og for ham var synet på Bibelen væsentligt, at den var et nødvendigt grundlag. Også provst Bjerre, der var valgt til Landstinget for Højre repræsenterede en sådan forbindelse.
Men andre politikere fra dette parti var mere bekymrede for ikke at støde dem, der havde fjernet sig fra kirken, fra sig. Nathalie Zahle, kendt for sit arbejde for undervisning af vordende lærerinder, gav udtryk for, hvor vigtigt det var at læse i Bibelen, at læse den hele, ikke kun uddrag.
Fra 1911 kæmpede Kirkeligt Landsforbund for tilliden til Den hellige Skrift. Professorerne Peder Madsen og i den følgende generation Frederik Torm. stod begge på den kirkelige traditions grund, men var tilbageholdende i forhold til Bibelens autoritet.
De kristelige konservative har bud til vores tid
Når disse temaer nu er skitserede, ud af datidens på mange måder sammensatte situation, – og min fremstilling i bogen er først og fremmest historisk – , vil det også være rimeligt at vende dem frem mod nutiden og belyse vor egen samtid ud fra dem.
Temaet “grebethed” kan efter min opfattelse i forhold til nutiden forstås både på en frugtbar og en ufrugtbar måde. Den frugtbare er at lægge vægt på ro og saglighed i holdning og fremstilling og i debat. Det er vigtigt at kunne kritisere et synspunkt eller en handling uden at angribe personen.
Det er rigtigt, at man kan sige, at man mener, at noget er forkert, men det er en en vanskelig sag at forhindre, at det bliver en dom over personen. Så meget mere vanskeligt som det enkelte menneske og det personlige virkelig betyder noget i liv og sammenhæng.
Når man møder ensidighed og negativ indstilling overfor det, man selv tror på, er det svært ikke at blive bitter.
Den ufrugtbare er at nedskrive grebetheden til jævn magelighed, at det kristne budskab og den kristne tro intet må betyde og slet ikke for alvor, hverken i kirken eller udenfor.
At Bibelen og den kristne tradition intet må betyde, at Gudstjenesten intet må betyde. At mens staten og forskellige former for verdslig tankegang tillægges en meget stor autoritet, må kirke og kristendom ikke repræsentere en sådan. Så er det, at alting går i opløsning.
Forudbestil De Grebne her
