Hvad kan vi lære af Donald Trumps præsidentskab, der endte i stormen på Capitol, et lavpunkt i nyere amerikansk historie. Det overvejer ph.d. og litterat Kasper Støvring i Årsskriftet Critique 2021 i artiklen Efter Trump. Tegn abonnement her.
Her et år efter Trump tabte det amerikanske præsidentvalg, er gemytterne kølnede, og vi kan bedre se Trumps fire vilde år i perspektiv. Vi kan som konservative nu bedre stille – og svare på – de gode spørgsmål.
Det vil jeg forsøge i det følgende. Jeg vil dog ikke gå nærmere ind i en detaljeret diskussion om de realpolitiske forhold, heller ikke om det demokratisk kritisable ved Trumps regeringsstil, ligesom jeg heller ikke vil dvæle ved det positive ved populismen som sådan, herunder revitaliseringen og relegitimeringen af det demokratiske system.
Jeg vil her i stedet henvise til mine mange klummer og kronikker om disse emner, heriblandt dem, jeg henviser til i noterne til denne artikel. Jeg vil derimod i skitseform vurdere politikken og ikke mindst midlerne til at føre den ud. Det angår altså det, vi af mangel på bedre ord kalder højrepopulisme.
Spørgsmålene er: Var Trump en bedre præsident end Clinton ville have været? Hvis ja, hvorfor gik det så alligevel galt (eller hvorfor gik det ikke bedre)? Og hvad bør vi håbe på i fremtiden?
Jeg hørte til dem, der – modvilligt – håbede på, at Trump ville vinde over Clinton i 2016. Trumps person var dubiøs, for at sige det mildt, men det nationalkonservative, politiske program det bedste: Hjemtagelse af arbejdspladser, grænsekontrol, ophør med aktivistisk udenrigspolitik, forsvar for den angloprotestantiske kernekultur.
Jeg håbede også på Trump i 2020. Men jeg var samtidig lettet over, at vi slap af med Trump, da han tabte. Ikke fordi Bidens politik var og er bedre end Trumps, men fordi Trump skandaliserede sig selv, særligt da han nægtede at anerkende valgnederlaget (og hertil kom hans rolle i efterspillet herom), og ikke mindst fordi Trump slet ikke i tilstrækkelig grad fik gennemført sin politik, men måske tværtimod ledte til en forværring på afgørende områder på grund af hans særlige ledelsesstil.
Dommen over Trump er vigtig, ikke kun af historiske grunde, men fordi den kan sige noget om den betydning, vi bør tilskrive populismen, og de forhåbninger vi eventuelt bør have til den.
Var Trump bedre end Clinton?
Om fire år med Clinton ville have været bedre end de fire år med Trump, som selv konservative har hævdet, er yderst tvivlsomt. Spørgsmålet er centralt, for besvarer vi det bekræftende, kan populismen i nogle tilfælde være at foretrække frem for det etablerede politiske system, om end mit svar er, at den sjældent er at foretrække. Men jeg foregriber.
Når vi skal vurdere det spørgsmål, er det fornuftigt at tage et stort forbehold, dels fordi kun historien endegyldigt vil vise, hvor meget Trump faktisk har ødelagt, dels fordi en sådan vurdering af Trumps versus Clinton bliver kontrafaktisk. Men følgende sandsynlige scenarier taler for, at det var bedre, at amerikanerne og resten af Vesten fik Trump, ikke Clinton, indsat som præsident i 2017.
For det første ville Clinton have håndhævet et flyveforbud over Syrien. Det kunne have kastet USA og dermed Vesten ud i en ny og langvarig krig, denne gang med Rusland som aktiv modpart.
En total katastrofe, sandsynligvis værre end de andre katastrofale krige siden 90’erne målt i menneskeliv, økonomi, vestlig svækkelse, anarki i de muslimske lande, styrkelse af Islamisk Stat, flygtningestrømme til Europa osv. Den aktivistiske udenrigspolitik, som ganske vist af strukturelle grunde var aftaget, men ikke bragt til ophør under Obama (Libyen, Syrien), ville Clinton have styrket.
For det andet ville den liberale globalisme have fortsat, måske endda med uformindsket kraft, med endnu flere tab af jobs, endnu mere forarmelse af under- og arbejderklassen, endnu mere ulighed i USA og et endnu stærkere Kina, som bliver en yderst alvorlig modstander i den geopolitiske rivalisering i de kommende år. Det internationale, liberale system har, som bl.a. Niall Ferguson og John Mearsheimer har argumenteret, primært været til gavn for autokratierne; vi har altså fodret bæstet…
Vil du læse hele Kasper Støvrings analyse af hvad vi kan lære af Trump? Så tegn abonnement på Årsskriftet Critique. Det koster 199 kr. om året. I år får du 222 siders borgerlig og konservativ idé- og samfundsdebat.
